Læsetid: 4 min.

Regeringens slagsmål med lærerne spidser til

Den største del af regeringens folkeskolereform skal efter alt at dømme findes i forhandlinger mellem lærerne og kommunerne. Trods et forsøg på at strø sukker udover udspillet, er regeringen på vej på kollisionskurs med skolefolket
Den største del af regeringens folkeskolereform skal efter alt at dømme findes i forhandlinger mellem lærerne og kommunerne. Trods et forsøg på at strø sukker udover udspillet, er regeringen på vej på kollisionskurs med skolefolket
4. december 2012

Når dagen i dag er omme, kan regeringen have lagt sig gevaldigt ud med en stor del af egne vælgere. Størrelsen af slagsmålet mellem SRSF-regeringen og et stort antal af de danske folkeskolelærere – hvoraf hele 84 pct. ifølge en DR-undersøgelse fra 2009 stemmer på regeringspartierne – afhænger af den endelige finansiering af folkeskolereformen, som præsenteres i dag. Indholdsmæssigt ved vi en del om, hvor det bærer hen: Helle Thorning-Schmidt introducerede i sin åbningstale danskerne for den lille Emil, som i fremtidens Danmark går i skole hele dagen. Emils skole er også en skole, hvor lærere og elever er mere sammen, og hvor der bliver undervist mere i dansk og matematik end i dag. Planerne for, hvordan Emils hverdag skal blive virkelighed for resten af de danske skolelever, er i seneste dage drysset til medierne: en længere skoledag, engelsk fra 1. klasse, flere dansk- og matematiktimer, mere bevægelse og efteruddannelse af lærere, som alle skal være linjefagsuddannede i de fag, de underviser i. Regeringens ambition er, at timetallet generelt stiger til 30, 35 og 37 for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.

Men bag de nye mål og ambitioner ligger spørgsmålet: Hvor skal pengene komme fra? Og bag ved det ligger et stort slagsmål mellem lærerne, Kommunernes Landsforening og regeringen, som kan bryde ud i lys lue til foråret. Det handler om lærernes arbejdstid.

Før vi vender tilbage til det, kan vi runde, hvad vi ved om finansieringen indtil videre:

Nye arbejdstider

Regeringen vil ifølge Informations oplysninger på finansloven finde fire milliarder kroner frem til 2020. En del af de midler vil være penge, som allerede var afsat til andre formål, men som endnu ikke er blevet brugt og derfor kan finde anvendelse her. De midler fordeles bl.a. således: Lærerne får en milliard kroner til efteruddannelse, der bliver afsat 500 mio. kr. til it, 320 mio. kr. til forskning i nye læringsmiljøer, og så skal der bruges 60 mio. kr. til styrket skoleledelse. I alt er der initiativer for godt 600 mio. om året frem til 2020.

Det er endnu uvist om regeringen også afsætter midler til satsningen på f.eks. engelsk fra 1. klasse, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini tidligere har regnet på koster 240 mio. kr. om året. Men meget tyder på, at langt de fleste penge til den øgede undervisningstid – og det er kernen af konflikten med lærerne – skal findes ved at ændre på arbejdstidsaftalen. Denne del af regeringens reform bliver altså lavet på forventet efterbevilling om et resultat af de kommende overenskomstforhandlinger.

Kommunernes Landsforening præsenterer ifølge Informations oplysninger sine konkrete krav til disse forhandlinger på torsdag, men det er ingen hemmelighed, at regeringen og kommunerne i denne sag er helt på linje: Lærerne skal bruge mere af deres tid sammen med børnene. Som Information tidligere har beskrevet, har kommunerne sågar været inviteret inden for i Finansministeriet, hvor en arbejdsgruppe siden februar har diskuteret, hvordan man får mere undervisning for pengene – uden at inddrage lærerne. Og i et interview i det seneste nummer af Danske Kommuner fremgår det også, at kommunernes forhandlere, borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler (K) og kollegaen Steen Christiansen (S) fra Albertslund Kommune, går til forhandlingerne med »et klart mandat til at kræve modernisering af lærernes arbejdstid, fordi den nuværende arbejdstidsaftale blokerer for den fornyelse, som folkeskolen har så meget brug for.«Her er det i øvrigt slående, hvor forskellig virkeligheden ser ud afhængig af, hvorfra man ser den. Kommunerne bruger plusord som at »sætte« lærerne, skolerne og lederne »fri« – mens denne frase i den anden lejr bliver tolket som en pæn måde at sige »mere arbejde« på. Regeringen og kommunerne taler om »mere undervisningstid«, mens lærerne siger, at det ikke kan ske uden »øget arbejdstid«.

Så hvor langt regeringen når med sine ønsker til Emils hverdag, afhænger altså i første omgang af de kommende overenskomstforhandlinger mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. I anden omgang af et muligt regeringsindgreb, hvis det når så langt. Kilder på begge sider af forhandlingerne anser det ikke for udelukket, at det i foråret ender med en strejke. Blandt visse lærere hersker den opfattelse, at regeringen og kommunerne allerede har lagt sig fast på et forløb med en lockout efterfulgt af et regeringsindgreb. Omvendt er der elementer af regeringens planer, som lærerne er tilfredse med. Her nævnes naturligvis ambitionenom, at alle lærere kun bør undervise i fag, de er linjefagsuddannede i – samt forslaget om mere dansk- og matematikundervisning.

I regeringen er man omvendt meget optaget af, hvad befolkningen mener. Her glæder man sig over, at vælgerne ifølge meningsmålinger tilsyneladende er enige i, at lærerne skal undervise mere. Samtidig mener man, at når regeringen finder fire milliarder kroner til gode tiltag i folkeskolen, så bør lærerne og kommunerne også gå sammen om at øge undervisningskapaciteten ved at ændre i arbejdstidsaftalen.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har lagt mange ressourcer i det såkaldte partnerskab for folkeskolen, som af flere af deltagerne bliver udråbt til at være en fiasko. Kritikken lyder på, at regeringen reelt ikke har lyttet, men blot ladet som om. Samtidig føler lærerne sig angrebet af en alliance mellem kommunerne og regeringen, som offentliggør tal og beregninger af lærernes arbejdstid, som lærerne ikke selv kan genkende. Alt i alt er fronterne trukket skarpt op forud for dagens præsentation af folkeskolereformen. Måske regeringen gør klogt i at have en lille pose penge med til de mange flere timer, som den har på ønskesedlen. Hvis regeringen selv påtager sig en del af finansieringen, kan det måske blive nemmere for lærerne at bidrage med resten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan kan det være at lærerne altid kommer i slåskamp?

Hvorfor bliver de altid udpeget som den skyldige, når det aldrig har noget med dem at gøre?

Hvorfor er der ingen der forstår dem?

tja, hvis man nu satte ferien som i industrien, kunne man gøre de unge poder færdige et helt år før, og heldagsskolen behøver ikke nødvendigvis at der skal undervises flere timer, blot er det vigtigt at alle eleverne har lavet deres lektier inden de kommer hjem, det stiller alle mere lige, og der er vel næppe mange der ville hulke over lærernes vilkår, hvis de fik halveret deres såkaldte forberedelsestid, noget, der i øvrigt sagtens kunne foregå på skolerne, mens eleverne alligevel er der.

Karen von Sydow

Som jeg skrev andetsteds, så var det også den amerikanske lærerforening, der stod i vejen for en 'revolution' af det fallerede amerikanske skolevæsen.

Det virker paradoksalt.

Johannes Nielsen

Man må virkelig tage hatten af for at regeringen tør tage det her helt nødvendige slagsmål med lærerne. Efter min mening har regeringen i det sidste år vist langt større mod til at tage fat på svære dagsordener end Fogh og Løkke gjorde i 00erne.

jens peter hansen

Hvad nu om lærerne fik samme arbejdsvilkår som de underviserne på UNI. 12 til 14 ugers undervisning i hvert semester. Aller højest 8-10 lektioner. Ingen forpligtelser over for forældre, de dumme kan bare holde op ingen pligt til at sætte sig ind i moderne teknologi.
Sikke tider.

@Søren Bro

At forberede sig indenfor et bestemt tidsrum kan i sig selv være svært nok. Men når eleverne oven i købet også er til stede, bliver det jo endnu sværere. At forberede sig er ikke altid så ligetil, som det lyder. Som lærer sker der en masse selvreflektion efter hver eneste time, og man leder efter ideer til at forbedre sin undervisning hele tiden. At skulle presses til at gøre dette indenfor et bestemt tidsrum, ødelægger fleksibiliteten ved jobbet.

Vibeke Svenningsen

Jeg mener langt hen ad vejen, der er fornuftige tanker i dette skoleudspil ift det, man har hørt. Aktivitetstimer henad helskole med mere motion, obligatorisk lektiehjælp osv, men jeg er altså ikke i stand til at vurdere, hvordan det vil gå ud over kvaliteten i undervisningen, når forberedelsen beskæres. Jeg bider dog mærke i, at mange mener, det bare kan gøres sådan vupti samtidig med, der skal være individuel læring med planer, øget inklusion af børn, der tidligere røg over i specialskoler, og alle forældre forventer da retten til at tale med deres børns lærer, når der noget. Jeg ved det ikke, men jeg tvivler altså på, man bare kan skære den tid væk uden, det har en konsekvens, selvom det da lyder som en let øvelse - væk med noget forberedelse og møder, og vupti ungerne lærer mere, da lærerne har mere tid sammen med dem.

Søren:

Mener du virkelig, det er sådan et barneliv, børn i Dk skal tilbydes? 3 ugers sommerferie, og ellers kun 3 ugers ferie fordelt på resten af året. Godt jeg ikke er barn i dag, så!

Flemming Andersen

Nu er der sådan set intet dr tyder på at arbejdskraftens tilgængelighed er dette samfunds problem overhovedet. Heller ikke når det gælder lærere.
D.V.S. at hvis vi ønskede bedre folkeskole, kunne vi blot uddanne flere folkeskolelærere og ansætte dem til at undervise børn, i stedet for at lade en masse mennesker gå arbejdsfri rundt.
Forskellen i udgiften skulle meget gerne kunne tjene sig ind senere i form af bedre uddannede og mere velfungerende unge, der er mere uddannelsesparate i det videre forløb.
Indtil nu har ingen bevist at lediggang er bedre og skaber færre problemer for samfundet og alle politikere påstår at de ønsker bedre uddannelse og det er vejen frem, men ingen ønsker at investere de nødvendige penge.
De sædvanlige tåber, der altid har travlt med at rage i andre folks lommer og lønninger kunne jo sikkert godt få lov til at give frivillige bidrag, så de tildelte skolen egne penge i mangel af lærernes , som både de og politikerne prøver at stjæle.
Det er ubegribeligt at disse tåber ikke kan regne ud af ingen bliver rige på andres lønnedgange og at de selv er for tur næste gang i det mindste igennem nedgangen i BNP, som alligevel vil betyde at de selv skal spytte mere i kassen for det samme.

Politikernes kunstgreb og tomme løfter, forsøg på at tale sig til forbedringer for tabet af andres rettigheder er selvfølgeligt ganske usmageligt, men som sagt af sædvanlig kvalitet.

Som lærer gennem næsten 40 år, slut i 2003, hvor en del af det, den nye reforms indehold blev afprøvet med forsøgsarbejde, både i de små og de store klasser, så forstår jeg ikke mit erhvervs angst og " oprør".
Det er da netop en god ide, at overenskomsterne til- passes den kommende reform, så man kan tage højde for de arbejdsopgaver der skal omlægges. Vi sukkede jo efter mere tid med ungerne og mindre møder og papirarbejde som kvalte kreativiteten. Og måske skulle man se reformen først, før man går i forsvarsposition . Det er aviserne der puster tingene op, hurra nu kan vi igen få ballade og skrive om...
men tøv en kende og gør i stedet for brug af de 6 mdr, der kommer til at sætte jeres præg fra DLF og LOE. Jeg oplever Bondo som meget lidt konstruktiv.
Ingen kan jo være interesseret i at en gruppe i skolesektoren, som er så enorm vigtig for Danmarks fremtid går i hårdknude. Regeringen og KL vil da lytte, det er et stort projekt for regeringen, men en omlægning i arbejde er bidende nødvendigt.

jens peter hansen

59 % af hovedstadens læsesvage unge tager ungdomsuddannelse

475 københavnske unge forlod i 2007 9. klasse med læsefærdigheder på Pisa-niveau 0+1

• 41,0 % (195) var i december 2010 hverken i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse.

• 59,0 % (281) var i december 2010 enten i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse.

Af disse unge var:

• 53,7 % (151) enten i gang med eller havde fuldført en erhvervsuddannelse. 9,9 % (15) havde fuldført.

• 45,2 % (127) enten i gang med eller havde fuldført en gymnasial uddannelse. 14,9 % (42) havde fuldført en gymnasial uddannelse, men tre af disse er efter fuldført GYM fortsat på EUD og var derfor i december 2010 registreret som 'i gang' på en erhvervsuddannelse.

Kilde: Rapporten 'LEKS-Longitudinal', som Peter Allerup m.fl. står bag. Se link til højre for artiklen.

"Begrebet 'funktionelle analfabeter' stammer helt tilbage fra Pisa-undersøgelsen i 2003. Så det er et relativt gammelt begreb. Men det er altså ikke folkene bag Pisa-undersøgelserne, som har kædet begrebet sammen med en forventning om, at de pågældende unge ikke kan tage en ungdomsuddannelse. Det er en kobling, den borgerlige regering skabte i årene efter Pisa-undersøgelserne i 2003".

Tallene kan blive endnu bedre
Kigger man på de københavnske unge, som i 2007 forlod 9. klasse med de højeste Pisa-scorer, havde godt 92 procent af dem enten fuldført eller var i gang med en ungdomsuddannelse i december 2010.

Men undersøgelsen viser samtidig, at over halvdelen af de unge, man på baggrund af Pisa-undersøgelserne havde udpeget som de svageste
var i gang med en uddannelse eller havde afsluttet en.

Står der i Folkeskolen

Jeg syntes lærerne skulle vise de har noget mellem benene - og så sæt en tændstik til folkeskolen.

Opret friskoler til de forældre der ikke selv kan stå for undervisningen.
- De er ikke lærernes ansvar om ungerne kommer i skole eller modtager den undervisning loven forskriver - der er undervisningspligt men ikke skolepligt.
Så kan kommunerne tilbyde en taberskole hvor de svage forældrer der ikke har råd eller overskud til at opdrage deres børn kan gå

samtidig skal de lærer der så bliver tilbage på de her taberskole - nægte overhovedet at beskæftige sig med noget der ikke er direkte fagligt indhold - sådan noget som forældremøder socialeaftener og den slags uvedkommenindblandning i den stingente undervisning - der er lukket for at kontakte læreren efter kl1600.

De næste offentlige ansatte skal se nøje efter her - hvordan et offerlam bringes til alteret og dets blod flyde i håbet om at mildne den økonomiske krise.

Vibeken Svenningsen:
Selvfølgelig giver mere tid med lærerne dygtigere elever især de svageste kan profitere af det.

Bondo hæver en fed løn for hvad??
Han er da så reaktionær.

Det her handler om at gøre livet bedre for Eleverne...og med de forsøg, der f.eks. er gjort i Odense tyder alt på, at vi får gladere, mere engagerede elever..og det er for alvor vejen frem for at blive dygtigere.

Niels Østergård

På Uddannelsesforum i Bella Center for nylig udtalte Lars Goldschmindt, dir. Dansk Industri, medformand for dialoggruppen om Ny Nordisk Skole, at det var hans erfaring, at når man skulle have medarbejdere med til at gøre noget anderledes og bedre, så kom man længere med tillid end med foragt. Det synes jeg er et godt udgangspunkt.

Vibeke Svenningsen

Mette:

Hvorfor gør det nødvendigvis det? Hvis man står overfor elever med forskellige indlæringsproblemer, skal der da forberedelse til, hvis der skal være indlæring i samværet - og ikke bare almindelig samvær. I dem gamle sorte skole sad mange elever da også på bagerste række og fik ikke spor ud af undervisningen. Den der med, at blot lærer og elev er i samme rum, så sker der også læring for alle elever er da ikke korrekt.

Vibeke Svenningsen

Tidligere betød det bare ikke så vanvittig meget, at alle ikke var med. De kunne da lave noget ufaglært arbejde, hvor det der med skolekundskaber ikke var nogen forudsætning. Det er jo ikke noget nyt fænomen, elever forlader skolen uden almindelige skolekundskaber, selvom det ofte præsenteres som om, det forholder sig således.

Vibeke Svenningsen:
Det kommer an på, hvad der skal undervises i. Regeringen vil have hævet læsefærdighederne..og det handler i den grad om træning træning træning, som kræver masser af tid med en nærværende lærer.. . . og ikke så meget om forberedelsestid, som kan bestå i en overordnet forberedelse mht. tilgængelighed af gode materialer i uv. lokalet.

Vibeke Svenningsen

Mette:

Ja, også man behøves da ikke have særlige færdigheder i læringspædagogik for at en formodning om, der kræver en større indsats herunder forberedelse af få dem med, der ikke tidligere har lært at læse tilfredsstillende. Der er jo en årsag til, de ikke bare har lært det. Nogle børn kan nærmest lære sig selv at læse med et minimum af støtte osv. Andre er altså mere op ad bakke, hvor der ikke bare handler om at stå over dem som en ørn, eller få dem til at sidde længere tid i et klasselokale. Det er da ret banalt.

Vibeke Svenningsen

Og desuden, så er hele inklusionstankegangn jo ind over samtidig - det vil sige, den almindelige folkeskole skal i højere grad rumme børn med forskellige sociale og kognitive udfordringer - og det går altså ofte hånd i hånd med indlæringsvanskeligheder. Det er da en devaluering af lærernes faglighed ikke at anerkende en sådan indsats kræver forberedelse, hvis det skal lykkes at få indlæring ind i alle ungerne samtidig med klassen fungerer sammen socialt osv.

Vibeke:
Især for de svageste handler det om træning træning træning..og min oplevelse er , at de svageste nyder at få ekstra opmærksomhed fra en lærer, der vil dem det aller bedste. . ikke ved at stå som en ørn og kontrollere...det handler om nærvær på den gode måde. . og der er det godt, at lærerne får mere uv. tid. ..og hvis de så kunne blive fri for overflødige, trættende møder, kontrolskemaer etc.. men alene forholde sig til et team omkring de klasser, de har...så frigør man overskud til nærvær i undervisningen og fokus på at gøre de elever, de har ansvaret for. bedre!

Vibeke Svenningsen

Mette:

Det er altså bare så let at sige, det bare handler om træning osv. Uden at være skolelærer, så har jeg dog stødt på begreber læringsstile, som er meget forskellige,og så skal der tages hensyn til deres evt sociale vanskeligheder i en læringssituation, og det skal læreren så bare lige levere uden planlægning i en time, hvor der gives minutter til hver elev. Det er en nedvurdering af lærernes faglighed iht at kanalisere læring over til alle ungerne at fremstille det som om, at hvis bare de var 5 timer mere i klasselokalet pr uge, så kom alle med. Det gør de ikke.

Vibeke Svenningsen

Samtidigt ville læreren jo svigte de læringsstærke elever, da de ikke ville blive givet nye udfordringer rent læringsmæssigt - og vi vil i højere grad se flere elever, der keder sig, da læreren ikke har planlagt noget til den gruppe.

Niels Østergård

Jeg spørger af uvidenhed: (1) Véd nogen, om heldagsskolen betyder, at børnenes fritidaktiviteter - idræt, spejder, musikskole, konfirmationsforberedelse, eller hvad det nu er - først kan starte sidst på eftermiddagen? (2) Véd nogen, om der afsættes ressourcer til at indrette de skoler, som p.t. ikke har egnede faciliteter, så lærerne og eleverne faktisk har mulighed for rimelige arbejdsforhold i de ekstra timer?

michael parly pedersen

Længere skoletid og mere tid sammen med læreren. Huj - hej, da - da! Så håber jeg så sandelig de unger kan lide deres lærer og at læreren kan fange deres opmærksomhed og gøre skoledagen interessant, ellers bliver dette da et helvede af et samvær.

Måske specelt for drengene, som i forvejen er svære at få interesseret i en skoledag med stillesiddende indlæring, hvor de ikke kan få brændt noget af det krudt af, som de render rundt med i røven.

Hvor har jeg dog mødt mange unge som allerede i 6- 7 klasses alderen hadede skolen og deres lærere som pesten og som senere decideret afskyede folkeskolen da de forlod den. Unge som grundet denne modvilje også langt ud i fremtiden veg tilbage fra stillesiddende boglig indlæring.

Ja, hvor skal pengene komme fra, stilles spørgsmålet i artiklen. Hvis der skal flere undervisningstimer til i matematik og dansk og det samtidig skal gøres på en måde der fanger og fastholder børnenes interesse, så kommer det onde fandemer til at koste kroner og ører, ellers ender skoledagen garanteret i et rent helvede, med masser af konflikter mellem lærere og elever.

I forvejen hører vi jo fra diverse pædagogiske og psykologiske eksperter om såkaldte institutionsbørn der er alt for lidt sammen med deres forældre, men istedet bruger største delen af deres barndom og ungdom i institutioner. Det med emotionelle og opdragelsesmæssige skader til følge. Det skal nok blive bedre med flere skoletimer og forældre der arbejder over tid af frygt for at blive fyret - at det sidste i vid udstrækning foregår kan man læse om i medierne idag.

Konkurrencestaten ruller frem med et koreansk spøgelse i nakken. Finansministeriet har gennem 20 år stået bag den ene fejlslagne reform i det offentlige efter det andet, men intet kan stoppe Godzilla-regnedrengene i deres monomane tro på eget geni.

Det her handler hverken om en dødssyg formand for lærerne eller børnenes ve og vel - glem alt om dannelse og det gode liv. En konkurrenceduelig arbejdskraft kræver topstyring og vi har ikke råd til pjat som medindflydelse og nærdemokrati. De samme politikere og embedsmænd, som introducerede New Public Management, afdragsfri lån, Euroen og 14 fejlslagne folkeskolereformer på 10 år, vil nu have os til at tro på, at de denne gang har opfundet både krudtet og den dybe tallerken, og at det eneste der strå mellem os danskere og et folkeskole-nirvana er de dumme lærere. Vorherre bevares.

Jørgen Rygaard

ai låv fru smet ajn kristine antonrinni ajn bjarnedrengen får gevin mi måts mår tajm ved mai tittjers ajnd mai klasmæjds sou ai kajn gæt aj fat jåb whæn ai groøv åvl
Youres sincerely Emil

@Niels Østergård

Ifølge den gængse regeringsretorik i offentligheden har vi jo allerede verdens dyreste folkeskole, så, nej , der kommer næppe flere rigtige penge - de har jo så mange i forvejen. Det sidste 'initiativ' med at putte elever med særlige behov tilbage i klasserne har jo heller ikke udløst flere penge. Selvom politikerne har bedyret, at det ikke er nogen spareøvelse, så er det reelt tilfældet.

Niels Engelsted

Regeringen vil slå to fluer med et smæk.

Men det er meget vigtigt at skelne mellem skolereformer, der vil øge samfundets konkurrencekraft, på den ene side og på den anden den fortsatte mistænkeliggørelse og underminering af de offentligt ansatte, som åbenbart hører til epokens nyliberale politiske projekt. De to projekter må bedømmes uafhængigt af hinanden, så prøv ikke at blande dem alt for meget sammen.

Niels Engelsted

Lasse, det kan det være, hvis man er enig eller uenig i begge projekter, men hvis man er enig i det ene og uenig i det andet, så er det ikke to sider af samme sag, og så kan en diskussion let blive temmelig forvirret.

Niels Engelsted

Lasse, ikke helt, jeg kan for eksempel godt se ideen i en god skolereform, men er stærk modstander af anslaget med offentligt ansatte.

Helt enig, men hvem er uenige med os i det? Spørgsmålet er, om man kan få det første, hvis man samtidig bruger det sidste som 'løftestang' i forhandlingerne? Erfaringerne fra de sidste mange år er ikke gode - alligevel synes det at være god latin i magtens korridorer, at vi borgere er 'ustyrlige' og skal have stok for at forstå pointerne.

Derfor bliver debatten her et spørgsmål om form. Enevælden havde mange gode intentioner og reformer på programmet - den ville også effektiviserer undersåtterne for deres eget bedste - men effekterne (og medinddragelsen) var absolut begræsede, og derfor brugte man også masser af stok i frustration og afmagt.

Hvor svært kan det være at kalde parterne sammen til et møde og tage en snak hen over en kop kaffe. Afstikke undersøgelses- og udviklingslinjerne derfra. Og bruge den tid der skal til - inddrag forældre, elever, skolelærere, forskere og skoleledelse. Brug afsættet til at lave et ordentligt stykke arbejde i stedet for de tåbelige forsøg på at implementere "succesteknologier" såsom heldagsskole eller mere undervisning.

Mange børn går ud af skolen uden at kunne læse ordentligt...lærerne har åbenbart ikke kunnet løse den opgave. Derfor er det på sin plads, at der sker noget hurtigt.
Lærerne har jo ikke vist, at de selv kan!!Vel!??

Vupti trylle, trylle, så er det lærernes skyld. Flot, Mette. Og hvem er det så, du forestiller dig, der skal 'løse opgaven' i stedet for lærerne? Hvem skal lære børnene at læse? Hvem skal virkeliggøre drømmen om, at alle skal have en uddannelse i dette land?

Disse kommunal- og ministerialrødder kan da ikke være de skarpeste knive i skuffen.

De har jo fået at vide en gang - at der er i hvertfald tre hovedårsager til læringsvanskeligheder - ordblindhed, ADHD og autisme.

Der blev indrettet specialundervisning - men den ville kommunerne så ikke have.

Istedet søger de at dække problemet over med markedsføringssnak om "inklusion".

http://modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/n%C3%A5r-inklusion-bliver-til-rummeli...

Selv om de fik opgavebesvarelsen tilbage med røde streger, kommer de nu tilbage med den samme en gang til.

Grunden til at man har udspecificeret ordblindhed o.s.v. - er jo netop, at disse elever ikke kan følge samme tempo som andre.

Måske står vi over for en ny type indlæringsvanskelighed hos bureaukraterne - manglende evne til at forstå, at der ude i virkeligheden findes problemer af forskellig art, der kræver hver sin løsning.

Niels Østergård

@Mette: Mange børn går ud af skolen uden at kunne læse ordentligt…lærerne har åbenbart ikke kunnet løse den opgave inden for de givne rammer. Derfor er det på sin plads, at der sker noget med rammerne hurtigt.

- eller -

@Mette: Mange børn går ud af skolen uden at kunne læse ordentligt…politikerne har åbenbart ikke kunnet løse den opgave. Derfor er det på sin plads, at der sker noget hurtigt.
Politikerne har jo ikke vist, at de selv kan!!Vel!??

Du godeste gud.

Lærernes vilkår og uddannelsernes kvalitet er blevet forringet og beskåret i store hug med jævne mellemrum siden 1993 - og så er der nogen der IKKE forstår eller bifalder, at de protesterer imod endnu en række overgreb af den type, der ellers får folk op af stolen, når det rammer dem selv.

Lærere skal have FORBEREDELSESTID og det kræver RO og SELVDISPONERING. I hvert fald hvis vi skal have bedre uddannelses- og skolevæsen.

Hvis man kigger tilbage, så er dårligere læse- og skriveevner et direkte resultat af, at man begyndte at skære i forberedelsestiden. Smertegrænsen ER overskredet - og har været det i omkring tyve år. Det er NOGENS skyld, helt afgjort. Men ikke lærernes.

Men hvis man er for dum til selv at kunne eller bare ikke gider selv at hjælpe sit barn med lektierne, så skal man selvfølgelig nok lade som om, man ikke kan se det rimelige i at være solidarisk med lærerne.

Lærerne modsætter sig ikke forbedringer, de modsætter sig yderligere forringelser. De modsætter sig ikke en reform, der er tiltrængt, men en reform, der yderligere vil nærme skolen til amerikanske tilstande.

@ johannes

"Man må virkelig tage hatten af for at regeringen tør tage det her helt nødvendige slagsmål med lærerne. Efter min mening har regeringen i det sidste år vist langt større mod til at tage fat på svære dagsordener end Fogh og Løkke gjorde i 00erne."

Hvis dette er sarkasme, er det rigtigt sjovt.

Hvis det ikke er, så tak alligevel for at påpege at vores nuværende regering er lige så kulsort som den, den skulle afløse.

Jeg har personligt adskillige venner, der er folkeskolelærere, og af varierende politisk observans. Når man går dem på klingen, sådan i al venskabelighed, smiler de fleste lidt smørret, når talen går på deres arbejdsforhold mht forberedelsestid og skoleferier. Jo, i begyndelsen havde de virkelig bruge for forberedelsestiden, men efter et par år bliver det mere til "hyggetid" end forberedelsestid. Når vi snakker ferier, slår de som regel et stort smil op, for hvor er det fedt med så meget ferie.

Men som naturligt er, vil de færreste stille sig op offentligt og indrømme, at de er enormt priviligerede.

Det er altid rart med nogle personlige anekdoter, Peter Jensen, til at få en debat på sporet. Jeg kender også en, der har set et billede af Tordenskjold.

Jesper Jakobsen

Er der virkelig personer som vil definere sig som "røde" som bifalder en forhandlingsproces hvor arbejdstager får en pistol for panden. Hvor regering dikterer vilkårerne og hvor fagforening gøres total irrelevant.

En rød regering, der sætter arbejdsmarkedet ud af drift og som Karen Ellemann der har talt med regeringen sagde det, om nødvendig må det bare løses med regeringsindgreb...

Vanvittigt. Men klart, kommer de igennem med det her, kunne det passende blive jeres branche næste gang.

Lasse Glavind:

Du forholder dig ikke til det, jeg skriver:

Har lærerne og skoleledelsen selv formået at løfte skolen, så læsefærdighederne blev bedre?

Ferier ...

... den gamle talemåde om, at de tre bedste grunde til at blive lærerer var juni, juli og august er

1) Udtryk for at hetzen imod lærerne er næsten lige så gammelt et fænomen som dumhed. De lange ferier i tidligere tider skyldtes de store arbejdsbyrder og krav i resten af året.

2) For længst passé, lærerne har nøjagtigt lige så megen ferie som alle andre - uden at arbejdsbyrden i resten af året er blevet mindsket eller udglattet, tværtimod. De lange ferier er fjernet, for rimelighed skal vi jo helst ikke have noget af. Andre kunne jo blive misundelige.

3) Irrelevant. Alle arbejder for hurtigt og hårdt, og burde have mere ferie.

Det skal selvfølgelig nok passe at der er nogle dovne og/eller hjernedøde hønisser, der slet ikke har opdaget at deres arbejdsforhold er ændret og at de yngre kolleger løber rundt og samler op for dem.

Hvilket minder mig om en gammel talemåde:

Sig mig, hvem du er venner med, og jeg skal sige dig, hvem du er.

Lasse,

Siger du det, fordi du ikke bryder dig om at blive konfronteret med det jeg skriver, fordi du tror jeg lyver, eller bare for at gøre dig "morsom" på andres bekostning?

jens peter hansen

Peter Jensen kender nogle dovne lærere. Sikkert, men det siger jo ikke noget om hvad det vil sige at forberede sig, rette opgaver og ikke mindst lave sine materialer selv. Det er rigtigt at man i begyndelsen forbereder sig langt mere end senere, det skyldes som regel usikkerhed. Her bruges langt mere end den aftalte tid.
Hvis Peter Jensen mener at kunne konstatere at lærere holder megen ferie, så kig på alle dem der afspadserer i ugevis, fordi de i en kort periode har haft nattevagter, hvor man kunne sove det meste af tiden.
Gymnasielærere, som kun underviser i deres hovedfag og sidefag, må have det endnu lettere, da de hele tiden bare skal undervise i det de hele tiden har gjort, år ud og år ind. De slipper ikke desto mindre med langt mindre undervisning, selv om jeg ikke misunder dem stileretningen. Mon ikke der findes nogle dovne stykker her. Jeg kender et par stykker, som llige er gået af og som ikke anede hvad en computer kunne brugestil i undervisningen.

Således kan man banke hinanden i hovedet med at de andre ikke laver en skid. Mon det er derfor ingen ønsker at blive lærer i folkeskolen ??

@ Mette

Du spørger:
Har lærerne og skoleledelsen selv formået at løfte skolen, så læsefærdighederne blev bedre?

Svaret er:

JA! De gjorde et rigtigt fint arbejde i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne.

Men når man fra oven fratager dem muligheden for at gøre et ordentligt stykke arbejde, så kan de naturligvis ikke gøre det så godt længere. Læsefærdighedernes forringelse er ligefrem proportional med skolesystemets, som igen er ligefrem proportionalt med forringelser i lærernes forberedelsestid.

Som allerede nævnt, det er NOGENS skyld - men ikke lærernes.

Jeg begynder bedre at kunne forstå mine venners modvilje imod at ytre sig offentligt omkring deres arbejdsforhold, når de par ord jeg her har skrevet kan føre til så negative rygmarvsreaktioner på så kort tid.

"Hetz" er et begreb der gøres flittigt brug af fra flere kanter

@Mette Jeg forholder mig præcis til det, du skriver, Mette. Og jeg spørger dig i den anledning, hvem det er, du forestiller dig, der skal løfte opgaven, når du nu har dømt lærerne ude?
Hvem er det, der skal lærer vores børn at læse, nu da lærerne i følge dig har svigtet fatalt?

@Peter, det er et billigt debattrick at bruge personlige anekdoter på den måde, du gør. Du må gerne mene, at lærerne er dovne, men så skriv det ligeud i stedet for at slås per stedfortræder. Det gør ikke dine argumenter bedre og mere lødige, at du har nogle dovne venner, der ikke passer deres arbejde.

Sider