Læsetid: 1 min.

Regeringen lægger røgslør over økonomi i skolereform

Oppositionen og en række organisationer beskylder regeringen for at have lagt et økonomisk røgslør ud over den netop fremlagte folkeskolereform. Det er umuligt at se, hvordan pengene skal bruges, lyder kritikken
6. december 2012

Finansieringen af regeringens udspil til en reform af folkeskolen er så mangelfuld, at både oppositionen og flere organisationer forud for morgendagens forhandlinger kræver flere oplysninger om de økonomiske rammer.

Ifølge udspillet har regeringen afsat fire mia. kroner frem til 2020, men det er f.eks. uklart, hvordan de mange ekstra timer skal finansieres, og hvor stor en andel af finansieringen lærerne forventes at bidrage med i form af mere undervisningstid.

»På nuværende tidspunkt aner vi ikke, hvad tingene koster, så jeg regner da med, at regeringen vil fortælle os om det,« siger Konservatives Mai Henriksen.

Dansk Folkepartis børne- og undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, efterspørger også flere detaljer:

»Jeg forventer, at regeringen fremlægger en mere detaljeret redegørelse for, hvordan reformen hænger økonomisk sammen, når vi mødes,« siger han.

Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, havde forventet, at regeringen ville fremlægge en konkret plan for, hvordan milliarderne skulle investeres.

»Umiddelbart kan det jo virke som et tågeslør, der lægges hen over det. Enten har de haft meget travlt, eller også har man ikke ønsket at ville gå for meget i detaljer,« siger han.

Får hurtigt ben at gå på

Det er ikke kun oppositionen, der vil krydsforhøre børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) om økonomien i folkeskolereformen. Også formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen og formand for Skolelederforeningen Anders Balle kræver svar på, hvordan regeringen præcist vil bruge de fire milliarder kroner, der ifølge udspillet er sat af til reformen.

»Fire milliarder kroner får jo meget hurtigt ben at gå på, når det er så stor en organisation som den danske folkeskole. Så jeg synes, det er underligt, at der i så stor en reform ikke står, hvad pengene skal bruges på. På det punkt kunne jeg godt ønske en større præcision,« siger Anders Balle

Ifølge Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn, skal parterne ikke forvente, at regeringen femlægger yderligere detaljer om brugen af de økonomiske midler. »Det må være op til forhandlingerne. Men vi får ikke problemer med at bruge dem,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Røgsløret kunne jo være, at bagtanken er uddelegering til kommuner og skoler.
Her er pengeposen. Brug den bedst muligt.

At det sikkert ville betyde dødsstødet for tidsrøverreformen, er en joker i spillet.

Niels Ludvigsen

Der er jo ikke penge til reformen, men mon ikke politikerne har en plan?

Hørt på rygtebørsen:
KL arbejder med en spinkampagne, hvor de i højere grad end i dag vil skabe et billede af folkeskolelærerne som dumme, luddovne og inkompetente - Er det muligt?.
Michael Kristiansen og Hr. Egelund skulle efter sigende være ansat til, at styre kampagnen i medierne.
Jeg bryder mig ikke om sådanne ondsindet rygter, der intet har på sig.

Det ville jo svare til, at Michael Kristiansen som politisk kommentator for en af landets mest seriøse nyhedsmedier, ville arbejder for SAS ledelsen og samtidige være en væsentlig del af mediedækningen.
Eller, at en minister ville sende indirekte trusler over sms til de kabineansattes forhandlingspartnere.
Selv om det måske ikke går fantastisk i dette land er der imo. grænser for hvilke ondsindet rygter vi skal tro på og finde os i.

Come on: Det er jo ikke en bananrepublik vi lever;)