Læsetid: 4 min.

Kontrolsystem kritiseres indefra

Endnu mere bureaukrati og mindre frihed risikerer at blive konsekvensen af regeringens nye kvalitetssikring af uddannelser. Manden, som står i spidsen for det nuværende kontrolsystem, advarer selv mod det
Filmskolen skal ikke kontrolleres på samme måde som Aarhus Universitet, mener Søren Barlebo Rasmussen. For det er vidt forskellige institutioner.

Filmskolen skal ikke kontrolleres på samme måde som Aarhus Universitet, mener Søren Barlebo Rasmussen. For det er vidt forskellige institutioner.

Kristian Brasen

10. december 2012

Det bliver tungt og ufleksibelt. Med disse ord kritiserer formanden for Akkrediteringsrådet, Søren Barlebo Rasmussen, regeringens udspil til et nyt akkrediteringssystem. Systemet skal godkende kvaliteten af alle landets videregående uddannelser, fra universiteter over professionshøjskoler til Filmskolen, og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har sat sig for at lave det om, fordi det gamle system var for bureaukratisk tungt.

Det nye system har nu været i høring, og det virker ikke til at leve op til regeringens egne ønsker om afbureaukratisering og regelforenkling, konstaterer Søren Barlebo Rasmussen, der står i spidsen for det gamle kontrolsystem.

»Hvis vi gerne vil have et udviklende kvalitetssystem, der er fleksibelt og også giver frihedsgrader, så virker det noget bureaukratisk tungt,« siger han.

Mere fleksibilitet

Søren Barlebo Rasmussen har overordnet to kritikpunkter: For det første er der flere nye kontrolelementer, uden at de gamle er blevet fjernet. For det andet lægger det nye system op til den samme detailstyring af kvalitetskriterier, dokumentation og proces som det gamle.

»Efterhånden kan man vel godt tillade sig at konkludere, at systemet hidtil har været tungt. Man kan så diskutere, om det har været nødvendigt. Men det nye system skal helst ikke have den problematik med sig i lige så høj grad. Og på det punkt har vi svært ved at se, at lovforslaget peger i en helt ny retning. Nærmest tværtimod,« siger han.

I stedet burde man indrette systemet mere fleksibelt, så man ikke skal kontrollere de samme ting på Filmskolen som på Aarhus Universitet, mener han. Vidt forskellige institutioner har vidt forskellige problematikker, og dem burde Akkrediteringsrådet og institutionerne få frihed til at fokusere på.

»Jeg vil hellere have nogle institutioner, som laver god kvalitet, fordi de tror på det, end nogle institutioner, som laver en minimumkvalitet, fordi de ellers boner ud på nogle forskellige detaljerede målepunkter. Og så risikerer at blive sat under opsyn. Jeg tror, at det første i længden vil tilføre mere kvalitet bredt i uddannelsessektoren end det andet,« siger Søren Barlebo Rasmussen.

Ud over at være for tungt er det gamle system også blevet kritiseret for at godkende universitetsuddannelser med meget lave timetal og få forskere bag katederet. Derfor har Morten Østergaard lagt op til, at det er nogle af de nøgletal, universiteterne løbende skal dokumentere fremover. Men det er netop den slags, Søren Barlebo Rasmussen argumenterer imod.

»Timer er et middel, og du kan meget nemt optimere på det middel uden at få kvalitet ud af det. Du kan sagtens få alle studerende til at få langt flere timer ved at proppe alle ind i kæmpe auditorer på samme tid. Men det er ikke sikkert, det fremmer kvaliteten af det, de faktisk skal lære,« siger han.

Hvis en uddannelse virkelig har en pædagogisk model, hvor de studerende bare skal sidde derhjemme og lære det hele selv, skal man i stedet få dem til at forklare, hvordan det virker, og til at vise de resultater, der dokumenterer, at det virker:

»Det er en anden måde at gå til tingene på. At vi snakker om endemål for kvalitet og resultater i stedet for midler, som i det andet regime, hvor vi beder dem dokumentere antallet af timer,« siger Søren Barlebo Rasmussen.

Minister lover mindre byrde

Uddannelsesminister Morten Østergaard glæder sig til at læse høringssvarene og se, om der eventuelt er nogle detaljer, der skal laves om. Men han vil gerne love, at det nye system bliver en mindre arbejdsbyrde for institutionerne. Det følger logisk af, at det nu kun er den overordnede institution, der skal godkendes, i stedet for den enkelte uddannelse, siger han:

»Hvor man før kunne have op til 40 processer i gang på samme tid, så har man nu kun én hvert sjette år.

Men de ressourcer, der frigøres, skal bruges på det daglige kvalitetsarbejde. Det vil jeg hellere have, de bruger energi på, frem for at gøre Akkrediteringsrådet glad. Formålet er at få højere kvalitet,« siger Morten Østergaard.

Det handler ikke om at måle kvalitet på antallet af timer, siger han. Det handler om at sikre, at ledelsen på et universitet selv ved, hvor mange timer der undervises, og det er ikke tilfældet i dag.

»Det kan ikke nytte noget, at man ikke ved det. Og det gælder ikke kun for universiteter, men også for professionshøjskoler. Hvis nogen synes, det er for meget at forlange, så forlanger jeg måske for meget. Men sådan er det,« siger Morten Østergaard.

Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, mener, der klart er noget at ændre på i regeringens forslag til at gøre systemet mere fleksibelt. Han vil ikke ud med, hvad han konkret tager med til næste uges forhandlinger, men det handler om at give institutionerne frihed på vej mod målet.

»Det er vigtigt for mig, at man ser det som et sparringsforløb frem for kontrol. Og at kvalitetssikring ikke sker ud fra en djøficeringstanke, men ud fra en reel indsigt i, hvad kvalitet er i en uddannelsesinstitution,« siger Esben Lunde Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu