Læsetid: 9 min.

’Vi siger det med det samme: Annette, du er vores nye formand’

Annette Vilhelmsen gik hurtigt fra at være outsideren til at blive favoritten i SF’s for-mandsvalg – da hun først besluttede sig for at stille op
Annette Vilhelmsens nye post som formand for SF var en realitet, da stemmerne var talt op den 13. oktober.

Annette Vilhelmsens nye post som formand for SF var en realitet, da stemmerne var talt op den 13. oktober.

Camilla Rønde

28. december 2012

Det er onsdag den 19. september. Annette Vilhelmsen sidder i TV 2’s lille studie på 2. sal på Christiansborg. Samme morgen har hun været på forsiden af Morgenavisen Jyllands-Posten under overskriften: »Udfordrer varsler ny SF-kurs«. Avisen har bedt An-nette Vilhelmsen erklære sig enig i 10 politiske spørgsmål, og kun i to af dem erklærer hun sig uforbeholdent enig i regeringens nuværende linje.

Annette Vilhelmsen ved, at mange tvivler på, at hun kan stå distancen i kampen mod sundhedsminister Astrid Krag. Annette Vilhelmsens direkte interview med studieværten på TV 2 News skal vare fem minutter. Men intervieweren bliver ved og ved og ved med spørge om hendes holdning, mens de fem minutter bliver til 10, som bliver til 15...Der er varmt, trangt, og Annette Vilhelmsen føler sig svimmel. Pludselig tænker hun:

»Nu nakker de mig! Jeg kommer aldrig ud herfra. Skal jeg rejse mig og gå ud? Nej, så er jeg først færdig. Tag dig sammen! Det skal være løgn. Det kan godt være, at jeg ikke står distancen, men det bliver ikke pressen, som kommer til at bestemme det«.

På det tidspunkt er Annette Vilhelmsen ved at udskifte rollen som outsider med favoritrollen i SF’s formandsvalg.

Den fynske spidskandidat

Annette Vilhelmsens koordinator og medlem af SF’s landsledelsePeter Westermann står klar til at tage imod og hjælpe hende forbi pressen, da hun lander i Københavns Lufthavn fredag formiddag dem 14. septem-ber efter en studietur til Canada med Folketingets børne- og uddannelsesudvalg.Dagen inden har Annette Vilhelmsen besluttet sig for at stille op mod Astrid Krag.

Men Vilhelmsen har brug for at snakke tingene igennem ansigttilansigt med ikke blot sine nærmeste støtter, men også med ægtefællen John. Derfor tager hun og Peter Westermann hjem til hendes lejlighed i Tordenskjoldsgade, hvor det fynske folketingsmedlem bor under sine ophold i København. Her venter John Vilhelmsen, og kort efter støder landsledelsesmedlem Trine Mach til de tre i lejligheden for at aftale det videre forløb. Trine Mach har allerede fortalt Annette Vilhelmsen, at hun ikke selv stiller op. De aftaler at offentliggøre den beslutning søndag morgen. Inden Vilhelmsen officielt melder sig som kandidat om eftermiddagen.

Annette Vilhelmsen har ét forbehold: Hun stiller kun op, hvis medlemmerne lørdag symbolsk vælger hende som ny spidskandidat for SF på Fyn. Hvis en fynsk formandskandidat ikke kan få flertal på Fyn, hvordan skal hun så kunne vinde i hele landet?Ved folketingsvalget har Vilhelmsen sprængt listen og slået Karsten Hønge med 2.462 stemmer mod 1.979, men hendes nære veninde Anne Baastrup bliver nummer ét med 5.011.Denne gang bliver Annette Vilhelmsen nummer ét i urafstemningen med 250 stemmer, Anne Baastrup får 226 og Karsten Hønge 224.

Efter opstillingsmødet fortrækker Annette Vilhelmsen og Anne Baastrup – sammen med førstnævntes tidligere kollega fra byrådet i Kerteminde Kommune Torben Andersen – til Cafe Gertruds, i Odense. Her meddeler Annette Vilhelmsen,at hun stiller op som kandidat til formandsposteni SF:»Mit succeskriterium er 30 pct. Så har vi i hvert fald manifesteret, at der er en anden stemme i SF end den, der er kåret på forhånd.«

I toget på vej hjem til København kommer Anne Baastrup frem til, at det er Annette Vilhelmsen, hun bedst kan »identificere« sig med. Hun ringer til hende med beskeden:»Jeg vil godt bakke dig op.«

Den diffuse midtergruppe, det gamle SF eller »Familien«, Anne Baastrup repræsenterer, skal spille en afgørende rolle for formandsvalgets udfald.

Familien

Anne Baastrup og hendes mand, SF’s daværende landssekretær Asbjørn Agerschou, har lagt navn til den gruppe, som i SF går under navnet Familien på Arnesvej eller blot Familien. En henvisning til, at Anne Baastrup og ægtefællen tidligere boede i et hus på Arnesvej i Brønshøj, hvor flere af de jyske folketingsmedlemmer, herunder Aage Frandsen og Villy Søvndal, lånte et værelse, når de var i hovedstaden.

Familien var med til at sikre baglandets opbakning til Holger K. Nielsen, da denne besejrede Steen Gade ved formandsvalget i 1991.Og efterfølgende var Familien i 2005 med til at sikre, at Villy Søvndal afløste Holger K. Nielsen på formandsposten.

Denne gang opdager Astrid Krag, at medlemmerne af denne midtergruppe, det gamle SF, Familien, ikke støtter hendes kandidatur.

Da Krag weekenden efter Villy Søvndals afgang ringer rundt til alle folketingsgruppens medlemmer, tegner der sig et billede af indvendingerne mod hendes kandidatur – og så alligevel ikke. Nok noterer Astrid Krag flittigt gruppemedlemmernes kommentarer, men hun har svært ved at få hold på, hvad der er galt. Det er åbenbart ikke noget politisk. I stedet hører Astrid Krag om en følelse af, at nogle i partiet gør noget, som de ikke burde gøre, og catchphrases som ’nej til designpolitik og spin’. Hvad det betyder i praksis, finder formandskandidaten ikke ud.

På trods af at Villy Søvndal blev valgt på parolerne »fornyelse, foryngelse og fremgang«, viser det sig, at han aldrig har vundet det gamle SF’s hjerte for sit nye parti. I stedet vælger det at støtte Annette Vilhelmsen, og pludselig er det en formandskamp mellem netop det gamle og det nye SF. Og de, som valgte Villy Søvndal i 2005, er nu med til at forhindre hans afløser i at blive valgt.

I de dage spøger Astrid Krags støtter galgenhumoristisk med, at hvis bare Holger K. Nielsen var blevet minister og Meta Fuglsang næstformand, så havde hun selv været sikker på at blive formand.

Krag håber på ’gamechanger’

Da SF-medlemmet af Københavns Borgerrepræsentation Neil Bloem en time inden den officielle deadline for opstillingen af kandidater – fredag den 21. september klokken 12.00 –afleverer en taske med navnene på 330 stillere til Annette Vilhelmsen, er hendes ambitionen ikke længere kun 30 procent af stemmerne.Ganske vist støtter alle SF’s seks ministre officielt eller uofficielt Astrid Krag, men folketingsgruppen er delt, og fra dag ét afslører samtlige rundspørger til partiets tillidsfolk og lokalpolitikere en stor opbakning til Vilhelmsen.

»Ah, så skulle det i hvert fald gerne være lidt mere end 30 procent,« begynder hun at tænke.

En efter en melder kendte, mindre kendte og ukendte SF’ere ud, hvem de støtter i formandskampen, ligesom tonen skærpes. Der er ellers aftalt i folketingsgruppen, at medlemmerne ikke taler dårligt om modkandidaten, men kun godt om ens egen.

Men Astrid Krags støtter anklager hurtigt Annette Vilhelmsen for at true regeringssamarbejdet med sit løfte om at »udfordre regeringsgrundlaget«. Og efter at Steen Gade har kaldt Vilhelmsens politiske projekt for »usikkert«, vælger hans modstander fra formandsvalget i 1991, Holger K. Nielsen, for første gang at blande sig offentligt i debattten. Under et besøg i New York sætter Holger K. Nielsen sig den 27. septemter til tasterne og erklærer – på Facebook – sin støtte til Annette Vilhelmsen og kalder »de seneste dages meget personlige angreb på Annette fra folk som Margrethe Auken, Steen Gade og Emilie Turunen« som »helt uacceptable«.

Da Astrid Krag og hendes nærmeste støtter samme dag erfarer, at Politiken om fredagen bringer en rundspørge med det nedslående resultat, at 59 procent af SF’s partiforeningsformænd og byrådsmedlemmer foretrækker Annette Vilhelmsen, indkalder de til krisemøde samme aften.

Ifølge de politiske kommentatorer har Astrid Krag vundet slagene – de i alt 10 SF-debatmøder. Men inden det sidste af slagsen– den kommende søndag på Nørrebro – står hun alligevel til at tabe krigen, formandsvalget.

Fortsættes side 6

Mens Astrid Krag er til endnu et debatmøde ude i landet, går hendes koordinator Rasmus Meyer Frede-riksen – med hjælp fra den ene af Villy Søvndals to særlige rådgivere, den sygemeldte Thomas Sæhl – i gang med at skrive det, de håber på kan blive en gamechanger. En ny tale til Astrid Krag, som engang for alle skal udstille forskellene på de to formandskandidater.

Søvndals sidste forsøg

På debatmødet på Nørrebro den 30. september vil Astrid Krag derfor også bryde aftalen om ikke at kritisere modkandidaten. Nu skal Annette Vil-helmsen holdes op på hendes »luftige løfter«. Når Vilhelmsen kræver dansk enegang i forhold til at anerkende Palæstina, så er Astrid Krag ikke enig. Og når Vilhelmsen lover bedre dagpengeregler, er Astrid Krag ikke enig. Sådan er den parlamentariske situation nu engang ikke. Derfor vil løfterne ikke kunne indfries uden at komme i karambolage med regeringsgrundlaget, forklarer Astrid Krag:

»I skal ikke stemme på mig, hvis I får ondt i maven, når vi indgår kompromiser, som rykker Danmark to skridt frem, men også et tilbage«.

Men hverken dette eller de efterfølgende fire offentlige debatmøder, som Annette Vilhelmsen endeligt accepterer at deltage i, ændrer noget.

Det gør heller ikke Villy Søvndals sidste forsøg på hjælpe sin foretrukne afløser. Den 2. oktober opdaterer Villy Søvndal sinfacebookprofil med et slet skjult angreb på Annette Vilhelmsen:

»Med min erfaring som formand for et regeringsparti vil jeg stilfærdigt understrege, at man ikke både kan udfordre regeringsgrundlaget og samtidig være en del af et regeringssamarbejdet«.

Det er sigende for Villy Søvndals – og Astrid Krags – situation, at han må bede Thomas Sæhl om at skrive teksten på Facebook. Den anden særlige rådgiver, Claus Perregaard, vil nemlig ikke. Under formandsvalget kommer det frem, at 43 procent af SF’s medlemmer inden for det seneste år har overvejet at melde sig ud af partiet. Villy Søvndals særlige rådgiver, hans mangeårige nærmeste medarbejder og partiets tidligere pressechef, har i hemmelighed meldt sig ud af SF ovenpå forårets omstridte landsmøde i Kolding.

Diamanten

De fem medlemmer af SF’s stemmeudvalg har fået besked på at deponere deres mobiltelefoner, inden de om formiddagen lørdag den 13. oktober går igang med at optælle stemmerne i formandsvalget. Det skal sikre, at ingen kender resultatet, før Annette Vilhelmsen og Astrid Krag gør.

Alle meningsmålinger, rundspørger og undersøgelser giver Annette Vilhelmsen sejren. Men ingen af de to formandskandidater eller deres støtter føler sig sikre på noget, da de an-kommer til SF’s konvent i Den Sorte Diamant i København.

Rasmus Meyer Frederiksen har skrevet en sejrstale til Astrid Krag, og hun har planlagt, hvad der skal ske de følgende dage blandt andet med hensyn til det kommende møde på Marienborg med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og med SF generelt. For alle tilfældes skyld.

Og om morgenen har Peter Westermann ringet til Annette Vilhelmsen og fortalt hende, at de har gjort det godt – men nok ikke godt nok.

»Jeg tror, at du skal forberede dig på, at du måske får 45 procent af stemmerne,« siger Peter Westermann.

Formandskandidaten tror, at hun i hvert fald får flere stemmer – men ikke nødvendigvis over 50 procent.

Det er nemlig kun tillidsfolkene og lokalpolitikerne, som er blevet spurgt. Medlemmerne mangler stadig. Og ikke nok med, at det er første gang, de bliver spurgt om deres holdning til de to formandskandidater. Det er også første gang, medlemmerne bliver spurgt om det politiske projekt, Villy Søvndal begyndte, efter at han blev formand i 2005. De unge, børnebanden, arbejderisterne har hele tiden troet, at der bag, hvad de beskriver som rockwoollaget af tillidsfolk og lokalpolitikere, vil være gemt et Villy Søvndals SF. Men da laget bliver pillet af partiet i Diamanten, er det i virkeligheden...

»Vi siger det med det samme: Annette, du er vores nye formand,« lyder det fra den ene af SF’s to næstformand, Mette Touborg, da Annette Vilhelmsen og Astrid Krag klokken 12.00 i et sidelokale til Dronninge-salen – en time inden det er officielt – bliver orienteret om resultatet.

Efter en måneds valgkamp går det først da op for SF’s nye formand, hvor meget hun egentlig gerne ville vinde. Klokken 13.50 kan Information berette, at Annette Vilhelmsen vil fyre Thor Möger Pedersen som skatteminister. Afløseren: Holger K. Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Artiklen giver et fint indblik i hvordan man slipper af med selvtilstrækkelige, xenofobiske arbejderister som Krag og Tesfaye. Blot er kronologien lidt forvirrende.

Vinderen skriver historien eller var børnebanden virkelig så dårligt forberedt og så dårligt organisatorisk funderet. Hvordan kunne de så kuppe landsmødet og valget til næstformand?

Alan Strandbygaard

Lettere omskrevet:

"Annette Vilhelmsen gik hurtigt fra at være outsideren til at blive den der på en tallerken fortsatte den samme politik som Villy Søvndal."

Det samme indhold i en anden indpakning.

Det, Alan Strandbygaard, er jeg nu ikke så skråsikkert overbevist om, at du har ret i. Så havde du næppe set folk flygte i større tal.

Iflg en måling på dr mener 60% at Vestager bestemmer.
Dette kan vel på sigt være en fordel Annette og Thorning, når den nødvendige afstand skal lægges til den førte usoledariske politik.
Håber Annette viser, det ikke kun er personen der er en anden, men politikken også er det.

Torben K L Jensen

Mit parti er på vej til at slå følgeskab med de konservative ud af folketinget,når man vælger det gode gamle og kendte i stedet for fornyelsen,der passer til det 21. århundrede.Forhåbentlig er det bare en kortvarig fødselspsykose,så jeg bliver i SF for at være der når der skal stemmes om en ny og realistisk kurs.

Anton Weye Tranberg

@ torben Jensen

Fornyelsen af SF var allerede et mislykket projekt da regeringsgrundlaget forelå.

Der er intet der der ikke ville være i en ren S-R regering. SF fik intet andet end ydmygelsen.

I politik er det en naturlig konsekvens at blive skiftet ud hvis man ikke kan levere varen. Det kunne "Arbejderisterne" ikke.

Om Annette Vilhelmsen kan få noget SF politik igennem får vi se i det nye år.

Michael Kongstad Nielsen

SF mistede 3000 medlemmer på "fornyelsen". Jeg
har hørt kommunalpolitikere melde sig ud af SF, da de ikke længere kunne kende deres eget parti. Med valget af Vilhelmsen kan man måske vende skuden og påvirke regeringssupetankerens kurs, samt standse medlemsflugten.

Har ændringen ikke allerede betydet, at regeringen lavede finanslov med EL, der fik sat nogle socialistiske fingeraftryk på den? Det var måske ikke sket med "fornyerfløjen".