Nyhed
Læsetid: 3 min.

Terrorsag endte med uklar afgørelse

Én nævning afgjorde, at to unge mænd blev frifundet for terror i sag om brandstiftelser. Det er en tæt afgørelse og næppe en afklaring af terrorbegrebet, mener professor i retsvidenskab Eva Smith
Indland
14. december 2012

Tre dommere og tre nævninge mente, at to (FP og PJ) af de i alt fem tiltalte unge mænd ved flere tilfælde af brandstiftelser havde begået terror. Men ingen blev dømt for terror, da Københavns Byret i går afsagde kendelse om skyldsspørgsmålet. Det krævede nemlig, at mindst to dommere og fire nævninge stemte for.

»Det er interessant, at det er én nævning, der af gør sagen. Tre juridiske dommere og tre nævninge ville dømme dem for terror. Dermed er dommen næppe en afklaring af, hvad terror er,« siger Eva Smith, professor i retsvidenskab.

De tre juridiske dommere og tre nævninge begrunder deres vilje til at dømme for terror med, at de to tiltaltes angreb var rettet mod »repræsentanter for statsmagten, større nationale og internationale virksomheder og en af landets største banker«. Desuden foretog de søgninger på nettet om deres brandstiftelser. Det mener de tre dommere og tre nævninge viser, at de tiltalte »havde fokus på offentlighedens reaktion på de begåede handlinger«.

»Det er en tynd begrundelse, at de skal dømmes for at have søgt på nettet. Det er da naturligt, at de ville se, hvad medierne skrev. Det gør en voldtægtsforbryder vel også – uden sammenligning,« siger Eva Smith.

De tre dommere og de tre nævninge mener, at de to tiltalte ville skræmme befolkningen i alvorlig grad, og at handlingerne i kraft af deres karakter og den sammenhæng, hvori de blev begået, var egnet til at tilføje Danmark alvorlig skade. Præcis sådan som straffelovens paragraf 114 beskriver terror.

»Jeg vil tro, at forsvarerne er godt tilfredse med dommen. Anklageren vil vel mene, at der stadig er tale om terror, og kan henvise til de juridiske dommeres afgørelse. Så den dom ankes sikkert,« siger Eva Smith.

»Men lige nu er byrettens afgørelse gældende ret for, hvad der i alt fald ikke er terror,« siger hun.

Med det yderste af neglene

Også chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama, forventer, at anklageren vil anke dommen:

»Det vil være oplagt for anklageren at sige, at når tre juridiske dommere og tre nævninge kalder det terror, så har anklageren ikke strakt terrorparagraffen for langt i denne sag.«

Sagen har ifølge chefjuristen drejet sig om, hvorvidt brandstiftelserne kunne kaldes groft hærværk eller forstyrrelse af samfundsordenen ud fra et politisk motiv.

»Det er lidt sjovt, at det er med det yderste af neglene, at de slipper for at blive dømt for terror. Det virker, som om uenigheden skyldes forskellige opfattelser af, hvor alvorlige brandstiftelserne var,« siger Jacob Mchangama.

Det var i går kun selve skyldsspørgsmålet, der blev afgjort. Selve dommen kommer først den 20. december. Derfor er det endnu ikke i detaljen klart, hvad der ligger til grund for gårsdagens afgørelse.

»Det er stadig ikke soleklart, hvad terror er, men i denne sag har tre dommere og tre nævninge altså ment, at der var tale om terror. De to tiltalte bliver bare ikke dømt for det,« siger Jacob Mchangama og tilføjer:

»Det er typisk ikke i byretten, at der træffes endelige principielle afgørelser, slet ikke når der ikke er enighed bag dommen.«

Tre af de tiltalte og PJ, der blev pågrebet under forsøg på at sætte ild til Politiskolen i Brøndbyøster frikendes for terror, og dømmes efter den milde straffelovsparagraf 181 om brandstiftelse, der dog under skærpede omstændigheder kan give fængsel i op til 10 år og ellers indtil seks år.

De frifindes for at have haft planer om terror. Den anklage byggede på aflyttede samtaler, som forsvarerne konsekvent kaldte »tågesnak under påvirkning af hash«.

FP og PJ var alene tiltalt for ni tilfælde af brandstiftelse. Heller ikke i spørgsmålet om skyld i de mange brandstiftelser kunne retten nå til enighed. I et tilfælde dømmes de begge for overtrædelse af den grove bestemmelse om brandstiftelse – straffelovens paragraf 180, der kan give fængsel på livstid. FP frifindes i et af de ni forhold, mens PJ frifindes i syv forhold.

Kun i et tilfælde var alle fem tiltalt for det samme forhold. Det drejede sig om et forsøg på at sætte ild til døren ved den græske ambassade. Her var alle rettens medlemmer enige i, at alle de tiltalte undtagen FP skulle frifindes. FP blev efter flertallets beslutning dømt efter paragraf 181.

Selve dommen med strafudmåling afsiges den 20. december.

Hvis dommen ankes til Landsretten vil ni nævninge og tre juridiske dommere skulle behandle sagen. I byretten var der seks nævninge og tre dommere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dan Johannesson

Wauv hvis så relativt små forbrydelser, fremover benævnes terror, er barren fandme sat lavt. Det bliver meget hurtigt juridisk heksejagt på enhver desident af staten. Som i USA vil enhver handling, der kan tolkes som kritisk mod staten, pludselig benævnes med labelen, "terror" og på den måde kan helt andre virkemidler, i form af statslig magt, anvendes imod borgeren.

Det er forbandet grimt, hvad hele dette politiske værktøj, kaldet terror-mytologien, anvendes til. Knægtelsen af individets rettigheder, og gradvis indførelse af politistatslignende forhold.

Næste niveau, bliver som i USA, at borgerne kan fængsles, tortureret, og likvideres af staten, uden NOGEN som helst juridisk proces. (NDAA loven) - blot de først har fået betegnelsen 'terrorist'.

Det er en uhyggelig glidebane det her venner..

Var det mon terror da nogen hældte maling over Anders Fogh? Han var jo repræsentant for statsmagten.

Muligvis bliver dommen anket - men imod kunne jo tale, at der er flere nævninge der skal overbevises i Østre Landsret, så det er ikke helt sikkert at anklagemyndigheden ønsker at anke.

Dan

"Wauv hvis så relativt små forbrydelser, fremover benævnes terror, er barren fandme sat lavt. Det bliver meget hurtigt juridisk heksejagt på enhver desident af staten. Som i USA vil enhver handling, der kan tolkes som kritisk mod staten, pludselig benævnes med labelen, “terror” og på den måde kan helt andre virkemidler, i form af statslig magt, anvendes imod borgeren."

Systematisk brug af brandstiftelse er - uanset hvad man kalder det - ikke "relativt små forbrydelser". Og hvis forsvarets bedste bortforklaring på de aflyttede samtaler er at det var "tågesnak under påvirkning af hash" er det jo tydeligt at selv forsvarerne er klar over at der er noget rivende galt.

Det er muligt at det er på grænsen til den almindelige opfattelse af "terror", men brug af brandstifelse som politisk våben og udtryksform er efter enhver måsestok fuldstændigt uantageligt.

Thomas Krogh

"men brug af brandstifelse som politisk våben og udtryksform er efter enhver måsestok fuldstændigt uantageligt."

Det er de jo også dømt for.

Niels

"Det er de jo også dømt for."

Nej, de er fundet skyldige, men ikke dømt endnu. Så dom og præmisser har vi endnu til gode at se.

Min anke var nu også mest at Dan karakteriserer det som "relativt små forbrydelser".

Jens Falkesgaard

Jeg synes ærlig talt det virker lidt søgt at hævde at angreb (uden personskade, og så vidt jeg kan forstå med intention om at undgå personskade) på »repræsentanter for statsmagten, større nationale og internationale virksomheder og en af landets største banker« skulle kunne »skræmme befolkningen i alvorlig grad« eller »tilføje Danmark alvorlig skade«...

Ja, det er en politisk motiveret kampagne af groft hærværk (evt. sabotage) og af indlysende grunde både klart strafbart og forkasteligt, men terror?!?

Kom ind i kampen...

Det er da soleklart hvad definitionen af terror er: Man går efter bløde civile mål for at skabe frygt(terror) i befolkningen, for at påvirke beslutningstagernes beslutninger i kraft af befolkningens pres.

Så har man siden prøvet at få alt fra attentat forsøg til brandstiftelse og hærværk ind under terror definitionen, og med en hel del held.

Det er kun Eva Schmidt der kan komme med sådan en gang sludder. De tiltalte er indtil sagen måtte blive anket og Landsretten derefter måtte afsige en dom om det modsatte, frifundet for terror.

Straffeloven §114 om straf for terrorhandlinger lyder således :

"For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer
begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:

1)Manddrab efter § 237.
2)Grov vold efter § 245 eller § 246.
3)Frihedsberøvelse efter § 261.

4)Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.

5)Kapring af transportmidler efter § 183 a.

6)Overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder efter § 192 a.

7)Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.

8)Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter § 192 b"

Indtil videre må vi nøjes med byrettens pressemeddelelse om skyld-kendelsen, som lyder således :

"Brandterrorsagen 13-12-2012

Københavns Byret har den 13. december 2012 afsagt skyldkendelse i en nævningesag, hvor anklagemyndigheden har rejst tiltale mod 5 mænd for overtrædelse af straffelovens § 114 (brandterror) og forsøg herpå.

Tiltalen angår for så vidt angår de tiltalte A og B dels 9 tilfælde af brandterror rettet mod henholdsvis Kopenhagen Fur (to tilfælde), Politiskolen, Pelsbox Danmark, Nestlé Danmark, Saga Fur, Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiets Koncern IT og Nordeas hovedkontor (forhold 1 a – i) og dels – i forening med de tiltalte C, D og E – et tilfælde af brandterror rettet mod Den Græske Ambassade (forhold 2).

Tiltalen angår endvidere for så vidt angår de tiltalte A, C, D og E et tilfælde af forsøg på brandterror rettet mod Politiskolen (forhold 3) samt to tilfælde af forsøg på terrorhandlinger rettet mod politifolk og politiets biler (forhold 4) og mod Faderhuset i Bandholm, Christiansborg, Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Livgardens bygninger, Mærsk og virksomheder, der beskæftiger sig med GMO-produkter (forhold 5). I alle tiltalepunkterne har anklagemyndigheden påstået brandstiftelserne henført under straffelovens § 180 (kvalificeret brandstiftelse).

Der kan kun straffes for terror, hvis brandstiftelserne er omfattet af straffelovens § 180.

De tiltalte A, C, D og E har erkendt sig skyldige i forsøg på brandstiftelse i forhold 3 (Politiskolen), men har påstået forholdet henført under straffelovens § 181. Disse tiltalte – og tiltalte B - har i øvrigt påstået frifindelse.

Tiltalte A er i forhold 1 a - i frifundet i 7 ud af 9 forhold. A er frifundet for forhold 2 (Den Græske Ambassade). A er videre i overensstemmelse med sin erkendelse fundet skyldig i forhold 3 (Politiskolen).

3 juridiske dommere og 3 nævninger har i det væsentlige stemt for domfældelse efter anklageskriftet i forhold 1 a – i og forhold 3, herunder for at forholdene er omfattet af straffelovens § 180. Efter stemmereglerne er forholdene imidlertid henført under straffelovens § 181, stk. 1.

I forhold 4 og 5 er A frifundet.

Tiltalte B er i forhold 1 a - i frifundet i et forhold og fundet skyldig i brandstiftelse mod Kopenhagen Fur (to tilfælde), Rigspolitiets Koncern IT, Politiskolen, Pelsbox Danmark, Nestlé, Saga Fur og Nordea. Med undtagelse af forhold 1 d (Pelsbox Danmark), der efter stemmeflertallet er omfattet af straffelovens § 180, er forholdene i øvrigt efter stemmereglerne omfattet af straffelovens § 181, stk. 1.

I forhold 1 a - i har 3 juridiske dommere og 3 nævninger i det væsentlige stemt for at straffe B efter straffelovens § 180.

B er endvidere fundet skyldig i brandstiftelse mod Den Græske Ambassade. Forholdet er henført under straffelovens § 181.

De tiltalte C, D og E er i overensstemmelse med deres erkendelse fundet skyldige i forhold 3 (Politiskolen).

3 juridiske dommere og 3 nævninger har stemt for, at forholdet er omfattet af straffelovens § 180, mens 3 nævninger har stemt for, at forholdet er omfattet af straffelovens § 181, stk. 1. Efter stemmereglerne er forholdet herefter henført under straffelovens § 181, stk. 1.

I forhold 4 og 5 er de tiltalte frifundet.

Alle 5 tiltalte er herefter frifundet for tiltalen for terror.

De 3 juridiske dommere og de 3 nævninger - der i det væsentlige har stemt for domfældelse af de tiltalte A og B efter straffelovens § 180 i forhold 1 a – i og af tiltalte A i forhold 3 - har fundet, at A og B havde forsæt til terror.

2 nævninger har stemt for at dømme de tiltalte for terror i videre omfang."

http://www.domstol.dk/KobenhavnsByret/nyheder/domsresumeer/Pages/brandte...

Øvelsen må med andre ord primært gå ud på en vurdering af, anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, om de tiltalte havde forsæt til
"skræmme" - "eller uretmæssigt tvinge" nogen til noget, "destabilisere eller ødelægge et lands samfundsmæssige eller økonomiske strukturer mv. -

...samt at handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade.

Hvis jeg havde være advokat for for den af de tiltalte, der for nyligt udtalte sig til pressen, have været temmeligt sur, fordi hans udtalelser bestemt ikke gjorde det sværere, at sandsynliggøre, at det nævnte særlige forsæt, netop var til stede i gerningsøjeblikket - netop når man ser antallet og karakteren af de bygninger, mv- de tiltalte gik efter.

Peter Pedersen

"Det er kun Eva Schmidt der kan komme med sådan en gang sludder. De tiltalte er indtil sagen måtte blive anket og Landsretten derefter måtte afsige en dom om det modsatte, frifundet for terror."

Øh ja, og det siger ES sådan set også. Hendes pointe er at det har været en så snæver afgørelse, at det vil være naturligt at anke den, for at få en klarere præcedens. Det er der vel intet sludder i?

Dan Johannesson

@Thomas Krogh. jeg er 100% enig i at der er tale om en forbrydelse, og at der derfor skal udmåles en proportional straf.

Det jeg er bekymret for er den løselige omgang og flirten med at bruge betegnelsen terror.

Hvis barren sættes for lavt, ifht. anvendelsen af dette begreb, vil det have meget destruktive konsekvenser ifht. borgernes retssikkerhed i Danmark.

Terrorismeparagraffen fra 8. juni 2002 kommer med følgende definition:

"For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade"

Der skal således tilføres selve landet, eller samfundets grundliggende strukturer alvorlig skade, eller LANDETS borgere (ikke blot lokale beboere) skal være opskræmte. Ingen af delene er tilfældet her.

Da terrorlabelen sætter en hel masse bekymrende, typisk ganske biased pressedækning i gang, og hertil lukker døren op til helt andre typer af straf og strafudmåling end straffeloven, skal der som tidligere indikeret, ALDRIG leges løseligt med den, da det på længere sigt vil undergrave borgernes retssikkerhed væsentligt, og på sigt har potentiale til at retfærdiggøre / indlede politistatslignende samfund.

Og det som bekymrer mig er at paragraffens definition, uden vanskeligheder løseligt ignoreres af hele tre dommere og tre nævninge. Det tyder bestemt ikke godt for danskernes retstilling fremover.

Dan

"Hvis barren sættes for lavt, ifht. anvendelsen af dette begreb, vil det have meget destruktive konsekvenser ifht. borgernes retssikkerhed i Danmark. "

Det er jeg i princippet enig i.

--

"Der skal således tilføres selve landet, eller samfundets grundliggende strukturer alvorlig skade, eller LANDETS borgere (ikke blot lokale beboere) skal være opskræmte. Ingen af delene er tilfældet her."

Det er jeg så til gengæld - på linie med de juridiske dommere - lodret uenig i.

Hvis tåberne seriøst med fortsæt, og et konkret politisk sigte, har forsøgt at sætte ild på bl.a. politiskolen og en ambassade, så har vi så rigeligt overskredet grænsen til terror. Det er simpelthen så vanvittigt at det er ude over den streg samfundet må trække.

Det man kan diskutere er graden af politisk sigte, og hvor seriøse de har været (herunde om man tror på forsvarets forklaring om det hash-pårvirkede ævl), men ildspåsættelse som politisk våben er så tæt på terror som det næsten kan blive.