Læsetid: 3 min.

Skoleleder: Arbejdstids-aftalen har altid været rigid

Da statsministeren tidligere på året indledte snakken om en kommende folkeskolereform, bad Information skolelederen på en københavnsk skole om at lave en ønskeliste til den. I går blev et udspil til reformen fremlagt, og det blev positivt modtaget hos skolelederen
Eleverne på Guldberg Skole på Nørrebro har med skolereformen udsigt til længere skoledage, og det bliver modtaget positivt af skolelederen Uwe Herter, som samtidig understreger, at det er vigtigt, at lærerne fortsat er godt forberedt til timerne.

Eleverne på Guldberg Skole på Nørrebro har med skolereformen udsigt til længere skoledage, og det bliver modtaget positivt af skolelederen Uwe Herter, som samtidig understreger, at det er vigtigt, at lærerne fortsat er godt forberedt til timerne.

Tine Sletting

5. december 2012

Jeg har stadig listen liggende derhjemme,« siger Uwe Herter, skoleleder på Guldberg Skole, som ligger på Nørrebro i København, da vi sætter os ved hans skrivebord med en kop kaffe – dobbelt espresso, for »det kan der lige være i koppen,« som han siger.

Sidst Information besøgte ham, var i starten af oktober, da statsministeren i sin åbningstale præsenterede de store linjer i en kommende folkeskolereform og talte om, at den fiktive elev ’Emil’ skulle gå længere tid i skole og lære om Pythagoras’ læresætning ved at bygge et fuglehus.

Dengang havde Uwe Herter lavet en ønskeseddel til reformen, som ifølge ham skulle »sikre større fleksibilitet, mere efteruddannelse til lærerne og mindre bureaukrati«.

I dag ser han positivt på regeringens reformudspil.

»Overordnet er jeg absolut tilfreds med forslaget, og jeg glæder mig til at se, hvordan det endelige resultat bliver. Men jeg glæder mig selvfølgelig også til at se, hvordan det bliver implementeret, for det er jo altid det sværeste,« siger han.

Hvor skal tiden tages fra?

Reformudspillet indebærer længere skoledage for eleverne, flere timer i dansk og matematik, og en omlægning af arbejdstidsaftalen i lærernes overenskomst, så de skal bruge en større del af deres arbejdstid på at undervise. Netop det sidste punkt har vakt kritik fra især Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, og spørger man på lærerværelset på Guldberg Skole, der så småt begynder at blive fyldt, i takt med at det ringer ud til det store frikvarter, er der også en skepsis at spore omkring forslaget.

»Jeg synes, det er dejligt, at eleverne skal gå lidt mere i skole, den er jeg helt med på, men hvor skal tiden tages fra? Hvis forberedelsestiden bliver mindre, så tror jeg ikke der bliver den samme kvalitet i undervisningen, og så giver det jo ikke mening,« siger Mia Lysholt Hansen, som underviser i dansk og engelsk og samtidig har specialklassen.

»Man kan ikke lave en kvalificeret undervisning uden en god forberedelse. Så risikerer man, at undervisningen bare bliver et præfabrikeret bogsystem, som man kan lire af på rutinen. Det, synes jeg, er det farlige,« siger Brian Bille Martinussen, som blandt andet underviser i matematik, billedkunst og musik.

Uwe Herter ser dog netop omlægningen af lærernes arbejdstid som et nødvendigt tiltag. Ligesom lærerne ser han positivt på, at de skal bruge mere tid på undervisning, og understreger samtidig vigtigheden af en god forberedelse.

Men ifølge ham har arbejdstidsaftalen altid været noget rigid. Han sætter derfor pris på, at der nu bliver åbnet for en diskussion om, hvordan arbejdstiden bedst kan udnyttes, og at skoleledere i højere grad får mulighed for at bestemme, hvordan den tid, der ikke skal bruges på undervisning, skal tilrettelægges.

»Tidligere har det været sådan, at nogle lærere er gået hjem klokken 13, når undervisningen er forbi, og så har de forberedt sig om aftenen. Nu får vi mulighed for helt konkret at sige, at der er forberedelsestid på skolen fra 13 til 15, hvor de skal sætte sig sammen på tværs af fag og lave en fælles planlægning af deres undervisning. Den fleksibilitet stod også på min ønskeliste, sidst I var her, så det er rigtig positivt,« siger han og fortæller om den erfaring, skolen har haft med at kræve mere tilstedeværelsestid af lærerne

»Vi har selv forsøgt med, at lærerne skulle have mere tilstedeværelsestid på skolen, og der har vi kunnet se klare faglige resultater. Tidligere lå vi blandt de 17 dårligste skoler på nationale tests, i dag ligger vi over landsgennemsnittet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu