Nyhed
Læsetid: 5 min.

Økonomer: Der er lang vej til mere vækst i Danmark

Ifølge økonomiske modeller eksisterer der kun et svar på alt: vækst. Men vender den tilbage? Krisen vil vare i mange år, siger økonomer
De økonomiske prognoser viser, at krisen kommer til at vare i mange år endnu.

De økonomiske prognoser viser, at krisen kommer til at vare i mange år endnu.

Thomas Vilhelm

Indland
14. december 2012

Endnu en gang må regeringen nedskrive egne prognoser for vækst.

For blot fire måneder siden lød det optimistisk, at Danmark ville komme ud af 2012 med en vækst på 0,9 procent. Nu er regeringens egen prognose en negativ vækst på 0,4 procent.

»2012 blev ikke det år, vi havde troet eller håbet på,« kunne den danske økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) tørt konstatere i går.

Men i løbet af det seneste par år, har virkeligheden igen og igen vist sig at løbe fra politikernes optimistiske prognoser. Så hvad kan vi bruge dem til?

»Ingenting,« siger professor i økonomi og tidligere vismand Christen Sørensen:

»På ganske få måneder er vi gået fra et overskud på 0,9 pct. til et underskud på 0,4 pct. Det er jo et fantastisk stort fejlskøn på helt utrolig kort tid.«

»Jeg har hele tiden sagt, at politikerne har undervurderet krisen. Derfor viser prognoserne det forkerte. Men jeg forstår ikke, hvorfor Vismændene kan gå så galt i deres skøn, ligesom også Nationalbanken har svigtet. Men medierne bærer også et ansvar for den her blinde tro på prognoserne, fordi vi er blevet stopfordret med bankernes økonomiske eksperter. Nu kommer regningen, og den bliver høj, for krisen kommer til at vare i mange år endnu,« spår Christen Sørensen.

2020-planen er fusk

Derfor er spørgsmålet, om der er noget galt med de modeller, politikerne og embedsmænd regner efter.

»Det er ikke de økonomiske modeller, den er gal med. Det er brugen af modellerne. Jeg har siden september forsøgt at få fat i de tal, som regeringen baserer deres 2020-plan på. For jeg er ret sikker på, at der er fusket med grundlaget for beregningerne,« siger Christen Sørensen, der fortæller, at han ikke engang kan få et svar fra Finansministeriet på, hvornår de har tænkt sig at svare ham.

»Jeg er ikke sikker på, at politikerne selv ved, hvilke tal der er proppet ind i deres prognose, men jeg er næsten 100 procent sikker på, at der er lagt forudsætninger ind i modellen, som er pumpet urealistisk op,« siger Christen Sørensen, der samtidig ikke forstår, hvordan det danske finansministerium kan slippe for deres ansvar – både til at oplyse om grundlaget for de økonomiske beregninger og for deres medansvar for den førte politik, der ifølge Christen Sørensen har ført til den aktuelle krise.

»Ingen ved, hvad de bygger 2020-planen på – det er da uhørt i et demokrati, at vi ikke kan få oplyst de økonomiske beregninger for de prognoser, som politikerne stikker ud til os,« siger Christen Sørensen, der dog peger på, at vi ikke må glemme fortiden – grundlaget for hele krisen:

»Vi førte en helt vanvittig økonomisk politik i 2007-2008, men dengang var der stort set ingen, der pegede på, at det var forkert,« siger Christen Sørensen, der mener, at historien er vigtig – også fordi den betyder, at vi i dag ikke har samme tillid til politikernes håndtering af økonomien.

»Forhistorien betyder, at meget få i dag stoler på politikerne. De har gjort det modsatte af, hvad de burde. De skulle have strammet op under højkonjunkturen, så vi i dag ville være i stand til at lempe under lavkonjunkturen.«

– Men hvad er det, politikerne ikke forstår?

»De har andre interesser. De vil bare bevare magten. Derfor førte Anders Fogh Rasmussen en så vanvittig politik,« siger Christen Sørensen, der mener, at »hvis vi bliver ved at vælge så vanvittige politikere, så må vi også betale regningen.«

Permanent nulvækst

Men spørgsmålet er, om det politikerne håber på, overhovedet er inden for rækkevidde. Om væksten er fortid, og om vi skal til at tænke anderledes, når vi organiserer vores arbejdsmarked, forbrug og samfund:

»Ja, det er et godt spørgsmål. Det er i hvert fald tydeligt, at krisen er mere vedvarende, end hidtil antaget,« siger Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand og medlem af Velfærdskommissionen.

»Skal man følge den tanke, så kan man se på Japan. Det var i dyb krise i 1990’erne, hvor det også var det første land til for alvor at stå med problemet med demografi. Nu står alle de europæiske lande med samme problem med en befolkning, der bliver hastigt ældre,« siger Torben M. Andersen, er frygter japanske tilstande:

»Japan har utrolig svært ved at komme ud af krisen, og spørgsmålet er, om vi andre skal igennem det samme,« siger Torben M. Andersen, der dog ikke forudser, at nulvæksten bider sig permanent fast:

»Det er lige lovlig sortsynet. Men vi skal nok anlægge en længere tidshorisont på krisen og forvente, at den ikke bare forsvinder de kommende år. Der er jo Sydeuropa, hvor der er nogle meget store omvæltninger i gang på arbejdsmarkederne, og det kommer til at påvirke den europæiske økonomi i mange år frem,« siger Torben M. Andersen.

– Er der ikke behov for at nytænke hele ideen om vækst?

»Det er altid godt at nytænke. Men står vi over for et nulvækst-scenarie, så får vi meget svært ved at bevare vores velfærdssystem. Derfor har Danmarks strategi over de seneste 20 år været baseret på højere produktivitet og vækst. Men jeg ser ikke, at vi er ved en grænse, hvor vi ikke længere skaber nye ideer,« siger Torben M. Andersen, der mener, at det er de nye ideer, der afgør om vi er i krise eller ej.

Ny vækst

Fra politisk side er det ikke overraskende meget forskellige syn på, hvad det er for en vækst, vi skal regne med i fremtiden.

Ifølge Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, så er der helt naturlige grænser for den vækst, som alle politikere løber efter – og der bør måske derfor tænkes vækst i samfundet på helt nye måder.

»Jeg tror, at på lang sigt så har vi mest brug for vækst inden for velfærd og fritid. Vi skal have en kortere arbejdstid. Det giver vækst i velfærd – eller i livsglæde! Vækst i livsglæde. Vækst er blevet til sådan noget mærkeligt noget, hvor vi fokuserer på antallet af udlandsrejser, og hvor store fjernsynsskærme man har. Men måske skulle man begynde at tænke lidt anderledes på, hvad der er god vækst,« siger Frank Aaen.

Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, mener ikke, at vi til trods for dagens væksttal – og de mange fejlskøn – står over for en økonomisk model, som gør, at vi ikke længere kan se frem til vækst i økonomien.

»Det tror jeg ikke er rigtigt, så det er ikke en præmis, jeg vil gå ind på. Der er ingen grund til at tro, at den menneskelig kreativitet og formåen er udtømt for evigt. Medmindre alt selvfølgelig bryder sammen, vil vi blive ved med at finde på nye og bedre måder at producere på – og med færre ressourcer – så vi år for år bliver rigere og rigere. Klodens befolkning bliver større og større, hvilket også betyder, at sandsynligheden for at en af de nye verdensborgere opfinder noget genialt også er større. Al hidtidig erfaring i menneskehedens historie og sund fornuft tilsiger, at vi vil blive ved med at blive klogere til at producere mere af det, som vi gerne vil have. Og for færre ressourcer. Så jeg forventer ikke, at det her skrækscenario, hvor væksten er ved at gå i stå, kommer til at holde,« siger Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Vedsegaard

Det er naturligt der er lang tid til en eventuel vækst slår igennem, bortset fra at det overhovedet ikke sker med den nuværende, eller den såkaldte "liberale" politik.

Vækst sker ikke ved at komme flere penge i millionærens lommer, men ved at komme flere penge i alles lommer.

Samtidig skal der jo være noget at bygge væksten på, må jeg foreslå nye virksomheder. 50.000 nye virksomheder og arbejdsløsheden vil være stort set afskaffet.

Jeg er glad for at alle kommentarer er enige om, at et første skridt på en genopretning er en nationalisering af pengeinstitutterne. Og at det skal ske på EU-- og internationalt plan.
Når vi selv får kontrol over pengene, kommer det nok til at køre bedre.
Næste skridt er så at få udskiftet levebrødsministrene.
Jeg er glad for den store enighed, der er opnået i kølvandet på denne artikel.

Mathias Vang Vestergaard

Det sjældent man har set så ubegavet en kommentar som den Ole Birk Olesen kommer med. Magen til mangel på indsigt og drømmeverden kommentar skal man lede længe efter... bliver lidt bekymret over at han får så meget taletid i pressen som han gør... alt det jeg ville sige som modsvar til hans postulater, er dog blevet udmærket forklaret af Philip C Stone ovenfor, og jeg tilføjer: klimakrisen, ressourcekrisen, fødevarekrise, vandkrise, den sociale krise, kulturkrise, sundhedskrise mv. + krige som følge, er de skræmmende symptomer på en destruktiv økonomisk model der for 95% af jordens befolkning kun fordre mere elendighed til fordel for de fås egoistiske grådighed...og ensomme elendighed

Glen Celente glæder sig forresten til den næste krise, "The Bailout Bobble" se min. 18:45

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=4ECi6WJpbzE#!

til dem som kunne bruge noget alternativ læsning, tjek noget økologisk økonomi

Mathias jeg ved lige præcis hvordan du har det!

http://www.youtube.com/watch?v=ApRPz9FzkQM

Sider