Analyse
Læsetid: 4 min.

Regeringen er klar til at stramme garnet

Regeringen har bevidst undladt et aggressivt angreb på Venstres økonomiske strammerkurs. Forklaringen er, at det bliver svært for SRSF at nå sine egne mål og at danskernes krisebevidsthed er større end nogensinde
Danskernes krisebevidsthed er stor, og mere end hver fjerde dansker forventer, at deres økonomi er dårligere om et år end i dag. Der skal derfor flere overvejelser til, når der købes ind.

Danskernes krisebevidsthed er stor, og mere end hver fjerde dansker forventer, at deres økonomi er dårligere om et år end i dag. Der skal derfor flere overvejelser til, når der købes ind.

Peter Mydske

Indland
22. december 2012

Da Venstres formand Lars Løkke Rasmussen ’flyttede’ sit parti på landsmødet i Herning i november og præsenterede en målsætning om nulvækst i det offentlige, skulle man tro, at der var tale om en lækkerbisken for regeringen. Her var nemlig en tiltrængt mulighed for at komme i offensiven. For hvem skal betale for nulvæksten? Sygeplejerskerne? SOSU-assistenterne? De ældre? De syge? Eller folkeskoleeleverne?

SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen, stillede nogle af disse gode spørgsmål i medierne, mens landsmødet i Herning blev afviklet. Men siden har regeringstoppen været påfaldende stille i sin kritik af Venstres strammerkurs.

Statsministeren svang sig op til at mene, at nulvækst ikke rigtig gav mening som mål over en årrække, men hun sagde også, at 0,8 (regeringens målsætning for væksten i det offentlige, red.) »ikke er et helligt tal.«

Ifølge Informations oplysninger har regeringstoppen ligefrem måttet dæmpe gemytterne hos ivrige ordførere længere nede i rækkerne. Beskeden har lydt, at Venstres nye kurs ikke skulle angribes alt for hårdt. Men hvorfor udnytter regeringspartierne dog ikke denne oplagte mulighed for at udstille, hvilke konsekvenser Venstres benhårde økonomiske kurs vil få for fremtidens velfærd? Svaret er todelt:

For det første kan det blive svært for regeringen selv at leve op til sin egen målsætning om en offentlig vækst på 0,8 frem mod 2020. Det hænger sammen med de såkaldte udgiftslofter, som bliver indført med budgetloven fra 2014. Når udgiftsloftet skal fastsættes, kan regeringen nemlig ikke længere regne med ’funny money’ fra for eksempel trepartsforhandlinger, som man håber på ender i forlig.

Regeringen kan kun indregne finansiering, som der allerede er fundet penge til. Hvis reformerne ikke er vedtaget, falder udgiftsloftet. Fastlæggelsen af loftet bliver altså mere automatisk og mindre politisk som konsekvens af, at regeringen har tilsluttet sig strammere styring med finanspagt og budgetlov. Og derfor får den også et problem med at holde niveauet på 0,8 procent frem mod 2020: Venstre vil nemlig bruge provenuet fra eventuelle reformer på skattelettelser, mens Enhedslisten slet ikke ønsker at lægge stemmer til reformer, som gør livet sværere for for eksempel kontanthjælpsmodtagerne. Skal der laves et udgiftsloft pt., ligger det formentlig et sted mellem 0,6 og 0,7, vurderer flere kilder. Og derfor forsøger SRSF nu at tale sig væk fra bestemte måltal og i stedet tale om at forbedre konkurrenceevnen, skaffe rigtige arbejdspladser med videre.

Nogen kan så huske, at S og SF i sin tid gik til valg på en vækst på 1,4 procent. Men det er der ikke så mange, der taler om længere.

Stor krisebevidsthed

Den anden og nok så væsentlige grund ligger hos danskerne. Flere målinger, blandt andet i Ugebrevet A4 i den forgange uge, har vist, at krisebevidstheden i befolkningen er større end nogensinde.

Billedet bekræftes ifølge Informations oplysninger af interne målinger hos Socialdemokraterne:

For to år siden viste de interne s-målinger, at 12-15 pct. af danskerne så arbejdsløsheden/beskæftigelsen som det vigtigste politiske tema, mens 30-35 pct. var optaget af den økonomiske situation.Nu viser de socialdemokratiske målinger, at 40-45 pct. er optaget af arbejdsløsheden/beskæftigelsen, mens 25-30 pct. er optaget af den økonomiske situation – et billede som blev bekræftet af en Gallup i Berlingske i mandags, hvor de to absolutte topscorere over vigtigste temaer for vælgerne var beskæftigelsespolitik og økonomisk politik.

Finanskrisen er for alvor rykket fra Wall Street og ind i danskernes stuer. I en anden analyse, som YouGov lavede for Ugebrevet A4 i denne uge, viser, at mereend hver fjerde dansker forventer, at deres økonomi er dårligere om et år end i dag. Og næsten lige så mange regner med, at det går samme vej med samfundsøkonomien. Som en konsekvens er også forventningerne til det fremtidige velfærdsniveau nedjusteret. Arbejdsløsheden er ifølge undersøgelsen den helt store trussel og dét, der gør danskerne usikre på deres fremtid. Hertil kommer, at en fjerdedel oplever, at de selv eller deres partner er i risiko for at blive arbejdsløse i det kommende år.

Målingerne og det faktum, at 30.000 mennesker er blevet fyret i den offentlige sektor uden masse-demonstranter har belejret Christiansborg Slotsplads, bekræfter regeringen i, at der eksisterer et – som en socialdemokratisk kilde formulerer det –’effektiviseringspotentiale’ i det offentlige – og måske især i kommunerne, som sidste år formåede at spare hele seks milliarder kroner mere end planlagt. Regeringen håber med henvisning til krisebevidstheden på forståelse i befolkningen for de reformer af SU’en og kontanthjælp, som er på vej.

Men mens vælgernes pessimisme måske nok kan skabe større grobund for det, som regeringen kalder ’svære beslutninger’, er den et problem for samfundsøkonomien. Embedsmændene i Økonomiministeriet lavede for nylig en kolossal nedjustering af egne prognoser, som tilsyneladende viste sig at være urealistiske og for optimistiske.

De håber dog fortsat på, at der et sted derude ligger nogle efterlønspenge, som snart skal fyres af på køleskabe og fladskærme – men det er der ikke meget, der tyder på, hvis man spørger danskerne: Omkring 60 procent – på tværs af partiskel – svarer i undersøgelsen i A4, at de – hvis de får overskud på kontoen til næste år – vil bruge pengene til at spare op. Under halvt så mange, 28 procent, oplyser, at de vil bruge dem på forbrug.

Hvis man kigger nærmere i undersøgelserne af krisebevidstheden er den i øvrigt størst på venstrefløjen og hos Dansk Folkeparti.

Sidstnævnte er klart det mest pessimistiske i synet på udviklingen i dansk økonomi. Herefter kommer Enhedslisten, Socialdemokraterne og SF’erne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Omkring 60 procent – på tværs af partiskel – svarer i undersøgelsen i A4, at de – hvis de får overskud på kontoen til næste år – vil bruge pengene til at spare op. Under halvt så mange, 28 procent, oplyser, at de vil bruge dem på forbrug."

Og et grundlæggende problem er dikotomien: Enten sparer vi op, eller også forbruger vi - for begge gestalter er rettet mod individets eget liv og levned.

Er nogen bekendte med undersøgelser, som spørger os om vi målrettet vil investere eventuelle privatøkonomiske overskud i fællesskaberne? Bliver danskerne spurgt om de vil investere flere penge i velfærdsstat, omfordeling og øget demokratisering end tilfældet er i dag, hvor vi ser en spareiver med eroderende effekt på de bærende vektorer i den nordiske velfærdsmodel? Det gør de vistnok ikke. Så lad os endelig holde panderne flade.

Kristian Rikard

Kunne fr. Amalie Kestler eventuelt oplyse, hvor hun har tallet 30.000 FYREDE offentligt ansatte fra?

Og dette, mens staten Danmark kan låne gratis penge, f.eks. til at ansætte folk til noget fornuftigt.

Mere smølfeblå befolkning end den danske skal man lede længe efter.
Med denne ubændige tro på individualisme og dermed egne færdigheder, og dermed egen skyld for fiasko, er der ikke noget at sige til, at der ingen demonstrationer er.

Jens Overgaard Bjerre

Det er da en underlig belærende artikel. På den ene side er det som en nyhedsoplæser i tv, der skal forklare den økonomiske situation med fyringer og økonomiske lofter og verdens samlede økonomiske situation på 2 minutter. Og på den anden side er det som en løftet pegefinger og et forsøg på, at virke proffesoral og videnskabelig. Det er vist umuligt.
Og, der er ikke andre muligheder for vores økonomi, eller er det hele EUs?, at man enten skal forbruge mere, altså købe mere eller også går det hele i stå. Jamen så kan enhver idiot jo være folketingsmedlem, hvis problematikken ikke er anderledes.
Jeg mener, at problemet er, at regeringen er blå. ligeså blå og på nogen områder mere, end VKO. Ellers var der kommet gang i hele pivtøjet og de rige havde fået lov til at betale mere til samfundet. Og de fattige vil jo altid forbruge, hvis de fik mulighed for at kunne skaffe sig det som de andre allerede har.

"Embedsmændene i Økonomiministeriet lavede for nylig en kolossal nedjustering af egne prognoser, som tilsyneladende viste sig at være urealistiske og for optimistiske."

Det vil sige det basale menneske som eksisterer i familien, det lokale samfund og i den globale landsby - puttet på dåse i økonomiske regnestokke såsom ADAM og DREAM har slået total fejl.

Midterpartierne lige fra SF og over til Liberal Alliance - dirigerer deres verdens billede efter navigations-system, baseret på fatale programmeringfejl. Det samme gør EU, USA og Østen og 2. og 3. verdens lande begynder at gøre det samme.

Vi er godt 'fucked up' - hvis vi ikke snart vågner op og definere os selv og hinanden anderledes. Politikerne virker som manipulerede åndsløse robotter, der gentagne og i det uendelige forsøger at banke gennem en dør, som ikke findes.

Skønheden, balancen og den globale økonomi, og økologi etc. skal findes i:

"Mindre kan også gøre det", selv om det er et par volumtiøse kameler, det ambitiøse menneske generelt skal æde.

Dorte Sørensen

Hvorfor er ønsker om det fremtidige samfund ikke hovedspørgsmålet i denne undersøgelse og debatter i almindelighed.

Er det et amarikaniseret samfund vi ønsker, hvor der fx skal forsikringer til en sygehusbehandling osv. eller ønsker vi at fastholde den nordiskemodel samt hvad skal til for at vi kan videre udvikle den nordiskemodel.

Mht. manges sparerlyst i stedet for at forbruge fx. efterlønsudbetalingerne er vel en fornuftig handlemåde med den nylige halvering af dagpengeperioden osv.

Folk handler rationelt i en urationel model - baseret på rationalitet. Bliver det bedre?

Det ser ud til leverpostejen sidder fast på kniven.

Mon ikke fagbevægelse trods krisebevidsthed og selvfedme havde fået samlet nogle mennesker foran Christiansborg, hvis det var VKO, der havde gennemført den nuværende farv-el regerings nedskæringer og ideforladte politik. Formodentligt med flammende taler af Villy Søvndal og Mette Frederiksen i deres personlige kamp for at opnå ministerposter.

Sören Tolsgaard

"De håber dog fortsat på, at der et sted derude ligger nogle efterlønspenge, som snart skal fyres af på køleskabe og fladskærme.."

Jamen, er der behov for at fyre penge af på at udskifte køleskabe og fladskærme, eller at øge forbruget af mad, biler, udlandsrejser eller elektroniske duppeditter?

Der er nok mere behov for at styrke de områder, som handler om det almene velfærd og som hidtil er blevet varetaget af det offentlige. Når dette fundament skrider, må menigmand naturligvis anbringe sine penge i pensioner og anden opsparing. Hvis ikke politikerne med deres geniale "reformer" truede de svageste lønmodtagere og dermed potentielt os alle med total eksklusion fra velfærden, ville der næppe være noget problem af betydning. Problemet er selvskabt og føres desværre videre uanset om det er Lars Løkke eller Helle Thorning, der svinger pisken. Det er kun arbejdsgiverne, som gnider sig i hænderne og trods den neoliberale kurs ikke skaffer de ledige i arbejde, som det ellers skulle være meningen ifølge de vækstorienterede regnemodeller.

For den vestlige verden gælder det nu, at der ikke er behov for et højere samlet forbrug, men for en omstilling til mere miljørigtigt forbrug, bl.a. baseret på en mere ligelig fordeling af arbejdet og velfærden.

Lise Lotte Rahbek

Hvor skal vi hen, du?

Borgerne ved ikke hvad det er for et samfund regeringen vil styre os hen imod.
Dagpengenedskæringer, østarbejdere, bankpakker og -reguleringer, EUharmoniseringer og ingen afstemninger, uddannelser, seniorjobs som gadefejere, akutløsninger, trafikpolitik, ministre som går af i utide..

Hvorfor er det, borgerne kan føle sig sikre på, at regeringen ved hver den vil hen, når regeringen ikke fortæller os om hvor de vil hen - og i allerhøjeste grad ikke afstemmer den kurs med borgernes?!

Den debat er NØDT til at blive skudt igang.
I lang tid har vi bare ligget og skvulpet rundt og halset lidt rundt efter globaliseringens konkurrence-påbud.
Lad os nu diskutere og finde ud af, hvilket samfund vi skal arbejde hen imod.

Tja, Lise Lotte, vi har jo arbejdet mod større velfærd over de seneste ca. 200 år. Denne velfærd nåede vel sit klimax i 60erne, og det, vore politikere siden så har forsøgt, er at holde niveauet oppe, så længe, som muligt, eller i det mindste at forhale undergangen.

Riger opstår, riger forgår. De holder aldrig evigt. Det viser historien. Det Vestlige rige, eller Vesten, har nu haft magten i nogle hundrede år, og er nu ved at opløses. Vor velstand er faldet temmelig dramatisk over de seneste årtier, men politikerne har forsøgt at holde velstanden oppe gennem effektiviseringer, at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, at få os til at låne til det ene og det andet, osv. De har benyttet sig af alle mulige tricks, for at undgå det uundgåelige: Vestens fald. Men nu kan de ikke finde på mere. De kan ikke holde økonomien oppe, gående, men stadig forsøger de at lade stumperne af datidends velfærdssamfund holde så længe, som muligt. De vil hen til velfærd, Lise Lotte, men dét løb eer kørt. Så nu forsøger de bare at holde skuden gående, så længe, som muligt. Det er sådan set bare det.

Men kigger man lidt på hvad politikerne egentlig har gang i, bliver man noget skræmt. For det er virkelig de kortsigtede løsningers tid, vi lever i...og det siger noget om, hvor desperate politikerne er.

I Sverige har de omkring 8-10% arbejdsløshed, i Danmark er har vi omkring 8% arbejdsløshed også, ifølge denne her side: http://www.euo.dk/fakta/tal/Ledighed/

Læg dog mærke til definitionen.

"Definitionen omfatter de ledige 15 til 74-årige der er uden arbejde, er tilrådighed mhb. på at starte arbejde indenfor de næste to uger samt aktivt har søgt arbejde inden for de sidste fire uger. Ledighedsraten beregnes som antallet af ledige i procent af arbejdsstyrken."

I Danmark betyder det at 15-årige som går i skole, og pensionister på 70 år bliver medregnet....totalt vanvittigt er dette da...?

Ifølge dst. er arbejdsløshedne nu på 6,3% (november 2011)

"Den registrerede bruttoledighed steg fra september til oktober med 900 og er nu på 165.500 personer. Ledighedsprocenten er uændret på 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Le-digheden har været svagt stigende i de seneste to måneder, men den er stadig stabil set over en lidt længere tidshorisont."
kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR611.pdf

De 30.000 personer som er forsvundet fra kommunerne i de sidste 5-6 år er vist taget fra en forside artikel i Berlingske Tidende omkring 1.dec. 2012, hvori der står at kommunerne har sagt farvel til omkring 30.000 personer de sidste 5-6 år. Uden at det har forringet servicen for borgerne...

Udgiftsloftet er noget som regeringen har pålagt sig selv, fordi den er et halehæng til preusseren Angela Merkels - og hendes tyske (preussiske) økonomiske sm åborgerligepolitik. Og Tyskland (Preussen) har siden Bismarcks dage altid ønsket at bestemme stort set alt i Europa - og det gør Tyskland (Preussen) så nu. Bl.a. ved at bestemme, dvs. få indført at EU kan kontrollere alle landenes budgetter, kræve nedskæringer, hvis budgetter når over et vist punkt. Og igennem det såkaldte udgiftsloft.

Sandheden er jo også den at den danske regering ikke behøvede at gøre dette, da Danmark som bekendt ikke er med i Euroen. Men Danmark hjar siden 1864 altid lagt sig slipstrømmen af den stærkeste magt i Europa, og tilpasset sig til dens politik.

Lise Lotte Rahbek

Peter Nielsen

Yjah.. men vi kom ikke rigtig nærmere beskrivelsen af det Danmark, vi gerne vil.

Jeg vil f.eks gerne et Danmark, hvor alle borgere har rettigheder, simpelthen fordi de er borgere i Danmark.
Alle borgere skal have ret til at få prøvet deres sager for en uvildig instans og ikke kun overfor en kommunal sagsbehandler, som af sin chef har fået påbud om at spare.

Jeg vil gerne have et Danmark, hvor den almene sociale ansvarsfølelse bliver stimuleret. Hvis naboen begår ulovligheder ift fællesbudgettet, så skal det ikke være sådan at man stikker ham til myndighederne, som så sender et overvågningshold ud og spionere på ham. Det skal simpelthen blive mere almindelig at man spørger hinanden - hov, hvad har du gang i? Har du fingrene i kagedåsen, eller er der en anden forklaring?
Jeg kunne også godt tænke mig, at den ansvarlighed blev udstrakt til de offentlige myndigheder indbyrdes, så de holder mere øje med bureaukratiske fiksfakserier og tager ansvar for, at fælleskassen ikke bliver lænset af lobbyer og venners-venner.

Men for at kunne komme et stykke ad vejen, er det nødvendigt at møblere om på arbejdsmarkedet. Det kan ikke nytte noget at straffe folk, som ikke kan få et job i en tid, hvor der er få jobs at få. Det skal være sådan, at folk TØR miste deres arbejde. Og jeg taler naturligvis ikke for, at der skal uddeles hovedløse summer til arbejdsløse. Jeg er jo ikke idiot, selvom visse kunne tvivle. Men straffen og mistænkeliggørelsen af arbejdsløse må høre op. Det må holde op, at vi måler hinandens og vores egen værdi som mennesker med økonomiske grafer og modeller.

Og nu må jeg vist hellere lave en kop kaffe, inden overophedningen indtræffer

Det er jo ikke rigtigt, at vi er "blevet fattigere" over de seneste årtier, Peter Nielsen - tværtimod har fremskridt aldrig været oplevet mere håndfast af de fleste i vesten - måske nok finansieret af lån, men i realiteten forårsaget af massive teknologiske og videnskabelige fremskridt, hvilket må siges at være af væsentligere betydning end bevægelser i fiktive matricer for 'vækst'.
Gammelt tankegods er sværere at skille sig af med, end man skulle tro - jeg hører folk tale om, hvor forfærdeligt det vil være at klare sig med teknologiens hjælp fremfor hjemmehjælperen, men jeg forstår ikke synspunktet, for jeg synes, at afhængighed af andre mennesker er den største fare for den enkeltes frihed. Tænk på, hvad et simpelt hjælpemiddel som rollatoren har betydet for ældre mennesker!

Vi kan vel egentlig blot konstatere, at vi ikke har råd til at betale markedets priser for det, der i realiteten bare koster lidt menneskelig indsats.

Der er vel ikke noget at sige tikl, at en stor del af befolkningen er blevet 'smølfeblå', som Dennis Berg taler om.

Dem der er over 50 kan huske Baunsgaards VKR regering, der havde budgetunderskud og rekors i nye offentligt ansatte, som selv et 'rødt kabinet' ike turde binde an med. Eller som da Venstres finans- (eller var det 'økonomi'-) minister under VKO regeringen pralede med det store antal offentligt ansatte, der var kommet til i VKO's regeringstid. Men, OK, mere vil have mere.

Flemming Andersen

Og pressen bærer disse nedskærings-nødvendigheder frem som evigtgyldige sandheder på propagandaens sølvfade, uden nogen form for kritisk indstilning.

Ja, Flemming. Specielt når pressen er samlevende med propagandaministrene.(F.eks. Jacob Blomgren Knudsen)

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Det er jo netop det der er problemet...markedets pris...hvad er det? Det er jo netop paradigmet der skal gøres op med - udbud og efterspørgsel har alene spillet fallit