Læsetid: 2 min.

Regeringens store jobhåb ligner en fuser

Regeringens store håb i den første akutpakke, jobrotation, har indtil nu kun sendt 254 personer i job. »Skræmmende lavt tal,« siger professor
20. december 2012

Efter mere end tre måneder ser et af regeringens store jobhåb i den første akutpakke – jobrotation – ud til at blive en fuser. Det vurderer eksperter efter, at en ny opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på baggrund af indberetninger fra a-kasserne i midten af december viser, at kun 254 personer, som er i risiko for at miste deres dagpenge fra årsskiftet, har fået et job via jobrotation. Det svarer til 0,5 procent af de personer, som risikerer at miste dagpengene: »Det er et skræmmende lavt tal,« siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

»Det er en katastrofe, at de private virksomheder ikke er bedre til at give deres medarbejdere muligheden for at blive opkvalificeret og samtidig give en ledig mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er den offentlige sektor, som indtil nu har arbejdet med jobrotation. Den private sektor er slet ikke kommet med,« siger Henning Jørgensen.

Akutpakken blev lanceret i slutningen af august, og regeringen har alene i år sat 100 mio. kr. af til øget brug af jobrotation, mens der til næste år er sat yderligere 90 mio. kr. af.

Ifølge forskningsleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Jacob Nielsen Arendt, er det en ordning, der tager tidat stable på benene. Men i forhold til, hvad man har skudt i det, er resultatet ikke imponerende:

»Det gør en virkelig minimal forskel. I forhold til at man har skudt 190 mio. kroner i det, ser det ikke ud til, at det har den store betydning – slet ikke set i lyset af at ordningen skulle afhjælpe problemet for det meget store antal, der ser ud til at falde ud af dagpengesystemet efter nytår,« siger han.

Heller ikke direktør i brancheorganisationen for a-kasserne, AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, er imponeret:

»Det er ikke et voldsomt stort tal. Men det bør retfærdigvis siges, at jobrotation er en bureaukratisk ordning, og derfor tager det tid, før den virker. Men de her tal er meget beskedne,« siger han.

Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF, opfordrer dog til tålmodighed:

»Det er da et begrænset antal, men det er selvfølgelig bedre end nul. Jobrotationer er ikke noget, man lige kan sætte i gang med et fingerknips,« siger Eigil Andersen (SF), mens Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er fortrøstningsfuld:

»Man kan jo diskutere, om det er nok. De forskellige redskaber skulle gerne samlet set levere en solid løsning,« siger hun.

Private virksomheder svigter jobrotation, side 4

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er fortrøstningsfuld:
»Man kan jo diskutere, om det er nok. De forskellige redskaber skulle gerne samlet set levere en solid løsning,« siger hun.

Nej ! . Det kan sgu ikke diskuteres om det er nok, så længe almindelige menesker, almindelige familier rammes så hårdt, frygter tvangsopløsning af familier bliver større problem i 2013, end tvangsægteskaber.
Det eneste der er nok, er S & SF´s evindelige talen om, vi har ikke forklaret vores politik godt nok, hvad vi evt. ikke har forstået ser vi nu udfoldet, til gru og skræk, for alle med den mindste sociale empati!

Jørgen Rygaard

Pernille glæder sig til at hendes søn starter i heldagsskolen.

Hvor mange dage går der mon inden han ryger over i friskole ligesom de andre S-pamperes børn ?

Hvordan kan det være at "kampen mod arbejdsløshed" ikke virker ? - lad os et øjeblik vende blikket mod USA:

"No, in the end it’s hard to avoid concluding that it’s about class. Influential people in Washington aren’t worried about losing their jobs; by and large they don’t even know anyone who’s unemployed. The plight of the unemployed simply doesn’t loom large in their minds — and, of course, the unemployed don’t hire lobbyists or make big campaign contributions.

So the unemployment crisis goes on and on, even though we have both the knowledge and the means to solve it. It’s a vast tragedy — and it’s also an outrage."

http://www.nytimes.com/2012/12/07/opinion/krugman-the-forgotten-millions...