Læsetid: 4 min.

Private virksomheder svigter jobrotation

Ifølge professor er det især det private arbejdsmarked, som svigter jobrotation, mens Dansk Arbejdsgiverforening vurderer, at virksomhederne frygter ’administrativt bøvl’ i forbindelse med jobrotation
De private virksomheder benytter ikke regeringens jobrotationsordning på grund af frygt for administrativt bøvl

De private virksomheder benytter ikke regeringens jobrotationsordning på grund af frygt for administrativt bøvl

Thomas Vilhelm

20. december 2012

Når det fra midten af september og indtil midten december kun er lykkedes at skaffe job til 254 ud af de mere end 49.000 langtidsledige, der modtog et brev i forbindelse med regeringens akutpakke, er det især de private arbejdsgiveres skyld. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

Ifølge professoren halter den private sektor efter den offentlige, når det handler om at skabe plads på arbejdsmarkedet til de langtidsledige via jobrotation.

»Jobrotation er et rigtig godt instrument, fordi det både opkvalificerer den arbejdsstyrke, man fortsat her, samtidig med man flyver folk ind fra de arbejdsløses rækker, så de får chancen for at vise, hvad de kan. Dermed får de mulighed for at blive et kendt ansigt i virksomheden, og så slår man to fluer med ét smæk,« siger han og supplerer:

»Problemet er, at man skal have arbejdsgiverne med på ideen, og nogle til at administrere det. Ingen af delene fungerer lige nu.«

Indtil nu er det ifølge Henning Jørgensen primært den offentlige sektor, der har ansat flest langtidsledige gennem jobrotation. Men den tendens skal man ikke forvente kommer til at fortsætte, forudser professoren.

»Kommunerne kommer ikke med nye offensiver på denne front lige med det samme. De skal først have budgetterne til at hænge sammen for både i år og næste år,« siger han.

Da det både er en dyr og besværlig ordning, havde forskningsleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Jacob Nielsen Arendt, på forhånd ikke regnet med, at jobrotationsordningen ville give så mange job, og han er derfor ikke overrasket over tallet.

»Det er ikke specielt godt, men jobrotationsordningen vil tage noget tid at få op at stå, fordi det også kræver, at man får nogle arbejdsgivere med på vognen. Men det er ikke noget, der ser ud til at afhjælpe problemstillingen i nævneværdig grad,« siger han.

Ifølge chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørgen Bang-Petersen, frygter virksomhederne, at der er for meget administration og bureaukrati forbundet med job-rotation.

»Det er vigtigt at gøre virksomhederne opmærksomme på, at de administrative besværligheder, der er knyttet til sådan et redskab her, er noget, man håndterer fra jobcentrenes side. Ved sådan nogle ordninger, er virksomhederne meget følsomme over for administrativt bøvl,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Da den første akutpakke blev lanceret af regeringen sammen med Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og LO i slutningen af august, blev det flere gange understreget, at jobcentrene nu stod over for en vigtig opgave i forhold til at få de langtidsledige ud på arbejdsmarkedet ved at gøre en ekstra indsats.

Men ifølge Jørgen Bang-Petersen, har arbejdet med at fordele ved job-rotationsordningen ud til virksomhedernetraditionelt ikke været godt nok, selvom der er kommet mere fokus på det.

»Jobcentrenes arbejde med at orientere virksomhederne om, hvad de kan være behjælpelige med i beskæftigelsespolitikken, og at ordningen også kan være til gavn for dem, har i en meget lang periode været underprioriteret. Der er nogle ting i den beskæftigelsespolitiske værktøjskasse, der har været glemt lidt de sidste syv år,« siger han.

’Det er da bedre end nul’

Heller ikke hos Venstre er man imponerede over resultatet af jobrotationerne. Ifølge partiets arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, viser tallene med al tydelighed, at selvom jobrotation er »fuldstændig perfekt og korrekt i teorien«, så er det et værktøj, som er svært at implementere.

»Vi har hele tiden sagt, at jobrotation er et godt og udmærket instrument, som vi jo også selv valgte at udbygge. Men hvis ministeren tror, at det løser alle problemer på det danske arbejdsmarked, sådan som det nogle gange lyder, så tager hun fejl, og det viser de her tal jo. Så jeg håber da, at ministeren snart melder sig i virkelighedens verden,« siger hun.

SF’s arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, peger på, at man skal væbne sig med tålmodighed, inden man kan konkludere noget om job-rotationernes succes.

»Det er da et begrænset antal, selvom det er selvfølgelig bedre end nul. Men jobrotationsprojekter er jo karakteriseret ved, at det ikke lige er noget, man kan sætte i gang med et fingerknips. Det kræver nogen planlægning, og derfor tror jeg da, at det vil komme til at gå bedre i den kommende tid,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), men Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, mener, at der kan være flere personer, der har haft gavn af jobrotation, end statistikkerne viser.

»Man kan jo diskutere, om 254 er nok. De forskellige redskaber skulle gerne samlet set levere en solid løsning. Men hver for sig kan det være lidt forskelligt, hvordan man bruger dem. Jeg ved, at nogle kommuner for eksempel har besluttet at sende en stor del af deres medarbejdere i jobrotation, men på en måde så det ikke tæller som jobrotation i statistikkerne, fordi de har haft et ønske om, at medarbejderne skulle optjene dagpengeretten i forbindelse med jobrotationen,« siger hun og konkluderer, at det ikke er midlet, men målet, der tæller.

»Vi har lavet en hel palet af redskaber til kommunerne, for at man har kunnet tilpasse dem til de lokale forhold, der er. Så er det jo en lokal beslutning, om man vil benytte det ene eller det andet redskab.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

190 millioner for at få 254 mennesker i arbejde!

Det er ikke bare, helt uden sidestykke, en komplet fiasko, men også en fantastisk molbohistorie, - -- helt i samme ånd som Danmark er blevet ledet i det seneste årti.

Storken i Kornmarken.

En sommer, da kornet stod højt på marken, havde molboerne fået besøg af en stork.

Den havde fået den grimme vane at spankulere frem og tilbage på deres mark for at fange frøer. Og det var jo en slem historie, for molboerne var meget bange for, at den skulle trampe al kornet ned på marken.

De talte længe sammen frem og tilbage om, ... ... hvordan de skulle få den jaget bort.

Til sidst blev de enige om, at hyrden skulle gå ind i kornet og drive storken ud.

Men lige da han stod og skulle gå ind i kornet, opdagede de, at han havde sådan nogle store og brede fødder, og så blev de bange for, at han skulle træde mere korn ned end storken.

Dér stod de - . Endelig fik en af dem en god idé! han foreslog, at man skulle bære hyrden ind på marken, så kunne han da ikke træde kornet ned.

Det syntes de alle var et godt råd. De gik derfor hen og løftede markleddet af og satte hyrden op på det; ... .. og så bar otte mand ham ind i kornet, for at han kunne jage storken ud.

Carsten Mortensen

Jobrotatation!!.......AMEN.....!
For nu at blive i terminologien: Jamen Herre, Jemini, Jøsses...
Som om at det skulle være den nye vej frem for virksomheder til bedre indtjening!
Alle os som har været på arbejdsmarkedet i 'Herrens' mange år vèd da hvor svært det var bare at få et kursus.
Der ER ingen interesse i jobrotation i vrksomhederne.

Der er kun en interesse - hvis du tjener penge hvor du er, så skal du fa... Blive dèr!

Det er til at blive syg af, at høre denne messen om 'når bare vi liige får øjnene op på arbejdsgiverne....'

Flemming Andersen

Paragraf 1 for politikere:

Indrøm aldrig en fejltagelse.

Efterlønnens ødelæggelse er et eks. , hvor man udmærket er blevet klar over det blålys man er hoppet på fra de latterligt kloge økonomer f.eks. i Cepos.
I stedet for at indrømme dette og stille disse dilettanter til ansvar for deres kvaksalveri, indfører man hellere en anden ordning i fremtiden, selvfølgeligt som en mulighed , men ikke en rettighed.
Gad vide hvad de så vil kalde dagpenge i fremtiden, når den fejltagelse skal bortforklares??

Et andet og endnu bedre eks. er forringelserne af dagpenge, hvor økonomerne stod i kø, for at heppe på dette idioti. Politikkerne solgte villigt ud af principperne for velfærdstaten og forsøger nu at lappe med akutjob, jobrotation m.m. i stedet for at gå til bidet og indrømme fejltagelsen.

Flemming Andersen

Hvis man logisk skulle have en interesse i jobrotortion fra arbejdsgivernes side, så burde de lige så logisk være fuldstændigt ligeglade med hvem de ansætter i deres firma.

Da et firmas vigtigste resurse er deres medarbejdere, har dette så aldrig været rigtigt og bliver det heller aldrig.

Hvilket så ikke betyder at det ikke er en god ide at få medarbejderne efteruddannet.
Det er så nok lidt et problem at AMUordningen ligger i ruiner efter den borgerlige hærgen.

Men at løse langtidslediges problem med jobrotation, kræver at ændre ledelseretten..........logisk nok

Kræv de 24 mia ind for upsidemodellen fra den angrende Danske Bank og brug dem til at sikre folk imod udfald, f.eks. med oprettelsen af de nødvendige jobs i den offentlige sektor.

Selvfølgelig skal det private erhvervsliv da have lov til at oprette jobs også, hvis de vil; men belært af erfaring må vi bare konstatere, at samfundsansvar ikke passer teenagerne i toppen af dansk erhvervsliv.

Georg Christensen

"job rotation"?.

Hele opgaven er bygget på politisk uvidenhed, nærmere kaldt DUMHED.

Hvor i samfundet , kører "jobrotationen" i højeste "gear"?. Nemlig rigtigt i "servise sektoren", Med stats tilskud , får vi nu lov til at pille hinanden lidt mere i "røven".indtil pengekassen er tom.

NB: Hej "regering", det danske samfund er ikke istand til at overleve med samfundsbetalte "røvpillerier".

Hej "regering",få arbejdstøjet på, og kom igang, med noget "rationelt". Noget, som sender "værdier", til statskassen og ikke bare overførsler fra den ene konto til den anden.

Georg Christensen

Hos servise sektoren (Føtex-A-Z, og lignende) går den ene ud til understyttelse, den nye ansættes med stats tilskud. I mine øjne set, en "underskuds forretning".

NB: Den gamle regering forstod jeg ikke, de smed bare "samfunds værdierne" ud til "især interesserne". Den nye regering forstår jeg heller ikke, de smider "det", som ikke er tll stede, ud til de samme "særinteresser".

At det danske "landbrug" er en eksport "joker", accepteres, men hvad giver det til fælleskassen når tilskudene er fratrukket?

Mit råd til regeringen,.vil være: Få sat gang i "industri eksporten", Danfoss,Grundfoss og de mange andre mindre "eksport virksomheder", giv dem et par ekstra kr. i kassen, og de vil med glæde betale "selskabsskatten", selv om den bliver forhøjet. Billige " lånemuligheder" fra f.eks en "samfundsbank" kunne virke,

En "samfundsbank", hvor lønkontiene under 30.000kr ikke forrentes, de står der bare til rådighed for "eksportindustrien", til en 5% forrentning. Det kan kun blive en god "forretning", også hvis nogen undervejs går konkurs.

Alle former for "nytænkning", bør sendes på banen, inden Danmark sejler sammen med Grækenland.

Til sidst: Til "politikerne": Find endelig arbejdstøjet frem og tag det på, og kom så igang med "arbejdet".

Georg Christensen

`Det er slet ikke så meget "lønnen" for arbejdet, det handler om, det er (team) arbejde i "fællesskabs følelsen, følelsen af, at alle trækker i samme (SNOR), som ikke bør forvækles med (kæft trit og retnings modellen).

Lønmotageren bør ikke overlades som beslutnings Dirigenten men kun med ubetinget "yttringsfrihed" høres, noget, som selv gamle "originaler" selv idag endnu ikke har forstået. Her tænker jeg især på afdøde "AP Møller", Danmarks største "nasserøv" især hjulpet af "socialdemokratiet`s" udprægede respekt overfor "kappitalismen"., sikket med mottoet (in mente) her er noget at hente.

Man sagde jo fra dag 1, at det var en bureaukratisk tænkt konstruktion, som aldig ville komme til at virke, så lad' nu vær' med at foregøgle, at det private arbejdsmarked ikke lever op til, hvad der blev lovet - det var og er en død sild !

Hvordan kan det være at "kampen mod arbejdsløshed" ikke virker ? - lad os et øjeblik vende blikket mod USA:

"No, in the end it’s hard to avoid concluding that it’s about class. Influential people in Washington aren’t worried about losing their jobs; by and large they don’t even know anyone who’s unemployed. The plight of the unemployed simply doesn’t loom large in their minds — and, of course, the unemployed don’t hire lobbyists or make big campaign contributions.

So the unemployment crisis goes on and on, even though we have both the knowledge and the means to solve it. It’s a vast tragedy — and it’s also an outrage."

http://www.nytimes.com/2012/12/07/opinion/krugman-the-forgotten-millions...

Var lige til tandlægen. Den klinikassistent, som ekspederede afregningen, viste mig sin telefon. Der stod 1:51.47 på. Hun havde ringet til Dataløn. Og havde ventet i 2 timer på at komme igennem...

Danmark er færdig. Helt færdig. Vesten er færdig. Jobrotation eller ikke. Ligegyldigt. En færdig økonomi er en færdig økonomi. Væxt er da dejligt, så længe det varer. Min morfar, født i 1912, som var økonom, fik da et dejligt liv ud af denne politik. Men nu står vi med regningen. Vi skal betale. Og de kommende generationer skal betale.

Jeg ønsker aller jer, som ikke kan flytte ud af det miserable Vesten eller som ikke ønsker det, alt det bedste. Good luck, here in Denmark!

"»Man kan jo diskutere, om 254 er nok..."

Nej, man kan ikke diskutere, om 254 er nok. 254 er ikke nok. Slet, slet, slet ikke nok. Det er at gøre grin med de arbejdsløse. Det er så latterligt, sygt, kynisk at man ikke kan tage det alvorligt.

3.verdenslandet Danmark. Eet af verdens mest korrupte lande, med nogle af de mest korrupte politikere i verden. Velkommen.

Og min søster, som gerne vil tage en del af sin uddannelse i udlandet, har til date aldrig været i stand til at komme igennem, telefonisk, til uddannelsesstyrelsen. Hun er nødt til at troppe op, personligt, for at få svar på sine spørgsmål.

Skuden er sunken. Goodbye, Denmark!