Læsetid: 2 min.

Skoleledere mangler fokus på faglighed

Danske skoleledere har markant mindre fokus på, hvordan lærerne præsterer, og eleverne klarer sig end deres udenlandske kolleger, viser ny rapport. Og det går ud over elevernes faglige udvikling, vurderer forskerne bag
Danske elevers præstationer afhænger i meget høj grad af læreren, og det kan være svært for skolelederen at gå ind i, fordi det kræver, at man har en kultur på arbejdspladsen, hvor man er fælles om undervisningen – og det er der ikke på de danske skoler, mener flere eksperter. Her er det elever i 9. klasse på Blågård Skole på Nørrebro.

Danske elevers præstationer afhænger i meget høj grad af læreren, og det kan være svært for skolelederen at gå ind i, fordi det kræver, at man har en kultur på arbejdspladsen, hvor man er fælles om undervisningen – og det er der ikke på de danske skoler, mener flere eksperter. Her er det elever i 9. klasse på Blågård Skole på Nørrebro.

12. december 2012

Kun 6-11 procent af de danske skoleledere bruger megen tid på, om skolens faglige mål også føres ud i praksis i klasseværelset. Det viser en ny international undersøgelse, PIRLS 2011, der måler elevers læsekompetencer verden over.

Blandt de internationale skoleledere bruger 48-55 procent megen tid på at følge lærernes implementering af mål og elevernes faglige fremgang.

De danske skoleledere bruger mest tid på at opretholde en god atmosfære på skolen. Men i de fire lande, der klarer sig bedre end os, formår skoleledelsen at have fokus på begge dele, siger seniorforsker Jan Mejding, Aarhus Universitet, der har været med til at lave den danske del af rapporten.

Problemet er, at relativt mange skoleledere i Danmark er læreruddannede, og de er tilbøjelige til at overlade ansvaret for det faglige til fagpersonerne, nemlig lærerne, mener Jan Mejding.»Skolelederne tænker mere som lærere end som leder af en pædagogisk enhed. Men det er faktisk også ledelsens ansvar at holde et fælles fagligt fokus på, hvad det er, man skal,« siger Jan Mejding.

Også i undersøgelsen af elevernes præstationer i matematik og natur-teknik viser det sig, at 70-80 procent af lærerne aldrig har deltaget i efteruddannelse, ligesom meget få af dem samarbejder med kollegerne. Begge dele en skoleleders ansvar, mener professor Peter Allerup, der også står bag den danske del af undersøgelsen.

»Det, der karakteriserer de gode skoler, er, at skolelederne går op i de faglige resultater, og det overrasker mig, at skolelederne ikke går mere op i det,« siger Peter Allerup.

Autonome danske lærere

Han mener, at elevernes præstationer i meget høj grad hænger på læreren, og det kan være svært for skolelederen at gå ind i, fordi det kræver, at man har en kultur på arbejdspladsen, hvor man er fælles om undervisningen – og den er der ikke på de danske skoler, mener Allerup.

»Det skyldes, at der er i Danmark er en stærk tradition for autonome lærere med metodefrihed,« siger Søren Winter, professor på SFI–Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og har forsket i skoleledelse. Han undrer sig over, at de danske skoleledere ikke beskæftiger sig mere med elevernes faglige fremgang, og hvordan lærerne når deres mål. Søren Winters undersøgelser viser dog også, at kun godt halvdelen af de danske skoleledere f.eks. holder øje med elevernes og skolens faglige udvikling, som de afspejler sig i elevernes karakterer.

Formand for skolelederne Anders Balle er overrasket over, at de danske skoleledere ikke går mere op i det faglige, da der de seneste år har været en bevægelse hen imod større interesse for elevernes og lærernes resultater

»Selvfølgelig vil skoleledere i lande med meget fokus på offentlige skoleresultater interessere sig mere for det her, hvor Danmark har en mere intern evalueringskultur. Men skoleledere bruger i dag mere tid på at få lærerne til f.eks. at bruge læsetest,« siger Anders Balle.

Han erkender, at der i den danske folkeskole har hersket en kultur, hvor lederne ikke blandede sig i lærernes undervisning. Han mener dog ikke, det er tilfældet længere:

»Men det kunne se ud, som om der er brug for mere udvikling på det her område. Næste skridt må være at gå endnu tættere på lærernes undervisning for at skærpe fokus på de faglige resultater – uden at det skal handle om kontrol.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja så har vi da en undersøgelse som dokumenterer at Danske skoleledere er bedre til at prioritere end deres internationale kolleger eller er mere ærlige. Man kan jo ikke bruge "megen tid" på alting. - Læs tallene i fakta boksen. De Danske skoleledere svarer som de eneste på en måde så det er til at tolke i. Hatten af for det. Det viser jo at der er ledelse.

Men prioriteringen virker ved siden af. Er det sådan at der er en dårlig atmosfære på skolerne?

Eller kunne man have en hypotese om at der er tale om en arbejdskultur hvor det at alle skal høres, og hvor der skal være enighed om alle beslutninger?

Er der tale om konfliktskyhed? - og hvad er man bange for? Og man kan spørge hvad er det for et system vores skoler er lagt under så denne konfliktskyhed har gode betingelser?

Og et system der opererer på en sådan facon, vil det - automatisk - prioritere at gøre eleverne til "gode demokratiske borgere", frem for at være gode til matematik som målt i en Pisa test?

Er det beviste strategiske valg fra ledelsen at fokusere på atmosfæren, og ud fra fokus på hvilke konsekvenser?

Hvorfor lære af hinanden, hvis man kan opfinde 50.000 dybe tallerkner.

Det er nu så hyggeligt at sidde og pusle med sine egne små løsninger.

Ikke at man gør dem tilgængelige for sine kolleger, næh nej.
Det handler naturligvis om at lærerne har det godt.

"Søren Winter, professor på SFI–Det Nationale Forskningscenter for Velfærd...undrer sig over, at de danske skoleledere ikke beskæftiger sig mere med elevernes faglige fremgang, og hvordan lærerne når deres mål." Andre end den vise professor ville måske mene, at skoleledernes fokus burde være hvorvidt snarere end hvordan, lærerne når deres mål.

Nu er der iøvrigt kun én ting, der gør gode demokratiske borgere, og det er et højt oplysningsniveau, samt vilje og flid til at holde det ved lige.

Som jeg oplever det, lægger Antorini op til en gennemgribende forandring af kulturen i folkeskolen.
Idealismen og den visionære tænkning fra lilleskoler og visse privatskoler er forbilledet.
Disse skoler, med hver deres særpræg, har traditionelt været meget velformulerede omkring deres identitet som skoler, - deres mål, deres værdier og pædagogik. - Og de har derfor tiltrukket de lærerkræfter, som både er bevidste og enthousiastiske, og som brænder for de pågældende skolers ideer.
Hvad brænder lærerne i folkeskolen for?
Er spredningen i lærerstabenes holdninger for stor, til at I kan finde trit i en fælles vision - en fælles idealisme?
Afspejler det sig uheldigt i folkeskolernes lærerstabe, at læreruddannelsen i et vist omfang i mange år har figureret som nødløsning for alt for mange uddannelsesøgende ?
Hvem er folkeskolens lærere? Hvorfor er I blevet lærere, og hvad vil I med det?
Jeg ønsker på ingen måde at nedvurdere nogen. Men det er væsentligt hvad vores børns lærere brænder for. Hvilke værdisæt og ambitioner lærerne står med som bagage, når de underviser vores børn.
Når jeg tænker på min egen skolegang i folkeskolen i 70'erne, er de lærere, jeg husker for det gode, allesammen lærere, der brændte for deres fag, - som var forelskede i deres materiale og satte barren højt. De gav mig følelsen af, at der gemte sig vidunderlige hemmeligheder bag det umiddelbare, som det var værd at nå indblik i. Det gav respekt. -
Men det var også lærere, som gav respekt den anden vej. - Lærere med en høj grad af indlevelse i elevernes blik, forståelse og tankegang. Lærere, som ikke dømte eller fordømte nogen eller noget, men som med en intuitiv lydhørhed kunne og ville sætte sig ind i den enkelte elevs synsvinkel. Intet er så demotiverende som besserwissen.

John Robert Parkins

No pain no gain

Smerte er den pris, vi betaler for fornøjelse. Alle livets glæder varige - gode relationer, succesfulde karrierer, udøvelse af mening - kræve en stor indsats at opnå.

Den største frygt folk har, og den ene Mest vigtigt at overvinde, er frygten for at leve op til virkeligheden. Folk ville hellere leve en illusion end virkelighed at vågne op.

Mon ikke det er udtryk for en ganske kompleks blanding af faktorer, at danske skoleledere bruger så lidt tid på det faglige? Man kunne nævne i flæng:

- den danske "du skal ikke tro du ved bedre" kultur
- et i alle andre sammenhænge velkendt ledelses problem når kolleger skal lede hinanden
- en demokratisk decentraliserings kultur
- en generel mangel på disciplin i klasserne, som tvinger lederne til at bruge mere tid på at opretholde harmoni end det burde være nødvendigt
- en manglende forståelse af, hvad ledelse indebærer

At afvise undersøgelsens resultater er da i hvert tilfælde at gøre alle involverede parter en bjørnetjeneste fordi man indirekte siger: "Vi er så gode man overhovedet kan blive, og forbedringer er slet ikke nødvendige"

Claus Hellmann Hansen

Det er meget vanskeligt at forestille sig, at Morten Olsen ikke interesserer sig for, hvordan de enkelte spillere på landsholdet spiller fodbold. Lige så vanskeligt er det at forestille sig, at en supervisor hos McDonald’s ikke interesserer sig for, hvordan den enkelte medarbejder udfører sit job.

Men i den danske folkeskole er det jf. PIRLS 2011 åbenbart undtagelsen, at lederne viser interesse for, hvordan deres lærere udfører deres gerning. En meget usædvanlig tilgang til lederjobbet.

Hvor er det skolelederne bruger tiden? Opretholde en god atmosfære på skolen viser 67 pct. (DK) og 68 pct. (Internationalt). A’ha, hyggetanter.

God ledelse handler om at skabe mission, visioner og engagement samt at sikre at de mange tiltag, der gøres, understøtter disse overordnede begreber. Det kræver ledelsesmæssig nærvær, observation, tilbagemeldinger og støtte; men hvis kun seks pct. af de danske skoleledere dyrker disse aktiviteter, så er der noget, som er helt galt.

Alt i alt svarer det til, at Morten Olsen tager til møde i landstrænernes forening, medens landsholdet spiller landskamp, og den enkelte spiller selv bestemmer, hvordan han synes han skal spille.

Den folkeskolereform, som diskuteres i netop disse dage, skal, når der opnås enighed om den endelige model, implementeres på den enkelte skole. Forandringer kræver i den grad ledelse, så her må det antages, at skolelederen kommer til at indtage en væsentlig rolle. Hvordan skal det komme til at gå godt, hvis lederen gemmer sig, eller ikke vil blive accepteret som en, der involverer sig i den pædagogiske proces?

Hvis rollen som hyggetante bliver fastholdt, så vil de væsentlige organisatoriske ændringer, som skolen står overfor, ikke kunne gennemføres.Eller vi kan jo håbe, at PIRLS 2011’s resultater ikke er et billede af virkeligheden.

Mange skoleledere efterlyser mulighed for mere ledelse. Men skolelederne kan fx. ikke at skille sig af med lærere, som ikke fungerer.
Jeg ved ikke hva man stiller op med skoleledere, der ikke fungerer,

Sean Littlewood

Dette mål er måske ikke så svært at opnå. Man kunne gøre ligesom i England og USA, og anvende veluddannede "department heads" eller afdelingsledere inden for hvert fagområde. Deres job er at evaluere lærernes undervisning (fx. mål, handlingsplaner og effekt) og tilbyde vejledning, hvis påkrævet.
Det medfører sikkert øgede udgifter og bureaukratisering, men alt har sine omkostninger.

Niels Ludvigsen

Som Søren Kramer også er inde på, tvivler jeg meget på om de besvarelser siger noget om den reelle virkelighed ude på skolerne. Det virker mere som endnu en undersøgelse der alene bygger på spørgeskemaer og derved er ret så subjektivt, da besvarerne selv skal tolke de forskellige spørgsmål.

Kan andre landes ledere virkelig bruge meget tid på det hele?
Er vi mere ærlige i Danmark eller har andre lande fundet ud af hvordan mennesker kan være flere steder på samme tid og derved varetage flere opgaver samtidige?

Siger disse tal i virkeligheden ikke mere om hvad lederne selv betragter som meget tid og hvornår de er tilfredse med kvaliteten af deres arbejde.

Godt vi har danske ledere i danske folkeskoler.

Skolelederne mangler, som så mange andre kommunale institutionsledere, opbakning fra deres forvaltninger, udvalg og byråd.
Opbakning i form af resurser.
Masser af skoleledere sidder om aftenen og laver regnskaber og kontrollerer bilag.
De kommunale besparelser har i alt for mange år handlet om at dræne resurser ud af de perifere områder (Læs: de steder der ikke ligger i centralforvaltningen, og som kommunaldirektøren ikke skal passere til og fra frokost og kaffepause.).
Ikke to tanker er der ofret på, om denne eller hin besparelse kunne finde pædagogisk begrundelse.
Og Folkeskolen er træt. Socialkontoret er træt. Jobcenteret er træt. Hjemmeplejen er træt. Handicapstøtten er træt. Fysioterapien er træt. Sygehuset er træt.
De er slidt op af at de sidste 25 års udvikling på deres områder og institutioner har handlet om at finde på noget næsten forsvarligt at gøre, når nogen tager penge ud af budgettet.
Margrethe Vestager's børn modtager ministerpension. Uha da da det skal vi ikke røre ved.

Den manglende støtte til institutionslederne kommer i det daglige til udtryk i form af manglende respekt for lederne. Ikke som mennekser måske - måske - men som repræsentanter for deres egen ledelse, forvaltningerne og politikerne, som ret beset vil sk... dem en hatfuld.
Troværdighed er magtens yderste led, og når den mangler får elever, forældre og lærere for let spil.
Det handler ikke om at fagforeningerne er urimelige. Det handler om manglende opbakning til insitutionslederne.

Var det ikke tankevækkende, at der på den ene halvdel af en avisside her forleden blev skrevet om, at skoleledere mangler fokus på faglighed, mens den anden halvdel af siden fortalte om, at børnene i 4. klasse er blevet bedre til at læse og regne (matematik)?
Kan det mon være, at lærernes autonomi, lærernes egen organisering af samarbejde (teamwork mm) og deres øvrige forankring i skoledebatten gør, at de faktisk selv (uden faglig ledelse) kan håndtere elevernes faglighed?

Hvem har man spurgt her? Skoleinspektørerne? Eller de pædagogiske ledere eller afdelingslederne? Og har man (kun) spurgt lederne for skoler som har 1.klasse til 6.klasse? (som man jo altid gør i de her undersøgelser, ser det ud til).

Og hvilke mål mener er gældende for 'skolens mål'? Er det udviklingen af de bindende læseplaner vi taler om? Eller er det interessen for om lærerne når de mål, de har sat sig? eller hyr? Alle kan i dag slå op i læseplanerne og se, at der i 6.klasse i dansk f.eks., tror jeg det er, skal være et forløb om f.eks. Grundtvig eller salmer og i 8.klasse i samfundsfag skal der være et forløb om livsformer og om social mobilitet. Alle lærerne skal have lave årsplaner for en 8.klasse i f.eks. samfundsfag. Hvordan havde man forestillet at lederne i folkeskolerne skulle se om lærerne havde nået disse mål? Ved tests - selvfølgelig. Mere arbejde til lærerne, mere arbejde til skoleinspektøren eller til afdelingslederen. Som så skal have en sekretær foruden skolesekretæren. Altså endnu mere byrokrati...

Og vel er der metodefrihed i Danmark, der har aldrig været målfrihed. Altid har der været vejledende, og nu, bindende læseplaner, hvor man skal arbejde med bestemte emner i f.eks. 4.klasse i matematik. Hvordan man gør det, må lærerne selv om, altså hvordan man når målene, har lærerne autonomi til selv at afgøre. Vil man lave gruppearbejde, vil man have eleverne til at arbejde selvstændigt eller bruger man cooperative learning til at nå sine mål...

Og hvordan vil Anders Balle dog have at lederne skal gå tættere på lærernes undervisning end de gøre i dag. Lederne overværer allerede i dag undervisningen...og kommer måske med gode råd....

I gamle dag havde man fagkonsulenter som tog rundt til alle skoler....og gav gode råd mv. ABF-regeringen synes nu at ville indføre dette igen...

Ift. efteruddannelse er det aldeles ikke skoleinspektørens ansvar - det er kommunens. Og der er i dag i de fleste kommuner ikke råd til at give lærerne efteruddannelse.....der er lukket for det varme vand her...

Jan Mejding og Peter Allerup er typiske forskere ved et universitet: de aner intet om hvad der ker ude på skolerne. F.eks. har man i min kommune en vision om at kommunen skal have fokus på design og på driftighed hermed. Og det er meldt ud til skolerne, at der skal tænkes design mv. ind i al undervisning. Og det bliver der. Det kan de/I jo se på de årsplaner for undervisning som bliver lavet for 6. og 8.klasserne. (og alle andre klasser).

Og jeg kender altså ingen skoleleder i Danmark som ikke udmærket godt ved, hvordan det går med den enkeltes klasse eller den enkelte elevs faglige niveau.
Og dertil er at sige at hvis man kigger på andre landes skolestruktur, så har de mange og små skoler med 400-600 elever (eller måske 200-400 elever) hvor eleverne/børnene går fra 1.-6.klasse. Og her er det nemmere for inspektøren og viceinspektøren at følge med i den enkelte elevs faglige niveau...

Og så skal man også huske på at i Danmark har vi en tradition for, udviklet igennem mange år, at det er personerne i marken, som har kompetencerne og beføjelserne, til at træffe beslutningerne. Noget som stort set alle andre lære er begyndt at kigge på....og så småt også implementere...