Baggrund
Læsetid: 3 min.

I særlige tilfælde af overophedning

Resumé: Økonomi- og erhvervsminister Joy Frederiksen får stor succes med sin økonomiske redningspakke. Efter en af sine mange rejser bliver ministeren dog konfronteret med ’Saknussemm-pakkens’ manglende substans, da hendes særlige rådgiver, Malene Pedersen, ved en fejltagelse kommer til at indrømme, at hun ikke ved mere end ministeren selv
Resumé: Økonomi- og erhvervsminister Joy Frederiksen får stor succes med sin økonomiske redningspakke. Efter en af sine mange rejser bliver ministeren dog konfronteret med ’Saknussemm-pakkens’ manglende substans, da hendes særlige rådgiver, Malene Pedersen, ved en fejltagelse kommer til at indrømme, at hun ikke ved mere end ministeren selv
Indland
19. december 2012

Da det var gået op for Malene Pedersen, hvor galt det var fat, tilbød hun at gå ned og købe middagsmad til dem alle tre. Joy satte sig over for Saknussemm ved det brede skrivebord.

»Hvad synes du, vil skal gøre?« spurgte hun.

Saknussemm trak på skuldrene og smilede spagt.

»Jeg bliver nødt til at forstå indholdet af den pakke, vi har skruet sammen, forstår du ikke det?«

»Jo, det forstår jeg,« sagde Saknussemm og lænede sig ind over bordet.

»Hvad er det? Hvorfor kigger du sådan på mig.«

»Deres øje« sagde Saknussemm. »Deres venstre øje?«

»Hvad er det med mit øje?«

Joy tog et lille sminkespejl op af håndtasken.

»Det gør noget mærkeligt,« sagde professoren og så tankefuldt frem for sig.

»’Mysteria Gravis’,« hviskede jeg til ham, og til min lykkelige overraskelse lyttede han.

For første gang i mange, mange måneder (måske i flere år. Som De ved, aller kæreste læser, kan jeg ikke prale af min tidsfornemmelse).

»’Mysteria Gravis’,« gentog professoren. »En sygdom eller snarere et fænomen, der sker i særlige tilfælde af overophedning.«

»Ignorant overophedning,« hviskede jeg.

Professoren gentog.

»Hvad i al verden taler du om?« spurgte Joy. »Jeg kan da ikke se, at der skulle være noget galt med mit øje.«

»De bør gå af med det samme,« sagde Saknussemm. »Det plejer at være et kollektivt fænomen. Vi må passe på, at det ikke spreder sig.«

I det samme bankede det på døren og en yngre, thailandsk kvinde trådte ind. Hun stillede to hvide plasticposer på bordet og en sødlig duft af kokos bredte sig i kontoret.

»Malene?« sagde Joy.

Damen smilede forlegent og sagde, at hun hed Lin.

»Maden er betalt,« sagde hun.

»Malene?« sagde Joy igen.

Lin trak på skuldrene. Smilede, bukkede og gik baglæns ud gennem døren. Ministeren og professoren blev siddende ved skrivebordet. De spiste i tavshed. Joys kæbe larmede, når hun tyggede. Saknussemm fik kokosmælk i skægget, som dryppede ned på hans vest. Joy rakte ham en serviet, men han brugte den til at pudse næse i stedet for.

»Malene kommer ikke tilbage,« sagde Joy.

»Nej, det gør hun nok ikke.«

»Hun har snydt mig.«»Det tror jeg ikke,« sagde Saknussemm blidt. »Hun troede på Dem som minister. Det gjorde hun. Og hør nu, De behøver ikke at tabe ansigt. I morgen indkalder De til pressemøde og går ud og fortæller det, som det er, at De er blevet ramt af ’Mysteria Gravis’ – åh Gud bedre det.«

»’Mysteria’ hvad for noget?«

»’Gravis’. Jeg beklager inderligt, hvis jeg er kommet til at spille en rolle i alt det her morads. Nu må De have mig undskyldt.«

Saknussemm rejste sig fra stolen og gik hen mod døren.

»Kom hen til mig på universitetet, når De er klar, så skal jeg se, hvad jeg kan gøre.«

Jeg fulgte med professoren ud gennem den mægtige bygning, velvidende at Joy Frederiksen nu var ladt alene tilbage. I løbet af natten ville hendes øje bevæge sig helt ud til venstre. I starten ville hun føle, at hun så dobbelt, indtil syner fra fortiden ville begynde at melde sig; den gamle viden, alt det hun troede, hun vidste, men ikke anede det fjerneste om. Vi havde set det før, professoren og jeg, i perioder hvor fortiden var blevet fortrængt til fordel for en nærmest hysterisk fremtidstro, hvordan magthavere og såkaldte videnskabsmænd pludselig blev bælgøjede og begyndte at høre stemmer.

Udenfor sneede det. Saknussemm havde ikke nogen frakke på, men det bekymrede ikke den gamle mand, som nu kun havde én mission, og det var at forhindre, at landet blev ført ud en kollektiv psykose: ’Mysteria Gravis’ spredning måtte bremses omgående.

»Hvad med Malene?«

»Den gæve tøs – hun skal nok klare sig.«

Saknussemm greb ud efter en lygtepæl for ikke at skride i det glatte føre. Tanken om Malene, bragte det salige smil tilbage i hans ansigt. Heldigvis gjorde det mig ikke nervøs længere. Jeg blev nærmere bare irriteret over professorens usvækkede betagelse af dette enfoldige pigebarn.

Læs med i morgen, når professor Saknussemm flytter ned i kælderen af det nye universitet sammen med Joy Frederiksen og 23 andre personer

Læs tidligere afsnit på www.information.dk/juleføljeton

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her