Læsetid: 3 min.

Så går det løs i Statsløsekommissionen

Sagen om de statsløse førte til fyringen af Birthe Rønn Hornbech og nedsættelsen af den undersøgelseskommission, der i dag påbegynder sine afhøringer. Men forventningerne til kommissionen er beskedne
Sagen om de statsløse førte til fyringen af Birthe Rønn Hornbech og nedsættelsen af den undersøgelseskommission, der i dag påbegynder sine afhøringer. Men forventningerne til kommissionen er beskedne
3. december 2012

I virkeligheden er det Søren Krarups skyld, at en række topembedsmænd samt tidligere og nuværende toppolitikere fra i dag må tage plads i Statsløsekommissionens lokaler på Fremtidsvej i Søborg.

Det var nemlig Dansk Folkepartis daværende indfødsretsordfører, der sammen med partifællen og fætteren Jesper Langballe i december 2010 kritiserede daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) for med ét at give indfødsret til 35 unge, statsløse palæstinensere. Det på trods af at de ikke opfyldte kravene for at kunne blive danske statsborgere.

Birthe Rønn Hornbech forsvarede sig med, at hun havde »besindet« sig. SF’s indfødsretsordfører, Hanne Agersnap, studsede over den formulering. Og resten er historie: I marts 2011 nedsatte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsløsekommissionen og fyrede Birthe Rønn Hornbech. Det skete, efter at det kom frem, at Integrationsministeriet i årevis havde overtrådt FN’s konventioner ved ikke give statsborgerskab til de unge.

Brug for bedre regler

Hanne Agersnap, som i dag er formand for SF i Lyngby-Tårbæk, håber, at Statsløsekommissionen kan afdække motivet. Var det politisk eller blot administrativ sløvhed, sjusk og slendrian? Selv er Hanne Agersnap ikke i tvivl. Hun mener, at VK-regeringen kom til at love Dansk Folkeparti for meget i forhold til de internationale konventioner. Og da det stod klart for Birthe Rønn Hornbech, prøvede ministeren at udskyde regnskabets time.

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi i det mindste får bedre regler og procedurer for retsstaten: Så ministre ikke kan bede embedsmænd administrere ulovligt. Tamilsagen fik jo blandt andet som konsekvens, at en departementschef skal gå til Statsministeriet, hvis ministeren giver ordre om ulovlig administration. Vi har dygtige embedsfolk, så reglerne skal bare sikre, at de også bruger deres evner lovligt«. Statsløsesagen er netop blevet sammenlignet med Tamil-sagen, hvor daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) i 1995 blev idømt fire måneders betinget fængsel for brud på ministeransvarlighedsloven efter at have gennemtvunget et stop for familiesammenføringer for tamilske flygtninge uden om Folketinget.

Modsat dengang synes omkostningerne for de implicerede umiddelbart mindre. Birthe Rønn Hornbech er gået som integrationsminister og genopstiller ikke til Folketinget. Og Integrationsministeriet er nedlagt og lagt ind under henholdsvis Justits- og Socialministeriet.

Tidligere justitsminister og nuværende politisk kommentator, Hans Engell, mener derfor, at sagen næppe får konsekvenser for andet end Birthe Rønn Hornbechs eftermæle.

»Den politiske energi er taget noget ud af sagen, så der skal fremkomme særdeles graverende forhold for at der kan komme et efterspil. Når undersøgelseskommissionen er færdig, bliver dens beretning sendt til regeringen – som sender den videre til Folketinget. Og der kan jeg godt forestille mig, at Folketinget slutter sagen af med en skarp beretning. Men jeg tror ikke, at der kommer noget juridisk efterspil i form af rigsretssag eller tjenestemandssager,« siger Hans Engell.

Eva Ersbøll, fra Institut for Menneskerettigheder, beskriver sagen som »underlig«:

»Jeg tror ikke, at der ligger nogen ’sammensværgelse’ bag, men mere, at der er gået koks i administrationen – og et ganske alvorligt koks. Så man må få et eller andet frem om, hvordan det kunne gå så galt – og så lære noget af det. Jeg tror ikke, at det i særlig høj grad er offentligheden – som sådan – der lærer noget af det. Men aktørerne på indfødsretsområdet kan vel lære noget af et forløb, som går så galt«.

Den virkelige skandale

Søren Krarup mener i dag, at den virkelige skandale er, at Folketinget oprindeligt valgte at sætte FN’s konventioner over grundloven ved uanset hvad at beslutte at tildele dansk statsborgerskab til statsløse.

»Kommissionen kommer ikke til at betyde en pind. Selvfølgelig kan man sige, at det er lidt mere fældende, at en minister og et ministerium ikke har været opmærksom på problemet. Men det er også fældende for os andre, som ikke mente, at FN-konventionerne havde nogen reel betydning. Så det er mig, der er skyld i det hele: Jeg gjorde opmærksom på, at der var tale om et grundlovsbrud,« siger Søren Krarup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kan da godt være, at de direkte menneskelige omkostninger for de statsløse palæstinensere har været mindre end dem, de ikke-familiesammenførte tamiler måtte bære, da Ninn Hansen svang taktstokken, men der er ingen grund til at bagatellisere sagen:
* Ninn Hansen nøjedes med at stille tamilernes familiesammenføring i bero
* Birthe Rønn gav decideret afslag over for de statsløse palæstinensere

Jeg vil umiddelbart mene, at Birthe Rønns mishandling af dansk lov og internationale konventioner er mere grov end Ninn Hansens.

Claus E. Petersen

Nu er de da nået til "afhøringer"..
med en smule held så rammer de en rapport på 7000 sider ud lige før, eller lige efter, næste valg, som så ikke drager en konklusion udover at man ikke kan placere et ansvar under loven da der ikke er foregået noget ulovligt.
Dernæst kommer der det sædvanlige efterspil med en smule snak om hvorvidt det er rimeligt at bruge xx millioner skatteyder betalte kroner på dén slags og så går vi videre til næste sag.

@Claus

Har du et alternativ til det nuværende system ?

Skal det bare være helt omkostningsfrit for politikerne hvad de foretager sig ?

Heinrich R. Jørgensen

Eva Ersbøll:
"Jeg tror ikke, at der ligger nogen ’sammensværgelse’ bag, men mere, at der er gået koks i administrationen – og et ganske alvorligt koks. Så man må få et eller andet frem om, hvordan det kunne gå så galt – og så lære noget af det. Jeg tror ikke, at det i særlig høj grad er offentligheden – som sådan – der lærer noget af det. Men aktørerne på indfødsretsområdet kan vel lære noget af et forløb, som går så galt"

Eva Ersbøll anses for rigets mest vidende jurist på området. Det er meget tænkeligt korrekt.

Men har hun fattet hvilke motiver der lå bag? Har hun fattet hvilke midler der blev anvendt, for at gennemføre den systematiske fejlforvaltning? Har hun fattet hvordan de forudsætninger der gjorde vanviddet muligt, blev formet? Har hun fattet hvordan det lykkedes, at få embedsmænd til hobe at undlade at følge konventionernes klare bestemmelser? Har hun fattet, hvordan det lykkes at holde denne misforvaltning skjult for folketingsmedlemmerne, uagtet at julenumrene fandt sted foran næsen på dem i årevis?

Øjensynligt ikke.

Det burde være en no-brainer, at der ligger en plan og en metode bag de ministerielle unoder. Det er hinsides al troværdighed, at embedsmænd en bloc skulle have begået en så omfattende kollektiv svipser.

Ergo: Hvad Eva Ersbøll 'tror', er direkte pinligt. Hvordan kan man 'tro' på kan vide, ikke kan være sandt? Hvorfor 'tro' på noget, men kan vide ikke kan være sandt?