Læsetid: 2 min.

Kritiseret kvalitetstjek af uddannelser går glat igennem

Samtlige Folketingets partier er blevet enige om et nyt system til at godkende uddannelser. Partierne afviser advarsler om, at systemet vil føre til endnu mere bureaukrati på universiteter og professionshøjskoler
Et nyt kvalitetssikringssystem af uddannelser risikerer at føre til mere bureaukrati på universiteterne, mener universiteterne, professions-højskolerne, Akademikernes Centralorganisation og  Akkrediteringsrådet selv. Alligevel er systemet blevet godkendt.

Et nyt kvalitetssikringssystem af uddannelser risikerer at føre til mere bureaukrati på universiteterne, mener universiteterne, professions-højskolerne, Akademikernes Centralorganisation og Akkrediteringsrådet selv. Alligevel er systemet blevet godkendt.

Tine Sletting

22. december 2012

Med få ændringer er samtlige af Folketingets partier blevet enige om regeringens forslag til et nyt kvalitetssikringssystem af uddannelser, det såkaldte akkrediteringssystem. Forslaget er ellers blevet skarpt kritiseret af universiteterne, professionshøjskolerne, Akademikernes Centralorganisation, og af Akkrediteringsrådet selv. De advarer alle i deres høringssvar om, at det nye system kan føre til endnu mere bureaukrati på uddannelserne end det gamle system.

Men selv om der ikke er rettet op på de punkter, som høringssvarene foreslår, forsikrer uddannelsesminister Morten Østergaard (R), at den nye aftale vil føre til mindre bureaukrati.

»På opfordring af høringssvarene har vi skrevet ind i lovforslagets bemærkninger, at tanken her altså er, at vi får et administrativt lettere system,« siger han.

Det nye system skal godkende den enkelte professionshøjskoles eller det enkelte universitets evne til at sikre kvaliteten af uddannelser, hvorimod det gamle system skulle godkende hver enkelt uddannelse. Dermed er der lagt op til markant mindre dokumentationsarbejde for institutionerne, der nu kun skal gennem én proces hvert sjette år, hvor de hidtil har haft op til 40 godkendelsesprocesser i gang på én gang.

Men i en overgangsperiode på op til fire år skal det gamle system køre videre, mens det nye bliver indført, og det vil i sig selv være tungere end det gamle system alene.

Derudover er der i det nye system indført en række nye kontrolelementer som forhåndsgodkendelse af nye uddannelser, ministerielle stikprøver og tværgående evalueringer.

Samlet set kan det nye system altså føre til mere bureaukrati, selv efter overgangsperioden, lyder advarslen i høringssvarene.

Men hvis det bliver virkeligheden, må institutionerne henvende sig, så forligskredsen kan rette op på problemerne, siger uddannelsesordfører Mette Reissmann (S).

»I forligskredsen har vi givet hinanden håndslag på, at det bliver fulgt tæt og naturligvis justeret, hvis vi pludselig har kreeret noget mere bureaukratisk. Man kan ikke på forhånd formulere sig ud af en bureaukratisk fælde,« siger Mette Reissmann

Endnu et råd

Én ting er dog blevet ændret i det oprindelige udspil. Efter forslag fra Venstre skal et nyt uafhængigt fagligt panel vurdere behovet for nye uddannelser ud fra faglige hensyn og samfundshensyn, og indstille til ministeren, om de skal forhåndsgodkendes eller ej.

»Det har været et afgørende punkt for os, at der kommer den uafhængighed,« siger forskningsordfører Esben Lunde Larsen (V).

Overgangen til institutionsakkreditering er et klart fremskridt, mener rektorformanden for universiteterne, Jens Oddershede. Men trods politikernes forsikringer om mindre bureaukrati, er han stadig ikke overbevist:

»Vi må jo holde nøje øje med, om den ambition også bliver opfyldt. I den forbindelse er det selvfølgelig lidt bekymrende, at man opretter endnu et råd. På overfladen er der en udfordring i, at det her skal føre til mindre bureaukrati og administrativt besvær,« siger Jens Oddershede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kunne jo kræve at personer der skal bestemme indhold på en uddanelse som minimum skal have en afsluttet uddannelse bag sig. Det vi så kræve et folketingsvalg før der kommer ændringer da nuværende ikke vil opfylde det krav.