Læsetid: 5 min.

Økonomer: Der er lang vej til mere vækst i Danmark

Ifølge økonomiske modeller eksisterer der kun et svar på alt: vækst. Men vender den tilbage? Krisen vil vare i mange år, siger økonomer
De økonomiske prognoser viser, at krisen kommer til at vare i mange år endnu.

De økonomiske prognoser viser, at krisen kommer til at vare i mange år endnu.

Thomas Vilhelm

14. december 2012

Endnu en gang må regeringen nedskrive egne prognoser for vækst.

For blot fire måneder siden lød det optimistisk, at Danmark ville komme ud af 2012 med en vækst på 0,9 procent. Nu er regeringens egen prognose en negativ vækst på 0,4 procent.

»2012 blev ikke det år, vi havde troet eller håbet på,« kunne den danske økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) tørt konstatere i går.

Men i løbet af det seneste par år, har virkeligheden igen og igen vist sig at løbe fra politikernes optimistiske prognoser. Så hvad kan vi bruge dem til?

»Ingenting,« siger professor i økonomi og tidligere vismand Christen Sørensen:

»På ganske få måneder er vi gået fra et overskud på 0,9 pct. til et underskud på 0,4 pct. Det er jo et fantastisk stort fejlskøn på helt utrolig kort tid.«

»Jeg har hele tiden sagt, at politikerne har undervurderet krisen. Derfor viser prognoserne det forkerte. Men jeg forstår ikke, hvorfor Vismændene kan gå så galt i deres skøn, ligesom også Nationalbanken har svigtet. Men medierne bærer også et ansvar for den her blinde tro på prognoserne, fordi vi er blevet stopfordret med bankernes økonomiske eksperter. Nu kommer regningen, og den bliver høj, for krisen kommer til at vare i mange år endnu,« spår Christen Sørensen.

2020-planen er fusk

Derfor er spørgsmålet, om der er noget galt med de modeller, politikerne og embedsmænd regner efter.

»Det er ikke de økonomiske modeller, den er gal med. Det er brugen af modellerne. Jeg har siden september forsøgt at få fat i de tal, som regeringen baserer deres 2020-plan på. For jeg er ret sikker på, at der er fusket med grundlaget for beregningerne,« siger Christen Sørensen, der fortæller, at han ikke engang kan få et svar fra Finansministeriet på, hvornår de har tænkt sig at svare ham.

»Jeg er ikke sikker på, at politikerne selv ved, hvilke tal der er proppet ind i deres prognose, men jeg er næsten 100 procent sikker på, at der er lagt forudsætninger ind i modellen, som er pumpet urealistisk op,« siger Christen Sørensen, der samtidig ikke forstår, hvordan det danske finansministerium kan slippe for deres ansvar – både til at oplyse om grundlaget for de økonomiske beregninger og for deres medansvar for den førte politik, der ifølge Christen Sørensen har ført til den aktuelle krise.

»Ingen ved, hvad de bygger 2020-planen på – det er da uhørt i et demokrati, at vi ikke kan få oplyst de økonomiske beregninger for de prognoser, som politikerne stikker ud til os,« siger Christen Sørensen, der dog peger på, at vi ikke må glemme fortiden – grundlaget for hele krisen:

»Vi førte en helt vanvittig økonomisk politik i 2007-2008, men dengang var der stort set ingen, der pegede på, at det var forkert,« siger Christen Sørensen, der mener, at historien er vigtig – også fordi den betyder, at vi i dag ikke har samme tillid til politikernes håndtering af økonomien.

»Forhistorien betyder, at meget få i dag stoler på politikerne. De har gjort det modsatte af, hvad de burde. De skulle have strammet op under højkonjunkturen, så vi i dag ville være i stand til at lempe under lavkonjunkturen.«

– Men hvad er det, politikerne ikke forstår?

»De har andre interesser. De vil bare bevare magten. Derfor førte Anders Fogh Rasmussen en så vanvittig politik,« siger Christen Sørensen, der mener, at »hvis vi bliver ved at vælge så vanvittige politikere, så må vi også betale regningen.«

Permanent nulvækst

Men spørgsmålet er, om det politikerne håber på, overhovedet er inden for rækkevidde. Om væksten er fortid, og om vi skal til at tænke anderledes, når vi organiserer vores arbejdsmarked, forbrug og samfund:

»Ja, det er et godt spørgsmål. Det er i hvert fald tydeligt, at krisen er mere vedvarende, end hidtil antaget,« siger Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand og medlem af Velfærdskommissionen.

»Skal man følge den tanke, så kan man se på Japan. Det var i dyb krise i 1990’erne, hvor det også var det første land til for alvor at stå med problemet med demografi. Nu står alle de europæiske lande med samme problem med en befolkning, der bliver hastigt ældre,« siger Torben M. Andersen, er frygter japanske tilstande:

»Japan har utrolig svært ved at komme ud af krisen, og spørgsmålet er, om vi andre skal igennem det samme,« siger Torben M. Andersen, der dog ikke forudser, at nulvæksten bider sig permanent fast:

»Det er lige lovlig sortsynet. Men vi skal nok anlægge en længere tidshorisont på krisen og forvente, at den ikke bare forsvinder de kommende år. Der er jo Sydeuropa, hvor der er nogle meget store omvæltninger i gang på arbejdsmarkederne, og det kommer til at påvirke den europæiske økonomi i mange år frem,« siger Torben M. Andersen.

– Er der ikke behov for at nytænke hele ideen om vækst?

»Det er altid godt at nytænke. Men står vi over for et nulvækst-scenarie, så får vi meget svært ved at bevare vores velfærdssystem. Derfor har Danmarks strategi over de seneste 20 år været baseret på højere produktivitet og vækst. Men jeg ser ikke, at vi er ved en grænse, hvor vi ikke længere skaber nye ideer,« siger Torben M. Andersen, der mener, at det er de nye ideer, der afgør om vi er i krise eller ej.

Ny vækst

Fra politisk side er det ikke overraskende meget forskellige syn på, hvad det er for en vækst, vi skal regne med i fremtiden.

Ifølge Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, så er der helt naturlige grænser for den vækst, som alle politikere løber efter – og der bør måske derfor tænkes vækst i samfundet på helt nye måder.

»Jeg tror, at på lang sigt så har vi mest brug for vækst inden for velfærd og fritid. Vi skal have en kortere arbejdstid. Det giver vækst i velfærd – eller i livsglæde! Vækst i livsglæde. Vækst er blevet til sådan noget mærkeligt noget, hvor vi fokuserer på antallet af udlandsrejser, og hvor store fjernsynsskærme man har. Men måske skulle man begynde at tænke lidt anderledes på, hvad der er god vækst,« siger Frank Aaen.

Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, mener ikke, at vi til trods for dagens væksttal – og de mange fejlskøn – står over for en økonomisk model, som gør, at vi ikke længere kan se frem til vækst i økonomien.

»Det tror jeg ikke er rigtigt, så det er ikke en præmis, jeg vil gå ind på. Der er ingen grund til at tro, at den menneskelig kreativitet og formåen er udtømt for evigt. Medmindre alt selvfølgelig bryder sammen, vil vi blive ved med at finde på nye og bedre måder at producere på – og med færre ressourcer – så vi år for år bliver rigere og rigere. Klodens befolkning bliver større og større, hvilket også betyder, at sandsynligheden for at en af de nye verdensborgere opfinder noget genialt også er større. Al hidtidig erfaring i menneskehedens historie og sund fornuft tilsiger, at vi vil blive ved med at blive klogere til at producere mere af det, som vi gerne vil have. Og for færre ressourcer. Så jeg forventer ikke, at det her skrækscenario, hvor væksten er ved at gå i stå, kommer til at holde,« siger Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"hvis vi bliver ved at vælge så vanvittige politikere, så må vi også betale regningen"

Hvem skal vi vælge til at varetages samfundets interesser, når politikerne op til valget siger alt det fornuftige og rigtige, men gør det modsatte efter de har fået stemmerne?

"Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, mener ikke, at vi til trods for dagens væksttal – og de mange fejlskøn – står over for en økonomisk model, som gør, at vi ikke længere kan se frem til vækst i økonomien...

Klodens befolkning bliver større og større, hvilket også betyder, at sandsynligheden for at en af de nye verdensborgere opfinder noget genialt også er større."

Jeg har sjældent læst en så ubegavet, så virkelighedsfjern betragtning. Vi står over for en række sammenhængende eksistentielle kriser – klima, energi, vand, fødevarer, ressourcer i almindelighed. Hertil en befolkningsvækst krise som forværre alle de andre. "Befolkningen bliver større og større" og det bliver den især i lande som Yemen og Egypten, som allerede har et overtal af ubrugelige unge, fødevareproblemer (og i Yemen en tilsyneladende uløselig vandkrise), politisk ustabilitet, og en håbløs fremtid. I lande som Danmark har vi allerede et overforbrug som ikke vil blive afhjulpet af at vi bliver flere.

Der er ikke tegn på at nye metoder kan forøge udbyttet fra landbruget i nævneværdig grad, og det ekstreme vejr vi har oplevet i de seneste år har tværtimod forringet høstudbyttet og bragt os nærmere en situation med decideret fødevaremangel.

According to [Lester] Brown, we are seeing the start of a food supply breakdown with a dash by speculators to "grab" millions of square miles of cheap farmland, the doubling of international food prices in a decade, and the dramatic rundown of countries' food reserves.
This year, for the sixth time in 11 years, the world will consume more food than it produces, largely because of extreme weather in the US and other major food-exporting countries. Oxfam last week said that the price of key staples, including wheat and rice, may double in the next 20 years, threatening disastrous consequences for poor people who spend a large proportion of their income on food.
In 2012, according to the FAO, food prices are already at close to record levels, having risen 1.4% in September following an increase of 6% in July.
"We are entering a new era of rising food prices and spreading hunger. Food supplies are tightening everywhere and land is becoming the most sought-after commodity as the world shifts from an age of food abundance to one of scarcity," says Brown. "The geopolitics of food is fast overshadowing the geopolitics of oil."
His warnings come as the UN and world governments reported that extreme heat and in the US and other major food-exporting countries had hit harvests badly and sent prices spiralling.
"The situation we are in is not temporary. These things will happen all the time. Climate is in a state of flux and there is no normal any more.
"We are beginning a new chapter. We will see food unrest in many more places.
"Armed aggression is no longer the principal threat to our future. The overriding threats to this century are climate change, population growth, spreading water shortages and rising food prices," Brown says.
http://www.guardian.co.uk/global-development/2012/oct/14/un-global-food-...

Brian Pietersen

Phillip..
det handler om vækst..så mennesker der ik er i stand til at lave noget..kan tjene penge på andre...og de råber helt vildt højt alle vegne...

de skal ha deres penge til at yngle....lol

Det er nemt at være bagklog - sværere at være forklog.

Ikke desto mindre blev denne kommentar bragt i disse spalter d. 24-09-11 - kort efter valget.

Den bringes i sin helhed:

Nina Smith prøver at fortrænge, at valget også var en fyreseddel til økonomerne.

Folk har ligesom bemærket, at de altid tager fejl.

Tilbagetrækningsreformen stammer fra CEPOS-analyser fra 2007 ifølge hvilke der skulle have været nul arbejdsløshed, og siden 2009 ligefrem mangel på arbejdskraft.

Sådan er det slet ikke gået. Arbejdsløsheden stiger hurtigere end tidligere set, og tanken om at der på denne side af 2020 skulle kunne opstå fuld beskæftigelse - ja ligefrem mangel på arbejdskraft - , må henvises til psykiatrisk behandling.

Eurokrisen bliver meget langvarig - vi kommer i mange år end ikke til at nærme os fuld beskæftigelse.

I stedet må vi lære at deles om den smule arbejde, der nu engang er. Danmark er for lille et land til at ændre Europas historie.

Arkiverne viser, at der blev advaret mere end 1 år før den nye regering tiltrådte:

# 25. oktober 2010 kl. 14:08

Den ene vigtige pointe er:

“Vi kan ganske enkelt ikke vide, om de næste ti år vil være præget af vækst og øget beskæftigelse eller stagnation og arbejdsløshed.”

Danmark er både en for lille og for åben økonomi til at kunne få selv den mindste indflydelse på den globale økonomi. Er det ikke dumt at satse ensidigt på, at resten af verden vil skabe en fremtid med “vækst og mangel på arbejdskraft” ?

Flemming Andersen

Stille og roligt begynder det at gå op for de økonomer der plejer at tage fejl, at de har taget endnu mere fejl end de plejer.

Om et par år begynder vore politikere så at tage notits af den virkelighed vi andre har råbt op om i nogle år nu og mærket på kroppen.

Skulle der engang kommer mulighed for vækst igen, kan vi derfor være helt sikre på at den bliver snoldet op som den sidste periode der kunne have sikret Danmark umådelig rigdom i årtier, hvis ikke det hele i nullerne var soldet op først og fremmest i nytteløse værdistigninger i fast ejendom dernæst bevistløst forbrug så som fladskærme ferier o.s.v..
Vi kunne have investeret i uddannelse, forskning og produktionsapperat, men det kunne ikke købe stemmer til en blå regering.

...lang sigt så har vi mest brug for vækst inden for velfærd og fritid. Vi skal have en kortere arbejdstid. Det giver vækst i velfærd – eller i livsglæde! Vækst i livsglæde... - ja det er lige mig. Jeg er begyndt at tage mig en times tid på rygfinnen hver eftermiddag. Og så vågne op til en velbrygget kop kaffe. Livet er dejligt.

Bare vent til næste år, når USA begynder deres austerity.

USA har indtil videre gennem krisen kørt Keynesianisme, og det er årsagen til, at verdensøkonomien ikke er gået fuldstændigt i bund.

Den såkaldte “Fiscal Cliff” er en konstruktion, som politikerne lavede for et år siden:
Hvis man ikke kunne nå frem til en løsning, så ville en række skrappe foranstaltninger (skatteforhøjelser og nedskæringer bl.a.) træde i kraft. Dermed kan man nu holde sig selv skadesløs hvis ingen aftale nås - “det er jo ikke vores skyld!, selvom begge partier har været med til at skabe den såkaldte “cliff”.
De forslag, som lige nu er på bordet fra begge partier, er små variationer over tiltagene i Fiscal Cliff, så det betyder reelt intet om de når en aftale eller ej.
Her kommer hammeren: Når USA går i Austerity, så følger hele verden efter, i noget der vil ligne Store Depression 3.0 (hvis vi tæller 1929 med).

Kristian Rikard

I mine øjne er tidligere vismand Andersen, den eneste af de fire interviewede, der beholder
fødderne nogenlunde på jorden.

Ole Birk Olesen siger:
"...vil vi blive ved med at finde på nye og bedre måder at producere på – og med færre ressourcer – så vi år for år bliver rigere og rigere."

Producere... hvad? Bliver verden virkelig beriget af, at vi hvert år skal have en ny IPhone og samtidig skal skrotte en milliard eller mere gamle?
Planlagt forældelse, som er hele grundlaget for den forbrugerisme, som driver den nuværende inkarnation af kapitalismen, får Ole Birk Olesens udsagn til at fremstå mildest talt uigennemtænkt..

Flemming Andersen

J Toreben M. Andersen er en dygtig mand.
Han talte jo vermt for nødvendigheden af efterlønnens afskaffelse, fordi vi kom til at mangle hænder senest i 2013, hvorfor dagpenge reduktionen også var helt nødvendig

Ole Birk Olesen siger:
"Klodens befolkning bliver større og større, hvilket også betyder, at sandsynligheden for at en af de nye verdensborgere opfinder noget genialt også er større."

Hele klodens befolkning har ikke adgang til højere uddannelse, så det er virkelig ikke et særligt velfunderet udsagn.

Kigger man på den vestlige verden, så er det i høj grad slut med forskningsfrihed på højeste niveau. Idag skal man udvikle noget, som kan sælges og puttes på en faktura.
Såsom IPhones.

Ole Birk Olesen siger:
"Al hidtidig erfaring i menneskehedens historie og sund fornuft tilsiger, at vi vil blive ved med at blive klogere til at producere mere af det, som vi gerne vil have. Og for færre ressourcer."

Hvordan vil du bruge færre ressourcer til at producere en IPhone? Den kan ikke blive mindre, så det er kun arbejdsressourcer, som kan spares, og dem har vi mere end rigeligt af, med 10-20% af den vestlige verdens befolkning arbejdsløse.

Desuden vil ressourcebesparelser bare blive soldet op i nye unødvendige forbrugerprodukter, følgende den sædvanlige planlagt forældelses-taktik, som gør, at vi lige nu forbruger råstoffer i et vanvittigt tempo til rent spild.

Det korte af det lange er, at ingen - ingen - politiker har haft/har nosser til at sige sandheden. Endnu mindre hvad der pinedød skal gøres, for at rette op på situationen.

Sådan er det i et såkaldt demokrati, hvor langt over halvdelen af vælgerne er afhængige af det offentlige skattefinansierede system. Det har nogle folk i de sidste 40 år sagt og skrevet om, men de er selvfølgelig blevet tiet ihjel af systemet.

Da den traditionelle klassekamp for længst er overstået, er der nu udsigt til en skærpet kamp mellem interessegrupper i samfundet, om hvordan, og hvor meget, byrderne skal fordeles fremover. Det bliver ikke kønt at se og høre på.

Velfærdsstaten Danmark er bogstavelig talt ved at implodere. Jeg vil næsten gå så langt som at påstå, at Regeringen og for den sags skyld hele Folketinget er ved at nærme sig en tilstand af panisk angst.

Det er de fordi dansk vækst er på næsten nul trods 28mia i efterlønsudbetalinger og en hjælpepakke "Kickstart" som skulle have sat lidt gang i væksten.

Problemet er bare, at hvad enten vi vil indse det eller ej, så er de økonomiske tyngdelove ved at indhente humlebien eller velfærdssamfundet, som vi alle troede kunne flyve. Det kan den ikke

Det er mig ubegribeligt, at meget meget få danskere ikke vil erkende, at det at have 1 mio. arbejdsdygtige mennesker på offentlige overførsler kan være andet end umulig i et land med 5 mio. indbyggere.

I mine øjne lever vi i den udviklede verdens sidste kommunistiske bastion. Det er jo det offentlige og fagforeningerne, der styrer arbejdsmarkedet uden deltagelse fra erhvervslivet. Vi har skatter, afgifter og moms som belaster den enkelte lønmodtager med op til 70pct. 20pct af befolkningen betaler mere end 50pct af skatterne, afgifterne og moms. Sort arbejde og bytteøkonomi er meget udbredt.

Verdens største offentlige sektor og alt for mange mennesker på overførsler har tvunget os op til at opkræve verdens højeste skatter og afgifter. Det har resulteret i verdens højeste lønninger, og her er det ikke kineserne jeg tænker på, men vores naboer, Tyskland og Sverige, som har lønninger der er 15-20pct lavere end vores egne.

DET ER GÅET GALT!

Jeg møder jævnlig danske virksomheder, som udfordres af vores lønninger og ender med at flytte produktionen, hvis ikke de skal bukke under. De har intet valg. Det skræmmende er imidlertid at flere nu også flytter kontor-/regnskabsfunktioner ud også, og i mindre grad, indtil videre, også forskningsstillinger.

Disse tabte jobs svækker den indenlandske efterspørgsel. Dvs håndværkeren, frisøren osv. får det sværere og sværere og bukker selv under til sidst.

Flere og flere ender på offentlig forsørgelse samtidig med at ældrebyrden vokser kraftigt i de kommende år og olieindtægterne så småt begynder at falde.

Hvad er det, der er så svært at forstå ved at skatterne skal ledsage en lønnedgang i Danmark, således at reallønnen så vidt muligt bevares, konkurrencedygtigheden øges og flere kommer i arbejde og betaler skat, så noget af det vi har, der trods alt er fornuftigt, kan bevares.

Vi skal med andre ord gøre det MODSATTE af det vi har gjort i årtier nu. Det er eneste vej ud af moradset. Alt andet er vrøvl.

Det siges, at man aldrig skal gå tilbage til en fuser.

Hvorfor gør vi det så? Både den tidligere såkaldte blå blok førte bare den eksisterende overflodspolitik videre ligesom den nuværende, der prøver at gennemføre så små reformer som muligt og går ubegribeligt langt udenom vores reelle problemer.

Hvor skal pengene komme fra, hvis ikke vi har vores virksomheder?

Peter Jensen:
Pengene skal komme fra de rige. Det er dem, som er stukket af med dem.
Jordens BNP er større end det nogensinde har været, og alligevel har ingen penge. Hvordan kan dét være?

Klassekampen er ikke død, den har aldrig været det. Men den har været ført i det skjulte, og er først nu ved at komme op til overfladen i befolkningernes bevidsthed.

Alan Strandbygaard

Jeg ville så forfærdelig gerne vide hvordan det hænger sammen med at Danmark har en af de største eksporter nogensinde, og at vi importerer mindre end vi eksporterer?

Er ordet 'vækst' ubrugeligt i dag?

Bjarke Lautrup-Larsen

Væksten er stagneret, fordi olieproduktionen er stagneret. Så kort kan det forklares.
Alle vores økonomiske problemer er blot symptomer på olieproduktionen der ikke længere stiger.

Hele vores økonomiske system er dybt afhængig af fortsat vækst. Det kan faktisk slet ikke fungere uden vækst. Bare en stagnation er dødsdom for vores økonomiske system.
Hvorfor? Fordi vores økonomiske system er baseret på gæld. Alle penge der findes i verden i dag er blevet lånt ind i eksistens. Men når alle penge er lånt, hvor skal pengene til at betale renter og afdrag komme fra? Svaret er simpelt. De skal også lånes. Derfor er gælden nødt til at vokse uendeligt, for at kunne holde trit med den eksisterende gæld. Renters rente du ved. Men det er jo logik, at vi ikke kan blive ved med at vokse uendeligt. Det har på grund af oliens enorme energitæthed kunnet lade sig gøre at holde en forholdsvis konstant vækst i 120 år ... men nu kan vi ikke længere øge olieproduktionen og dermed ikke væste – og så kollapser hele systemet.

Men de virkelig skræmmende perspektiver er, at verdens befolkning på de 120 år olie har givet os billig energi i rigelige mængder, er vokset fra ca 1,5 mia i 1900 til 5 mia i dag. Det er kun muligt at opretholde sådan en befolkning fordi vi kan booste vores fødevareproduktion med olie (til maskiner, gødning, sprøjtemidler osv). Det vil altså sige, at når olieproduktionen begynder at falde, vil fødevareproduktionen falde tilsvarende. Og dermed er det nødvendigt at verdens befolkning falder i samme tempo som den er steget de sidste 120 år. Det kommer ikke til at gå stille af.

Bjarke:
Og fordi det konventionelle landbrug er så håbløst afhængigt af fossile brændstoffer til alt fra pesticider, kunstgødning til drift af maskiner og bygninger, til transport af varerne, vil fødevarerne stige yderligere sammen med olien, ud over hvad klimakrisen ødelægger af udbytte.

Det er ikke velfærdsstaten, der stort set er gratis, fordi den baserer sig på omfordeling, der er ved at implodere, det er væksten, der imod al forstand påstår, at forbruget vokser, mens det i virkeligheden er løsningen af nødvendige opgaver for stadigt mindre, der bliver tale om. Forbruget kan forandre sig, men det behøver ikke at blive større, tværtimod.

Der er gjort én genial opfindelse for ikke så længe siden, det er computeren, og vi har endnu ikke udnyttet dens potentiale for aflastning, frihed, retfærdig fordeling m.m.m.

Dem, der argumenterer for "grænser for vækst", er højrefløjens nyttige fjolser. Arbejdsløshed og elendighed er resultatet, og stigende støtte til fascismen.

Årsagen til krisen var en gældsboble i den private sektor (kan nogen huske boligboblen?), ikke den offentlige. Produktforbruget er således væsentligt under produktionskapaciteten, fordi folk ikke har nogle penge.

Det eneste, der skal gøres, er at trykke penge og give dem til folk i stedet for bankerne. Det sænker gælden og giver penge til forbrug. Hvis der kommer inflation, er det fordi der kommer gang i forbruget og dermed økonomien.

Teknisk er det meget nemt: et kreditkort udstedet af centralbanken til alle med en konto på x valuta. Politisk er de fleste imidlertid mere imod at trykke penge og give dem til deres medmennesker i stedet for bankerne (sådan noget finans er jo så indviklet - det må vi dødelige hellere lade være med at blande os i).

Desuden er euroen konstrueret således, at man for at få Tyskland med bestemte, at stater ikke kan trykke penge, heller ikke til at modvirke kriser (undtagen til banker!). Den offentlige sektor derfor må skære ned, når skatteindtægterne falder i takt med økonomien. Det bider så sig selv i halen.

Selv IMF er nået frem til denne konklusion, næsten et århundrede efter Keynes og Hicks. Men bedre sent end aldrig.

ftalphaville.ft.com/2012/10/09/1199151/its-austerity-multiplier-failure/

Niels-Holger Nielsen

'Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?' Lyder råbene fra den hellige almindelige vækstkirke. Og så truer de os: Det kommer til at gøre ondt hvis væksten ikke kommer igen. Ja, det ved gud det gør, på kapitalisterne. Så vil enhver begrundelse for at opretholde dette dybt irrationelle system nemlig forsvinde. Det bliver en fest!

Helge Rasmussen

Forstår ikke al den snak om manglende vækst.

Vi har en vækst i befolkningen af jorden på pt. cirka 100 millioner pr. år.
Hvis dette fortsætter uændret, er vi om ni år 8 milliarder.
Altså en kolossal vækst i antallet af skatteydere på verdensplan.

Vækst er der også i våbenindustrien der skal imødekomme ønket om at føre krige rundt omkring i verden, men disse krige vil næppe mindske befolkningstilvæksten i særlig høj grad, højest nogle få millioner på årsplan.

Alle de nye mennesker vil også have del i goderne, biler, flyvemaskiner, aircon og andre energikrævende ting, så der skal laves masser af motorveje, lufthavne og kraftværker til at tilgodese kravene fra de nye milliarder, derfor skal en stor del af landbrugsjorden asfalteres og resten bruges til brændstofproduktion, fødevarer kan passende dyrkes i altankasser.

Vi har også en vækst i berigelsen af atmosfæren med drivhusgasser, alene Co2 på godt 30 milliarder tons pr. år, en vækst der også vil øges proportionalt med befolkningstilvæksten i fremtiden.
Flere eksperter mener at vi snart får en ny istid og så har vi virkelig brug for en massiv global opvarmning.

Kom så ikke og påstå at der mangler vækst.

"There will be growth in the spring"

Gartneren Chance (Chauncey Gardiner) i filmen "Being there"

Læg mærke til hvor mange gange vi skal høre at året skuffede og vi er nødt til at nedjustere den forventede vækst og opjustere den forventede arbejdsløshed.

I virkeligheden aner disse prognosemagere ikke hvornår krisen slutter og hvornår der igen kommer vækst og jobs til Europæerne - og det kommer til at vare mange år lige indtil den økonomiske politik rettes op ;o(

Krisen kører på 5. år og er er en efterspørgselskrise af lavvækst og massearbejdsløshed fremkaldt ved at alle lande i EU-27 (27 lande) deltager i en gigantisk koordineret spareøvelse - derfor går det galt overalt, nogle steder mere end andre (Spanien, Grækenland) ;o(

I oktober 2012 var der i EU-27 (27 lande) i alt 25.913.000 arbejdsløse svarende til 10,7% af hele arbejdsstyrken (Eurostat).

Nobelpristageren i økonomi Paul Krugman har skrevet en anbefalelsesværdig bog om krisen og hvordan vi kommer ud af den:

"End This Depression Now!"

http://www.amazon.com/End-This-Depression-Paul-Krugman/dp/0393088774

http://www.information.dk/319976

http://da.wikipedia.org/wiki/Being_There

http://www.youtube.com/watch?v=FcPQ9gww_qc

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Unemploy...

Problemet er som hovedregel ikke at virksomhederne mangler penge til investeringer, og det er fornuftigt med selektive skattelettelser (afskrivninger) i et "tids-vindue" til virksomheder der vil investere (det kan i øvrigt meget vel blive nødvendigt at forlænge dette vindue udover år 2013).

Der kan nu også ses en tendens til at lagrene igen skal fyldes, da de ligger lavt. Derfor må forventes en vis øget produktion.

Men det helt store problem er en svag afsætning - særligt på hjemmemarkedet. Virksomhederne vil kun fylde lagrene til et lavere niveau fordi salget er svagt, og virksomhederne investerer kun på baggrund af forventning om fornuftig afsætning.

Hvor skal den øgede efterspørgsel komme efter i en tid hvor den private sektor ligger underdrejet ? Svaret giver sig selv: Denne efterspørgsel er nødt til at komme fra den offentlige sektor - ellers sker der ingenting og vi fortsætter med lavvækst og arbejdsløshed ;o)

-----

Forbruget ligget også underdrejet - her er problemet ikke at forbrugerne mangler penge, de bruger dem bare ikke, hvilket ellers kunne sætte gang i vækst og jobskabelse.

Hvorfor bruger forbrugerne ingen penge ? Svaret er at befolkningen sjældent har set så stor usikkerhed i fremtiden som nu og derfor sparer op alt hvad de kan til forventet endnu mere usikre tider.

Hvad skyldes dette ?

Arbejdsmarkedet er det største problem - ikke kun de mange arbejdsløse men hele befolkningen har set dagpengereform, regeringens arbejdsudbudsidéer og ineffektive akutpakker.

Alle véd at der er en skrigende mangel på rigtige job på normale løn- og arbejdsvilkår. Jobusikkerheden breder sig blandt de der er så heldige at have et arbejde og de arbejdsløse lades i stikken.

Disse ting kan hele befolkningen se og det påvirker derfor hele økonomien i Danmark.

Billedet er blevet yderligere forværret af at en række ordninger, f. eks. efterlønsordningen, er bortfaldet eller forringet.

Før forbruget kan komme tilbage må tillid og tryghed genetableres - ellers sker der ingenting og vi fortsætter med lavvækst og arbejdsløshed ;o)

http://www.ugebreveta4.dk/2012/201250/Tirsdag/Danskernes_spareiver_fasth...

Vi skal have lavvækst og overskud på eksporten, det passer dansk temperament bedst, det muliggør mest mulig reel frihed for den enkelte fra arbejdets forbandelse.

Væksten i de vestlige lande har været støt faldende i over 50 år og er nu ved at være i 0 eller minus. Det er ikke noget der begyndt efter krisen i 2008.
Der er ingenting der tyder på fornyet vækst i mange år fremover, hvis nogensinde igen. Den vækst der kommer vil primært finde sted i Asien og Afrika.

Næsten alle main-stream økonomer og politikere har taget fejl, og de bliver ved med at tage fejl. Desværre nægter de flest at erkende dette. Hvis metoden ikke virker så finde en anden metode fremfor at forsøge at ændre på virkeligheden!

Vi har brug for nytænkning indenfor økonomi. Det nytter ikke noget at anvende gårsdagens teorier og metoder på nutidens udfordringer. Ikke mindst når det er blevet indlysende for alle, at de ikke virker.

Der findes andre økonomer m.fl. der tænker i nye baner. Dem hører vi sjældent noget om, undtagen en gang imellem i Information.

Det mest bemærkelsesværdige er dog, at oplevelsen af større velstand har været størst i den periode, hvor væksten rent faktisk er faldet.

Freddy Andersen

”Økonomer: Der er lang vej til mere vækst i Danmark”

Ja man kan da kun håbe, at spåmændene for en gangs skyld får ret, selv om de præker for det modsatte.

Væksten er der, den er blot gemt i såkaldte 'sjkulte' reserver med potentiale, som pludseligt brager løs når lejlighed byder sig og forholdene tillader set.

Hvis væksten nogensinde vender tilbage så kan det kun være i form af et kort mellemspil pga. overstimulering, altså en ny boble.

Overstimuleringen kunne fx. være en "grøn energi-boble" eller en genoplivet boligboble.

Vækst som produkt af industriel produktion fra naturens råstoffer er ikke længere mulig, selv hvis det lykkedes vores store politiske ledere at presse lønniveauet under kinesiske priser.

Det sovende flertal er snart større og mere i oprør end nogensinde. Den økonomiske krise kom som en redning - ikke i 11. time, snarere ti minutter over tolv - men bedre sent end aldrig.

Var grådigheden, det kapitalistiske finansvæddeløb og finansierede forbrugsvanvid, ikke løbet løbsk og blindt begyndt at fortære sig selv, som en slange, der æder sig selv bagfra, ville der om få år ikke have været en ærlig, levende sjæl tilbage blandt os sovende. Nu blev vi brutalt vækket og når man vækkes så brat, risikerer man at skide i bukserne. Angsten med sin overfladiske og hurtige puls hamrer i tindingerne, enhver blev sig selv endnu nærmere et par minutter, og de neoliberales egoistiske dødsskrig er blevet altoverdøvende.

På grund af angsten. Deres angst for en ny og anderledes verden, hvor de ikke kan navigere, en verden, de ikke forstår.

Efter 20 års sejrsrus efter kommunismens kollaps, er der nu kun en smadret, kapitalistisk verden tilbage. En verden, der heller ikke kunne overleve, men som også aflivede sig selv, kun godt to årtier efter dødsfjenden havde gjort det samme og derved implicit udråbt kapitalismen som eneste mulighed.

En liberal illusion er bristet, det gør ondt - som ind i helvede. Derfor satser de nu, de neoliberale, hele butikken på det eneste - og sidste - de kan tro på: Alles kamp mod alle. Det, der er tilbage, er mit og kun MIT, for helvede, og ingen skal tvinge mig til at dele. Hellere ser jeg dig i nød og død, end jeg vil tvinges til at dele.

Sådan er deres sidste kampråb, sådan er deres dødskamp. Men vi overlever den og dem, du og jeg, fordi vi kan og fordi vi ved - meget mere og meget andet.

Ovennævnte indlæg var en fejlplacering, da det intet har med artiklens emne at gøre, og bedes set bort fra. Der skulle i stedet have stået:

Den elitære kapitalismes globale mål, Imperiet, er baseret på løgnen om forbrugerismens materielle vækst som eneste mulighed for vækst, og handler ikke kun om økonomisk og finansiel magt, men om total magt, opnået ved indflydelse på verdens politiske scener gennem en kombination af trusler om tab af arbejdspladser samt påvirkning og finansiering af politiske partier.

Alle, der har stirret sig blinde på økonomisk vækst for enhver pris, ikke mindst politisk, tjener således den elitære kapitalisme - ikke miljøet, socialiteten og slet ikke demokratiet.

Og det gælder desværre også vores såkaldte røde regering.

Derfor er spørgsmålet, om der er noget galt med de modeller, politikerne og embedsmænd regner efter.

»Det er ikke de økonomiske modeller, den er gal med. Det er brugen af modellerne. Jeg har siden september forsøgt at få fat i de tal, som regeringen baserer deres 2020-plan på. For jeg er ret sikker på, at der er fusket med grundlaget for beregningerne,« siger Christen Sørensen, der fortæller, at han ikke engang kan få et svar fra Finansministeriet på, hvornår de har tænkt sig at svare ham.

Christen Sørensen var i nullerne den mest troværdige økonom (i mine øjne) allerede i den tid. Tiden efter 2008 bør alle da kunne forstå, at han var troværdig, da han kritiserede den førte politik og de mange eftersnakkende økonomer. Lige nu MÅ... alle da kunne se, at han var og er den mest troværdige økonom. Til en objektiv analyse af økonomien.

Regeringen og finansministeriet bilder sig ganske åbenbart ind, at alt bliver godt, hvis de blot lykkes med at bilde folk, at det bliver godt. Men det er tåge- og drømmetænkning...

De tror ikke, at befolkningen kan tåle at høre de virkelige prognosetal, hvis man tænker kritisk/sandt om tingenes tilstand. Derfor må Sørensen selvfølgelig heller ikke få adgang til deres ønsketænkte forudsætninger puttet ind i deres beregninger...

Alt ud fra det neoliberale dogme, at vækst kommer, hvis blot man skærer ned så budgetterne holder. Et dogme som helt sikkert kun fører til mere krise.

Det ser ikke lyst ud - og de kritiske økonomer ude i Europa ser kun endnu mere krise i 2013. Noget der kun gør fremtiden fra 2014 endnu mere dyster...

Sider