Læsetid: 3 min.

Partnerskabet om folkeskolen ligger i ruiner

Mens regeringen fremlægger sit udspil til reform af folkeskolen, ryster deltagerne i regeringens partnerskab om folkeskolen på hovedet. Vi bliver ikke hørt, lyder kritikken, men børne- og undervisningsministeren afviser
Mens regeringen fremlægger sit udspil til reform af folkeskolen, ryster deltagerne i regeringens partnerskab om folkeskolen på hovedet. Vi bliver ikke hørt, lyder kritikken, men børne- og undervisningsministeren afviser
4. december 2012

På dagen, hvor regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen lancerer sit længe ventede udspil til en reform af folkeskolen, bliver regeringen skarpt kritiseret af de parter, der skal være med til at gøre reformen til virkelighed. Lærere, skoleledere, pædagoger og elever kritiserer regeringen for ikke at lytte og inddrage parterne nok i udarbejdelsen af reformudspillet.

»Processen har været mere lukket, end da VK-regeringen kom med deres udspil til en folkeskolereform,« siger Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever, mens Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, frygter for folkeskolens fremtid på grund af regeringens fremgangsmåde: »Med sådan en topstyring, tror jeg, regeringen er med til, at nogle vil vælge folkeskolen fra på sigt,« siger Anders Bondo Christensen.

I foråret inviterede regeringen de centrale aktører på folkeskoleområdet til et partnerskab. Udover Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, BUPL og Skolelederforeningen er blandt andre Skole&Forældre og Kommunernes Landsforening en del af partnerskabet.

Partnerskabet skulle »bidrage med at skabe fælles forståelse og ejerskab til de forandringer, som er nødvendige for at få en bedre folkeskole«, som Børne- og Undervisningsministeriet formulerede det.

Men »fælles forståelse« har der ikke været meget af fra regeringens side ifølge Vera Rosenbeck: »Inddragelse har ikke været aktuelt for regeringen i forhold til denne reform. Under VK-regeringen havde vi dog mulighed for at komme med kommentarer og blev inviteret til nogle møder, før udspillet blev præsenteret for offentligheden. Det har der ikke været i denne proces. Vi har ikke været en del af det. Det undrer mig meget,« siger Vera Rosenbeck, der mener, at årsagen skal findes i, at regeringen »ikke er villig til at gå på kompromis på nogen områder«.

Hos Danmarks Lærerforening har formand Anders Bondo Christensen haft den samme oplevelse:

»Jeg synes ikke, at partnerskabet er blevet løftet tilstrækkeligt. De ting, der kommer nu, har vi overhovedet ikke drøftet. Jeg kan bare sidde og sige ’nå, javel’, når journalister ringer, og jeg skal kommentere på et konkret forslag. Det er ikke, fordi jeg er pigesur over, at jeg ikke har været med inde over. Hvis der var tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for at sige, at de her ting virker, så skulle jeg såmænd nok være med på det. Men vi kan ikke blive ved med at udvikle folkeskolen ud fra fornemmelser. Det er ikke den måde, vi skaber udvikling på,« siger Anders Bondo Christensen.

Mangler dialog om udspil

I regeringens folkeskoleudspil skal pædagogerne spille en langt større rolle i løbet af skoledagen, men formand for BUPL, Henning Pedersen, deler Anders Bondo Christensens oplevelse af regeringens partnerskab.

»Vi havde nogle fine møder i foråret, men da det kom til konkrete forslag, gled partnerskabet ud. Det er intet reelt partnerskab. Jeg troede, vi skulle have en dialog omkring udviklingen af folkeskolen. Nu kører regeringen sit eget løb,« siger Henning Pedersen.

Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, er også skuffet over regeringens partnerskab for folkeskolen: »Det havde klædt regeringen, hvis de havde drøftet nogle af forslagene i udspillet med os i partnerskabet,« siger han.

Nyt møde på mandag

Enkelte er dog positive over for regeringens håndtering af partnerskabet for folkeskolen.

»Vi har haft en positiv oplevelse af partnerskabet. Det ville selvfølgelig have været rart, hvis vi havde været med til at formulere udspillet, men jeg har en forståelse for, at der foregår et politisk spil, som vi ikke kan være en del af,« siger Mette With Hagensen, formand for forældreorganisationen Skole&Forældre.

Efter ikke at have hørt fra ministeriet i flere måneder, er partnerskabet blevet inviteret til møde med børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) på mandag. Men det møde har Vera Rosenbeck ikke mange forhåbninger til.

»Spørgsmålet er, hvor meget spillerum der er til interessentgrupperne, når udspillet er offentliggjort. Når den slags sker, plejer der i politik allerede at være lavet aftaler,« siger Vera Rosenbeck.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) håber, at deltagerne i regeringens partnerskab vil »kunne genkende nogle af de elementer, der blev diskuteret i partnerskabet« i det udspil, regeringen fremlægger i dag.

»Det har hele tiden været meningen, at partnerskabet var gode råd og indspil til regeringen. Det vil altid være sådan, at det er regeringen, der skal udforme de politiske udspil,« siger Christine Antorini, som understreger, at partnerskabet fra nu af og frem til, der indgås et endeligt politisk forlig om folkeskolen fortsat vil blive brugt som inspiration til de politiske forhandlinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Falkesgaard
Jens Falkesgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en bevist strategi fra magteliten på Christiansborg.

Lovgivningen skal køres direkte hen over hovderne på dem - sammen med KL.

Der er lagt op til et kollaps af forhandlingerne mellem KL og DLF.
Regeringen kommer med et lov ingreb. Indgrebet bliver hvad dette udspil indeholder.

Derfor er der ingen grund til at invitere til forhandlinger.

DLF kan kun se dette som en krigserklæring og burde nu starte optrapningen og få mobiliseret en general strejke. Inden jul - gerne i morgen så man kan cikanere flest mulige forældre her i den travle jule tid ....

Niels Engelsted

Nu hvor man har ordnet dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne, snupper man lige lærerne, som man også længe har været sikre på er nogle overforkælede, dovne typer, der--også for deres egen skyld--trænger til en resolut hånd af ansvarlige politikere.

Er det i virkeligheden sådan, det skal forstås?

DLF burde - i stedet for de der dyre kampagner med lærerne og billeder af lærere - fortælle forældrene hvad konsekvensen bliver af at lærerne skal være på skolen 37 timer om ugen.

- ingen lejrskoler
- ingen udlandsture
- ingen hyggeaftener
- ingen juletamtam
- ingen skolefester overhovedet

Dette fordi læreren jo allerede har brugt sine 37 timer på skolen....i alle ugerne...

- forældremøder skal holdes inden kl. 15.30
- skole/hjemsamtaler skal holdes inden kl. 15.30
- forældrene kan ikke ringe hjem til læreren efter kl. 16.00 for drøfte deres barns situation med dem, f.eks. hvis barnet er ked af det eller oplever at blive mobbet i skolen
- al kontakt med lærerne skal foregå mellem kl. 8.00-15.30 (måske 16.00) og der skal ringes til skolen, ikke hjem til læreren

ABF-regeringen synes at have glemt at Ontario ikke er Danmark og Danmark ikke er Ontario. Dette lidt pudsige kommentar skal forstås på den måde, at i Ontario som i USA er der mange middelklasse-kvinder, som går hjemme hos børnene til de store, altså mellem 8-12 år gamle, ofte dog også til børnene er omkring 12-16 år gamle. Og det giver altså en helt anden frihed til at være tilstede på skolen inden kl. 15.30. Dertil kommer at i en angelsaksisk skoletradition er aktiviteterne i fritiden en del af skoletiden, f.eks. er det ikke unormalt i en amerikansk eller canadisk high school at spille football eller soccer eller løbe tracks efter skoletid, dvs. efter omkring kl. 15.00 eller kl. 15.30 i et par timer eller tre.

Lise Lotte Rahbek

Niels Engelsted

Rolig nu, regeringen har faktisk ikke onduleret kontanthjælpsmodtagerne på den 'ansvarligt' reformerende måde endnu.
Indtil videre har de bare leget lidt med at sætte satserne ned og skrue op for priserne for varme og andre fornødenheder.

Den store reform ligger stadig og modner i skufferne.

@Niels

Sådan er showet i en moderne velfærdstats dødskamp.
- Vi vil se det ene offerlam efter det andet - føres til alteret og aflives. I håb om at dets blod kan gøde et fastfrosent kapitalmarked

Regeringen mangler dygtige sælgere. For jeg er ikke overbevist.

En ting er dog helt sikkert. Der skal nok komme en ny folkeskolereform indenfor de næste 4-5 år!

Magteliten lægger op til diktatur! Der skal rykkes hurtigt i den globale verden.
Der er ikke et hak forskel på det, Løkke ville med folkeskolen og så det regeringen nu gennemfører..de er alle enige om, at lærerne ikke skal spærre for den nye heldagsskole. ..og at lærerne skal betale med flere timer.

Folkeskolen trænger til en gennemgribende modernisering.

"Regeringen har store ambitioner for folkeskolen. Vi skal have en fagligt stærk folkeskole. En folkeskole med plads til alle børn. Folkeskolen skal være hele Danmarks skole.

Derfor skal vi udvikle fremtidens folkeskole i et reelt partnerskab. Lærere og skoleledere, forældre og elever, kommuner og regering – alle skal forpligte hinanden på ambitiøse krav og på, hvordan vi kan indfri dem.

Regeringen vil indbyde til et bredt og reelt samarbejde om en ny start for folkeskolen. Også her i Folketinget."

Statsministerens åbningstale, 4. oktober 2011

Jørgen Rygaard

enhedslisten stemmer ja til frau Schmidt`s fornemmelser for børn, ja nu går hendes egne jo ikke i folkeskolen, men hun har sikkert fået andres fornemmelser på fornemmelsen.
Og Elbæk kan man jo ikke fyre uden at blive beskyldt for homofobi, selvom han selv omtaler sit job som en rolle han har påtaget sig ?
Er det sagens kerne med dette misfoster af en regering?
Ministrene tror de deltager i et rollespil, hvor det gælder om at smile bredest og lire ingenting af, som feks at alle skal have en uddannelse , og de samme alle skal så være kassedamer i Netto når regeringens manglende format slår igennem med lavere lavkonjuktur end hos sandsælgere i Sahara.
Babu jobs - kræv dagens ret og gør din pligt i bukserne af skræk for de næste og de næste og de næste udspil som skal gennemføres for de er nedfældet på pergament i det sorte tårns og tids nye bibel REGERINGSGRUNDLAGET som ikke fraviges så meget som yn cantimeter med undtagelse af den så upoppulære betalingsring .

Stakkels børn - men godt nyt :
jordens undergang er nok nærmere end før , altså fremskreden ( lunere vejrforhold ) så ind til da nyd den udvidede kvantitative kvalitetstid med jeres 24 medstuderende ( incl en psykopat eller to som klassen sagtens kan rumme uden mandsopdækning

FÅR MÅR JIRS

Kunne det eventuelt skyldes, at Bondo fra dag 1 har valgt en konfrontatorisk stil med en universalløsning på alt: flere skillinger ?

De eneste sande ofre for den DL strategi er vores unger, og det nærmer sig en uartighed, at Bondo & Co er helt indifferente overfor netop dem i deres fagegoistiske kamp forbl. a. at undgå for mange konfrontationstimer med poderne.

Gad vide, hvornår nogle mere konstruktive kræfter i DL indser, at den metode er helt håbløs.
Der er så mange fantatsiske lærere i den danske folkeskole - de har sandt for dyden fortjent en faglig organisation af en anden mere tidssvarende støbning.

I gamle dage var lærerne samfundets kit - der var ikke en aktivitet i lokalsamfundet, der ikke havde lærere som motor, og de engagerede sig i politik, og de sad i vidt omfang i folketinget og kommunalbestyrelserne. Hvor er de nu? Når man afstår sine magtbaser, mister man sin indflydelse til nogle andre.

Jørgen Rygaard

Skolereformen er en spareøvelse som Bondo og co (ca 60.000 ) uforskammet siger nej tak til, inden planen er fremlagt for andre end V med venner som siger YES

jeg siger , stakkels børn

Dorte Sørensen

Jeg forstår det simpelhen IKKE.

I mine øjne kan denne fremgangsmåde i stedet skabe en meget dårligere Folkeskole.
Fx. nu skal lærerne være deres 37 timer på skolen. Dette krav kan meget vel fører til meget uforbredte lærer. Tidligere har forbredelsen i hjemmet mange gange medført, at lærerne har brugt mere tid på forebredelse og retning af skriftlige opgaver end den normerede tid.

En anden ting jeg ikke forstår er hvor TILLIGEN henne som især Vestager talte meget om før valget?

Heldagsskolen havde ellers mange gode effekter, der med denne fremgangsmåde let kan tabes på gulvet til skabe for det fremtidige Danmark.

Hvis der skal ske noget drastisk i folkeskolen, nytter det ikke, at man bliver ved med at snakke og snakke på kryds og tværs........det har man gjort i årevis.
Der skal handling til og lige nu tester regeringen lærernes vilje til for alvor at rykke hen et sted, hvor flere elever måske bliver mere tilfredse med at gå i skole.
Lektiecafe er en fremragende ide og løfter de svageste. .
. Lærerne kunne skære ned på alle de tunge møder, de holder..hvor få får noget ud af det. . . og så skal der skabes ro i klasserne...megen energi går med at skælde ud. . . det er spild af tid og udhuler lærernes energi og autoritet.
Der skal skabes en kontrakt med eleverne om, at man holder sin kæft, når timen er startet.
Lærere har traditionelt set kørt deres individuelle løb...nu må de finde sammen og samarbejde til glæde for eleverne især de svageste. I det hele taget er det elevernes tarv, der skal fokus på og ikke nødvendigvis lærernes , som jo er dem, der skal sørge for, at alle elever befinder sig godt og lærer noget.

Partnerskabet er varm luft og har aldrig været andet end en ny variant af new public management.

Men hvorfor gøre mere ud af det. Hvis DLF havde sagt noget nyt når man havde spurgt dem, havde de nok været inviteret.

Folkeskolen har ikke forandret sig hurtigt nok ift. de udfordringer med øget inklusion den står over for. Den er for lukket og selvreferentiel.

Derfor bliver den kørt over centralt fra, og så må den selv udvikle sig videre derfra.

Det ville måske gøre mange ting lettere, hvis overenskomstforhandlingerne kun handlede om generelle løn- og arbejdsforhold, og at resten at organiseringen af arbejdet blev ordnet lokalt.

Som der er nu bliver overenskomsforhandlingerne jo en blanding af 'klassisk' overenskomstforhandling og så en masse ting som hører ind under arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.

Fx. giver det jo ikke mening at forhandle forholdet mellem undervisning og forberedelse centralt.

Det bør vel bero på en konkret afvejning foretaget på den enkelte skole.

Flemming Andersen

Nu er der sådan set intet dr tyder på at arbejdskraftens tilgængelighed er dette samfunds problem overhovedet. Heller ikke når det gælder lærere.
D.V.S. at hvis vi ønskede bedre folkeskole, kunne vi blot uddanne flere folkeskolelærere og ansætte dem til at undervise børn, i stedet for at lade en masse mennesker gå arbejdsfri rundt.
Forskellen i udgiften skulle meget gerne kunne tjene sig ind senere i form af bedre uddannede og mere velfungerende unge, der er mere uddannelsesparate i det videre forløb.
Indtil nu har ingen bevist at lediggang er bedre og skaber færre problemer for samfundet og alle politikere påstår at de ønsker bedre uddannelse og det er vejen frem, men ingen ønsker at investere de nødvendige penge.
De sædvanlige tåber, der altid har travlt med at rage i andre folks lommer og lønninger kunne jo sikkert godt få lov til at give frivillige bidrag, så de tildelte skolen egne penge i mangel af lærernes , som både de og politikerne prøver at stjæle.
Det er ubegribeligt at disse tåber ikke kan regne ud af ingen bliver rige på andres lønnedgange og at de selv er for tur næste gang i det mindste igennem nedgangen i BNP, som alligevel vil betyde at de selv skal spytte mere i kassen for det samme.

Politikernes kunstgreb og tomme løfter, forsøg på at tale sig til forbedringer for tabet af andres rettigheder er selvfølgeligt ganske usmageligt, men som sagt af sædvanlig kvalitet.

Niels Engelsted

Måske har man bare lånt drejebogen af Rahm Emanuel, Obamas forhenværende bad-ass stabschef, nu Chicagos borgmester, hvem det gennem en ond og hård konflikt lykkedes at nedkæmpe Chicagos lærerforening og lærere i deres desperate forsøg på at forsvare arbejdsvilkår og rettigheder.

michael parly pedersen

i medierne læser jeg lige nu konstant om regeringens og lærerforeningens holdninger, men hvem giver sig tid til en samtale med eleverne om de her ting. Deres skoledag skal forlænges og der skal lægges mere vægt på bestemte fag.

Børnene skal nu, efter alt at dømme, være mindre sammen med søskende og forældre og have mindre tid uden for institutions regi. Børnenes ønsker og deres velebefindende er slet ikke indraget i hele denne her diskussion.

Hvad siger en "krudt i røven dreng" f.eks. til flere dansk og matematik timer, specielt hvis undervisningen måske udelukkende kommer til at foregå som stillesiddende undervisning i et klasselokale? Hvordan forholder børnene sig til mindre samvær med deres forældre og søskende - hvad jeg formoder længere undervisningtid og tid på skolen må resultere i.

Tid med hygge, opdragelse og belæring sammen med forældrene er måske i forvejen knap, da disse måske allerede i tager overarbejdstimer i angst for at miste jobbet. Det kunne jeg ihvertfald læse om i politiken idag at mange allerede gør. Hvad betyder det for det forældreansvar, forældreindragelse i børns opdtragelse og deres skolenarbejde, som man efterlyser så meget for tiden?

Hvis der skal være flere skoletimer i bestemte fag, hvordan skal det så foregå uden at eleverne mister interesssen og opmærksomheden og måske bliver frygtelig skoletrætte - hvad de måske er i forvejen? Lad os fra eleverne få nogle bud på disse ting, de bliver jo totalt overhørt.

Lad os også i Information og andre medier få nogle interwievs med nogle elever om disse ting. Dybtgående interwievs og ikke det almindelig overfladiske stads. Hele den her nye skolereform virker vanvittig topstyret og udelukkende baseret på økonomi, konkurrenceevne og et samfund der galloperer afsted på fuld fart, uden hensyn til de involverede mennesker behov, evner eller velbefindende. Her er ikke tale om noget som helst der minder om nær eller lokal demokrati, medansvar og indragelse i processerne.

Peter Ole Kvint

Meningen med at flytte folkeskolen fra staten til kommunerne var at spare penge. Der var jo ingen grund til at eleverne i Ringkøbing fik den samme kvalitet undervisning, som i København og i Kina. Denne besparelse virkede, og har forringet undervisningen i hele landet. kommunerne har jo ikke nogen interesse i en god folkeskole, medmindre at kvaliteten betyder at de kan spare mere på undervisningen.
Politikkerne har reduceret antallet af skoledage til 200. Derved har de samtidigt skåret 10% af læringen væk. Det vil sige at af 10 års skolegang har politikkerne fjernet det ene år.
Naturligvis er der mange måder hvor på man forbedre folkeskolen, men den største forhindring er politikkerne da de ikke kan tænke relationelt. Men kun kan handle i forhold til andre politikeres, som heller ikke kan tænke relationelt.