Læsetid: 3 min.

Ny strategi rydder ikke op i innovationsjungle

Regeringens vil med sin nye innovationsstrategi rydde op i de mange tiltag, der har gjort området til en jungle. Udover en sammenlægning af pengekasser er det dog småt med konkrete forslag til at luge ud i de eksisterende ordninger, lyder vurderingen fra Forskningspolitisk Råd og Dansk Erhverv
Ny innovationsstrategi vil gøre det nemmere for de små- og mellemstore virksomheder at orientere sig i de mange innovationsordninger, mener uddannelsesminister Morten Østergaard.

Ny innovationsstrategi vil gøre det nemmere for de små- og mellemstore virksomheder at orientere sig i de mange innovationsordninger, mener uddannelsesminister Morten Østergaard.

Jeppe Bjørn Vejlø

21. december 2012

Seks ministre præsenterede i går regeringens nye innovationsstrategi, der skal forvandle ny viden til vækst. Forenkling er kodeordet i rapporten Danmark Løsningernes land, hvor den største forandring er, at tre offentlige fonde bliver lagt sammen til ét råd. Samtidig skal det være mere enkelt og fleksibelt for små og mellemstore virksomheder at deltage i innovationsprojekter. Men det er langt fra nok til for alvor at rydde op i den jungle af virkemidler på innovationsområdet, der eksisterer i dag, mener både erhvervslivet og Forskningspolitisk Råd.

»Problemet er ikke primært antallet af kasser, du kan søge penge i, men alle de virkemidler, der er på innovationsområdet. I stedet for at forholde sig til om de eksisterende tiltag virker og luge ud i dem, så vil regeringen prøve nogle flere nye virkemidler af. Det virker som en logisk brist,« siger Claus Hviid Christensen, der formand for Forskningspolitisk Råd. Han henviser blandt andet til fire nye pilotpartnerskaber om store samfundsudfordringer, som regeringen vil sætte i gang næste år, og som den regner med vil kunne føre til nye modeller allerede i 2014.

»Tidshorisonten på sådanne projekter er snarere fem til syv år, så det er overoptimistisk at tro, at det kan lade sig gøre,« siger Claus Hviid, der også er innovationschef i DONG.

Jannik Schack Linnemann, der forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, erenig i, at sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Rådet forTeknologi og Innovation og Højteknologifonden ikke løser problemerne medat få gjort innovationsområdet mere brugervenligt.

»Hvis vi om et halvt år kan se, at der ikke er sat gang i en størresanering af den programjungle, der er i dag, så vil vi råbe vagt igevær,« siger Jannik Schack Linnemann, der har svært at gennemskue,hvordan regeringen vil forenkle systemet ud fra de 27 forslag istrategien.

Forenkle mere

Dansk Erhverv regner dog ikke med, at processen er færdig endnu.

»Man må gå ind og se på, hvilke ordninger der virker og ikke virker,og så bruge begrundelserne til at slanke området. Hvis ikke ministerenkan levere et mere brugervenligt og lettilgængeligt system, så vil hanfå et forklaringsproblem,« siger Jannik Schack Linnemann.

Claus Hviid Christensen undrer sig over, at regeringen efter at have arbejdet over et år på innovationsstrategien endnu ikke har lavet nogle mere klare prioriteringer.

»Jeg kan ikke se, at regeringen har gjort sig nogle bevidste overvejelser om, hvilke af de rigtig mange forskellige virkemidler der har den effekt, man ønsker sig, og hvilke der ikke har,« siger Claus Hviid Christensen, der håber, at regeringen vil tage den viden i brug, som de ligger inde med omkring effekterne af de forskellige innovationsværktøjer.

Uddannelsesminister Morten Østergaard(R) mener dog, der er tale om en grundlæggende sanering af innovationssystemet, der vil gøre det mere tilgængeligt for små- og mellemstore virksomheder.

»Der vil være én indgang til forskel fra den innovationsjungle, som nogle har oplevet det som hidtil,« siger han, der mener, at der har manglet koordination mellem de mange tiltag på området

»Når man ikke længere har tre forskellige råd, men én bestyrelse for strategisk forskning, innovation og højteknologi, så skulle det gerne sikre, at de ikke dublerer og bare laver nye ordninger,« siger Morten Østergaard.

Desuden skal en tværministeriel og -regional arbejdsgruppe sikre, at der er de samme administrative procedurer for alle innovationsordninger. Så den politiske koordinering fortsætter også efter lanceringen af strategien, forsikrer Morten Østergaard.

»Fraværet af politisk koordinering er jo en af årsagerne til den knopskydning, der er sket på innovationsområdet, fordi alle vil have deres egen ordning,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu