Læsetid: 3 min.

Mænd oplever fertilitetsbehandling som ydmygende

Når mænd er i fertilitetsbehandling, spørges der sjældent til deres følelsesmæssige reaktioner på forløbet. Sociologisk speciale viser, at mænd oplever tab af mandighed og et system med forstokkede forventninger til deres seksualitet
29. december 2012

Det er sjældent, man hører mænds side af sagen, når talen falder på, hvordan fertilitetsbehandling påvirker psyken hos mennesker, der ikke er i stand til at få børn. Det til trods for, at gruppen af mænd i behandling er stor. I dag undfanges tæt på hvert 10. barn ved hjælp af fertilitetsbehandling. Men mens der er stort fokus på kvindernes langvarige hormonbehandlinger og påvirkningen af parforholdet, ser emner som mænds lave selvværd, nedværdigelsen i at skulle ejakulere på kommando i en kop på et toilet, eller følelsen af tab af mandighed sjældent dagens lys i den offentlige debat. Det var denne tabuisering af emnet, der fik sociolog Pernille Faxe til at fokusere sit speciale Infertilitetens rum – sæd, seksualitet og mandighed, på mænds reaktion på fertilitetsbehandling. Hun valgte at interviewe syv mænd, der alle havde gennemgået behandling med deres kæreste eller hustru på grund af dårlig sædkvalitet. Interviewene viste, at særligt systemets forventning til mændenes seksualitet vakte undren.

»Det er ikke fordi, jeg vil gøre klinikkerne til skurke, for det er et svært problem at løse, men når mænd bliver bedt om at onanere i en kop på et toilet, svarer det på mange måder til, at man beder kvinden om at få foretaget en mammografi på gangen. Det overskrider for mange mænds vedkommende deres privatlivs grænser. Det kan være decideret vanskeligt, og mange af de mænd, jeg har talt med, fortæller om oplevelsen som ydmygende,« siger Pernille Faxe.

Hun understreger, at det ikke alene er den ubehagelige følelse og den akavede oplevelse, situationen vækker, der er problemet.

»Hvis man som klinik eller hospital sender en mand ind til et par pornoblade og forventer, at han så naturligvis vil blive liderlig, er man med til at reproducere en meget stereotyp forestilling om mænds seksualitet. Mænds seksualitet forventes at være visuel og primitiv, som om et par bare bryster i et fedtet pornoblad pr. definition resulterer i sæd, selv om undersøgelser viser, at mænds seksualitet ligesom kvinders er langt mere facetteret end det. Derimod var mændenes egne beskrivelser og tanker omkring sæd, seksualitet og mandighed overraskende lidt stereotype,« siger Pernille Faxe.

Når manden efter en tur på toilettet får svar på, om han har lav sædkvalitet, kan det gå ud over hans følelse af mandighed, fortæller Pernille Faxe.

»Hvis man mødes med de her forventninger om den stereotype mandighed, så føler man sig også som en fiasko, når ikke man kan indfri dem,« siger hun.

Knæk i selvværdet

Det undrer derfor også sociologen, at klinikkerne og hospitalerne ikke er mere opmærksomme på, hvordan det påvirker manden, og hvordan de kan hjælpe ham.

»Man kan sammenligne det med, at kvinden får fjernet et bryst, som sikkert for mange kvinder sætter gang i en masse tanker, om det at være og føle sig kvindelig. Mændene, jeg talte med, havde ikke ensidige opfattelser af maskulinitet. De udtrykte en tænksom ambivalens omkring begrebet mandighed og den klassiske kobling mellem sædkvalitet og ’rigtige mænd’. Men for nogle var det et knæk i selvværdet at have lav sædkvalitet. For andre var det en helbredstilstand, der ikke angik deres mandighed. Men de fleste havde tænkt over det.«

En af Pernille Faxes interviewpersoner måtte gennemgå et terapeutisk forløb for at komme sig over tabet af selvværd, efter han fik beskeden om, at hans sædkvalitet var dårlig. I sin research stødte Pernille Faxe på en finsk fertilitetsklinik, der tilbyder terapi og coaching til både mænd og kvinder i behandling:

»Det er selvfølgelig altid et spørgsmål om ressourcer, men man skal til at begynde med bare åbne for muligheden for, at det kan være psykisk belastende,« siger hun.

Oftest er manden en overset medspiller, og det gælder ikke mindst i forskningen af følgevirkninger inden for fertilitetsbehandling.

»Vi prøver ikke at forstå mænds indre liv, i ligeså høj grad som vi forsøger at forstå kvindens. Feministisk kønsforskning har bragt meget godt med sig. Desværre halter vi bagud, når det kommer til mænd. Det bliver meget tydeligt, når man ser på eksempelvis fertilitetsbehandling, hvor stereotyperne og de firkantede forventninger til manden lever i bedste velgående.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Al behandling af en krop, som ikke er perfekt,
kan føles som ydmygende.

Hæmorhider, podagra, nedgroede tånegle, lus og fnat, fedme, svamp hist og pist, skaldethed.. ydmygelser er der nok af.

Ja, det kan godt være jeg ikke er særligt forstående overfor nogle mænds opfattelse af sig selv som perfekte. Men de kan lige så godt lære det. Det bliver kun værre, som de bliver ældre.

Jesper Frimann Ljungberg

@Lise Lotte Rahbek
Problemet er bare at de fleste mænd bliver mere og mere sikre på at de har ret jo ældre de bliver :)=

// Jesper

Kunne jo sende konen med ind i onani-rummet - så kunne det være der indimellem kom lidt flere naturlige forklaringer på det egentlige problem.

Inger Sundsvald

Er det ny viden indenfor lægevidenskaben, at mænds sædkvalitet falder, hvis de ikke respekteres og vurderes efter fortjeneste?

Inger Sundsvald

Fut nu bare de stråmænd af, Johannes Aagaard. Det foregår kun i din egen fantasi, alt det om feministisk kønsforskning og mænds ørkenvandring.

Inger Sundsvald

Virker det ikke lidt bagvendt at bebrejde feminismen og kvindelige sociologer for ikke at have forsket ordentligt i mænds seksualitet, og i hvad de føler ved at onanere på kommando i en kop, når det viser sig at de har dårlig sædkvalitet?

Hvorfor har mandlige sociologer og forskere ikke gjort det? De må trods alt være nærmest til at beskrive hvad de mener og føler og de første til at melde fra, hvis de mener at samfundets ”omsorgsapparat” er ansvarsløst eller på vildspor.

Man må gå ud fra, at de mænd der melder sig til et forløb finder det i orden, at samfundet tager sig af og udreder, hvad der er galt, og evt. udbedrer hvad der kan udbedres, i stedet for at overgive sig til skæbnen, på samme måde som man ikke nøjes med at folde hænderne og bede til at smerter går over i morgen.

Men det ville ikke skade hvis visse mænds selvbillede blev en smule reguleret.

Inger Sundsvald

Du plejer da ellers altid at forsvare feminismen med at det er lighed for alle. Så burde det vel gøre hverken fra eller til om sociologen er mand eller kvinde