Nyhed
Læsetid: 2 min.

Højesteret valgte blødere linje over for hjemmerøvere

En dom for hjemmerøverier på fem år blev i går reduceret til halvandet år af Højesteret, der dermed valgte en blødere fortolkning af de af Folketinget skærpede regler på området end byretten og landsretten
Indland
18. december 2012

Det var den første test af Folketingets kontroversielle skærpelse af straffeloven i sager om hjemmerøverier, som Højesteret i går skulle tage stilling til. Og i første omgang faldt dommen ud til fordel for den blødere linje, skønt der er uenighed om, hvorvidt Højesterets dom er principiel eller i højere grad perifer.

Sagen drejer sig om et røveri i Herlev, hvor to unge mænd trængte ind til en 19-årig mand, truede ham med en lægtehammer, tog halsgreb på ham og stak af med en computer, kamera, smykker og penge

I første omgang fastslog Retten i Glostrup og senere Østre Landsret, at de to overfaldsmænd skulle idømmes fem års fængsel, fordi de fem år siden lovændringen fra sidste sommer er udgangspunktet, når overfaldsmand og offer ikke kender hinanden på forhånd.

I det konkrete tilfælde kendte en kvinde – der er blevet idømt halvandet års fængsel, men ikke var med til selve røveriet – imidlertid offeret på forhånd og havde opfordret de unge til at begå røveriet, hvilket i dette tilfælde er en formildende omstændighed.

»Højesteret har valgt en meget indskrænkende fortolkning af Folketingets skærpelse, baseret på de konkrete omstændigheder under røveriet. Inden for de tre kategorier af røverier, der findes, har retten takseret forbrydelsen en grad lavere, fordi det ikke har kunne påvises uden tvivl, at lovgiver havde forestillet sig, at et tilfælde som dette skulle anses som et egentligt hjemmerøveri, og tvivlen dermed kommer de tiltalte til gode,« siger professor i straffeproces ved Københavns Universitet Eva Smith, der mener, at nogle politikere vil være ganske utilfredse med domstolens fortolkning, selv om mulighederne for en yderligere skærpelse er blevet vanskeligere med en ny regering.

»Det er svært at sige, hvad politikerne præcis havde i tankerne med strafskærpelsen, men det ville ikke undre mig, om nogle af dem havde forestillet sig, at der i et tilfælde som dette skulle straffes som i et egentligt hjemmerøveri.«

Ikke usædvanligt

Dommen rammer ned i en fortsat diskussion om skærpede straffe, hvor dommere i flere tilfælde har valgt at dømme mildere, end skærpelserne umiddelbart kunne lægge op til.

Om det også er tilfældet her, vil Eva Smith ikke forholde sig til.

»En del dommere er ikke enige i skærpelserne, men dommerne skal jo selvfølgelig følge Folketingets beslutninger i deres domme,« konstaterer hun.

Hendes kollega på Københavns Universitet, professor i strafferet Jørn Vestergaard, tror ikke, at højesteretsdommen vil føre til en ny skærpelse.

»Det ville være uklædeligt, hvis Folketinget valgte at tage et selvstændigt lovgivningsinitiativ på baggrund af en helt konkret sag som denne,« siger juraprofessoren.

»Det er jo ikke usædvanligt, at Højesteret dømmer anderledes end byret og landsret, for den er jo netop til for at tolke loven i tilfælde af tvivl. Denne sag er lidt specielt og befinder sig i en gråzone, og jeg tror også, den er er så usædvanlig, at lignende tilfælde næppe vil forekomme i nævneværdigt antal,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Andersen

Et rigtigt dårligt signal at sende , med en mildere dom for hjemmerøveri.

"I det konkrete tilfælde kendte en kvinde – der er blevet idømt halvandet års fængsel, men ikke var med til selve røveriet – imidlertid offeret på forhånd og havde opfordret de unge til at begå røveriet, hvilket i dette tilfælde er en formildende omstændighed."

Det er jo absurd!

Især hvis man ser på, hvad der i den anden grøft kan kaldes terror næsten efter myndighedernes behag.