Læsetid: 2 min.

Privatskoler tjener på folkeskolereform

Regeringens udspil til en reform af folkeskolen giver privatskolerne flere penge end i dag, uden at de skal yde mere. Det kan få omfattende konsekvenser for den folkeskole, regeringen ønsker at styrke, mener tænketanken Cevea
Regeringens udspil til en reform af folkeskolen giver privatskolerne flere penge end i dag, uden at de skal yde mere. Det kan få omfattende konsekvenser for den folkeskole, regeringen ønsker at styrke, mener tænketanken Cevea
7. december 2012

Privatskolerne går økonomisk gunstige tider i møde, hvis det lykkes regeringen at samle flertal for sit udspil til en reform af folkeskolen. I udspillet skriver regeringen, at den vil »sikre, at tilskuddene til de frie skoler tilpasses, så skolerne får tilsvarende muligheder for at øge kvaliteten i undervisningen som folkeskolen«. Men selv om privatskolerne får flere penge efter reformen, vil regeringen ikke bede privatskolerne om at yde mere, for som den skriver i udspillet, vil der »ikke blive stillet krav til, at de frie grund- og efterskoler også skal levere en længere sammenhængende skoledag«.

Det vækker harme hos Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen. Formand for Skolelederforeningen Anders Balle siger:

»Det er dybt urimeligt, at man giver sådan et tilskud til privatskolernes økonomi, uden at de skal levere varen«. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, finder det »besynderligt«, at regeringen vil give privatskolerne flere penge.

»Det er rigtig dyrt at have eleverne til at være på skolen i længere tid, og hvis privatskolerne ikke skal det, men i stedet kan koncentrere sig om at øge kvaliteten, så er det da klart, at får de en konkurrencefordel på det punkt,« siger han.

Før folketingsvalget i 2011 lancerede nuværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) et ønske om at ændre tilskuddet til privatskolerne, så de fremover skulle tage et større socialt ansvar. Den gang talte Christine Antorini om »en økonomisk gulerod, som motiverer til et større socialt ansvar«.

Konsekvenser for folkeskolen

Ifølge professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund er det helt naturligt, at privatskolerne fortsat skal have 72 procent af, hvad en gennemsnitlig folkeskole koster i offentligt tilskud.

»Som jeg ser det, lever man op til de hidtidige principper og leverer den procentdel, man plejer, men samtidig blander man sig ikke i, hvordan de bruger midlerne. Så det er business as usual,« siger han.

Centrum-venstre-tænketanken Cevea har tidligere støttet en ændring af tilskuddet til privatskolerne, og analysechef Jens Jonatan Steen undrer sig over, at regeringen vil give privatskolerne flere penge uden at stille yderligere krav.

»Hvis reformen ikke giver privatskolerne yderligere forpligtigelser, så bør de heller ikke få yderligere statslig støtte. Det giver ingen mening. Dybest set burde man regne privatskolerne helt fra, hvis man ikke forventer, at de også skal løse nye opgaver og lave heldagsskoler. Ellers kan det få store konsekvenser for folkeskolen på længere sigt.«

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) afviser, at privatskolerne får flere økonomiske midler uden at skulle levere mere.

»Friskolerne skal leve op til de samme faglige krav, som folkeskolen gør. Det skal de allerede i dag, og det skal de også fremover. Men vi vil ikke detailregulere friskolerne,« siger Antorini.

– Så privatskolerne får altså flere penge uden flere krav?

»I dag får privatskolerne en procentdel af udgifterne til folkeskolen. Den sammenhæng er der i dag, og den vil der også være efter reformen. Men jeg håber, at de vil lade sig inspirere af det, der sker i folkeskolen.«

Formand for Danmarks Privatskoleforening Kurt Ernst er tilfreds med, at privatskolernes tilskud fortsat skal reguleres efter den samlede udgift til folkeskolen.

»Det er en tilkendegivelse af, at de frihedsgrader, vi har, bliver bevaret, og at vi skal have nogle tilsvarende vilkår for at kunne give et tilbud, der matcher folkeskolens. Det, synes jeg, er vældig, vældig fair,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Kan Privatskolernes SKATTEBETALTE tilskud ikke skulle giver efter hvor mange undervisningstimer der udbydes og efter hvor mange socialtbelastede børn som skolen har optaget i elevkredsen.

PS: Hvorfor skal skatteyderne betale til folks fravalg af Folkeskolen. Hvorfor ikke bruge skatteydernes penge på at forbedre Folkeskolen så næsten ingen ønsker at fravælge Folkeskolen.

Karen von Sydow

Privat- og friskolerne burde dog ikke have mulighed for at sortere i ansøgerne. Det har de i dag. Optagelse burde ske ved først-til-mølleprincip som vi kender det fra fx Sverige.

@ Chris Green

Du har sikkert ret i at privatskolerne koster mindre pr elev end folkeskolen.
Men hvad siger det ? Andet end at privatskoler kan vælge de elever som er billige at undervise - pappenheimer, socialt belastede, tunge elever, osv kan fravælges og sendes i Folkeskolen som SKAL tage imod alle - Så at privatskoler er billigere at drive er keine hekserei, nur behändigheit !!!
Go jul

Dorte Sørensen

Chris Green
På det lange sigt kan fravælgelsen af Folkeskolen betalt af skatteyderne med ca. 80 pct. koste samfundet meget. Fx. vil sammenhængskraften, der skabes i Folkeskolen, hvor ALLE samfundsklasser har gået blive brudt, hvis det kun er en lille gruppe tilbage i Folkeskolen.

I mine øjne er det bedre at brude skatteydernes penge på at gøre Folkeskolen bedre så ALLE forældre ønsker at have deres børn gående der.

Karen von Sydow

Dorte Sørensen,
det virker ikke som om du forstår, at skatteydernes penge jo allerede bliver brugt på Folkeskolen.

Faktum er, at jo flere børn, der kommer på friskole des flere penge frigøres i den pågældende kommune som så bl.a. kan bruge på den lokale Folkeskole. Lyder måske paradoksalt, men det er sådan systemet fungerer.

En anden diskussion er så den sociale sammenhængskraft, og der er jeg enig med dig.

Dorte Sørensen

Karen von Sydow
Jeg ved ikke om vi bare taler forbi hinanden , men alle betaler til folkeskolen over skatten og alle betaler med 80 pct. til privatskolerne over skatten.

De 20 pct som du mener kan bruges på folkeskolen, når de "stærke" elever er forsvundet fra folkeskolen vil nok ikke slå til, da der vil være brug for mere specialundervisning osv når de svage elver sidder tilbage uden stærke forbilleder. Ligeledes vil mange af de stærke elever fra folkeskolen blive de svage i privatskolerne , når de kun får stærke kammarater at sammenligne sig med.

Jeg vil stadig mene at en god folkeskole vil være det bedste og nok også billigst for det danske samfund

Karen von Sydow

Dorte Søresnen,
udgiften til et skolebarn vil være der lige meget hvad. Der bliver ikke betalt to gange. Det er jo ikke gratis for fællesskabet at sende børn i folkeskole.

I folkeskolen betaler kommunen 100 pct. af udgiften, og på privat- og friskoler betaler kommunen 80 pct.

Men enig, det er forsimplet kun at se på kroner og ører.

Folkeskolen som vi kender den eksisterer ikke i den nærmeste fremtid.

Dorte Sørensen

Karen von Sydow
Nej det er IKKE gratis at sende børn i Folkeskolen. Men hvis Folkeskolen blev bedre så næsten ingen ville fravælge den så ville resurserne kunne anvendes bedre.
Ja Folkeskolen vil blive ændret - med den foreslået helhedsskole uden lektier vil børnene blive stillet mere lige- Bare en god ting ved foreslaget.