Læsetid: 6 min.

Lærerforeningens formand: Det her er helt out of order

Regeringen og kommunernes landsforening får opbakning fra et flertal af vælgerne, der mener, at folkeskolelærerne kan undervise mere. Men formanden for Danmarks Lærerforening ser regeringens reformudspil som et udtryk for mistillid til lærerne
Folkeskolen har allerede leveret en effektivisering, som ingen andre offentlige institutioner har leveret, siden krisen satte ind. Det er lærerne, der er blevet reduceret allermest. Vi har for fanden bidraget. Så giv dog lærerne kredit for det i stedet for at blive ved med at hænge dem ud, siger Anders Bondo Christensen.

Folkeskolen har allerede leveret en effektivisering, som ingen andre offentlige institutioner har leveret, siden krisen satte ind. Det er lærerne, der er blevet reduceret allermest. Vi har for fanden bidraget. Så giv dog lærerne kredit for det i stedet for at blive ved med at hænge dem ud, siger Anders Bondo Christensen.

Tine Sletting

5. december 2012

Arbejdet med den folkeskolereform, som blev fremlagt i går, er foregået i et lukket rum, hvor børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) på finansieringsdelen er endt som marionetdukke for finansminister Bjarne Corydon. Så kontant lyder kritikken fra Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen.

Men hvorfor kan lærerne ikke bare undervise lidt mere, sådan som regeringen og Kommunernes Landsforening mener? En time efter at børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i går præsenterede den nye folkeskolereform, mødte Information formanden for de 55.000 folkeskolelærere, Anders Bondo Christensen, til et interview om udspillet.

»Når ministeren taler om en mere spændende skoledag, hvor vi inddrager flere praktiske elementer, er vi helt enige. Men man skal bare vide, hvad det kræver af lærerne at lave den. Det stiller store krav at få fagligheden koblet på den slags – ellers bliver det bare beskæftigelse,« siger Anders Bondo Christensen, der er rystet over, at regeringen tilsyneladende lægger op til, at de mange ekstra timer skal indfries i de kommende overenskomstforhandlinger mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening (KL).

Spejder man rundt i den offentlige debat, står lærerformanden imidlertid temmelig alene med sine argumenter. KL har allerede bebudet, at man ’er på linje med regeringen’ og ønsker at ændre arbejdstidsaftalen med lærerne i de kommende overenskomstforhandlinger. Og som regeringens rådgivere gerne påpeger, har meningsmålinger f.eks. vist, at et flertal af vælgerne er enige i, at det lyder som en god idé med mere undervisningstid.

– Er det ikke rimeligt nok at bede jer levere noget ekstra i en tid, hvor så mange andre gør det?

»Hør nu her. Vi har allerede leveret en kolossal effektiviseringsindsats. Der er fyret 10 procent af lærerne i folkeskolen de seneste tre år. 10 procent! Der er blevet sparet 2,5 milliarder kroner siden 2009. Jeg har sagt til mine kredse, at de skulle gå positivt ind i det, fordi der ikke var en klejne i kommunerne. I stedet for at kvittere positivt mistænkeliggør man den enkelte lærer, der knokler røven ud af bukserne i dagligdagen. Jeg synes simpelthen ikke, man kan være det bekendt. Det er virkelig dybfølt og det har ikke en skid med fagforening at gøre.«

Drænet for ressourcer

Anders Bondo Christensen peger på ambitionen om, at folkeskolen skal kunne rumme alle børn. Oveni at der er blevet skåret på lærerressourcer, uden at elevtallet er faldet tilsvarende, er hele ’inklusionsopgaven’ lagt ud i folkeskolen – ifølge Bondo uden hjælp. Det dræner ressourcerne, siger han.

Hvis der oveni det skal undervises mere med mindre forberedelsestid, »knækker filmen«.

»Læreren står med sine 23 elever, og pludselig sidder der en med ADHD og en anden med autisme. De skal begge inkluderes, og læreren får ingen hjælp til det. Man prøver at læse sig ind på, hvad man skal gøre for at forberede undervisningen så godt, man overhovedet kan. Og så stiller den ansvarlige minister og de ansvarlige kommunalpolitikere sig op og nedgør lærernes arbejdsindsats, fordi de skal have en reform finansieret. Jeg bliver pikeret over det.«

– Men ministeren siger jo, at lærerne ikke skal arbejde mere, men tilrettelægge arbejdet ’anderledes’. Kan det ikke lade sig gøre?

»Hun siger, at lærerne bare kan undervise to timer mere, og tiden fra forberedelsen, siger hun også, at lærerne klatter deres tid væk og derfor sagtens kan undervise noget mere. Men det, hun ikke forholder sig til, er, at når en lærer har 25 lektioner, bruger man 1.000 af sine årlige arbejdstimer på elevernes undervisning. Hvis man bare skal bruge to minutter pr. elev pr. lektion, så har man brugt al sin arbejdstid. Og derudover er der lejrskoler, skole-hjem-samtaler, juleklipdag, caféaftener og alt muligt andet,« siger Bondo og tilføjer, at han godt er klar over, at de færreste lærere når helt op på 25 lektioner. »Men så er det, fordi kommunalbestyrelsen eller skolelederen har bedt læreren om at udfylde nogle andre opgaver.«

Antorini er marionetdukke

– Men nogen vil måske sige, at forberedelsen skal ske hurtigere. Og at der er mange faggrupper, der bliver bedt om at løbe hurtigere i dag?

»Folkeskolen har allerede leveret en effektivisering, som ingen andre offentlige institutioner har leveret, siden krisen satte ind. Det er lærerne, der er blevet reduceret allermest. Vi har for fanden bidraget. Så giv dog lærerne kredit for det i stedet for at blive ved med at hænge dem ud. Når man oplever, at takken er, at nu skal vi lige finansiere en ny reform, så breder der sig en frustration. Folk er målløse. Og det var den regering, der ville investere to milliarder i folkeskolen og lave tolærerordning. Der var ikke det, de ikke ville...«

– Er det, du siger, at Christine Antorini tiltrådte med en masse visioner og engagement, og nu er der intet tilbage?

»Jeg tror godt, Christine Antorini ved, hvor meget lærerne laver. Jeg tror heller ikke, hun synes, at det er i orden at stå og sige, at de kan bare undervise to timer mere... Men det er man nødt til, for den her reform skal betales.

– Så du mener, at hun er en marionetdukke ført af finansministeren og statsministeren?

»Ja. I al fald til finansieringsdelen af det her. Det er min oplevelse. Det kan jeg måske ikke være bekendt at sige, for det er manglende respekt for ministeren. Men det er den oplevelse, jeg sidder tilbage med.«

– Men I siger dog, at I på lange strækninger er enige i indholdet. Har I ikke et ansvar for at implementere den her reform?

»Hvis man vil have os med. Og hvis man vil lytte til os, og hvis man vil respektere, at lærerne skal have mulighed for at leve op til de store ambitioner, som vi alle sammen har. Men hvis man fortsætter den her kampagne og bliver ved med at sige, at lærerne kan bare tage sølle to timer mere om ugen, har jeg svært ved at se, at lærerne med stor engagementet og begejstring kaster sig over den her opgave. Og det er jo afgørende. Hvis lærerne ikke løfter den her opgave, kan politikerne stå ligeså meget og smile foran store powerpoint show... Hvis man lægger tre-fire lektioner oveni den arbejdstid, som vi har i dag, og siger, jamen dem tager man bare fra forberedelsen, så er det uendelig svært at forstille sig, at man kan fastholde engagementet.«

– Hvad vil det betyde?

»Det vil være helt alvorligt for folkeskolen.«

– Hvad vil det betyde for den her reforms fremtid?

»En reform kan ikke lade sig gøre uden engagement.«

– Hører jeg en trussel?

»Trussel?! Nej. Men en underliggende bekymring kan jeg godt love dig for...«

Et hadeobjekt i ledere

– Hvad vil du sige til dem, der siger, at ham Anders Bondo er da bare kropumulig og blokerer for fremskridtet ved at råbe op om den danske model?

»De er velkomne her. Jeg er ofte et hadeoffer i diverse ledere, men de færreste ved faktisk noget om lærernes hverdag. Lærerne kan til fulde være deres arbejde bekendt. Det er nemt at skyde på mig eller lærerne. Men jeg synes ærlig talt, man skulle prøve at lytte lidt til os i stedet.«

– Frygter du, at det ender med et lovindgreb?

»Jamen, et lovindgreb – er det ikke lavet? Hvis man gennemfører den her reform, har man jo lavet en facitliste. Den der sms, Corydon kom til at sende til kabinepersonalet var uhørt. Men det her er jo helt out of order.«

KL præsenterer sine krav til overenskomstforhandlingerne på et pressemøde i morgen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har sagt det før - og gentager det igen: Corydon er regeringensvirkelige skurk. Han er IKKE socialdemokrat. Og det er Helle Thorning forresten heller ikke!

Margrethe Vestager eri forhold til de to ovenfor nævnte den rene amatør m.h.t underminering af danskernes velfærd, økonomi og levevis.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Jeg ville som folkeskolelærer kraftigt overveje at sige mot job op. Utroligt at der er så liden forståelse for de mest elementære bestanddele af undervisningen af mennesker...forberedelse og kvantitativ kontakt...er helt enig med Bondo.
Jeg har valgt for mange år siden, at sætte mine børn i privatskole, og hvis jeg ikke havde gjort det, så ville jeg gøre det nu!

Thorning-Schmidt og Antorini har begge sagt i dag at lærerne ikke skal undervise mere end de 37 timer de gør i dag. Hvordan det hænger sammen med, at Antorini mv. vil have lærerne til at arbejde 3 lektioner (2 klokketimer) mere end i dag ved jeg altså, altså fra 25 til 28 lektioner pr. uge. Hvad lærerne så skal lave i de 9 lektioner de er på skolen? ved jeg ikke.

Kigger vi på et skema for 9.klasse som det er stillet op i avisen 24timer i dag så skal de store elever være i skole fra kl. 8.00 til kl. 15.40 hver dag, også fredag! Det er mindst 20 minutter længere end de voksne skal være på arbejde hver dag.....

Måske regner man med at pædagoger skal ind og undervise? i de 5-8 timer hvor lærerne ikke er der ? altså ind i aktivitetstimerne....og lave hvad med eleverne..? Eller lærerne skal måske lave aktivitetstimer uden forberedelse...

Alle lærerne - og pædagoger og vel også? - ved at det kan (er?) langt sværere at planægge en aktivitetstime hvor eleverne f.eks. skal lære at tælle, tænde bål og hugge brænde mv. Og at det kræver betydeligt mere forberedelse.....at få en ordentlig undervisning ud af dette.