Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Så gør man det jo ikke igen en anden gang’

Socialarbejdere afholder sig i stigende grad fra at bistå udviklingshæmmede i kommunale afgørelser. Konsekvensen kan, advarer organisation, blive en lukket kultur, hvor ingen længere tør anfægte noget
Indland
11. december 2012
Socialarbejdere afholder sig i stigende grad fra at bistå udviklingshæmmede i kommunale afgørelser. Konsekvensen kan, advarer organisation, blive en lukket kultur, hvor ingen længere tør anfægte noget

Nogle har oplevet at blive kaldt til en meget lidt kammeratlig samtale, og så gør man det jo ikke igen en anden gang,« fortæller René Bohl. Han er fællestillidsrepræsentant for socialpædagogerne i Slagelse Kommune og som sådan beskyttet i sin stilling. Derfor har han, som den eneste af de socialpædagoger, Information har været i kontakt med, turdet stå åbent frem med kritikken. Men dagligt modtager han henvendelser fra kolleger, der føler sig presset til at holde igen med at hjælpe beboerne med at klage over kommunernes afgørelser som eksempelvis et afslag på at få tildelt en ledsager til en tur i svømmehallen.

Problemet opstår, fordi det er landets kommuner, der visiterer borgerne og betaler for beboernes pladser på bostederne. Og derfor risikerer de ansatte at lægge sig ud med kommunen – deres arbejdsgiver – hvis de hjælper med at klage over en afgørelse truffet af netop kommunen.

Og det billede går igen over hele landet: Ifølge socialpædagogernes formand, Benny Andersen, får forbundet mange henvendelser fra medlemmer, der er nervøse for at miste jobbet, hvis de hjælper en udviklingshæmmet beboer med at anke en afgørelse. Han kalder situationen »urimelig for både ansatte og beboere« og mener, at de ansatte bør være forpligtede til at hjælpe borgerne.

»Det er vores opgave at vejlede og støtte de mennesker i deres livssituationer, så det er dybt bekymrende. Medarbejderne skal ikke være i tvivl om, at de kan hjælpe i de situationer,« siger Benny Andersen.

Et problem på alle niveauer

Det er ikke kun medarbejderne ved bo- og aktivitetstilbud, som føler sig begrænsede på deres ytringsfrihed. Også lederne oplever, at de må sno sig for at opnå den samme sociale retssikkerhed for deres beboere som alle andre borgere.

Det fortæller Ib Poulsen, direktør i Socialt Lederforum, der organiserer botilbudsledere på området. Interesseorganisationen har modtaget mange henvendelser fra medlemmer om tilbageholdenhed.

Hvis en beboer på et bosted har et udviklingshandicap, der gør ham eller hende ude af stand til selv at gennemskue lovgivningen og ankesystemet, er personen overladt til den enkelte leders forståelse. Og Ib Poulsen kan godt forstå, at lederne står i en svær situation og kalder det »en mærkelig form for dobbelt loyalitetskonflikt«, fordi kommunerne køber en plads på bostedet og så at sige er »kunder i butikken«:

»Og det er jo svært at klage over afgørelser, som ens kunder har truffet,« siger Ib Poulsen. Han fortæller, at situationen er forværret, efter at det specialiserede område overgik til 98 kommuner med strukturreformen i 2007.

Og Ib Poulsen frygter, at konsekvensen kan blive en kultur, hvor ingen tør anfægte noget som helst: »Det betyder, at man udvikler en lukket kultur: Man lukker sig inden for kommunen, man lukker sig inden for institutionen, og man lukker sig om sig selv. På den måde får vi en kultur, hvor man er nødt til at være anonym for at ytre sig. Og det er et problem.«

Truer retssikkerheden

Når de ansatte ikke bruger deres ytringsfrihed, går det i sidste ende ud over borgerne. I Landsorganisationen for udviklingshæmmede – LEV – mener formand Sytter Kristensen, at mange kommuner i højere og højere grad tester lovgivningens grænser – for at tage vare på de offentlige midler. Og når de ansatte ikke taler åbent om det det kommunale pres, svækkes den offentlige debat.

»Det er mørketider, når man ikke frit kan sige, hvordan man oplever verden. På den måde får vi ikke kendskab til, hvilke udviklinger der sker i samfundet. For eksempel tror alle, at et menneske med udviklingshæmning nemt og enkelt kan få hjælp, men sådan er virkeligheden ikke,« siger Sytter Kristensen og fortsætter:

»Når offentligt ansattes ytrings-frihed kommer under pres, har det stor indflydelse på beboernes retssikkerhed, fordi de ikke selv er i stand til at eksempelvis at anke en afgørelse.«

Hos Kommunernes Landsforening (KL) forstår man godt problemstillingen, og formand for Social- og Sundhedsudvalget Anny Winther (V) håber, at de ansatte vil råbe højt om problemet:

»Det er helt oplagt, at man som ansat i samarbejde med pårørende eller en værge er med til at vejlede. For det skal naturligvis være sådan, at man hjælper. Og hvis det er et særligt problem, vil jeg håbe, at de ansatte siger til,« opfordrer Anny Winther.

Og det forsøger fællestillidsrepræsentant René Bohl nu. I 27 år har han arbejdet på bosteder, og for ham har udviklingen på området været nedslående:

»Det er et demokratisk problem, at vi ikke kan hjælpe borgerne, som vi gerne vil. Det går jo ud over de svage borgere. Og det synes jeg fandeme, at vi skal kæmpe for,« siger René Bohl. Han frygter, at det vil ende med, at offentligt ansatte ikke længere tør ytre sig om kritisable forhold.

»Hvis det får lov til at accelerere, får vi et stort problem. Det handler om at kunne sige noget i svære tider. Det handler ikke om angreb på diverse kommuner, men om at kunne ytre sig uden at skulle udsættes for repressalier.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Overgaard Bjerre

Det er et demokratisk problem så det vil noget. Men desværre er det jo blandt de såkaldte svage medmennesker, det sker. Så SF & S vil ikke gøre noget ved det så.(Jeg ser helt bort fra de traditionelle borgerlige partier, som kun ser på hvad de kan gøre kongefamilien og bankerne. Og landbruget, som skylder 350 mia. kr. Men OK., forskellen er ikke så stor, at det betyder noget).

Jeg kan kun sige, at Enhedslisten skulle have sagt NEJ, til at indgå en finanslov med regeringen. Nu vælter skeletterne ud af skabene. Og det er dårligt uddannede sagsbehandlere i kommunerne, som for alt i verden følger chefernes holdninger. Både de usagte og sagte.

Igen, igen bliver kommunal derformen fremhævet. Tag nu for pokker fat i problemets rod. Det skriger til himmelen at Corydon og Vestager skriger besparelser uden at se på strukturen. Derformen blev jo gennemført netop med det formål at være ineffektive og omkostning tung

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Danmark er en synkende skude. Danmark er IKKE, og har ikke været det længe, i realiteten været et demokratisk samfund. For det er der simpelthen ikke penge til. Demokrati forudsætter økonomisk overskud, og et sådan, har Danmark ikke haft i årtier.

Vi bliver simpelthen NØDT til at ændre vores opfattelse af vor samfund, for de ideer, vi har af det, har efterhånden ikke ret meget at gøre den reelle udgave af det.

Det kan tage tid for hjernen, at omstille sig. Hvis vi i 40 år har gået rundt og fortalt os selv noget, så kan det tage tid for hjernen at omstille sig til noget andet. Man kan jo for exempel se på religioner, hvor svært det er for folk at lægge en løgn fra sig.

Danmark er et fattigt land. Næsten ligegyldigt hvordan man måler det - på tid, stress, økonomi, osv. Og retssikkerheden herhjemme er såmænd ikke meget bedre end i mange afrikanske samfund, Asiatiske samfund, osv. Jeg taler af erfaring. Og jeg kommer igen og igen med disse indput, for at give mit besyv med til at få oplyst dette.

Vi har nogle ganske få rester af nogle af datidens goder tilbage - eller sådan ser det på overfladen ud - men det er kun et spørgsmål om kort tid, førend disse også er forsvundet.

Problemet er ikke, at Danmark er et fattigt samfund, et usammenhængende, hårdt samfund (og snart bananrepublik) at leve i. Lad Danmark være et godt eller dårligt samfund. Det vigtige er at vi er ÆRLIGE omkring dette faktum, for det er konflikten mellem realiteten og vores ide om realiteten, som er det største problem, ikke realiteten selv.

Men folk vil ikke høre på dette. De befinder sig i fortiden, dengang Danmark virkelig havde noget at byde borgerne på. Folk lukker ørerne. Men jo før de åbner op, des bedre, for det er ikke hensigtsmæssigt at leve på en løgn. Og det gør det store flertal af danskerne, stadig.

steen ingvard nielsen

Det er spilme da især billigt og effektivt hvis folk ikke kan klage.
Der er noget der tyder på at der er et udtalt behov for uvildige instanser der kan tale de menneskers sag der ikke har andet netværk, men er afhængige af det de bliver tilbudt. Der er noget der tyder på at især udsatte gruppers retssikkerhed er kommet under pres ene og alene af den årsag. Skulle det vise sig at også at være tilfældet for andre grupper, så er der da en sag for medierne at tage fat i.

Hasse Gårde-Askmose

Det er egentlig ganske interessant at læse.
Og chokerende.

Indenfor advokatbranchen er det således, at en beskikket advokat, der fører en sag for en klient i f.eks. byretten har pligt til at gøre rede for reglerne om anke samt HJÆLPE med at anke sagen.

Uanset om han/hun - advokaten - mener, at afgørelsen er rigtig eller forkert!!

Og gør advokaten ikke det, er det en overtrædelse af de regler, der gælder for advokater.

steen ingvard nielsen

@Jens Overgaard Bjerre

Det tror jeg er en kraftig, udokumenteret og decideret urigtig påstand, du der kommer med, socialrådgiverne er ikke dårligt uddannede tvært imod, men de sidder som en lus mellem to negle mellem kommunerne og deres klienter, så skal vi måske samtidigt minde om, at det jo ikke er den siddende regering der stod bag kommunalreformen det var jo den tidligere, og de virkninger og skeletter der vælter ud af skabet, skal jo findes i årsager der ligger længere tilbage nemlig, til vedtagelsen af den nye minimalstatsreform, (kommunalreformen).

Lise Lotte Rahbek

Steen Ingvard N

Jens Overgaard skrev 'sagsbehandlere'. Det er bestemt ikke det samme som socialrådgiverne, som det ses på ordene.
Sagsbehandlere er ansat af det offentlige til at behandle sager.
Socialrådgiverne er ansat af det offentlige til at rådgive borgere om det offentlige og vice versa.

Sådan meget firkantet sagt.

Og mon ikke dette her var en del af formålet med reformen? at få nedlagt amterne så også special området mv. kunne overgå til kommunerne.

Så kommunerne kunne spare på bevillingerne til dette område.....mens man holder fine skåltaler om inklusion, integration mv. om alle mennesker i kommunerne.

Ift. loven skal alle kommuner hjælpe personer som ikke selv er i stand til at klage over kommunens afgørelser med at klage over de afgørelser, kommunerne træffer...

Det underlige er at der aldrig har været anvendt flere penge på området.

Her som på så mange andre områder så er der ingen sammenhæng midler der bevilges, og den service som de involverede mener der gives.

Det kan, som med fx. politiet, være et spørgsmål at gramse endnu flere ressourcer til sig, men kan naturligvis også være et spørgsmål om manglende evner.

Så må vi jo finde nogle andre til at lave opgaven.

jasper bertrand

generelt er der for mange gratis klagemuligheder. Læs en web-side for modtagere af offentlige midler, og se hvordan man kan klage over at kommunen ikke vil betale en ny dyne. Hvad tror I det koster det offentlige at behandle en klage. Ind i mellem får man for lidt og ind i mellem for meget, det er bedre at folk lærer at acceptere det, end at alle sager skal behandles to-tre gange, og i de sidste faser af højtlønnede jurister. Måske har klagevennen for lidt at lave?

steen ingvard nielsen

@Jesper Bertrand

Cit.: "generelt er der for mange gratis klagemuligheder. Læs en web-side for modtagere af offentlige midler, og se hvordan man kan klage over at kommunen ikke vil betale en ny dyne. Hvad tror I det koster det offentlige at behandle en klage. Ind i mellem får man for lidt og ind i mellem for meget, det er bedre at folk lærer at acceptere det, end at alle sager skal behandles to-tre gange, og i de sidste faser af højtlønnede jurister. Måske har klagevennen for lidt at lave"?

Hvad koster det mon et samfund, hvis folk ingen rettigheder har, kunne man også vende den om og spørge?
Svaret kunne være, ligesom med miljøet, måske ikke noget på kort sigt, men det kan have katastrofale følger på langt sigt, i samtlige totalitærstater i verden gælder netop det princip jo færre rettigheder folk har jo mere effektivt et statsapparat.
Har folk ikke klagemulighed, er der ikke tale om et frit eller civiliseret samfund af ligeværdige borgere med ligeværdige muligheder. Man kunne jo stille det enkle spørgsmål, er der et flertal der ønsker sig et sådant ligeværdigt samfund?

Jeg har sparet systemet for massevis af meningsløse mandetimer, ved at lære en klient at bruge andre ord end "klage", når hun skrev sine frustrerede breve til dem. En klage skal tages seriøst og behandles efter reglerne - og det er tit nødvendigt at klage over deres meningsløse afgørelser.

Men når jeg vurderede, at det var klagen, der var meningsløs - var der jo ingen grund til at sætte lige den del af apparatet i rituel bevægelse. Så kan min klient da råbe af de ansvarlige på så mange andre måder, der kunne forklare dem, at hendes problem ikke var løst. Som socialpædagog sidder man ganske rigtig som en lus mellem to negle, og skal både hjælpe klienten - og systemet mod klienten.

Mon ikke problemet er, at selv om afgørelserne ser ud til at være bundet op i jura og forordninger, så er der fortsat en solid del skøn i de fleste sager. Og disse skøn foretager fx socialrådgivere ofte ud fra en mikroplanlægning af budgettet, hvor hver lille afdeling har et bestemt rådighedsbeløb - uanset om deres klienter er lette eller tunge. Så de er nød til at finde folk at sige nej til, og så har man jo hørt, at dygtige afslag giver kage til personalet. Forvaltningskulturen er forrådnet i Danmark...

Abdiwahab hassan

om det er offentligt eller private institutioner så er deres metode lidt ligesom PET - åbne munden og lukker sandheden ud - så er du på fyrings-listen.. Ytringsfrihed er kun noget man hører i pressen eller man læser sig frem til i samfundsvidenskabelig uddannelser, men i praktisk er ytringsfriheden uholdbar og ikke eksisterende .

Som socialrådgiver og ansat i en kommune, er det min pligt at oplyse borgeren om, at denne kan klage over en afgørelse, mundtligt eller skriftlig. Og det er min opgave at tilbyde at hjælpe borgeren med at klage, og gøre det, hvis vedkommende udtrykker ønske om hjælp.
Omvendt kan det være et skabe misk-mask i det hele hvis socialpædagoger på bosted eller andet giver sig i kast med, at hjælpe borgeren med at klage uden at samarbejde med socialrådgiveren.
Socialrådgiveren kender lovgivningen, og kan
rådgive om, en klage giver mening. Det er ikke alle afgørelser man kan klage over, noget beror på et skøn eller lokale retningslinjer.
Faktisk er der kommet ny lovgivning for nylig, som siger, at kommunen også kan tage økonomiske hensyn, når de skal vurdere en ansøgning.
Jeg håber, at alle der har behov for hjælp til at klage
over en forkert afgørelse, få den hjælp.
Jeg vil anbefale pædagogerne at samarbejde med soc.rådgiverne om dette.

steen ingvard nielsen

@Karen Schmidt
Når man som udenforstående, læser artiklen, får man det indtryk at der kan være en interessekonflikt i, hvis en socialrådgiver både skal repræsentere sin arbejdsgiver (kommunen), samt en klient, (som i dette tilfælde en beboer på et bosteds interesser), som ikke nødvendigvis er de samme.
Man får det indtryk at socialrådgiveren ikke kan være uvildig i den situation, kan du af eller bekræfte det, og i givet fald med hvilken begrundelse? Siger du at ledere og medarbejder på bosteder ikke er kompetente til at afgøre om en klage er berettiget eller ej?

Ja jeg har åbenbart skrevet min kommentar et forkert sted,

Det er jo sådan vores job er - dels kontrol og dels hjælp, og det er da nogen gange en balancegang, man kan sige at vi hverken er borgerens mand eller systemets mand (kommunen) vi er faktisk administratorer og forvaltere af en lovgivning, som er mere og mere klar og entydig. dvs der er mindre skøn end tidligere. Der er også lavet ny lov, så kommunerne også skal/kan inddrage økonomiske aspekter når de skal træffe en afgørelse. I dag træffes større afgørelser gerne i fælleskab, så fagligheden er bedst muligt.
Og jo bosteder kender sikkert også lovgivningen, jeg synes bare det er bedst med et samarbejde omkring borgeren. Det kan ellers let blive pæd og borger imod socialrådgiver, og det er ikke til gavn for noget.

Paul Peter Porges

Hele socialrådgiverbegrebet er udhulet. Kommunernes sagbehandlere er decimeret til maskiner der skal sikre statslig refusion til de slukne kommunekasser. Socialt arbejde som de er ganske godt uddannede til, figurerer kun uden for kommunernes forvaltning.

Mit forslag er at socialrådgiverne ansættes af staten til at behandle ansøgninger m.m. og kommunerne betaler. Så har borgerne/klienterne en reel sparringspartner.

Så kan man klage. Ja, vorherre bevares, inden klagen er færdigbehandlet ligger man jo i graven.

"Og jo bosteder kender sikkert også lovgivningen, jeg synes bare det er bedst med et samarbejde omkring borgeren. Det kan ellers let blive pæd og borger imod socialrådgiver, og det er ikke til gavn for noget."
Hov, socialrådgiveren repræsenterer altså kommunen, eller hvad?

jasper bertrand

@Steen Ingvard
Sammenligningen med miljøet er udmærket, det nytter ikke noget hele tiden at forvente at staten skal gribe ind, man skal også selv tage et ansvar. Og jeg skrev ikke at der ikke skulle være klagemulighed, jeg skrev gratis klagemulighed. Lad forureneren betale.

Sören Tolsgaard

Mon ikke snart René Bohl får en fyreseddel? Og det bliver jo også lettere at slippe af med besværlige personer som ham, når Kommunernes Landsforenings krav om ret til at fyre fredede medarbejdere, især tillidsfolk, formentlig snart bliver gennemført. Så kan politikerne være næsten helt sikre på, at der ikke længere bliver indsigelser mod deres afgørelser..

http://www.information.dk/telegram/319192#comment-708877

Rasmus Kongshøj

@Karen Schmidt:

Jeg anerkender fuldt ud at socialrådgiverne er godt uddannede i det sociale system, og ganske sikkert har en stor faglighed.

Problemet er at man som borger naturligvis ikke kan have tillid til at en kommunalt ansat sagsbehandler kan yde ordentlig hjælp til at klage over kommunens afgørelser. Det har ikke noget at gøre med den enkelte socialrådgivers integritet, men handler om at socialrådgiveren qua sin stilling repræsenterer modparten, kommunen.

I øvrigt findes der en syg kultur mange steder i det sociale system. Bare den måde man taler om borgerne er dybt utilstedelig; for eksempel når man kalkulerer med en "skræmmeeffekt" i forhold til aktivering, eller når sagsbehandlerne i Odense kommune kalder den bygning de udsatte kontanthjælpsmodtagere kommer til samtale i for "taberbygningen". Jeg har også - i Odense kommune - oplevet hvordan en borger henvendte sig ved skranken for at få hjælp til at forstå et brev, hun ikke kunne læse fordi hun var ordblind. I stedet for at få hjælp, blev hun nærmest skældt ud.

Der er i den grad brug for en ny kultur på området!

Brian Pietersen

Karen... problemet er jo bare..at i hjælper kommunerne med IKKEa t hjælpe borgerne...

i finder jeg i alt hva kommunen byder jer.. i siger ik fra.

dermed tager i afgjort ikke de svages parti... jeg ved godt det kan koste jobbet..og især da det er så forsvindende lille del af jer der reagerer.