Læsetid: 3 min.

SF: Skoleledere skal have hals- og håndsret over lærerne

SF vil give skolelederne større magt over lærerne og klæde dem bedre på til at gennemføre skolereformens faglige forandringer. Men der er ikke brug for flere lederkurser, der er brug for en kulturændring, siger forskere og skoleledere
Sara Olsvig.

Sara Olsvig.

Malte Kristiansen

15. december 2012

Det kræver en markant ændring af skolelederens rolle, hvis de faglige tiltag i regeringens skolereform skal føres ud i livet. Lederne skal simpelthen have mere magt til at blande sig i lærerens arbejde, siger SF’s børne- og undervisningsordfører, Pernille Vigsø Bagge:

»Lederen skal have hals- og håndsret over lærerne og deres funktioner på skolen, og lederen skal følge nøje med i, hvilke mål der arbejdes efter, og hvordan de mål bliver overholdt.« I denne uge afdækkede to nye internationale rapporter, at kun seks pct. af de danske skoleledere bruger megen tid på at følge lærernes implementering af mål. Men i sin nye reform lægger regeringen langt større ansvar over på lederne, og derfor er der også sat 60 millioner kroner af til at løfte ledernes kompetencer, siger Pernille Vigsø Bagge.

»De 60 millioner handler ikke om, at lederne skal tage et eller andet diplomkursus. Det handler om at udstikke en pædagogisk og en faglig kurs, som så bliver fulgt,« siger hun.

At skolelederen har fokus på faglighed bliver ekstremt vigtigt med den nye reform, vurderer seniorforsker Jan Mejding, Aarhus Universitet, der har været med til at lave den danske del af den ene af de nye rapporter, PIRLS 2011. Han peger også på, at man i andre sammenhænge har påvist, at det faktisk er muligt for den engagerede skoleleder at få ændret holdningen på lærerværelset til faglige emner.

»Det at have en dygtig faglig ledelse i spidsen for en skole er vi ret sikre på, betyder noget,« siger Jan Mejding.

Ledere glæder sig

Men nogle lærere er ikke vant til at skulle i dialog med lederne om deres pædagogiske praksis. Og nogle ledere har haft for lidt fokus på, hvordan de helt konkret kommer tæt på den pædagogiske praksis, mener ph.d. Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på VIA University College.

»Det er svært at uddanne sig til. Så frem for at investere en masse penge i formel efteruddannelse, er det et spørgsmål om at understøtte lederne tættere på praksis. Det tror jeg, giver mere,« siger han og foreslår skoleledernetværk og mentorer, der kan tage ud på den enkelte skole.

Samtidig skal man skabe nogle flere fagpersoner, som kan tage en del af slæbet, siger Andreas Rasch-Christensen. For én skoleleder kan ikke klare alle opgaver alene. Indtil nu har skolelederne haft klare regler for, hvordan man skal lede og fordele arbejdet. Men hvis Kommunernes Landsforening får overenskomstkravet igennem om at ophæve den centrale regulering af lærernes arbejdstid, bliver det op til skolelederne at gøre det selv. Det er en stor opgave, men der er rigtig mange skoleledere, der glæder sig til den, siger formand for Skolelederforeningen Anders Balle.

»Jeg kan da godt være bekymret for, om vi har den fornødne ledelseskraft i skolen. Både hvad angår mandskab og kompetencer. Jeg vil tale med ministeriet om, hvad der skal til, og hvordan de 60 millioner kroner bruges bedst,« siger han og nævner ledelsesudviklingskonsulenter som en mulighed.

»En væsentlig del af pengene skal i spil ude på skolerne, så lederne kan sparre med hinanden om ledelsesudøvelse, også på tværs af skolerne. Vi skal blive bedre til at lære af hinanden,« siger Anders Balle.

Pernille Vigsø Bagge medgiver, at efteruddannelse af skolelederne ikke er nok til at ruste skolelederne til de nye opgaver: »Det er en kulturændring og en strukturændring. Penge alene kan ikke ændre på de her forhold.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man skal læse meget før øjnene falder ud!
Jeg troede faktisk, at en af SFs mærkesager er at øge demokratiet og medindflydelse på arbejdspladser. Men sådan er det øjensynligt ikke?
I øvrigt forekommer det mig som et noget speciel og meget gammeldags forståelse af ledelse at tale om hånds- og halsret?
Hvad er det lige der sker? Er SF ved at cementere sig som et helt overflødigt parti uden nogen som helst selvstændig politik?

Hals- og håndsret er ikke et godt ordvalg, men i substansen er det helt centralt, at den danske folkeskole får udviklet en ordentlig afskedigelseskultur.

Det vil sige, at skolelederne skal kunne stille det nødvendige spørgsmål om enhver ansat på skolen: Kan hun udvikles - eller skal hun afvikles.

Naturligvis skal man ikke bare afskedige folk uden videre, men på alle skoler, institutioner og i alle virksomheder er det en del af ledelsespligten - uanset hvor tung den er - at tage stilling til, om en medarbejder bidrager positivt eller negativt i forhold til de mål, der skal nås, hvad enten de er faglige, pædagogiske eller samarbejdsmæssige.

Det ville bidrage til at mindske flugten fra vores fælles skole.

Desværre, Henrik Okkels, er det jo en banal sandhed, at også dårlige lærere bidrager til det billede af den faktisk eksisterende verden, skolen skal forberede eleverne på.

Elsebeth Birkblad

Nu handler en helt nødvendig kulturændring i folkeskolen vel om meget andet end at få indført en ordentlig afskedigelseskultur!

Men under alle omstændigheder skal en ordentlig afskedigelseskultur i folkeskolen vel ikke blot muliggøre afskedigelsen af medarbejdere, der ikke bidrager positivt - men må også omfatte muligheden for at afskedige inkompetente skoleledere.

Jeg har i mit virke som menig folkeskolelærer oplevet situationer, hvor skoleledere har misbrugt deres 'tunge ledelsespligt' og med kyshånd taget imod muligheden for at afskedige dygtige og meget kompetente medarbejdere (medarbejdere, som turde være børnenes advokater og forholde sig kritisk på en konstruktiv måde i fht. ledelsens pædagogiske dispositioner og beslutninger) - under dække af nedskæringer og besparelser.

Modsat har jeg også oplevet konfliktsky skoleledere holde hånden over negativt bidragende lærere, der gør brug af verbale og fysiske overgreb mod i forvejen udsatte og sårbare børn, uden at det har haft konsekvenser for andre, end de børn, det er gået ud over, og de børn, der har overværet overgrebene.

Så jeg er helt enig med Anders Balle i hans bekymring om hvorvidt den fornødne ledelseskraft - om det fornødne mod og den fornødne evne til selvreflektion, selvindsigt og konstruktiv selvkritik - og ikke mindst den fornødne ledelseskompetence - er tilstede i folkeskolen.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Utroligt så urolig men er for fagligheden... hvis der var mere fokus på mennesket, så vil den nødvendige faglighed for det enkelte individ komme helt automatisk.
Vi har brug for en folkeskole...er dem offentlig eller privat er lige fedt...som er med til at "opbygge" individer, der kan bidrage til et sammenhængende samfund.

Mere magt til lederne... jeg troede ikke det kunne blive værre

Med de resultater, der er opnået i de senere år tror jeg roligt man kan sige, at der var plads til betydelig forbedring af skolernes produkt. Både mængden af elever, der fik noget ud af skoletiden og af evnerne hos dem, som gjorde var klart dårligere i 2010 end i 2012.

Resultaterne er opnået med de rammer, som vi kender: overenskomsterne på arbejdsmarkedet. Og ledelsesretten i kommunerne.

Der er med andre ord grund til at tage ejerskab til succes'erne fra alle. I det lys er regeringens reformudspil egnet til at fortsætte det gode arbejde. Men det kan også misbruges til at male hinanden op i kroge og ned i skyttegrave, hvor vi kan koncentrere os om at forskertse de gode resultater.

Som altid i et demokrati, har alle parter et frit valg. Taler vi løsningen eller problemet op?

Dan Johannesson

Jeg har sagt det ofte før, men desværre er gentagelse mere og mere relevant. Det vi oplever her, er helt i tråd med hvad der generelt foregår i Danmak og resten af vesten i disse år: Konstant øget centralisering. Hvor mange her ser efterhånden ikke mønstret.

ALT centraliseres, først med sammenlægninger af kommuner og regioner, politireformen, sundhedsreformen, og nu reformen af skolesystemet, og militæret. Det er faktisk hele vores offentlige system folks.

Hele nationen og dens politiske infrastruktur, er ved at være færdigbygget, og klar til næste fase. Næste fase omhandler, ganske åbenlyst, at magtens beføjelser, omfordeles, således at den tidligere opbyggede infrastruktur, kan bruges til sit formål: Statslig detailstyring, gennem nær-urørlige topledere, af alle offentlige medarbejdere, og herigennem af befolkningen.

Folkeskolen er naturligvis af ærlig interesse, i konstruktionen og konsolideringslån, af et fascistisk centraliseret regime. Derfor siges det direkte, også for at banke lærerne på plads, at de fremover skal gøres til nosse og viljesløse, soldater der indfører centralstyringens (EU's) dekreter, uden mandat til egne viljes eller tanke handlinger.

Alt dette foregår, som i kan se, fuldstændigt uafhængigt af hvilke EU / neoliberale administratorer (tidl. kaldt politikere) der indvælges. (VKO stod som bekendt for først nævnte reformer) men følger et helt ensartet og tydeligt mønster, omhandlende kastrering af tidligere medarbejder demokrati, selvstændig tænkning, retten til uenighed osv.

Ret ind soldat - eller bliv fyret. Så enkelt er det. Og med den nuværende dæmonisering af ledige, er det pludselig, næsten det samme som at stigmatisere folk offentligt - så enkelt er det.

Jeg håber vitterlig folk stædigt vil optræne evnen til at se ud over enkeltsagshistorierne, og begynde at se de store mønstre - nu - for tiden er ved at være løbet ud, og dit gennemcentraliserede fascistiske fængsel er faktisk ved at være bygget færdigt.

Jeg tror ikke på, at folk, der selv stammer fra den almindelige europæiske befolkning, bevidst arbejder henimod fascisme. Jeg tror, at politikerne i en vis forstand handler, som de gør, fordi folket har forladt dem. 4% er i dag medlem af et politisk parti, hvor det for få årtier siden var 25%, hvilket også var alt for lavt, men dækkede over, at folk i videre omfang bekendte sig til politisk engagement.
Formodentlig er en del af problemet, at det er blevet meget vanskeligere at stifte og opstille politiske partier.

Lars Fabricius

"Lederen skal have hals- og håndsret over lærerne og deres funktioner på skolen."
Skriver Pernille Vigsø Bagge

Hals og håndsret var en kongelig ret, som i 1500-tallet gav adelige godsejere ret til at "forfølge sager, der kunne medføre døds-, legems- eller frihedsstraf, samt ret til at fuldbyrde disse straffe". (Citat: Den Store Danske).

Er dét SFs vision for hvordan folkeskolen skal ledes? Middelalderens feudale styreformer. Eller har Pernille Vigsø Bagge meldt sig ind i Liberal Alliance?

Pernille Vigsø B.(SF) siger: 'Kulturændring'.

Anders Fogh R.(V) var da ikke bange for ordet ’kulturrevolution’ i sin kamp mod den af ham foragtede (demokratiudviklende) ’rundkredspædagogik’.

Et telegram fra 28. marts 2007:
En central del af kvalitetsreformen består ifølge Anders Fogh Rasmussen (V) af en ledelsesreform, som skal sikre de offentlige ledere en klar og entydig kompetance, så de er i stand til at lede den institution, de er ansat til at lede. Det kniber det med mange steder i dag, mener Fogh Rasmussen, ikke mindst i folkeskolen.
"Jeg tror, at jeg kan sige, at ledelse i folkeskolen vil kræve en mindre kulturrevolution i mange lærerværelser," siger Fogh Rasmussen:
http://www.information.dk/138184

Med venlig hilsen