Skoleleder: Hvis ikke du laver dine lektier, bliver du kriminel og ender på bistand

Den danske folkeskole lider af hensynsbetændelse, siger en af landets mest markante skoleledere. I sin bog ’Fordi du SKAL’ langer hun ud efter overbeskyttende forældre og religiøs hensynstagen.
Den danske folkeskole lider af hensynsbetændelse, siger en af landets mest markante skoleledere. I sin bog ’Fordi du SKAL’ langer hun ud efter overbeskyttende forældre og religiøs hensynstagen.
4. december 2012

»Goddag og velkommen til festen. Jeg er glad for, at Hassan skal gå her. Men nu har du samtidigt sagt ja til, at du skal gå til fire forældremøder om året. Du skal komme. Hvis ikke du kommer, bliver jeg tosset på dig!«

Lise Egholm gestikulerer med begge arme, da hun viser, hvordan hun hilser på en muslimsk far, når hans første barn begynder på Rådsmandsgade Skole. Her på skolen bliver der stillet krav, fortæller hun – krav til lærerne, til eleverne, men især til forældrene.

Sidste år blev hun foran tunge drenge fra det danske erhvervsliv kåret til årets leder.

På hendes skole, som hun omtaler den, er knap tre fjerdedele af børnene tosprogede, og mange kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Forældrene forstår ikke den danske underforståethed, hvor krav bliver pakket ind i høflige opfordringer. Men det harmonerer fint med skolelederens personlighed, at tingene skal siges direkte:

»Vi skal sige – DU skal! I skal sørge for, at jeres barn får lavet lektier hver dag – og hvis han ikke gør det, så bliver han kriminel, elendig og ender på bistand resten af sit liv. Sig det dog. Indvanderforældrene aner ikke, at der er det, der vil ske, men det er det.«

Kursus i ikke-voldelig opdragelse

I 2009 fandt en af skolens lærer ud af, at 16 ud af 24 elever i hendes 2. klasse blev slået derhjemme. I stedet for at indberette forældrene til kommunen, valgte skolens ledelse at holde en workshop om børneopdragelse. Det førte til stor mediebevågenhed og påtalelser fra blandt andet daværende socialborgmester Mikkel Warming.

Modsat andre skoleledere, der retter ind og undskylder, når politikerne er ude med riven, lod Lise Egholm sig ikke skræmme »Nogle gange er tilgivelse bedre end tilladelse,« siger hun og smiler.

Workshoppen er sidenhen blevet permanent og hedder i dag ’Åben Skole’. Her kan skolens forældre hver anden tirsdag møde op og få en snak med klasselæren, skolepsykologen eller andre forældre om konflikter i hjemmet. ‘Et kursus i opdragelse‘, kalder Lise Egholm det.

»Forældrene skal lære, hvordan det er at have et barn i skole i Danmark, for det ved de ikke. I Tyrkiet og andre lande, følger man børnene hen til skolen den første dag. Så går der syv år, til de går ud, og i løbet af de syv år, har forældrene intet med skolen at gøre.«

Åben på Eid

På spørgsmålet omkring, hvordan skolen tilpasser sig de mange indvanderfamilier, er svaret ambivalent. På den ene side fremhæver hun, at alt kød i hjemmekundskab er hallalslagtet, og at børnene må have underbukser på i badet efter gymnastik. På den anden side, kunne hun ikke drømme om, at holde skolen lukket på den muslimske helligdag Eid, selvom flertallet af eleverne er muslimer.

»At lukke skolen på Eid er et forkert signal at sende. Vi er ikke i Saudi Arabien. Vi bor i Danmark, i det nordvestlige Europa. Hvorfor fanden skulle vi lukke skolen på Eid,« siger hun og slår ud med hænderne.

»Pointen er,« forklarer hun, »at alle børn – også de danske, skal opdrages til en multikulturel multietnisk virkelighed. De skal kunne arbejde i hele verden. Derfor nytter det ikke noget med særbehandling og særlige dage som Eid. Hold nu op – det har man jo ikke i hele verden. Her er vi kristne. Hvis de ikke bryder sig om det, så burde de jo ikke være kommet.«

Hun mener derfor også, at det er vigtigt, at alle hendes børn – som hun kalder eleverne, kommer i kirke, når det er jul. Der er aldrig tale om en rigtig gudstjeneste med velsignelse og ’fader vor’, men børnene skal møde præsten og høre om juleevangeliet.

»Når man bor i Danmark, skal man vide, hvorfor vi holder jul,« siger hun og slår i bordet.

Ikke som Blågård Skole

To kilometer fra skolen på indre Nørrebro har piben en hel anden lyd. Blågård Skole har 66 procent tosprogede elever, og dermed lidt færre end på Rådmandsgade skole. Alligevel havde skolen i år som vanligt lukket på Eid, og i midten af november holdt skolen Juleid – en sammentrækning af jul og Eid, hvor kun mødrene var inviteret. Arrangementet blev af Blågård Skoles skolehjem-vejleder betegnet som ’et fælles tredje’.

Det vil ikke være muligt at finde lignende møder på Rådmandsgade Skole, fastslår Lise Egholm: »Blågård Skole har en anden tilgang til tingene. De er enormt bløde og søde – jeg tror bare ikke, at det er vejen frem. Vejen frem er at stille tydelige krav. Mennesker vokser af, at der bliver stillet krav til dem – ikke af, at der bliver taget for mange hensyn,« fortæller hun og uddyber:

»Man skal ikke lulle børnene ind i det, jeg kalder dobbeltsidet hensynsbetændelse, så har man kraftedeme gjort vedkommende en bjørnetjeneste.«

Hun og skolens lærere er i stedet optagede af de mange ligheder, der eksempelvis er mellem kristendom og Islam. De forsøger også at lægge vægt på, at alle skolens elever indgår i et fællesskab i kraft af, at de bor på Nørrebro og går på Rådmandsgade Skole. »Vi taler ikke så meget om at være forskellige og ens,« siger Lise Egholm.

Hun mener, at de fleste indvanderfamilier i løbet af de sidste ti år har fundet sig til rette i det danske samfund. Der er eksempelvis langt færre muslimske fædre, der kommer forbi hendes kontor og klager over badning eller kristendomsundervisningen. Særregler, hensyn og kompromisser hører mest fortiden til, og de er næsten ikkeeksisterende i skolens laveste klassetrin. For ti år siden var hun også tilhænger af modersmålsundervisning. Det er hun ikke i dag.

»Modersmål er en trosretning. Nogle forskere synes, det er enormt vigtigt. Jeg synes, at det er overflødigt, for ofte er eleverne jo 3. eller 4. generationsindvandrere i dag.«

Muslimske friskoler

Selvom flertallet af skolens elever har muslimsk baggrund, oplever Lise Egholm, at ortodokse muslimer fravælger hendes skole til fordel for en af de mange muslimske privatskoler i kvarteret. En udvikling hun er bekymret for:

»De sidder og læser koranen for dine og mine penge. Det er jo helt sort. Det bliver de jo ikke gode medborgere af! «

På den ene side går det ud over børnenes fremtid, men på den anden side er hun også rigtig glad for at slippe af med nogle af de mest troende muslimer:

»I folkeskolen møder vi hinanden med respekt for hinanden og det enkelte menneske. Hvis man er ortodokst troende, er alle andre vantroende – ikke ordentlige mennesker. Det er der altså nogle muslimer, der mener. Vi skal ikke ændre vores skole, fordi der pludselig står en flok fra Mellemøsten, der ønsker det.«

Hun forstår, at nogle arabiske fædre tvivler på skolens kvalitet, når børnene eksempelvis må sige ’du’ til lærerne, og undervisningen er lagt an på kreativitet frem for terperi. Der er ikke den samme disciplin, som forældrene husker fra deres egen skolegang, og som de genkender på de muslimske privatskoler.

»De muslimske privatskoler er populære, fordi de kører på en gammeldags benhård pædagogik fra lande med tyrannisk styre,« forklarer hun.

Hellere Dansk Folkeparti

Lise Egholm navigerer dagligt mellem mange kulturelle forskelle. Alligevel fik hun et mindre chok, da hun en dag havde besøg af en gruppe svenske lærere til en snak om multikultur i folkeskolen. De svenske lærere havde den holdning, at skandinaverne burde prøve at forstå kulturelle fænomener som æresdrab.

En bemærkning, der fik Lise Egholm op af stolen: »Æresdrab nej fandme fløjtene, der er ikke noget at forstå! Det skal fordømmes. Det er jo ren middelalder. At slå ihjel er forfærdeligt, at slå sin egen datter ihjel er perverst. Hvis man ikke må sige det i Sverige, så har I kraftedeme mig et problem.«

Så foretrækker hun et land, hvor Dansk Folkeparti kan komme til orde:

»Jeg tror, Dansk Folkeparti har hjulpet os i Danmark til, at vi tør tale om tingene. Man kan synes, at Dansk Folkepartis synspunkter er forfærdelige, men hellere det end at man arbejder i undergrunden,« siger hun.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Modersmålundervisningen er på vej tilbage i folkeskolen, efter regeringen har lanceret en ny stor forsøgsordning, der skal kortlægge fordele og ulemper.  I en situation, hvor omkring hver tiende elev i folkeskolen har en anden etnisk oprindelse end dansk, og hvor statistikker for en del af disse elevers vedkommende peger i en uheldig retning, er det vigtigt at få afdækket, skriver foreningen Brug Folkeskolen i et nyt indlæg

Den mangfoldige skole

Modersmålundervisningen er på vej tilbage i folkeskolen, efter regeringen har lanceret en ny stor forsøgsordning, der skal kortlægge fordele og ulemper. I en situation, hvor omkring hver tiende elev i folkeskolen har en anden etnisk oprindelse end dansk, og hvor statistikker for en del af disse elevers vedkommende peger i en uheldig retning, er det vigtigt at få afdækket, skriver foreningen Brug Folkeskolen i et nyt indlæg

Fakta

Når de hvide ressourcestærke forældre fravælger folkeskolen, bliver skolen et minikosmos, hvor mangfoldighed ikke er en kuriositet, men hverdag. Hvordan kan skolen gøre tosprogede elever til en ressource, og hvordan gør vi mangfoldighed til hverdag uden at udviske forskelle? Andet kapitel i Informations journal om folkeskolen sætter fokus på mangfoldighed.
Læs mere på journalen ‘En folkeskole for alle‘

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Jensen

Fedt: Det er altså vejen frem. Den sorte skole version 2.0...komplet med trusler om at blive skinneskidtskraber, hvis lektierne - LEKTIERNE FOR HELVEDE, dem nyere pædagogisk forskning kalder unødvendig - ikke bliver lavet.

Så - i multikulturalisternes værktøjsbox skal Lektor Blomme genoplives.

Kæft, trir og retning er det nye sort!

Helt ærligt: Hvis mine børn - eller jeg - skulle høre på den slags autoritært pis, havde jeg taget vejen til den nærmeste friskole...

Kan det undre, at der er så mange forældre på Nørrebro, som vælger folkeskolen fra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Og?

Børnene kommer fra tosprogede hjem - og fra uddannelsesfremmedehjem. Det er altså nok mere det sidste end det første som gør at forældrene ikke følger med - og støtter meget op - om børnenes skolegang. Suk. Hvorfor forklarer man danske forældres manglende deltagelse på f.eks. forældremøder med det er også fordi de ikke selv har gode erfaringer fra deres skolegang eller har en lav uddannelse. Hvorfor skal det så hedde sig, at fordi man taler tyrkisk f.eks. eller arabisk og barnet kommer fra et hjem hvor der bliver talt to sprog (eller flere), så er det derfor, at forældrene ikke dukker op.

I 1960erne og ki 1970erne kunne man observere præcist det samme mønster hos ganske almindelige danske familier - børn hvis forældre var lavtuddannede og uddannelsesfremmede kom ganske enkelt ikke til forældremøderne.

Og hvad tror hun, denne Lise Egholm, egentlig, at vi laver på sprogskolerne - hvor vi har børnenes forældre. Vi taler om at når danskerne bruger ord som kan, vil, gider mv. så er der tale om en ordre og ikke om at det er noget de kanb vælge at gøre eller ej.

Ift forældre fra forskellige lande har jeg dette her at sige: Igen og igen skal vi høre på at forældre fra Tyrkiet, Somalia, og samtlige arabiske lande er problemet. Det er de måske også - men hvor ville jeg ønske at denne skoleleder ville blive indtil hun er mindst 75 år gammel.

Så vil hun nemlig opleve polske, rumænske og litauiske forældre, som heller ikke kommer til forældremøderne, for deres skoletradition er den samme. Ja, endda også i den svenske og norske skoletradition kan der være elementer af at man afleverer eleven som 7-årig og henter eleven som 17-årig igen.

Mange amerikanere f.eks. som flytter hertil, eller franskmænd, eller tyskere har den samme indstilling ift. skolen. Nu står der jo så også 'andre lande', men vi, der kan læses indenad, ved jo godt hvilke lande hun taler om.

Og så ville denne skoleleder også endeligt få øjnene op for at også nogle rumæmere, polakker mv. synes det er i orden at slå børn - og at nogle rumænere, polakker mv. hader homoseksuelle.

Må jeg spørge hvorfor det er vigtigt at eleverne er nøgne i badet og andre kan se deres nøgenhed? Hjemme, også hos danske forældre i dag, oplærer vi eleverne/børnene til at det at gå i bad er noget privat, som gør enkeltvis. Det var måske noget for 100 eller 50 år siden, hvor de fleste mennesker ikke havde bad hjemme, men var tvunget til at gå i bad i en offentlig badestue eller badehal.

Ift. den der med at lave lektier hver dag og blive kriminel eller ende på bistand - tjah. Måske for 10 år siden eller 5 år. Men i dag ender selv folk med højere uddannelser på bistandshjælp....Lise Egholm tager fejl her, mener jeg! Hvordan skal forældre som aldrig selv har gået i skole eller måske kun har gået 6-8 i skole, ofte sporadisk, hjælpe deres børn i skolen?

Og hvad er det for noget DF-ævl? at i dette land er vi kristne? Hvornår har danskerne nogen sinde taget dette med kristendommen særligt alvorligt? [Og her taler jeg ikke om præsterne eller degnene, men den helt almindelige befolkning....]

Måske hun ville have godt at få et par ultrakonservative amerikanske jøder ind i et par klasser eller hvad med nogle franskmænd eller tyskere fra Bayern som også forventer at man siger efternavn og De til læreren. Selv i Berlin, hvor man også har et moderne skolesystem siger man De + hr. Meier til sin lærer eller fru Meier hvis det er en lærerinde)

Og selvfølgelig bør vi forstå kulturelle fænomener som æresdrab; forståelse er jo ikke et forsvar. En forståelse kan netop give indsigt i mekanismerne bag hvorfor disse drab sker :( Og så kan vi handle og gøre noget ved det . dvs. vi kan sørge for at de aldrig sker igen.

DF har aldeles ikke sørget for at der bliver talt om tingene, DF har de sidste 15 år spredt gift for alle udlændinge, især muslimer. Og gjort det vanskeligt for os som faktisk arbejder med udlændinge til daglig at komme igennem med dette budskab:

80% af alle udlændinge er i dag selvforsørgende, ikke flygtninge. 15% cirka er gift med danskere, kun 5% cirka er flygtninge. Cirka 30% af voksne udlændinge på sprogskolerne er - polakker. En meget stor del af de personer som går til dansk på sprogcentrene er rumænere og litauere. Cirka halvdelen af alle, måske endda 60-70% af kursister på sprogcentrene kommer fra Østeuropa. Imens diskuterer Lise Egholm DF og det danske samfund stadig arabere, tyrkere,. somalierne og muslimer generelt!

Ift. modersmål undervisning er hun mere end velkommen til at tage på besøg hos samtlige sprogcentre. Her bruger vi tysk, engelsk og fransk til at forklare dansk grammatik til vore kursister eller toil at forklare/oversætte ord de ikke forstår. Kursisterne oversætter gerne danske ord til f.eks. polsk eller kurdisk. Det er nemmere at forstå ideer, tanker, begreber og ord på sit eget sprog end på et andetsprog eller fremmedsprog.

Ift folkeskoleloven mener jeg Lise Egholm bryder den, ikke ved det hun gør, men ved det hun ikke gør. Et af formålene med folkeskolen er at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur samt at gøre dem bekendt med andre kulturers skikke og traditioner. Dette sker ikke! efter min mening.

Ift. det det med , at her (I Danmark, red) er vi kristne. Hvis de ikke bryder sig om det, så burde de jo ikke være kommet' lyder hubn jo præcist som DF og Pia Kjærsgaard! Uden at tage hensyn til at mange palæstinensere, mange tyrkere, en del syrere, stort set alle bosnierne, somalierne, samt iranere og irakere er - flygtninge, ikke indvandrere!

Jugoslaverne, pakistanerne og en del tyrkere er indvandret til Danmark for at skabe sig et bedre liv. Og hvad er takken for det? Hvad er takken for at tyrkerne kom i 1966-1974 og hjalp den danske industri? 15 års gift spredt af DF - og V+K.
[Tyskland havde et stort arrangememt i november 2011, hvor Deutschland sagt Danke var temaet, altså tak til tyrkerne, tak til indvandrerne...]

Man kan godt lærer eleverne, alle elever, hvorfor vi holder jul, påske og pinse i Danmark - uden at gå i kirke til jul. Man kan også godt lære eleverne hvorfor muslimerne holder Eid og jøderne Hanukka. På den måde lærer man hinandens traditioner og kultur at kende på den får man kendskab til disse traditioner. Og synes måske ikke det er så mærkeligt mere.

PS:
Mange somaliere og bosniere har altså ikke selv valgt at komme til Danmark. De er blevet hentet af forskellige grupper og kørt til Danmark.....som flygtninge. Og jeg mangler generelt at man i denne her debat skelner mellem familiesammenførte afrikanere fra eksempelvis Zimbabwe, thaillændere gift med danskere, polske og litauiske indvandrere samt syriske kurdere som er flygtninge.

Lise Egholm synes også at mangle denne skelnen eller i hvert fald være ude af stand til at foretage den.
Og nej, det er ikke hendes børn, det er forældrenes børn. Hun har elever, forældre har børn!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Jeg er lodret uenig med Lise Egholm. Hvordan kan humanitet nogensinde være malplaceret? Og hvordan kan lektor Blomme-stil være konstruktivt? Bevidsthed er vejen. Man kan nå 95% af verdens befolkning gennem bevidsthed, at få dem til at forstå tingene på en human måde. Lise vil have dele af den sorte skole tilbage, men jeg har oplevet begge typer skoler/lærere, og jeg ved sgu' godt, hvad der giver de bedste resultater og livskvalitet!

Men det er nok fremtiden i Danmark. Vi degenererer. Om nogle år, skal du se, så er den sorte skole nok vendt tilbage. Sammen med spanskrøret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simon Olmo Larsen

Peter Nielsen

Præcis, det er igennem vores relationer, revoulitionen skal komme. Menneskeheden er som en stor maskine, hvor relationerne, bestemmer hvor godt maskinen kører.

Lige nu kører den af helvede til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

"Når man bor i Danmark, skal man vide, hvorfor vi holder jul"

Hvorfor skal eleverne så påduttes en helt afvigende, kristen opfattelse af det?

Størstedelen af danskerne, deres medlemskab af folkekirken til trods, er fuldstændig kirkefremmede - og julen er en hedensk solhvervsfest, som er blevet fejret på dette tidspunkt, også før katolske, tyske missionærer indfandt sig og forkyndte det kristne budskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Rasmussen

Jeg tager lidt anstød af det gyselige udtryk "uddannelsesfremmede hjem" som en fælles kam. Det er altså ikke alle udlændinge, som kommer fra uddanelsesfremmede kulturer - tværtimod!

Det er dansk etnocentrisme, når den er værst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

"Det er dansk etnocentrisme, når den er værst."

Korrekt!

Min mangeårige erfaring med og i andre kulturer, siger mig, at det danske folk er det, i særklasse, mest etnocentriske folk i verden. Faktum. Vi er SÅ fucking snæversynede!

Just sharing my experience...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Johannes, hvis du virkelig læser artiklen igennem, ser du en kvinde (Lise), som både taler for en hård linie og diskriminerer udlændinge. Af artiklen at dømme, er Lise klart fortaler for, exemplificerer og udøver lektor Blomme-adfærd. Hendes udtalelser harmonerer mere med DFs samme, end noget andet.

Vi kan undervise, grundlæggende, på to måder: humant eller inhumant. Lise ønsker en undervisningsstil af mere inhuman karakter. Hård. Udover, at denne ikke er menneskelig ansvarlig, giver den simpelthen bare heller ikke de bedste faglige resultater. Det siger min erfaring mig.

Jeg synes snart, det danske folk bør kigge sig selv lidt nærmere i sømmene...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin gerup

Det er lige mig. Egholm rammer nogle ting ind, som er et paradox. Vi bruger ord til at forklare nødvendighed. Men nødvendighed er uforklarlig. Som musiklærer farer jeg op og gør mig tydelig, jeg går ind og bliver krumbøjet med musikken, løfter mig op og danser. Jeg viser mig frem. Gør noget. Spiller. Synger. Men skal jeg beskrive mig selv, så blir det sådan nogle lange tvetydige akademiske sætningskonstruktioner som hverken lugter eller smager. Egholm sanser. Det er fandme en mangelvare i skolen idag. Dejlig hun er der. Hun gi'r farve i kinderne. Håber hun holder til al den kvælende tunge røg der kommer ud af folk. Der er nok at kritisere. Med ord. Men tag hende på handlingen. Hun gør sgu noget ved det. Bukserne ned og tag hatten af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

Lise Egholm har befriende fat i den lange ende, skønt der er mange der som her råber islamofob og Lektor Blomme efter hende.
Nogle her på bloggen påpeger at også forældre til elever fra f.eks. Rumænien vil være fraværende til danske skolemøder. Ja, sikkert - men hvor stor en rolle spiller det når der er ganske få elever fra Rumænien. Mine børn går på skole med knapt 25 % 2-sprogede og der er erfaringen at forældre fra Tyrkiet og arabiske lande ikke deltager i forældreråd, klassemøder etc. Det gør forældre med øsreuropæisk baggund. Ja, der er også danske forældre der ikke deltager, men på den lange bane er mønsteret tydeligt. Det er det Lise Egholm peger på, levet liv og fakta. Hun har viet sit liv til at hjælpe 2-sprogede børn igennem de mange barrierer der forhindrer så mange af dem i at få adgang til det danske samfund og det synes jeg hun gør godt. Hun er ikke perfekt nej, men det bedste bud på en reel leder i det farvand. Mange af skribenterne her på bloggen har et utroligt kulturelt selvhad "Hvad er takken for at tyrkerne kom i 1966-1974 og hjalp den danske industri? 15 års gift spredt af DF - og V+K." Ja, de har boet her, tjent penge til dem selv og deres familier, haft deres børn i skole, benyttet sig af det velfærdssamfund de også har betalt skat til. Hvorfor er det primært enormt synd for dem? Jeg deler leden ved de 15 år med DF (var det ikke kun 10?) men trættes af det kulturelle selvhad hvor vi pisker os selv utrætteligt og de andre altid er ofre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller

Hun siger tingene som de er! Dem som ikke forstår lektien må føle. Sådan er verden, og det vil altid være sådan. Lærerne vil meget snart føle virkeligheden på deres småforkælede kroppe. Så hvorfor ikke opdrage børnene til det danske samfund? Er det et liv på bistand, der er målet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Nicolaisen

Måske passer hendes lidt paternalistiske tilgang præcist til målgruppen af indvandrerdrenge?

Men det danske samfund? Hvad er det lige vi forbinder med det danske - Jeg troede også at det havde noget med medbestemmelse og demokrati at gøre - demokrati forstået på den brede måde - noget med at tale sig til rette og tilgodese minoriteter - i modsætning til flertallets tyranni. Men det er det ikke mere.
Penge er alt og mennesket er intet. Mennesket er midlet og ikke målet. Målet er penge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Julius Gotthardt Møller

Jeg synes at hun virker en lille smule dobbeltmoralsk. På den ene side siger hun "at alle børn – også de danske, skal opdrages til en multikulturel multietnisk virkelighed", men op den anden lader hun være med at give dem der holder Eid fri på deres helligdag. Hun tvinger alle i kirke, men ikke i moske. Er det fordi at hun mener at den danske tro og tradition er vigtigere end dem fra resten af verden?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Svendsen

Fedt at der sidder en flok danske debattører og klager over at dette er "den sorte skole" og "lektor blomme stil", mens en del af indvandrerforældrene ikke synes det er autoritært nok og sender børnene på koranskole.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Lise Lotte,

Jeg er i princippet enig med dig. Men hvad nu hvis det viser sig at en model producerer langt flere "sociale tabere" (for at bruge et generaliserende udtryk), som viderefører deres negtive sociale arv, medens den anden resulterer i det modsatte? Skulle vi så fortsat støtte denne mangfoldighed og bare betale prisen, både økonomisk og menneskeligt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Peter Jensen

Uh, jeg bliver dig svar skyldig.
Men mon ikke enhver skole/skolelærer er vel interessert i at frembringe de bedst mulige resultater, og hvis de kan se i sammenligning med andre, at deres elever går det skidt - så vil de skifte strategi, for søgningen til skolen vil blive mindre? Der er vel også noget kommunalt holden-øje-med på skoleområdet?
Det tror jeg i høj grad handler om at have tillid. Ikke blind og overgiven tillid, men tillid til at lærere og skoleleder vil gøre det bedst mulige. De har j trods alt gået til uddannelsen i mange år.

Jeg har hørt forældre tale om, at børn er forskellige. Derfor skulle der velnok også være forskellige former for undervisning og skoler at vælge imellem.. mener jeg nok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Andersen

Til alle:
Hør Lise Egholm argumentere for sine meninger hos Krause her:
http://www.dr.dk/P1/Krause/Udsendelser/2012/11/06124112.htm

Jeg hørte netop podcasten af udsendelsen i går, og så er det da lidt sjovt, at jeg ser denne artikel i dag. :-)

Jeg er ikke nødvendigvis enig med hende i alt, men det fantastiske ved hende er, at hun netop IKKE er dobbeltmoralsk. Ja, godt nok må de bade med underbukser på efter gymnastik, men de skal fandeme også alle til julegudstjeneste!
Det er ikke principløshed og dobbeltmoral, det er tværtimod pragmatik i sin reneste form - og vigtigst af alt: det er sgu integration, der batter!!

Døm hende ikke, før I har hørt udsendelsen!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Lise Lotte,

Min erfaring siger mig, at det er meget sjældent at mennesker af sig selv indser, at hvad andre gør er kvalitativt bedre, end det de selv præsterer. Det gælder formodentlig også skoleledere. Mennesker er eksperter i at se, lige præcis det de vil, og ignorere fakta.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Jeg er enig i meget hvad denne skoleleder siger og gør.

I sidste instans vil hun børnene det bedste.

Jeg er absolut ikke tilhænger af særhensyn ud fra religiøse dogmer, uanset hvilken religion de udspringer fra. Faktisk ser jeg gerne folkeskolen som et totalt religionsneutralt område.

Jeg synes det er ok at børnene oplever, at i Danmark er det en tradition med at holde jul. Men i folkeskole-regi det bør være religionsfrit og ikke fylde hele december.

At dyrke Islam, kristendommen, hinduismen, jødedommen eller hvilken som helst anden religion, giver i sig selv hverken uddannelse eller brød på bordet. Og det er og bliver skolens opgave at forberede elever til videre uddannelse og senere evnen til at kunne indgå på arbejdsmarkedet, til alles bedste (brød på bordet).

Religion ud af folkeskolen . Det eneste folkeskolen bør formidle er faglig viden om religioners grundlæggende indhold, samt en oplysning om at trosretninger respekteres som qua grundlovens ord om religionsfrihed, men at man ikke tager særhensyn til religiøse retninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Nu er der frit skolevalg i København, så kan man jo sende dem derhen hvor man vil, hvis der ellers er plads. Mange af dem der skriver på denne tråd er store støtter af private skoler, for på dem ved man hvad man får. Det gør man vel også på Rådmandsgade.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Peter Jensen

Hvis jeg ikke havde tillid til at andre mennesker udfører deres job bedst muligt, ville jeg ikke turde stige på et tog om en time.
Jeg ville ikke have studeret, for lærerne var indimellem ikkke gode lærere. Jeg ville ikke have læst bøger, for forfattere vrøvler, jeg ville ikke spise mad, jeg ikke selv havde fremdreven, for fødevareindustriansatte kan begå fejl.

Tilværelsen bliver meget vanskelig og trist, hvis ikke man har tillid til andre. Og hva' faen - dø skal vi jo allesammen alligevel. DET har jeg fuld tillid til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian  Johansen

Nogle forældre læser 20 minutter med deres børn hver dag, mens andre børn helt er overladt til sig selv. Eller hvad med 100% dansk talende børn mod børn hvis sprogkundskaber deles over flere sprog.

Nogle børn bliver bekræftet i troen på deres evner, mens andre mister deres.

De stærkere bliver stærkere og de svage svagere.
De stærke keder sig fordi udfordringen mangler og de svage bliver opgivende.

Hvis man dårligt kan læse efter 9 klasse, så må mange dansk timer været brugt på en indrer dialog a la:

Det kan jeg ikke finde ud af!
Det kan jeg ikke finde ud af!
Det kan jeg ikke finde ud af!

Nogle børn slukker den indre båndsløjfe og laver noget andet. Det andet er måske ikke så fagligt relevant set med andres øjne.

Men heller det end fuldstændigt at miste troen på sig selv.

Når vi behandler alle lige, så bliver alle ikke behandlet lige godt!

Uro i klassen er et symptom.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Rasmussen

@ Johannes Aagaard

Mit indlæg handlede kun om en enkelt formulering.

Jeg er lige så chokeret som alle andre, over at så få kommer ud af skolen med en ordentlig uddannelse. Det danske skolevæsen er gået jævnt ned ad bakke siden 70'erne. Jeg krydser fingre for at den nye fokus på skolen vil gavne, men jeg tvivler, medmindre man finder en måde til at inspirere og begejstre mange flere lærere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Pedersen

Personligt er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er rigtigt at der skal stilles krav til både elever og forældre - og til alle andre - fordi det er den eneste mulighed for at samfundet kan udvikle sig i den rigtige retning.

Jeg er stor tilhænger af, at børne skal forstå at det er en vigtig del af indlæringen, at man kan lave hjemmeopgaver - og at man kan have pliger, man skal opfylde.

Succes bliver dog aldrig skabt af at man gør en eller to ting rigtigt.
Den eneste målbare evaluering, der tæller for, om hvor mange der bliver i stand til at få lidt uddannelse, mere end "den grundlæggende kædestrammer-prøve", er jo naturligvis afgangskaraktererne, i 9. klasse - bla. fordi de tal jo netop er afgørende for,
om barnet kan komme i gymnasiet eller andet - eller ej.

Sammenligner man - som Egholm, her selv gør- Rådmandgade skole (RM) med Blågårdsskole (BG), ses det, et karaktergennemsnit hhv. social reference-tal:
2011: RM: 3,7 (soc.ref.: -1,1) BG: 3,5 (soc.ref: -1,1)
2012: RM: 4,5 (soc.ref.: -0.4) BG: 4.9 (soc.ref: -0,2)

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-51359860:her-er-skolernes-karakte...

http://www.venstre.dk/fileadmin/user_upload/Filer/Bilag_2_Rangorden_kara...

Men med andre ord er begge skoler gået frem fra et yderst lavt gennemsnit sidste år, men Blågårds skole viser en væsentligt større fremgang, end Rådmandsgade, - og udviser et væsentligt bedre score målt på social reference.

En del af det, hun siger er noget vås, og hvis nogen sender deres unger på muslimsk privatskole, så betaler forældrene trods alt langt det meste af udgiften for det - så de terper altså ikke koranen "for vores penge"

Hvis man kikker i de ranglister, jeg linkede til ses det, at en lang række muslimske privatskoler der rent faktisk opnår langt bedre karakterer, end det, Lise Egholms disciple kan præstere.

Vender man tros-spørgsmålet lidt "på hovedet", ses det, at den absolut højest scorende skole gennem de fleste mange år, er Gideon Skolen i Vallensbæk, der er underviser med direkte udgangspunkt i Biblen - og i øvrigt er den klart foretrukne skole for vestegnens afrikanere.

Da gennemsnittet her var 9,3 i 2011 - og 9,0 i 2012, holder Egholms tese slet ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ralf Jalen

Jeg har nu svært ved at se hvorfor der skulle være problemer med rumænere, polakker og litauere og deres børneopdragelse.

Disse forældre er jo alt andet lige vokset op under kommunismen, hvor alle ydede efter evne og nød efter behov og ikke som os danskere i det fremmedgørende, kapitalistiske vesten.

At polakker og litauere endda ofte hænges ud for tyveri og røveri i medierne, kan jeg heller ikke få til at hænge sammen, for disse mennesker har vel lært af deres forældre at man ikke stjæler fra fællesskabet! Sådan noget lærte man jo allerede som ungpionær i 80'erne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Nu reflektere sådan en måling jo et meget langt tidsperspektiv - i realiteten 10-12 år - damen her har vel ikke været leder i så mange år. Så spørgsmålet er hvor hun startede og hvad der er sket siden hun lagde kursen om. De elever der startede år tidliger vil vedblive at trække gennemsnitte ned.

Pointen er her, som jeg ser den,. at man skal stille krav! Det fører ikke til noget at lege Leif-lalleglad og acceptere siturationr som reelt fører til tiltagegde tilbagegang for dem der er svagest, og der er ikke tvivl om at indvandrerbørn med dårligt uddannede forældre og stærke religiøse bindinger (af mangel på andet som kan opbygge selvtillid og identitet) er en ekstremt truet gruppe. Man hjælper nu engang ikke denne gruppe af børn ved at give efter og ikke stille krav hvad angår deres integration og uddannelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Der har bestemt været al for meget 'hensynsbetændelse' og halalhippiri' - at flytte fra en kultur til en anden indebærer mange vanskeligheder. Men det første man skal opdrage de yndgre generationer til er repekt for den kultur de lever i og derefter handler det om at de slev finder veje til at integrere den kultur de kommer fra på en frugtbar måde. Det er ikke enket - men det fungere ikke hvis omgivelserne i misforstået 'godhed' sælger ud - hvorefter de selv stemmer med fødderne og flytter derers børn i privatskole.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Bjørnetjenester kan man hurtigt gøre børnene !.

Hvis forældrene ikke deltager/ikke stiller krav derhjemme, så må andre jo tage over.

Der er kun én ting der gælder; Og det er efter bedste evne at kunne kunne fungere og klare sig i det danske samfund.

Der skal være plads til forskellighed ja; Men der skal ikke tages særhensyn frem for at stille relevante krav . Det gavner ikke børnene.

Uanset om de har det ene eller det andet med i bagagen og uanset hvilke farver deres kinder har.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Hovedparten af folkeskolereformdiskursen hviler på antagelsen om at den danske folkeskole er god, men ikke god nok.

Men hvad er det så, den ikke er god nok til? Hovedsageligt er det PISA-undersøgelser, som skulle have dokumenteret at de danske folkeskoler på identificerede fagområder skulle halte bagefter internationalt, men PISA's rangordensystem er altså en videnskabeligt set temmeligt kontroversiel gesjæft. P1 lavede i 2011 nogle indslag om kritikken fra danske eksperter, bl.a. Krejner og Allerup:
http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2011/04/13105709.htm
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/04/13/162249_1_1_1_1_1_1.htm

PISA's værdi som prædiktor for bl.a. gennemførsel af ungdomsuddannelser er også kontroversiel, senest har opgørelser over PISA's 'funktionelle analfabeter's evne til at entre en ungdomsuddannelse i Danmark vist noget lidt andet end forudset, og der er muligvis flere sjove 'overraskelser' i posen når kommende opgørelser ser dagens lys. I det hele taget er der nok en vis portion sund fornuft i at tage PISA med fyrre kilo videnskabsteoretisk vejsalt.

Ikke desto mindre har målemanien de seneste godt ti år domineret den danske uddannelsesdiskurs og forstærket den positivistiske dimension - hvilket truer med at mekanisere uddannelsessynet i Danmark. Disciplinerende variabler som elevplanerne, målstyringen, de mange tests og den stærke fokus på kvantificering af didaktikken udgrænser oplevelsespædagogikken, de latente og kreative processer samt hele den sociale dannelsesdimension - sidstnævnte primært fordi klassen og den lokalt forankrede skole som nødvendige fællesskaber med stærke ressourcer har været under svær erosion. Undervejs i processen er praksisverdenens aktører blevet politisk ekskommunikeret og reduceret til simple leverandører af den til enhver tid politisk-populistisk fordrede vare, mens der på ressourcesiden er blevet leanet og drænet, således at et stigende omfang af vanskeligt stillede børn for færre midler har skullet hjælpes til læring og dannelse.

Det giver sig selv at folkeskolen, forstået som praksisverdenen, under sådanne konditioner få vanskeligt ved at løse en del af sine opgaver, så måske var det en idé med en gevaldig strejke blandt folkeskolens ansatte. En strejke, som tog afsæt i historien om en folkeskole som ikke længere er med på råd når der skal ske forandringer. En folkeskole, som er blevet spændt på en PISA-vogn, der ikke rigtigt kan dokumentere pålidelig drift. Noget sådant er vel noget nær den eneste næring for et spinkelt håb om at en politisk-strukturel debat om folkeskolen kunne folde sig ud i den danske offentlighed.

anbefalede denne kommentar

Sider