Læsetid: 3 min.

Retskravet, der forsvandt

Da Frank Jensen i 1999 ændrede indfødsretsloven, blev unge statsløses rettigheder forvist til lovbemærkningerne, selv om Indfødsretskontoret ville have dem ind i lovteksten. Det skete, netop som den borgerlige opposition krævede strammere regler på området
Langt de fleste konventions-stridige afslag på stats-borgerskab til statsløse unge blev da også givet under forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, efter souschef Niels Beckman havde forladt indfødsretskontoret. Og det er stadig uklart, om der også i hans tid i kontoret kan være sket en fejlbehandling af statsløse ansøgere.

Langt de fleste konventions-stridige afslag på stats-borgerskab til statsløse unge blev da også givet under forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, efter souschef Niels Beckman havde forladt indfødsretskontoret. Og det er stadig uklart, om der også i hans tid i kontoret kan være sket en fejlbehandling af statsløse ansøgere.

4. december 2012

En af årsagerne til, at der under VK-regeringen kunne udarte sig en konventionsstridig behandling af statsløse ansøgere om statsborgerskab, skal formentlig findes tilbage under Poul Nyrups SR-regering.

Da daværende justitsminister Frank Jensen tilbage i 1999 indførte et krav om ren straffeattest for unge, der ville have statsborgerskab, mente både den daværende chef og souschef i ministeriets Indfødsretskontor, at statsløse unges ret til statsborgerskab skulle nævnes eksplicit i indfødsretsloven. Men sådan skulle det ikke blive.

»Den optimale løsning ville være at henvise direkte til FN-konventionen,« sagde Niels Beckman, da han på første dag af Statsløsekommissionens afhøringer tog plads foran udspørgeren, advokat Poul Heidmann. Niels Bechman var i en årrække frem til 2005 souschef i Indfødsretskontoret.

Frank Jensens lovændring i efteråret 1999 risikerede at kollidere med FN’s konvention om begrænsning af statsløshed fra 1961, som giver lempeligere adgang til statsborgerskab for unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark. Derfor var opgaven for Indfødsretskontoret at sikre, at lovændringen ikke ville gå ud over de statsløse, og det kunne gøres på flere måder, forklarede Niels Beckman.

Det bedste ville være at nævne de unge statsløse i en lovparagraf. »Så ville det være offentligt tilgængeligt for statsløse, der ville vide besked, at de havde denne mulighed,« forklarede han og bekræftede, at han opfattede FN-konventionens bestemmelser som et retskrav for de unge statsløse.

Næstbedst ville det være at skrive den særlige ret til statsborgerskab ind i det indfødsretscirkulære, som regulerer Indfødsretskontorets arbejde. Så ville de statsløses ret til statsborgerskab stadig være offentligt tilgængeligt.

Et tomt løfte

Men de statsløses rettighed blev i sidste ende henvist til lovbemærkningerne, hvor Indfødsretskontoret med Niels Beckmans ord »lovede Folketinget«, at kontoret ville sørge for, at de statsløse blev optaget på et lovforslag. Et løfte, som det senere skulle vise sig, ikke blev indfriet.

Hvorfor løsningen blev alene at nævne de statsløses ret til statsborgerskab i lovbemærkningerne og hverken i selve loven eller cirkulæret, havde Niels Beckman ingen forklaring på. Som souschef i Indfødsretskontoret deltog han kun i de indledende diskussioner af Frank Jensens lovforslag. Det videre forløb havde hans kontorchef Birgit Kleis og Torsten Hesselbjerg, afdelingschef i Justitsministeriet, stået for.

Var ministeren under politisk pres, villeudspørger Heidman vide. Han læste op fra det ene beslutningsforslag efter det andet, hvor oppositionen i de selv samme efterårsdage i 1999, som lovændringen blev forberedt, krævede strammere lovgivning på området.

»Det tør jeg ikke sige. Men der var stærke følelser i gang i forbindelse med en udvisningsdom, hvor en ung i stedet havde fået statsborgerskab og dermed ophævet dommen,« erindrede Niels Beckman.

Da Frank Jensen i december 1999 fik et færdigt lovforslag fra embedsværket, var Indfødsretskontorets forslag om at nævne de statsløse direkte i lovparagraffen gledet ud. Det skete, selv om Niels Beckman og hans chef, Birgit Kleis, i deres forslag til udformningen af lovforslaget havde lagt op til at skrive statsløses ret til statsborgerskab ind i selve loven.

»Har du oplysninger om hvorfor,« spurgte Heidmann

»Nej. Det blev jeg ikke orienteret om,« svarede souschefen.

Postfordeleren

En af Niels Beckmans opgaver, efter han i 1992 blev souschef i indfødsretskontoret, var at fordele ansøgninger fra borgere, der ville have statsborgerskab, til sagsbehandlerne. Og der var han ifølge sin forklaring altid meget opmærksom på, hvis en ansøgning var fra en mulig statsløs.

»Jeg skrev ’statsløs ?’ for at gøre sagsbehandlerne opmærksomme på, at her var noget, de lige skulle holde øje med. Det var en slags grovsortering,« forklarede han.

Derpå læste Heidmann op fra et dokument fra Integrationsministeriet fra februar 2010. På det tidspunkt havde Niels Beckman for længst forladt Indfødsretskontoret, og daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech var af sine embedsmænd blevet orienteret om, at statsløse i en årrække var blevet nægtet statsborgerskab i strid med konventionerne.

Ifølge dokumentet fra Integrationsministeriet blev det tilbage i Niels Beckmans tid som souschef »ikke tilstrækkeligt kommunikeret ud« til sagsbehandlerne, at de statsløse skulle behandles »efter særlige regler«.

»Hvad siger du til det,« ville udspørgeren vide.

»Det forstår jeg ikke rigtig, hvad de mener med,« sagde Niels Beckman og forklarede, at han netop var meget opmærksom på statsløse ansøgere.

Langt de fleste konventionsstridige afslag på statsborgerskab til statsløse unge blev da også givet under forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, efter Niels Beckman havde forladt kontoret. Og det er stadig uklart, om der også i hans tid i kontoret kan være sket en fejlbehandling af statsløse ansøgere.

Statsløsekommissionen blev i går ikke færdig med afhøringen af Niels Beckman og fortsætter den i februar 2013, hvor kommissionen har afsat »reservedage« til vidner, der skal afhøres yderligere.

Forhenværende kontorchef i Justitsministeriets Indfødsretskontor Birgit Kleis og forhenværende afdelingschef i ministeriet Torsten Hesselbjerg skal som de næste vidner afhøres på mandag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu