Læsetid: 3 min.

Socialdemokratiske skolelærere raser over skolereform

Vis os pengene! Sådan lyder det fra de socialdemokratiske skolelærere om regeringens skolereform
Vis os pengene! Sådan lyder det fra de socialdemokratiske skolelærere om regeringens skolereform
5. december 2012

Undervisningsminister Christine Antorinis (S) forslag til en ny reform af folkeskolen vækker vrede hos de socialdemokratiske lærere. Både medlemmerne af Socialdemokratisk Skoleforum samt de socialdemokratiske medlemmer af Danmarks Lærerforenings (DLF) bestyrelse kritiserer undervisningsministeren for at sende regningen for en bedre folkeskole til én gruppe: lærerne. Ifølge formanden for Socialdemokratisk Skoleforum, Anders Liltorp, formand for Socialdemokratisk Skoleforum, tager SRSF-regeringen nemlig fejl, når den tror, at kvaliteten af undervisningen bliver bedre, hvis lærernes arbejdstidsaftale ændres, så de underviser mere og bruger mindre tid på forberedelse. Anders Liltorp mener ikke, at lærerne kan løbe hurtigere.

»Jeg tror ikke på, at finansministeren kan klare det her med en SMS til Anders Bondo Christensen (formanden for DLF, red.). Det er helt afgørende, at lærerne kommer med i en reform af folkeskolen. Og det, som regeringen peger på som vigtige ting, er ting, som kræver en hel masse forberedelse, og at lærerne er tilstede,« siger formanden for Socialdemokratisk Skoleforum. Foreningen blev dannet i maj 2005 på baggrund af et ønske hos en gruppe af socialdemokratiske græsrødder, samlet i den 25 år gamle forening »Socialdemokratiske Lærere«.

Næstformanden, Bodil Kornbek, kritiserer moderpartiet for ikke på forhånd at have indraget Socialdemokratisk Skoleforum og dets mange lærere: »Vi vil gerne en reform af folkeskolen. Men vi kan ikke samtidig få kvalitet med mindre forberedelse og endnu flere opgaver for lærerne. Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan lærerne skal kunne finansiere det hele,« siger Bodil Kornbek.

Bestyrelsesmedlem Dan Larsen mener heller ikke, at undervisningsministeren har snakket nok med baglandet.

»Det er da klart, at alle ønsker en bedre og sjovere undervisning. Og når man spørger almindelige mennesker, hvem skal betale, så får man det svar, man ønsker: At lærerne godt kan undervise noget mere. Men hvis man spurgte folk, om de ikke også mener, at deres tømrer godt kan sætte nogle flere vinduer i for pengene, så er svaret det samme. Jeg kan altså ikke få regnestykket til at hænge sammen, når man på en gang vil have mere matematik og dansk, indføre engelsk fra 1. klasse samt giver børnene mere idræt. Og alt sammen uden finansiering,« siger Dan Larsen.

Populære fordomme

Niels Christian Sauer, medlem af både bestyrelserne i både Socialdemokratisk Skoleforum og DLF, kalder undervisningsministerens udspil for »amatøragtig og dilettantisk«.

»Regeringen tager åbenbart afsæt i de populære fordomme om, at lærerne går hjem klokken 13.00 og holder tre måneders sommerferie. Regeringen havde ellers stillet i udsigt, at den ville lave skolepolitik med lærerne og ikke imod dem. I stedet begynder den nu med en krigserklæring til det samlede lærerkorps – og så kan det kun gå galt.«

Netop de danske folkeskolelærere er ellers regeringens stødtropper. Ifølge en DR-undersøgelse fra 2009 stemmer 84 procent på de tre regeringspartier.

Selv om DLF’s formand, Anders Bondo Christensen, roser undervisningsministerens udspil for at have mange gode overskrifter, så efterlyser, ligesom sine socialdemokratiske bestyrelsesmedlemmer, et svar på, hvor pengene skal komme fra.

»Hvis trepartsforhandlingerne brød sammen, fordi folk ikke ville være med til at arbejde mere – uden at få noget for det – så forstår jeg ikke, at man vil byde lærerne det her. Og det er rigtig ærgerligt. Man mister nemlig benzinen til at få det her til at virke, når man på forhånd giver en begmand til dem, som skal stå for det. Det er mangel på respekt for lærerne,« siger Regitze Flannov, socialdemokratisk medlem af bestyrelsen i DLF.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Kristensen

Det er da rimeligt nemt at skaffe pengene til reformen. Lad lærerne være undervisere og fjern det administrative arbejde, de er blevet pålagt de seneste 10 år.
Det sparer måske ikke så meget på folkeskolen, men alle de "behind the desk", der skal lave statestikker og indberetninger samt servicere millimeterdemokratiske grupperinger i folketinget, vil frigive mange gode arbejdstagere til fornuftigt arbejde i andre sektorer.

Jo mindre arbejdet vil betyde i fremtiden, jo mere hysterisk arbejdes der på at forlænge arbejdsdagen og åget over alle og enhver.
6- og 7-timers skoledage er tortur og forhindrer børnene i at opleve det helt nødvendigt livgivende i at blive sluppet fri til leg og selvstændig vidensindhentning.

Anni Løndal de Lichtenberg

Jeg advarer nu for børnene kan mærke modløshed hos lærerne.

Jeg brøler lige rigtig højt:

Jo mere I demotiverer lærerne og gør deres jobbeskrivelser usikre desto dårligere undervisning vil børnene modtage.

Sådan er det bare.

Både fordi nogle lærere er på vej ud i andre job, og fordi andre bruger al for megen af deres energi på at tænke og mødes om fremtiden. Og så er der dem, der bliver stressede og måske udbrændte og deprimerede.

I min kommune er det særlig slemt i øjeblikket, fordi vi er frikommune og det betyder, at man er ved at lave hel ny skolestruktur, hvor overskrifterne er:

- flere elever i klasserne
- større skoler
- lukning af skoler
- aldersopdelte skoler = alle elever skal flytte skole mindst én gang og mange lærere skal skifte arbejdsplads og have samarbejde op at køre med nye kolleger og ledelser.

Smertegrænsen er nået - børnene kan nu tydeligt mærke, at lærerne ikke er som de plejer.

Rasmus Kongshøj

Regeringen indleder en omkalfatring af folkeskolen med at pisse på de lærere, der skal føre alle de gode intentioner ud i livet. Er de vanvittige?

I tidens løb har undervisningsministre fra både "røde" og" blå" partier vist oplevet, at skolelærernes organisation er temmelig tung at "danse med" .

Det er vel dette faktum, den nuværende undervisningsminister tager højde for i sine udspil..

TID er den gennemgående faktor.
Lærernes tid. I klassen. Med forberedelse. Med alle mulige opgaver, som ikke er undervisning.
Men hvad med børnenes tid.
Endnu mere statsdirigeret, skemalagt tid.
Mindre til egen fri tilrettelægning.
De små går jo alligevel i SFO ! siger ministeren.
Så lås da bare døren, statslig børneminister.

Antorini snakker meget, men 4 store skolebørn sagde mere forståeligt om dette på 5 minutter, end ministeren kunne i en time.

Jeg forstår Bondo, når han klager sig over alle det der i lind strøm presses ud over skolen fra centralt hold. Alle vil velmenende forbedre.
Denne reform skader mere end den forbedrer.

Hvad med ro og tid til selv at bestemme.

Uagtet hvor tung dansen er - er en dansepartner altid at foretrække frem for solopræstationen, når det drejer sig om ledelse.

At den nuværende regering gennemfører sine reformer med bulldozer og tåregas - i overført betydning - siger desværre alt for meget om kvaliteten af den nuværende regering og dens opfattelse af magt.

Nøgleord i forbindelse med forandringer - medejerskab!

Jeg synes, at man går galt i byen, Rasmus Knus, når man i bedste mening anvender begreber vedrørende ejendomsret på områder, der handler om ildhu og ansvarlighed.
Politikerne skal ophøre med deres kolonisering af civilsamfundet, de har alt for lang afstand til vælgerbefolkningen til at kunne imødekomme folkets ønsker for skolen.

I dag i Politiken kan man læse om statsministeren og undervisningsministerens, nå nej, børne og unge ministerens drømmeskole. Den ligger i Ishøj og hedder Strandgaardsskolen. Og selvfølgelig handler artiklen i Poltiken i dag om en skole som har elever fra 1-6.klasse, ikke sandt? For er det ikke det alle tænker når de hører ordet skole, skole for elever på 7-12-13 år......

Artiklen viser en 1.klasse som er ude for at lære at tælle via at finde et antal pinde så de kan lave et bål, lære at regne ved at finde ud af, hvor mange centimeter der skal saves/skæres af en gren/træstamme for at den kan passe til det bål, de laver. Og det er rigtig fint. Historien melder dog intet om eleverne efterbearbejder dagens oplevelser i matematiktimen i f.eks. dansktimen. Det kunne man jo ellers godt, man kunne skrive tekster til billeder eleverne har taget, og de kunne bruge dem som deres egne læsetekster mv.

Men er det som foregår Strandgårdsskolen i Ishøj matematik? Det mener jeg ikke ikke, det er. Det er regning, er det. Matematik er evnen til at indse og erkende at 7 cm der skæres fra en gren som er 27 cm kan noteres, skrives i det særlige sprog som er matematikkens, altså formlernes, altså 7/27 dele. hvor en del her svarer til en cm af de 27 fulde og hele cm.
Og det er netop det som eleverne skal og bør lære i 7-9.klasse i matematik.

Heldagsskolen er sikkert yderst relevant i Ishøj, hvor der sikkert bor mange socialt udsatte familier, og som ikke lærer at tælle via at finde pinde til brænde som f.eks. familier villakvarterer sikkert lærer deres børn.

Meningen med reformen er jo at man vil kompensere for den skævhed som er i folkeskolen, fordi højtuddannedes børn scorer højere karakterer end børn fra det som vi i dag kalder udannelsesfremmede hjem. Og derfor giver heldagsskoler god mening i områder, hvor netop disse personer bor. Og ikke så meget mening som f.eks. en skole i Sdr. Bjert eller en skole i Bredballe i Vejle.

Flemming Andersen

Jeg sidder og prøver at forestille mig en skoledag på 7,5 timer, hvor man er tvunget til at inordne sig sammen med andre mennesker, som man ganske vist kender, men som man ikke selv har valgt i så ung en alder.

Jeg sidder og prøver at forestille mig at dette skulle gøre de unge mere uddannelsesparate, at de skulle forøge deres positive viden.

Især når denne heldagsopbevaring er foretaget af lærere og pædagoer der i lige så høj grad er tvunget uden medindflydelse.

Og så kommer jeg til at tænke på en af min tids største kunstnere John Lennon, som formåede at sige en masse med få ord, som desuden var tidsløse i deres aktuallitet:

As soon as you're born they make you feel small
By giving you no time instead of it all
Till the pain is so big you feel nothing at all
A working class hero is something to be

They hurt you at home and they hit you at school
They hate you if you're clever and they despise a fool
Till you're so fucking crazy you can't follow their rules
A working class hero ..........

When they've tortured and scared you for twenty odd years
Then they expect you to pick a career
When you can't really function you're so full of fear
A working class hero ...........

Keep you doped with religion and sex and TV
And you think you're so clever and classless and free
But you're still fucking peasants as far as I can see
A working class hero ................

There's room at the top they are telling you still
But first you must learn how to smile as you kill
If you want to be like the folks on the hill

Jeg synes han meget bedre end nogen anden idag formår at beskrive vor hverdag, de krav magthaverne trækker ned over befolkningen og den fornedrelse af de nedre klasser og medfølgende polarisering man lægger op til. Og det gjorde han så for mange årtier siden.
Jeg kunne godt have brugt nogle af hans slags til at beskrive en heldagsopbevaringsanstalt, med vrangvilligt personale og uden fritid til at være det børn allerhelst skulle være.....børn.

Børn bliver efterhånden kun betragtet som alle andre mennesker i vort samfund, som investeringsobjekter og det er kun i den sammenhæng de har en interesse for vore politikere.

Børnene skal uddannes godt (de fleste) så de kan tjene meget og betale en stor skat til ministres og andres pensioner.
Nogle vil desværre falde igennem udannelsesmæssigt og adfærdsmæssigt og leve på kanten af samfundet, men det er den pris vi må betale.

Derfor skal børnenes ret til en sorgløs barndom, med leg , fantasi og fritid indskrænkes, til den voksne verdens krav om effektivitet, hvor det uspolerede og fri hurtigst muligt kan pilles af dem.

Vi ved jo nemlig egentligt godt at der alligevel kun bliver brug for/plads til de få dygtigste i fremtidens effektivitetsræs, hvor vi i stadigt højere grad indstiller os på et spild af mennesker levned, som ingen bonde ville acceptere i sine svinestalde.

Joe, denne regering har skam store tanker og visioner.

Hvornår får Danmark en regering? De sidste mange år har forskellige kedsommelige revisorfirmaer totalt blottet for fremsyn og ideer siddet på regeringsapparatet. De har heddet lidt forskelligt , om VK A/s, VKO A/S og SSFR A/S; men for dem alle har penge og ikke mennesker været ambitionen.

Den effektive manager Antorini har vist glemt sin barndom. Sammen med den centralistiske lidenskab danner dette en farlig cocktail, der gør hende til den mest skadelige, frihedsberøvende undervisningsminister ever.

Der er jo modsatrettede interesser i samfundet - og midt imellem står opfinderen, der i dag kun tilbydes at gå til den ene side for at realisere sit produkt, til private investorer; men det ville være en fordel for både ham og samfundet, hvis det var fællesskabet, der investerede i nye produkter og fik den andel i overskuddet, der i dag går i private lommer hos folk, hvis eneste attraktion for samfundet er deres formuer, ofte tilvejebragt ved spekula- frem for produktion.

"Regeringen indleder en omkalfatring af folkeskolen med at pisse på de lærere, der skal føre alle de gode intentioner ud i livet. Er de vanvittige?"
------------------------------------
Det selv samme skete først i 1990'erne - sidst Socialdemokraterne og De Radikale havde regeringsmagten.
Dét knæk, som Folkeskolen fik dengang,
er ikke siden blevet overvundet!

Niels Ludvigsen

Dlf er sat ud af spillet og har fået en pistol for panden af politikerne. Ingen vil forhandle med Dlf med mindre de går som der er blevet besluttet bag lukket døre af politikerne inden forhandlingerne.
Det er ikke demokrati! Vi har vel nærmere et kleptokratisk styre i dette land, der dækker sig ind uden ordet demokrati.

Hvem forhandler politikerne egentlig med omkring folkeskolen?

På tirsdag skal politikerne gennem folketingets Børne- og undervisningsudvalg bl.a. med Cepos diskutere fordele ved, at gøre folkeskolerne selvejende på en lukket høring.

Vi går til valg og stemmer, da vi lever i et demokrati. Vi vælger røde regeringer, vi vælger blå regeringer. Desværre ser begge alternativer det neoliberale livssyn som eneste fremtidsmulighed.
Politiske beslutninger tilgodeser kapitalen og markederne - derfor er Cepos vigtigere end f.eks. Dlf når der skal tages beslutninger for folkeskolens fremtid - måske fordi vi i virkeligheden nærmere lever i et kleptokrati med nepotisme mv. fremfor et demokrati. Selv gamle socialistiske patier virker efterhånden neoliberale. Med det er også de neoliberale, der sidder på værdierne som beslutningstageren leve af.

Jeg har taget min beslutning og jeg stemme ikke mere førend vi får et demokrati, der bare er en smule mere demokratisk end Saddam Hussiens.
Jeg vil simpelhen ikke tælles med i stemmeprocenten i fremtiden, da jeg ikke mener vi lever i et reelt demokrati mere.

Vis os pengene! Sådan lyder det fra de socialdemokratiske skolelærere om regeringens skolereform

De gode lærere har åbenbart ikke så helt styr på terminologien.

Har de stadig ikke fattet hvad "reform" betyder?

Det er ikke demokrati! Vi har vel nærmere et kleptokratisk styre i dette land, der dækker sig ind uden ordet demokrati.

Så er der én til der har set lyset! Det betyder vi er mindst 2, nej 3, fordi Flemming Andersen er også med.

Så mangler vi jo bare at overbevise de andre 5 millioner.

Det udtryk jeg tit bruger er "kleptokratisk diktatur som benytter sig af demokratiets infrastruktur" men det kommer vel ud på det samme.

Hvad med at stoppe med at have paraderne oppe og forestille sig alt mulig som faktisk ikke er sket. Der ligger en reform, den skal til forhandling, lærerformand og minister skal mødes i partner skab og drøfte indholdet, og så tager man det derfra.
Alt for mange som ikke kender detailerne, råber op,
Regeringen og DLF har et partnerskab i gang nu og KL og Lærerne har et andet, hvis man nu lytter til hinanden i stedet for at barrikadere for en dialog, så var meget vundet.
Og de 16 timer som blev udtalt var et gennemsnit. Nogle underviser mere andre mindre om ugen. Ingen skal arbejde samlet mere end nu timemæssigt på årsplan, men noget skal fjernes og erstattes med lærer elev tid. Som lærer og S synes jeg de ter en rigtig god ting.

En sigende detalje vedr. den måde, debatten kører på: Når KL siger, at lærerne kun underviser 16 timer, medregner de alle med læreransættelse, også de, der har stærkt reduceret undervisningsforpligtelser, fx bibliotekarer vejledere og mellemledere, der ikke er på lederoverenskomst. Når DLF gør det samme i forslaget om 25 timers undervisning, kj´klader KL det for fup.

I øvrigt: Forberedelsen til egen undervisning, som man vil have lærerne til at skære ned på, bliver formentlig det sidste, lærerne skærer ned på. Den er allerede så langt nede, 17,6% af tiden iflg. Rejseholdet, at der ikke kan skæres mere, og man overlever ikke som lærer, hvis man møder uforberedt op til undervisningen gang på gang. Jeg gætter på, at lærerne i stedet vil droppe en masse samarbejde, dels med hinanden, dels med forældre og pædagoger.

NCS@ Hvis man bruger den metode, man b ruger når folk der roder gevaldigt skal lære at holde orden, man smider alt det overflødige og unødvendige ud, og så stiller man kun det op, som er nødvendigt for at få ting til at fungere.
Herefter kan man så finsortere i affaldsbunken. Det hedder vist det enkle liv, måske vi skulle forsøge med den enkle skole for så at bygge undervisning kreativitet, trivsel for skolens ansatte og elever ind, trives de, trives forældrene. Fagligheden højnes....
lærerne skal ikke være så bange for det nye, det meste er afprøvet med gode erfaringer.

Nu er det jo ikke politikerne der bestemmer hvordan tingene skal forme sig. Det burde enhver med mindst 4 aars skolegang kunne se.

Folkeskolen skal helst ned paa et niveau som kan sammenlignes med tredie verdens lande.

Derfor ogsaa den opblomstring af privat skoler.
Liberalisme vil det.
Der skal väre större forskel paa rig og fattig. Daarligere uddannelse til de "fattige" saa det bliver endnu sväre for dem at naa op. Desuden kan de rige nemmere blive ved magten, trods at der blandt dem bliver flere og flere idioter. ;)

En form for indavl, og hele historien gentager sig igen. Enevälden og stavnsbaandet kommer tilbage og vil igen blive oplöst. ha ha ha ha ha