43 år og 41 kilo for tung. Maibritt Dahl havde samlet lidt for mange dårlige erfaringer og kilo og var begyndt at bedøve de svære følelser med alkohol. Hun så det ske, mens det stod på, og sagde selv stop. Med støtte fra forebyggelsescentret i Vanløse er hun nu tættere på at være et godt forbillede for sin 15-årige søn, end hun var tidligere. I dag kan hun åbent fortælle sin søn, hvad alkoholen gjorde for hende – og hvor tæt hun var på at ende i et decideret misbrug.
»Jeg var nået til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke kunne fortsætte længere. Der skulle ske noget drastisk,« siger Maibritt Dahl om sine tanker, inden hun opsøgte Van-løse Sundhedscenter og indledte det forløb med alkoholsamtaler, som hun i øjeblikket er halvvejs gennem.
Kedsomhed og livsændring
Hos Københavns forebyggelsescentre har man erkendt, at oplysning alene ikke altid er nok, og man har taget samtalemetoden i brug, når det kommer til KRAM – Kost, Rygning, Alkohol og Motion.
»Vi tror på, at information fra plakater og flyers kan hjælpe en hel del. Men nogle mennesker har brug for at blive taget lidt mere i hånden – for dem er det ikke nok, at de anbefalede mængder står på en plakat« siger Annette Kann, koordinator på alkoholområdet for Københavns forebyggelsescentre.
Som så mange andre danskere begyndte Maibritt Dahl at drikke i teenageårene. Når hun tænker tilbage på sit forhold til alkohol, kan hun godt se, at det altid har været en smule forkvaklet.
»Jeg går hjemme som førtidspensionist, og på et tidspunkt begyndte jeg at tælle dage, for at der skulle gå lidt tid mellem de gange, hvor jeg drak alkohol. Når der var gået fire dage, tænkte jeg, at jeg godt måtte drikke lidt igen,« siger Maibritt Dahl.
»Grunden til, at jeg drak, var ensomhed. Det var, som om der manglede noget i mit liv.«
Maibritt Dahl sidder nu til sin tredje alkoholsamtale med sundhedsrådgiver Nele Just. Egentlig kom hun til forebyggelsescentret for at få hjælp til sit vægttab, men i den indledende sundhedssamtale blev der spurgt ind til hendes alkoholforbrug.
I sin iver efter at ændre sit liv besluttede Maibritt Dahl sig for at forsøge sig med alkoholsamtalerne også. Nele Just er den første, som Maibritt Dahl har talt med om sit forhold til alkohol.
»Jeg har jo aldrig haft et reelt misbrug, men der har været et overforbrug til tider. Jeg har aldrig turdet sige det til nogen. Hvad hvis nogen gik til myndighederne, så min søn blev fjernet? Den risiko har jeg ikke villet tage,« siger Maibritt Dahl og holder øjenkontakten med Nele Just. Sundhedsrådgiver Nele Just forholder sig neutral under samtalen. Fordømmer ikke, men spørger ind til de ting, hun ser som udfordringer. Det gør hun for at forberede Maibritt Dahl på fremtidige svære situationer.
Maibritt Dahls personlige problemer eskalerede, da hun indledte et forhold til en mand med et decideret alkoholmisbrug. Gradvist op-dagede hun, at hun skulle drikke sig mod til besøgene hos kæresten, hvor stearinlysene stod side om side med en treliters rødvinsdunk. Nu rydder hun op i sine relationer og har valgt nogle af de mennesker fra, som ikke har en god indflydelse på hendes liv.
»Jeg kan ikke fortælle min teenagesøn, at han ikke må drikke for meget, hvis jeg selv drikker for meget,« siger Maibritt Dahl.
Hun synes, hendes alkoholforbrug er passende, som det er nu, hvor hun kun drikker, når hun er i festligt lag – og ikke længere så meget, at hun glemmer, hvad der er sket aftenen før.
»Min søn siger, at han er stolt af mig. Men jeg tror også, at han synes, det er irriterende, at jeg pludselig vil være mor for ham.«
Det svære skub
En undersøgelse, som Tryg Fonden og ugebrevet Mandag Morgen lavede tidligere på året, konkluderede, at danskerne mener, at forebyggelse betaler sig – og at de rent faktisk gerne vil have hjælp fra kampagner til at ændre deres livsstil. Paradoksalt nok har flere adfærdsforskere erfaret, at rene oplysningskampagner ikke flytter og forbedrer folks dårlige vaner. Der skal mere til end blot information. Derfor mener adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde og Syddansk Universitet, at konceptet med samtalerne på forebyggelsescentrene er en fornuftig måde at understøtte adfærdsændringer på.
»Det er sådan noget, som kan være med til at udstyre en person med nogle strategier, som virker. Hvis man forbereder sig på udfordringer og nederlag, når man fralægger sig en vane, så stiger sandsynligheden for succes,« siger Pelle Guldborg Hansen.
På forebyggelsescentrene oplever rådgiverne ofte, at borgerne er utroligt velinformerede og motiverede for at skabe forandring, men at de har brug for det sidste skub. Det er dog sværere at få folk til at komme til alkoholsamtaler end til sam-taler med diætister og motions-vejledere. Typisk opfatter de, der drikker, ikke et stort alkoholforbrug som et problem på samme måde som et stort indtag af chokolade eller manglende motion. Derfor er det ekstra vigtigt ikke at være fordømmende og sætte folk i bås. Mange forbinder alkoholmisbrug med mennesker, der sidder på en bænk, mener Nele Just.
»Opgaven fra forebyggelsescentrenes side er ikke at stemple folk som misbrugere eller alkoholikere, men at stille dem nogle spørgsmål, som kan sætte refleksioner i gang,« siger hun.
Nele Just mener ikke, der er noget gyldent svar på, hvordan man skal ændre folks vaner, men hun anbefaler, at man tager små skridt, så en ændring af ens vaner ikke bliver for overvældende.
»Min erfaring er, at det hjælper, når folk bliver holdt en lille smule i snor,« siger hun.
Maibritt Dahl går fra alkoholsamtalen over til forebyggelsescentrets træningsrum.
Hendes forløb på centret er snart slut, og hun overvejer, hvordan hun skal fortælle de andre til træningen, at hun nu kun er syv kilo fra at have nået sit mål om at tabe de 41 kilo – og at hun ikke drikker af den flaske rom, som ligger derhjemme, selv om hun til tider stadig kan føle sig ensom og alene.
»Jeg vil gerne fortælle det på en måde, så de ikke tænker, at jeg er sådan en ’her kommer jeg og har det vildt nemt’,« siger Maibritt.
Hun tror selv, at hun har nået at bremse den dårlige alkoholvane i tide.
»Der er forskel på, om man er storforbruger eller alkoholiker. Jeg er aldrig nået helt derud, selv om jeg sagtens kunne være endt dér. Jeg skal nok tænke over det resten af mit liv, det ved jeg, men hvis det bliver, som det er nu, er jeg godt tilfreds.«
’Maibritt Dahl’ ønsker at være anonym. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt
