Nyhed
Læsetid: 3 min.

Tillid til akutpakken forsvinder

Flere fagforeninger er skuffede over, at akutpakken ikke har leveret tilstrækkelig mange job. De frygter, at folk i desperation over at miste deres forsørgelsesgrundlag vil ryge ud på det grå arbejdsmarked
Når det går for langsomt med at skaffe job til de ledige, der ved årsskiftet mister retten til dagpenge, vil mange af dem ryge ud på det grå arbejdsmarked, frygter 3F.

Når det går for langsomt med at skaffe job til de ledige, der ved årsskiftet mister retten til dagpenge, vil mange af dem ryge ud på det grå arbejdsmarked, frygter 3F.

Jakob Dall

Indland
18. december 2012

Dele af fagbevægelsen tror ikke længere på akutjobordningen. Mens nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at det går langsomt med at skaffe job til de ledige, der risikerer at miste deres dagpenge ved årsskiftet, svinder tilliden til regeringens akutpakke ind. Hos 3F er forbundssekretær Per Christensen skuffet over, at det ikke er lykkedes at skabe flere akutjob:

»Jeg er langt mindre fortrøstningsfuld, end jeg var for 14 dage siden. Hvis Margrethe Vestagers (R) nye prognose for en stigende ledighed i 2013 holder vand, er løbet kørt nu,« siger Per Christensen.

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens tal er kun 12,4 procent af de arbejdsløse, der står til at miste deres dagpenge i første halvår af 2013, kommet i job eller uddannelse. Og det er alt for lidt, mener Per Christensen.

»Vi havde håbet på en ketchup-effekt: At akutjobbene langsomt ville dukke op og så virkelig bonne ud her op til årsskiftet, men det er desværre ikke sket,« siger forbundssekretæren. Han frygter, at de ledige i desperation vil søge job, der ikke er reguleret via overenskomster, f.eks. dele af servicebranchen.

»Mange vil ryge ud på det grå arbejdsmarked. Det kan jeg absolut ikke bifalde, men man kan blive så desperat, at man tyer til yderligheder,« siger han.

Også i HK er skuffelsen stor. Næstformand Mette Kindberg kalder situationen »meget nedslående« og opfordrer politikkerne til at se grundigt på hele beskæftigelsessystemet.

»Vi har ikke behov for flere akut-ordninger, men derimod en mere permanent ændring. Når nu ledighedsperioden kun er på to år, skal både uddannelse og aktivering gøres til en effektiv del af aktiveringssystemet, så det i langt højere grad målrettes det enkelte individ,« siger Mette Kindberg. Hvis vi ikke får en permanent ordning, bliver vi ved med at skulle lave forskellige lappeløsninger, pointerer Mette Kindberg:

»Og det kan vel ikke være meningen?«

Minister er bekymret

Der er med andre ord fortsat lang vej til aftalen om de 12.500 akut-job, som regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Dansk Arbejds-giverforening. Og derfor undrer det fagforeningerne, at mange kommuner slet ikke har opslået nogen akutjob.

»Akutjobordningen er ikke særlig bredt funderet – hverken jobtypemæssigt eller geografisk. Og det er en skam,« siger Mette Kindberg fra HK.

Kommuner som Herning, Vejle og Hvidovre har endnu ikke slået et eneste akutjob op, og i flere andre kommuner – som bl.a. Lolland og Ærø – er der slet ingen akutjob at søge, skriver Fagbladet 3F.

Samtidig viser tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at arbejdsløs-heden forventes at stige de kommende seks måneder – primært inden for den offentlige sektor. Og det kan den ikke bestride, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Det er den offentlige sektor, der tager sig af at tage sociale hensyn og oprette job. De private arbejdsgivere glemmer helt det sociale engagement. På den måde bliver den offentlige sektor endnu engang bagstopper for sådan en hjælpeordning. Noget, den offentlige sektor ikke kan løse selv,« siger Henning Jørgensen.

Arbejdsmarkedsforskeren regner med, at den lave procentsats for ledige, der kommer i arbejde, vil blive gentaget langt ind i januar. Tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen kommer, efter at regeringen i sidste uge fremlagde en negativ vækst på 0,4 procent for 2012. Til næste år forventer regeringen dog en mindre fremgang med en vækst på 1,2 procent. Men det er ikke nok, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen:

»Dagpengeforliget fra 2010 er som tyggegummi under sålerne. Du kan ikke få det af igen. Regeringen har et gevaldigt problem, fordi den hele tiden skal ud og forklare noget, som den ikke kan gøre så meget ved.«

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger til DR Nyheder, at hun er »bekymret over situationen«:»Vi har en gruppe af langtidsledige, som er hårdt ramt af krisen, og de har behov for, at alle vi andre gør alt, hvad vi kan, for at de bliver bragt i arbejde eller uddannelse igen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Andersen

Efter i årevis at have prøvet at tale en selvskabt økonomisk krise væk uden at ændre politikken, så for søgte vore folkevalgte helte at se om de kunne snakke sig til jobs til de ledige, de for en stor dels vedkommende selv har skabt.

Nu viser det sig på forunderlig vis, at det nok heller ikke lykkes.
Næste initiativ fra regeringen må absolut involvere en form for medicinmand eller ypperstepræst, der virkelig kan levere varen.
Når nu økonomerne ikke kan.

Lise Lotte Rahbek

Akutjobbene var aldrig andet end varm luft i balloner.

Hvorfor i alverden skulle arbejdsgivere ansætte folk til almindelig løn inkl. akutbonus,
når de kan få de samme arbejdere i desparation for den halve pris på det grå marked om 6-12 måneder - og det helt uden overenskomst.

Det kan da undre, at fagbevægelsen ikke tydeliggør, at denne akutjobsaftale er lavet udenom fagbevægelsen.

Regeringen, har den ene gang efter den anden, vist at den ikke ønsker fagbevægelsen som samarbejdspartner, når det drejer sig om at løse problemer på arbejdsmarkedet.

Derimod, har regeringen intet imod, at lave bilaterale aftaler eksklusivt med arbejdsgiverne.

Hvor meget skal der egentlig til, for at få fagbevægelsen i omdrejninger?

Hvad ønsker denne regering, hvad anser den for et troligt perspektiv for samfundet, og hvordan vil det løse de virkelige problemer fremfor de politisk skabte?
Det synes desværre tydeligt, at finansministeren mener, at det er hans opgave at presse danske lønninger ned, fremfor at sikre samfundet indtægter, så en retfærdig fordeling af værdierne kan komme nærmere. Problemet er dog nok, at han i lighed med andre socialdemokrater alt for let lader sig dupere af folk, der har været i stand til at rage til sig ved at lukrere på andres alt for billigt solgte arbejdskraft.

Hvordan kan fagforeninger være så dum naive og tro at akutpakkerne var til for at skabe jobs.
Det var ikke andet end mediestund og tom snak.

Søren Kristensen

Akut. Akut. Akut lige se fidusen. Det ka´ a´ stadigvæk et. Sjovt nok, for a har hel tid´ tøvs det var en fidus.

Mon ikke markedet regulerer det selv, så der kommer en bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel - også af arbejdskraft.

Der er nok et par enkelte derude, der hellere vil have 75 kr i timen end 0 !

Solidarisk ansvarsfralæggelse

Mette Frederiksen i det tidligere solidariske Socialdemokrati er bekymret over at en masse mennesker mister deres forsørgelsesgrundlag. Hun udtaler:

”Vi har en gruppe af langtidsledige, som er hårdt ramt af krisen, og de har behov for, at alle vi andre gør alt, hvad vi kan, for at de bliver bragt i arbejde eller uddannelse igen.”

Vi lever i et repræsentativt demokrati, hvor vi i øjeblikket har valgt bl.a. Mette Frederiksen til at repræsentere os. Hun har i den egenskab skabt den nuværende håbløse situation for langtidsledige. Og nu ønsker hun, at vi ”alle” skal gøre alt.

Kunne Mette Frederiksen forklare, hvad jeg kan gøre efter, at hun har været bagkvinden bag den usolidariske løsning, som hun har påtrykt os alle? Det er jo ikke den enkelte person, som kan løse Mette Frederiksens selvskabte problem.

Det åbenlyst hule ønske om solidaritet ligner en ansvarsfralæggelse, som bør undre alle. Jeg kan godt forstå, at det er svært at bære det ansvar alene.

Kurt Loftkjær
Amundsensvej 37
2800 Lyngby

Rasmus Kongshøj

"Tillid til akutpakken forsvinder"

Det er en meget tendentiøs overskrift. Den forudsætter jo at der har været tillid til skidtet fra start af.

ulrik mortensen

Kaputpakke - ikke 5 kopper kærnemælk værd ....

Når erhvervslivet ikke vil give folk job, må man jo i stedet tage erhvervslivets penge til forsørgelse af dem, der er i overskud - og vedblivende vil være det.

Sören Tolsgaard

"Mon ikke markedet regulerer det selv, så der kommer en bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel - også af arbejdskraft. Der er nok et par enkelte derude, der hellere vil have 75 kr i timen end 0!"

Som talt ud ad de liberales selvfede visdom.

Der er givetvis nogle af dem, som nu mister deres forsørgelsesgrundlag, der er villige til at arbejde for en meget lav løn og i mange tilfælde sort. Derved presser de andre ud i ledighed, så også de må indstille sig på ringere vilkår. Statens indtægter falder yderligere og en ond spiral er i gang, kun arbejdsgiverne gnider sig i hænderne..

Hvis lønmodtagerne ikke er solidariske, mister de deres hårdt tilkæmpede rettigheder en for en. Hvis der er for lidt arbejde til de ledige hænder, bør en solidarisk ordning sikre, at man enten deles om arbejdet, eller at de, som står bagest i køen, får tildelt en rimelig ydelse. Nægter vi dem det, bliver det ris til alles røv.

Desværre fortsætter regeringen kynisk med den ansvarsfralæggende politik. Det er synd for de ledige, at de nu mister forsørgelsesgrundlaget, og vi bør alle gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dem, lyder det hyklerisk. Regeringen, som faktisk kunne ændre vilkårene, vasker sine hænder og adresserer løsningen af problemet hos kommunerne, arbejdsgiverne og de ledige selv.

Regeringen kan gennem lovgivning sikre, hvad der skal til. Men den vil kun føre de liberale arbejdsgiveres politik.

Rasmus Kongshøj

@Søren Tolsgaard:

Var meningen med alle nedskæringerne og forringelserne ikke netop at presse lønnen ned, så man kunne redde erhvervsaristokraternes stadigt faldende profitrate? Er det ikke det al snakken om "arbejdsudbud" går ud på?

Jeg er i øvrigt helt enig i dine tanker omkring understøttelse og arbejdsdeling. Erhvervslivets opgave er at sørge for arbejde og indtægt til alle borgere. Når de så svigter denne pligt, som de gør overfor de arbejdsløse, er det kun rimeligt at de betaler dem en erstatning for tabt lønindtægt.

Helt konkret tænker jeg mig at man kunne indbygge en incitamentsstruktur i arbejdsløshedssystemet, så virksomhederne tager deres samfundsansvar på sig. En måde at gøre dette på kunne være at lave en særlig arbejdsløshedserstatningsskat som alle erhvervsdrivende skulle betale. Skatten skulle sættes, så det beløb der kom ind, præcist dækkede alle det forgangne års udgifter til dagpenge, kontanthjælp, aktiveringshalløj, administration osv.

Ked af at sige det @Kongshøj, men "Erhvervslivets opgave er at sørge for arbejde og indtægt til alle borgere" afslører afgrundsdyb uvidenhed om, hvad erhvervslivet rolle er..... det er måske udtryk for din ønsketænkning, men har absolut intet med, hvordan en fri markedsøkonomi fungerer.

Meeeen det er vel dybest set, fordi du ønsker en anden samfundskonstruktion, som desværre aldrig har vist sig at virke i praksis noget sted i denne galakse. :o)

Er det ikke det man har sat lønmodtagerne til via arbejdsmarkedsbidraget?

Er det ikke det man har sat lønmodtagerne til via arbejdsmarkedsbidraget?

Jeg stoppede ved 'håb' og tygger stadig på den. Havde det nu været en spåkone...

@ Gert Villadsen

Undskyld mig, men den samfundskonstruktion som du tilsyneladende opfatter som " helt og fuldt dækkende ", mener du virkelig at den står for noget der er godt.

I så fald har du bind for øjnene.

@ Gert Villadsen

Undskyld mig, men den samfundskonstruktion som du tilsyneladende opfatter som " helt og fuldt dækkende ", mener du virkelig at den står for noget der er godt.

I så fald har du bind for øjnene.

@ Gert Villadsen

Undskyld mig, men den samfundskonstruktion som du tilsyneladende opfatter som " helt og fuldt dækkende ", mener du virkelig at den står for noget der er godt.

I så fald har du bind for øjnene.

Rasmus Kongshøj

@Gert Villadsen:

Det jeg efterlyser er såmænd blot lidt moderat socialdemokratisme. En blandingsøkonomi som den danske bygger på en social kontrakt, hvor den besiddende klasse får lov at have sin rigdom og status i fred, mod til gengæld at sikre velstand til flertallet.

Det er sådan det historiske kompromis blev skruet sammen for at undgå social uro og revolution. Arbejdsgiverne har nydt godt af denne ordning i over 100 år. Det er kun rimeligt at holde dem op på deres del af aftalen.

At man så i øvrigt kunne ønske sig en demokratisk økonomi, og dermed et demokratisk samfund, er så en helt anden diskussion.

Rasmus Kongshøj

@Gert Villadsen:

Det jeg efterlyser er såmænd blot lidt moderat socialdemokratisme. En blandingsøkonomi som den danske bygger på en social kontrakt, hvor den besiddende klasse får lov at have sin rigdom og status i fred, mod til gengæld at sikre velstand til flertallet.

Det er sådan det historiske kompromis blev skruet sammen for at undgå social uro og revolution. Arbejdsgiverne har nydt godt af denne ordning i over 100 år. Det er kun rimeligt at holde dem op på deres del af aftalen.

At man så i øvrigt kunne ønske sig en demokratisk økonomi, og dermed et demokratisk samfund, er så en helt anden diskussion.

Nåååå @Kongshøj, så synes jeg blot din retorik gav udtryk for noget langt mere drastisk end gemen socialdemokratisk politik, hvad end det måtte være :o)

@Rohde
Nobody is perfect ! Vis du kan påvise noget empirisk belæg for en bedre model end den nærværende socialiberale (den politik har alle danske regeringer i 50 år ført), så hører jeg rigtigt gerne om det.....og med mig sikkert mange flere :o)

Flemming Andersen

Gert Villadsen

Thomas Krogh og Bagterp sikkert

Lortepolitikere.

Ole Chemnitz Larsen

Akutpakkens

reelle formål var

at fjerne opmærksomheden fra dagpenge-området.

Derfor er den tomme pakke

for de arbejdsløse

en stor succes for

Mette, Helle og Margrethe

Søren List. Mig bekendt er akutpakken ikke lavet udenom fagbevægelsen. Børstingfjolset var da med til at præsentere den som et stort skridt på vejen.

Lise Lotte Rahbek

Torben Nielsen

Fagbevægelsen var ikke med til at strikke akutpakken.

"Regeringen har med akutpakken for de langtidsledige fået en hjælpende hånd fra Danmarks største og stærkeste erhvervsorganisation, DI, der med administrerende direktør Karsten Dybvad i spidsen har anlagt en ”samfundsansvarlig” helhedskurs. Til gengæld har LO igen måtte sande, at fagbevægelsen ikke er med ved bordet, når de store samfundsbeslutninger tages."
http://petermose.dk/di-hjernen-bag-regeringens-akutpakke/

ulrik mortensen

"Fagbevægelsen var ikke med til at strikke akutpakken. "

Fagbevægelsen roste kaputpakken til skyerne, og kaldte den efterårets bedste nyhed:

http://www.idag.dk/artikel/VisArtikel.aspx?SiteID=LI&Lopenr=110250065

Fair-løsning...NoGo
Kick-start.. No-Go
Akutpakken..No-Go

Er der flere forslag..?

Ole Chemnitz Larsen

Abstrakte plus-ord

uden reelt indhold.

Bare rolig Chris.

Det stopper aldrig.

Jeg mener at du husker forkert, Lise Lotte Rahbek. TV-billederne talte deres tydelige sprog efter aftalens indgåelse. Børsting og Sorgenfrei var med! Aftalen blev præsenteret på fortovet foran beskæftigelsesministeriet.

Klip fra Link.

Regeringen har aftalt en række konkrete initiativer til i alt 332 millioner kroner med LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke.

http://m.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2012/10/Akutjob_HBOE.aspx

Umiddelbart er de ikke med, men lancerede selv en plan i samme dur, deraf begejstringen.

steen ingvard nielsen

>>Vi har en gruppe af langtidsledige, som er hårdt ramt af krisen, og de har behov for, at alle vi andre gør alt, hvad vi kan, for at de bliver bragt i arbejde eller uddannelse igen.«

Eller understøttelse,

Hvis de ikke kan få et job. Det er jo ikke et umuligt problem at løse, om vi så alle skulle indbetale til forsikringer, så vi kan sikre folk et forsørgelses grundlag, når de ikke kan få et job, eller man må bruge fonde eller investeringer samt privat og statslig bistand som supplement, så må man aldrig kunne acceptere, at folk ikke har et forsørgelsesgrundlag i et civiliseret samfund. I øvrigt er det ganske små beløb der skal flyttes rundt på for at denne kabale kan gå op, men vi vil til syne ladende hellere forarges over ledighed, til den rammer os selv, end vi får lyst at gøre noget ved det, eller før vi stemmer på dem som gør noget ved det og ikke bare forringer de lediges vilkår, selvom folk er uforskyldte i deres ledighed.