Nyhed
Læsetid: 4 min.

Han lyttede for meget og ledede for lidt

Uffe Elbæk (R) trådte ind i Kulturministeriet med konkrete løfter og en ny, lydhør ledelsesstil. Men han går igen uden at have skabt iøjnefaldende politiske resultater, lyder vurderingen af hans korte ministertid
Uffe Elbæk trak sig i går som minister. Hans afgang repræsenterer ifølge Jakob Brixvold  fra Dansk Live ’en forspildt mulighed’.

Uffe Elbæk trak sig i går som minister. Hans afgang repræsenterer ifølge Jakob Brixvold fra Dansk Live ’en forspildt mulighed’.

Malte Kristiansen

Indland
6. december 2012

Han blev klappet ind i ministerkontoret af et forventningsfuldt kulturliv, som efter ti år med borgerlig værdikamp sukkede efter frisk luft.

»Vinduerne mod verden skal åbnes,« lovede Uffe Elbæk – men inden han nåede at kroge haspen af, smækkede døren i bag ham.

I går blev han tvunget til at gå efter bare et år på posten, og hvad står så tilbage fra hans korte ministertid?

Ikke meget, mener Christian Have, der er en af de førende kommunikationsrådgivere inden for dansk kunst- og kulturliv.

»Vi fik med Uffe Elbæk en meget flittig kulturminister, der også med det samme valgte et internationalt fokus. Han var ekstremt aktiv ude i landet og fik startet en god dialog. Men han fik ikke sat kunstens nødvendighed på den politiske dagsorden på Christiansborg. Og de konkrete fodaftryk, som kulturlivet havde forventninger om – ja, de kom aldrig rigtig.«

Gode processer

Det var ellers ikke, fordi det skortede på ideer hos den nyudnævnte radikale kulturminister. Frisk fra valgkampen havde han medbragt sin såkaldte Marshallplan med en række konkrete og vidtgående kulturpolitiske forslag til, hvordan man kunne prioritere anderledes: Luk Det Kongelige Teaters Gamle Scene, reducér støtten til symfoniorkestre og kirkemusik og nedlæg radioens FM-bånd, lød blot nogle af forslagene. Men intet blev til virkelighed.

»Hans problem har været det, at han ikke havde nogen penge og derfor ikke kunne gøre så fantastisk meget,« forklarer pensioneret professor i kulturpolitik fra Aarhus Universitet Jørn Langsted. »Samtidig stødte han ind i politisk modvilje hos de øvrige regeringspartier. Så de højtflyvende ideer, som han udbasunerede, før han vidste, han skulle være kulturminister, kuldsejlede i mødet med den barske politiske virkelighed.«

Der har været mange løbende vurderinger af Uffe Elbæk og de metoder, han bragte med sig ind i ministerkontoret fra sin tid som kulturel iværksætter og KaosPilot. Som Niels Krause Kjær, politisk kommentator ved Berlingske for nylig skrev, har Uffe Elbæk ofte bevæget sig rundt, »som om han stadig er kaospilot i Aarhus, hvor paraderne er nede, og hvor meget handler om netværk og ’gode processer’«.

Men som kulturminister bliver man ikke bedømt på den gode proces, kun på de håndfaste politiske resultater, og dem har Uffe Elbæk haft svært ved at levere, mener Jakob Brixvold, sekretariatschef i Dansk Live. Sammen med resten af det rytmiske musikliv havde han – som foreslået i ministerens Marshallplan – set frem til en opprioritering af den rytmiske musik.

»Vi var jo lykkelige, da han blev udnævnt som minister. Her fik vi virkelig en, der værdsatte vores område. Men der er reelt ikke sket den store forandring. Det var et skuffende resultat, og vi havde helt klart forventet mere af musikhandlingsplanen. Ikke mindst når man holder det sammen med, hvad ministeren havde sagt og lovet forinden,« siger Jakob Brixvold og uddyber:

»Jeg tror vitterligt, han mener hvert et ord, han siger. Når der ikke er sket så meget, er det nok, fordi han har ramt den parlamentariske virkelighed. Mit indtryk er, at han ikke altid var god til at afstemme sine holdninger med de andre i regeringen. Derfor kom han til at melde noget ud, inden han vidste, om han overhovedet kunne gennemføre dem.«

Generaliebladet tæller dog også enkelte successer. Blandt andet fik han sammenlagt Kunstfonden og Kunstrådet med støtte fra samtlige partier i Folketinget, lige som også medieforliget blev indgået med bred politisk opbakning.

Intet på hjerte

Men i bogbranchen vil Uffe Elbæk ikke blive savnet, fortæller adm. direktør for Danmarks næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof, Lars Boesgaard.

»Uffe Elbæk havde ikke noget som helst på hjerte i forhold til bøgernes verden. Vi har holdt nogle kaffemøder – og han lyttede da – men han havde ingenting at byde ind med,« siger Lars Boesgaard.

Han nævner desuden områder som sikring af forfatternes digitale rettigheder og de sammenbrudte forhandlinger om bibliotekernes eBogreolen, som eksempler på områder, hvor ministeren burde have trådt mere i karakter.

På ét punkt er de fleste dog enige i vurderingen af den afgående kulturminister: Uffe Elbæk har været mere lydhør end de fleste af sine forgængere.

»Vi har oplevet ministeren som meget engageret. Han gik op i tingene, og han mødte op og havde noget at bidrage med til de møder og debatter, som vi har arrangeret,« siger direktør for Filminstituttet Henrik Bo Nielsen.

»Han kom ind med en helt anden form og måde at være minister på, end man normalt ser,« supplerer Christian Have: »Jeg synes, det er rart, at politikere lytter – det har vi ikke været for vant til, men på et tidspunkt har du lyttet nok, og så skal du prioritere og lede,« siger reklamemanden, der dog ikke mener, Uffe Elbæk fik den fornødne tid til at vise, hvad han ville og kunne.

Under radaren

For Jakob Brixvold repræsenterer Uffe Elbæks afgang også »en forspildt mulighed«.

»Det har været forfriskende med en minister, der har anskuet tingene fra en anden side. Der var en mulighed for at komme en ny vej med kulturpolitikken, og måske var det lykkedes ham, hvis han var blevet siddende. Vi havde en minister, der kunne noget inden for det kunstnerisk udviklende felt i stedet for det kunstbevarende. Den side har jeg været begejstret for, og den ser jeg også gerne hos den kommende minister.«

Spørger man Jørn Langsted er det dog næppe en sådan kulturminister, vi kan forvente at få.

»Skal man drage læren af den her sag, så har regeringen nu brug for en minister, der er endnu mere underdrejet end Uffe Elbæk har været. En, som hele tiden holder sig under radaren og ikke gør noget, som er kontroversielt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

alt i alt ikke så ringe et skudsmål, synes èn uden nævneværdige forudsætninger for at bedømme rigtigheden deraf - hvad kunne det ikke være blevet til?

Kultur er et bredt begreb - i nærværende sammenhæng er det kunst ( - altså ikke virksomhedskultur, alkoholkultur o s v).

Ægte kunst burde egentlig ikke kræve ledelse eller styring eller støtte ?.

Kunst, , der har behov for konstant støtte fra det offentlige , eller som tilpasser sig for at opnå støtte, er måske dybest set uægte ???

Nå - pragmatisk set, så er det OK med et kultur budget, men man behøver ikke at støtte hvad som helst af frygt for ikke at være "rummelig nok". ( Der er ingen øvre grænse for hvor meget kunstnere kan bruge, hvis de får lov til at udfolde sig på andres regning - deri ligner de alle andre mennesker.).

Kunst har altid været støttet i vestlig kultur, Robert, og kan ikke fungere på andre måder, i en kvalitet der er til at bære.

Skal vi lade historien fortælle, eller lade uvidenheden fortsætte med at rable perfiditeter af sig.

Et eksempel :

Uden kirken havde Bach ikke efterladt sig sit værk.

Nu eksisterer kejseren eller kirken ikke mere i den ånd, nu er det folket der er kejseren og kirken, og hvordan går det så?

Det går ikke, slet ikke, kvaliteten bare daler og daler, og uvidenheden vokser og vokser.

Hvad skal vi gøre ved det?

Indføre den undervisning der er beskåret med 80% gennem årene?

Af artiklen at dømme, synes Elbæk da ikke at have været så tosset. Hvorfor gik han så af?

Fordi, Peter Nielsen, folk er venlige.
Robert Kroll, kunsten er civilisationens inderste kerne, det, vi allesammen arbejder for at kunne opretholde, det, der er tilbage som kendetegnende for en hvilken som helst epoke i menneskehedens historie.

Alle der ville have snablen dybere ned i truget blev skuffede ...