Læsetid: 3 min.

’Lærerne er de nemme skurke’

Lærerne er gået fra at være lokale ildsjæle og myndighedspersoner til at være lønarbejdere. Derfor er det blevet et legitimt krav, at de må arbejde mere – om det så løfter skolen eller ej, mener professor i uddannelsesfilosofi Lars-Henrik Schmidt
4. december 2012

De fleste har forudfattede meninger om lærernes arbejdstid. At kræve mere undervisning af lærerne er derfor nemt at gøre til svaret på det store spørgsmål om, hvorfor det ikke går bedre i folkeskolen, mener professor i uddannelsesfilosofi på Aarhus Universitet og tidligere rektor Lars-Henrik Schmidt.

»Folk har en tilbagevendende mistro til lærernes arbejdstid, som lærerne er sig pinligt bevidst. Grunden til skismaet er, at lærerne før i tiden havde rollen som lokal myndighedsperson, hvor læreren var langt mere end en lærer, men ofte også var spejderfører, lokalpolitiker eller fodboldtræner,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Overgangen fra, at læreren blev set som lokal ildsjæl og myndighedsperson til, at lærerne begyndte at tælle timer og se sig selv som arbejdskraft, er afgørende for, at lærerne i dag befinder sig i en situation, hvor regering og kommuner presser dem hårdt på arbejdstiden, mener Lars-Henrik Schmidt.

»Fælden klapper, da lærerne begynder at se sig selv som lønarbejdere og tælle timer, for så ryger det der med, at læreren repræsenterer et særligt dannelseselement og ser som sig selv som havende en opdragerrolle i samfundet,« siger Lars-Henrik Schmidt. Han mener stadig, at folkeskolen i dag er båret oppe af en masse unge og gamle ildsjæle: »Men det er den desillusionerede lærer, som har opgivet og bare vil passe sit, som der er flest af, og som har sat dagsordenen de sidste mange år.«

Uddannelseshierarki

Lærerne er samtidig presset uddannelsesmæssigt, fordi det ikke er lykkedes at forlænge læreruddannelsen eller gøre den mere prestigefyldt.

»Hvorfor skal lærerne egentlig have mere end pædagogerne i lønfor det, de laver, når de ikke har en længere uddannelse? Det spørger mange sig selv om, når det produkt, de leverer, ikke er godt nok,« siger Lars-Henrik Schmidt,

Når regeringen kræver flere timer i folkeskolen og samtidig vil have lærerne til at undervise mere, så skyldes det dog også, at antallet af timer i den danske folkeskole faktisk er en del lavere end i andre lande omkring os.

»Men når de danske skolebørn får mindre undervisning end andre steder, så er det jo ikke, fordi lærerne arbejder for lidt, men fordi der er blevet skåret i timetallet for at få råd til for eksempel specialundervisning,« påpeger Lars-Henrik Schmidt.

Samtidig har skolen fået betydelig flere opgaver, som betyder, at der år for år er blevet gjort store indhug i undervisningen.

»Skolen er et konfliktfelt, hvor man fortvivlet leder efter skurken, og det bliver nemt lærerne, selvom det er uretfærdigt, fordi lærerne i realiteten bare har gjort det, de er blevet bedt om. Men skolen har altid været ekstremt politisk styret, derfor er det også lidt af en skæbnevej, at lærerne opfordrer til selvejende skoler. Men det ville gøre, at lærerne blev fri for at skulle tjene så mange herrer, som de gør øjeblikket,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Lærernes metier

At lærerne har været taget med på råd i forhold til regeringens folkeskolereform, gør den ikke mere spiselig, hvis den skal presses igennem ved, at lærerne for eksempel får mindre tid til at forberede sig, mener Lars-Henrik Schmidt.

»At der har været en god dialog med lærerne, hjælper ikke noget, hvis den bliver brugt til at presse det igennem, man allerede mente på forhånd: At lærerne underviser for lidt. Og i realiteten får skolebørnene jo ingenting ud af, at lærerne underviser mere, hvis de er dårligere forberedt, men det kræver en forståelse for lærernes metier, som er svær for folk at sætte sig ind i,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den metier lærerne skal udfyle i dag er anderledes i dag end for 20 år siden.

De svære specialklasse elever vender tilbage til klasseværelset. Der er svære tosprogede.

Kontest er ændret.

Det kalder på en ny skole ala den der bliver lagt frem i dag.

Det er ikke et spørgsmål om identitet og dominerende diskurser om lærerens arbejde. Og en dum befolkning der ikke har forståelse for lærernes metier.

Det handler om nye arbejdsformer, samarbejde med pædagogisk personale og nye kompetencer til lærerne.