Nyhed
Læsetid: 7 min.

Den (usunde) frie vilje

Vi drikker alkohol og spiser fed mad i stor stil, selv om vi egentlig godt ved, at det er sundhedsmæssigt uforsvarligt. De fleste beslutninger, vi tager, er rent faktisk tilfældige – så hvis der skal ændres på vores dårlige vaner, skal der mere til end oplysningskampagner, mener adfærdsforskere
Vi drikker alkohol og spiser fed mad i stor stil, selv om vi egentlig godt ved, at det er sundhedsmæssigt uforsvarligt. De fleste beslutninger, vi tager, er rent faktisk tilfældige – så hvis der skal ændres på vores dårlige vaner, skal der mere til end oplysningskampagner, mener adfærdsforskere
Indland
7. december 2012

Fra morgen til aften bliver vi bombarderet med informationer, som vi skal forholde os til. De overvældende indtryk begynder allerede tidligt på dagen. Med søvn i øjnene bliver man konfronteret med, hvor stor en del af den anbefalede sunde mængde kulhydrater, der er i de havregryn, man halvt bevidstløst spiser til morgenmad.

En cykeltur hjemmefra til job kan byde på påmindelser om den lille dreng, der hænger på et busskur og ser bedrøvet ud på grund af sine forældres alkoholforbrug.

Eller den kan byde på glimt af en kvinde, der løfter sin barnevogn ind i en bus – en bus, som er klistret til med budskaber: ’Kør bus og sænk dit klimaaftryk’ og ’Opfør dig pænt over for chaufføren’. Gør dit, gør dat. Informationerne, påbud, advarsler og de adfærdsregulerende kampagner er overalt.

Men har noget af det egentligt nogen indflydelse, når vi skal træffe et valg?

De store valg

Pelle Guldborg Hansen er adfærdsforsker og ansat på Syddansk og Roskilde Universitet. Han siger, at der en række tilfældige faktorer, der ofte får uforholdsvis stor indflydelse på, hvordan vi træffer valg og beslutter os for en handling.

»Det er kendetegnende for vores hverdagshandlinger, at de ikke er specielt dybe, for dybe beslutninger kræver spekulation og tid og er ofte anstrengende,« siger Pelle Guldborg Hansen og beskriver det meste af vores adfærd, som resultatet af rutiner og automatpilot – fordi det er mindst krævende.

Han beskriver vores adfærd som en bevægelse gennem et landskab, hvor vores krop kører på nogle forprogrammerede skinner. Skinner, som følger et virvar af tilfældigheder. De situationer, hvor vores hjerner rent faktisk skal tage stilling, er, når der sker noget uventet.

»Forestil dig, at det supermarked, du plejer at handle i, pludselig har lukket. Så skal du lynhurtigt overveje, hvor du vil gå hen i stedet. Her kommer tilfældighederne i spil. Små tilfældige eksterne påvirkninger kan skubbe i en bestemt retning. Måske tænker du på en plakat, du kørte forbi tidligere på dagen. Måske forbinder du et andet supermarked med dyre produkter og kommer i tanke om den regning, som venter derhjemme,« siger Pelle Guldborg Hansen og understreger, at hukommelsen har stor påvirkning på vores beslutninger.

Fedt, sukker og salt

Koncentrationen har også noget at skulle have sagt. Det illustrerer et videnskabeligt eksperiment, hvor en gruppe mennesker bliver bedt om at huske enten otte eller to cifre, mens de går ned ad en gang.

På turen møder de en person, som tilbyder dem et stykke chokoladekage eller et stykke frugt. De personer, som skal huske det højeste antal cifre, er mere tilbøjelige til at vælge chokoladekagen frem for frugten. Konklusionen af eksperimentet er altså, at hjernen har sværere ved at træffe sunde valg, når koncentrationen er andetsteds.

Lysten til den usunde kost ligger dybt i os og stammer fra en tid, hvor det var direkte dumt ikke at rage til sig af de fede, nærende fødevarer, når de var der. Eller det er en ren overlevelsesmekanisme.

Den verden, vi lever i i dag, har dog gjort det en smule besværligt at forbrænde mange kalorier, og af sundhedshensyn er det derfor mest hensigtsmæssigt ikke at spise alt for meget sukker og fedt.

De fleste danskere har usunde vaner, og her kommer blandt andet Sundhedsstyrelsen på banen med vejledning og råd. Men kampagnerne har en stor udfordring, når det kommer til reelt at påvirke vores adfærd.

»Når kampagner bliver rigtig naive, benytter de sig af tanken om, at når vi mennesker blot får den rette information, så træffer vi det rette valg – og kommer til at udføre de rette handlinger. Problemet er bare, at selv om folk godt kender det sunde valg og sympatiserer med værdierne i kampagnerne, så træffer man langtfra nødvendigvis det rette valg,« siger Pelle Guldborg Hansen.

»Naturen er stadig skruet sammen på den måde, at når vi går forbi 7Eleven, så får vi lyst til en af de der klamme pølser, som har ligget på en grill i et døgn – og noget sukkervand til at skylle ned med,« som han formulerer det.

Hvorfor er det så svært?

Lars Thorup Larsen er lektor og ph.d.-stipendiat ved statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i danske og amerikanske forebyggelseskampagner.

Han er i sin forskning nået frem til, at der er tale om en systematisk optimisme i danske og amerikanske sundhedskampagner siden 1970’erne.

»Mennesket er ikke en rationel maskine, vores tilfredshed afhænger af rigtig mange faktorer,« siger Lars Thorup Larsen og understreger dermed paradokset i, at sundhedskampagnerne taler til menneskets fornuft, når vi af natur ikke handler rationelt, hver gang vi træffer et valg.

»Historisk set har forventningerne til adfærdsændringerne været for ambitiøse. Jeg påstår ikke, at man hos Sundhedsstyrelsen er blåøjede, men de har ofte en forestilling om, at kampagnerne vil have den positive effekt at ændre folks adfærd,« siger Lars Thorup Larsen og tilføjer:

»Det giver jo et indtryk af, at vi træffer nogle enormt velovervejede valg – men i virkeligheden er de fleste mennesker nogen, som spiser havregryn til morgenmad, fordi de gjorde det i går.«

Lars Thorup Larsen synes, at man burde lægge mindre vægt på individets livsstilsvalg. Som et alternativ til kampagnerne foreslår han, at man kan regulere gennem afgifter og love i stedet for at placere ansvaret hos individet.

»Jeg ved godt, at det strider imod ideologien om, at sundhedsfremme skal gå gennem individets bevidste valg, men hvorfor lave kampagner om, hvordan børn skal spise sundt i stedet for bare at servere sund mad for dem i skolerne?« spørger ha n.

Kampagner uden effekt?

Stine Storgaard er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen og er med til at evaluere kampagnerne. I år har der blandt andet været rygning, alkohol, vaccinationer og sikker sex på programmet. Stine Storgaard er godt tilfreds med Sundhedsstyrelsens indsats.

»Det er svært at ændre adfærd, hvis du ikke ved, hvad der er godt for dig. Vi er sat i verden for at fremme danskernes sundhed,« siger hun og forklarer om succeskriterierne, som varierer fra kampagne til kampagne.

Generelt vurderes kampagnerne at have været en succes, når en vis procentdel af danskerne har forstået hovedbudskaberne. Dette års kampagner har ifølge Sundhedsstyrelsen fået et sted mellem 29 og 69 procent til at tænke på deres egen adfærd.

Men som Stine Storgaard selv siger, er der ingen garanti for, at kampagnerne reelt ændrer folks adfærd – og hvis man ser en adfærdsændring, som der for eksempel har været på rygeområdet, mens Sundhedsstyrelsens kampagne ’Hver eneste cigaret skader dig’ har kørt, er det svært at sige, om ændringerne sker på grund af kampagnen.

»Akilleshælen ved en kampagne er, at man ikke kan sige med 100 procents sikkerhed, at resultaterne er afledt direkte af kampagnen, men man kan jo spørge folk, om de mener, at kampagnen har været medvirkende til at ændre deres adfærd,« siger Stine Storgaard.

Omkring hver fjerde har efter alkoholkampagnen ’Sæt proppen i’ ændret syn på alkohol og helbredsmæssige konsekvenser, og knap hver tredje har overvejet eget alkoholforbrug.

Lars Thorup Larsen har i sin forskning undersøgt, hvordan kampagners afsendere evaluerer deres projekter og kan her se, at barren generelt bliver sat lavt. Han mener, at der er en tendens til, at man ikke forholder sig kritisk til, hvor ineffektive informationskampagnerne er.

»Et eksempel er alkoholkampagnerne. Deres formål er ofte at lære befolkningen grænserne for, hvor mange genstande alkohol, man maksimalt må drikke. Hvis målet er, at folk bliver klar over grænserne, kan man sagtens betragte kampagnen som en succes, men fra viden til handling er der lang vej,« siger Lars Thorup Larsen, som mener, at det nemt ender med, at folk ved en masse, men ikke lader sig påvirke i deres adfærd. Hos Sundhedsstyrelsen udliciterer man arbejdet med kampagner til kommunikationsfaglige eksperter og mediebureauer, og de gør deres bedste for at oplyse danskerne.

»Vi kan jo altid blive bedre til det, vi gør – og vi gør alt, hvad vi kan for at få de nyeste trends og forskning ind i vores arbejde og sørger for at spille på flere tangenter. Det kan være en landsdækkende kampagne, samarbejde med kommunerne eller uddannelsesinstitutioner, der gennemfører indsatsen lokalt,« siger Stine Storgaard. Men måske kæmper Sundhedsstyrelsen en kamp, som er tabt på forhånd, fordi de ikke benytter de rette redskaber. Både adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen og Lars Thorup Larsen siger, at det der reelt kan få folk til at ændre adfærd er politiske initiativer.

»Trods kampagner vil der altid på bundlinjen være en gruppe der fortsætter med deres dårlige vaner. Det, vi ser, er simpelthen bare, at selv om folk godt kender det sunde valg og sympatiserer med værdierne, så træffer de ikke det rette valg,« siger Pelle Guldborg Hansen.

På trods af alle sundhedskampagner, er virkeligheden stadig en udfordring, hvor unge mennesker drikker dåseøl på gaden, mens de er på vej til aftenens fest. Hvor biler holder i tomgangskø i byerne på trods af opfordringer om at bruge kollektiv transport, og hvor cyklister ryger cigaretter, mens de kører forbi plakater, der siger, at hver cigaret dræber.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kære Catarina Nedertoft Jessen

Du skriver:

”Vi drikker alkohol og spiser fed mad i stor stil, selv om vi egentlig godt ved, at det er sundhedsmæssigt uforsvarligt.”

Hvorfor gør I det?

Ja, det er formodentlig, hvad artiklen handler om, og det bedste råd, jeg kan give, er, at I skal holde op, hvis I mener, at I gør noget, der er usundt!

Men lad dog være med at bruge den tåbelige ”vi-form”. Den irriterer lige så meget som de skøre sundhedsråd, herunder især fedtforskrækkelsen, som formodentlig medfører, at masser af mennesker spiser sære light-produkter med masser af helbredsskadelige tilsætningsstoffer og lige så helbredsskadelige, industriforarbejdede planteolier, fordi planteolier formodes at være sundere, men det er de jo langtfra, når de er blevet ødelagt af overdreven forarbejdning.

Mit råd er: Gå forbi hovedparten af supermarkedets hylder, ned til de hylder, der indeholder uforarbejdede fødevarer eller køb maden på torvemarkedet direkte af producenterne, når det er muligt, og dyrk selv så mange fødevarer som muligt i haver og kolonihaver.

Lad være at lade jer provokere af underlige sundhedsråd. Det er lidt ligesom julepynt i oktober måned: Hvis man ikke lader sig provokere af det, så gør det ingen skade!

Forbrugere i alle lande: Hold op med det!

Lad mig venligst have mine dårlige vaner i fred!

Jens Falkesgaard

Og disse effekter (eller mangel på samme) til trods, går politikerne i panik over at nogen piver over en fedt- og sukkerafgift.

Hvad med at droppe momsen på grøntsager i stedet?

Problemet med politisk intiativ er at det altid kommer i form af afgifter og dermed altid rammer skævt hos befolkningen, endnu mere nu hvor uligheden er steget.

Der hvor jeg tror det for alvor rykkede på cigaret området i sin tid, var da det blev forbudt at reklamere med det, stopper man reklamerne, bliver vi ikke konstant mindet om de usunde ting og de vil så småt forsvinde fra vores (u)bevidsthed.

Mads Kjærgård

Den værste skade for sundheden er squ ikke fedt og røg, men ulighed.

Doris

Realitets tjek tak,

Rigtig mange har ikke råd til de sundere uforarbejdet fødevare, eller har råd eller tid til at handle direkte ved producenten eller for den sags skyld gro deres egen mad, dette kræver ofte at du har en bil og/eller have.

Det er den samme christianitter lommefilosofi vi høre igen og igen og den er omtrent ligeså trættende, som de fordummende kampagner. Kom nu lige med nogle gangbar forelag, tak.

For det overstående forslag lugter lidt af, at man slet ikke har Indseet, at ikke alle kan dyrke egen mad eller har tiden eller lysten.

Jeg har f.eks. ikke råd til kun at købe biodynamisk hos den lokale grønthandler/grønttorv etc. ( den nærmest bio er desuden også længere væk) Hvis jeg også skal have råd til alt det andet og jeg har ikke mulighed for at dyrke noget andet end nogle krydderurter og andet i den størrelsesorden i min lille lejlighed. Hvilket gælder for rigtig rigtig mange mennesker. Derfor at tro at folk med mindre indkomst og som bor i dyre København, skulle kunne finde plads i økonomien til det du foreslår, er i min bog mangel på forståelse for samfundets bund og hvilke hvilkår samt økonomiske råderum de må kæmpe med. De har med andre ord ikke råd til at betale 33-50% mere for den samme vare, hvis de overhovedet har råd til andet end junk.

Hvilket gælder rigtigt mange andre. her i københavn ryger over halvdelen af lønnen (efter skat) gerne til leje, så kommer fast udgifter jeg håber du kan se hvor jeg bevæger mig hen, så at skulle betale 33-50% mere for de samme grønt og kød produkter, er nok ikke den mest rationelle økonomiske beslutning.

Men ja vi er enige i at fedtforskrækkelsen kan være problematisk, fedt er ikke i sig selv problematisk. Det er kulhydrater, kemi etc. derimod.

John Robert Parkins

Den eneste vækst, jeg kan se, er folk bliver federe

Vi har alle brug for en fed hjerne til at foretage en intelligent valg.

Sunde fedtkilder
Avocadoer naturlige nøddesmør ligesom peanut, mandel, cashew
har ikke råd til fisk forsøge Hør Frø og hør olie er svaret.

Jens Overgaard Bjerre

Jeg tror ikke på Sundhedsstyrelsens adfærdskampagner med plakater og skrækinformationer. Hvis, man virkeligt mente det alvorligt, ville man sætte prisen op på usunde varer. Og tilsvarende ned for sunde.
Det er ligesom råd om trafik. "Sæt farten ned", og "Kør forsigtigt". Og til landbrugsproducenten: "Brug mindre pesticider". Alt sammen skal appellere til vores samvittighed og moral. Hvis man virkelig ønskede færre ulykker, sørgede man for, at bilerne ikke kørte så hurtigt ved bump og overvågning. Og ikke mindst ved at ensrette de fleste veje. Landbruget har vist, at de hylder svineriet, og er da aldeles ligeglade med opfordringer om pesticidforbrug og ødelæggelsen af grundvandet. Støttet af grinende folketingsmedlemmer fra Venstre.
Det er penge ud af vinduet, at vedblive at fodre kommunikationsbranchen med ideer til nye plakater, som vores moral og adfærd ikke skænker mangen en tanke. Men der må være råd til det.

P.S.

Burde Sundhedsstyrelsen ikke hellere gøre opmærksom ved faren for at besøge svineproduktions-stederne. Det er jo livsfarligt.

Martin Bendtsen

Faktorer som stress i hverdagen tror jeg er den helt store årsag til, at folk vælger at indtage disse hurtige energibomber, det være sig fastfood og energidriks. I og med alle hele tiden skal være 100 % på kræver det energi. Det er de færreste kroppe hos folk, der kan holde til det pres vi udsætter den for hver dag, hvilket også er med til at skabe den stress som facilitere de usunde vaner. Holder man på længere sigt denne usunde sti i sin tilværelse, som mere eller mindre er uundgåelig, fordi man hele tiden skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og sine børn og ægtefælle i fritiden. Der er simpelt hen ikke tid ti lat slappe af i dag.
Så det her med at den enkelte kan træffe en beslutning om at spise frugt i stedet for hamburgere, er ønsketænkning så længe hverdagens arbejde kræver hurtige sukker og fedt fiks for at fungere på den korte bane. PÅ længere sigt ender det jo med livstilssygdomme og i sidste ende blodpropper, som ogaå kan skyldes den vedvarende stress.

Martin Bendtsen

faciliterer*
også*

Hej Mikkel Serup ;o)

Ja, det er dyrt at være fattig. Det er derfor, at jeg forsøger at dyrke så meget som muligt af maden selv i min kolonihave. Transporten til og fra haven klares nemt på cykel.

Jeg er fuldstændig klar over, at det ikke er alle, der deler min haveinteresse, men det er ikke min opfattelse, at ordentlige råvarer nødvendigvis er dyrere end junk. Man behøver jo ikke købe de dyreste ting. Kål, løg og rødbeder strækker langt og smager godt, hvis det bliver tilberedt ordentligt.

Det kan ikke være et fattigt samfund, der har råd til at lade gode æbler i massevis ligge under træerne i haverne.

Jeg tror snarere, at det er den måde, vi har indrettet samfundet på, der gør, at mange mennesker ikke har overskud til at se de muligheder, der er. Jeg forstår da godt, at folk ikke har det store overskud, hvis de efter en lang arbejdsdag, afhentning af børn i institutioner og bilkørsel i kø ad overfyldte veje, skal bikse noget mad sammen i en fart.

Men jeg undrer mig altså over et samfund, hvor så mange mennesker tilbringer så meget tid i biler. Hver dag når jeg på cykelstien kører inden om alle disse osende, ildelugtende biler, tænker jeg på, hvor meget al den benzin har kostet og hvor meget den belaster klimaet, trods det, at bilerne ikke kommer hurtigere frem, end man gør ved almindelig gang.

Kan vi da ikke gøre det lidt bedre? som Nyrup spurgte i sin tid.

Og jeg undrer mig over, at voksne, selvberoende borgere finder sig i at blive tiltalt, som om de var børn, både af reklamer, der vil lokke dem til at købe bestemte varer, og af sundhedskampagner, der vil påvirke dem i en eller anden retning.

I nogle årtier mente man, at forbrugerne kunne redde markedsøkonomien.

Det viste sig, ikke at holde stik. Skal vi så ikke droppe denne forbrugeradfærd og i stedet for optræde som voksne, selvberoende borgere, der træffer velovervejede beslutninger på grundlag af viden, og forsøger at påvirke samfundet, så det bliver fornuftigt indrettet?

Kunne man håbe på, at der i folkeskolereformen er afsat mega mange timer til emnet plej din krop/lev sundt og det skal være med den stive børste, selvom det bølger op og ned i vurderingen af om kartofler er sunde eller ikke er sunde.
Desværre kan børnene i de første 6-7 leveår være udsat for det fede køkken uden motion.
I Grækenland og ikke mindst i USA er det et megaproblem og voksende herhjemmemed 5-6 timer foran spillemaskiner og fast food.
Killing them slowly!
Kan det så nyttet noget at tage fat på børnene fra 0 klasse og fremefter? Hvad skal vi ellers gøre?

Kunne man håbe på, at der i folkeskolereformen er afsat mega mange timer til emnet plej din krop/lev sundt og det skal være med den stive børste, selvom det bølger op og ned i vurderingen af om kartofler er sunde eller ikke er sunde.
Desværre kan børnene i de første 6-7 leveår være udsat for det fede køkken uden motion.
I Grækenland og ikke mindst i USA er det et megaproblem og voksende herhjemmemed 5-6 timer foran spillemaskiner og fast food.
Killing them slowly!
Kan det så nyttet noget at tage fat på børnene fra 0 klasse og fremefter? Hvad skal vi ellers gøre?

Lars Christensen

Interessant teori og noget "vi" med garanti alle har prøvet.
"Jeg forstår ikke hvad jeg gør. Det jeg ønsker at gøre, gør jeg ikke, men det jeg hader at jeg gør, det gør jeg evindeligt"

Eller med andre ord:
http://en.wikipedia.org/wiki/Ironic_process_theory

Det er Jul, det er Jul, det er dejligt det er Jul!

Det morsomme ved livet er ofte det irrationelle. / ufornuftige / unødvendige.

Vi kan leve mere rationelt ved at koncentrere os om det "vigtige" i livet - men det bliver altså ludkedeligt at undvære muligheden for at være ufornuftige og spendere penge på usunde ting og risikobetonede eller overflødige aktiviteter.

Folk kan finde på at dyrke bjergbestinging (farligt), gå til fodboldkamp( unødvendgt og dyrt), ro havkajak ( farligt - druknerisiko), spise søde sager (farligt), ryge cigarer ( farligt) , gå i biografen (unødvendigt - dyrt), købe kunst (pengespild) ,spise fede ting(farligt), spille poker ( pengespild ) o s v.

Eksperterne kan let lave lange lister over ting, som vi "for vores egen skyld" ikke bør gøre- og de kan også finde på fobud og afgifter, så vi gør som eksperterne synes er rigtigst.

Det er godt, at vi har et folkestyre og ikke et ekspert diktatur.

Set fra mit lille hjørne af verden: Hvis jeg skulle leve efter alle de råd om sundhed, som "vi" bliver påduttet af diverse "eksperter" og medier, ville jeg i værste fald leve et absolut møgkedeligt liv. Ikke prioritere smagen i min mad, ikke prioritere at nyde en non-barrique Barolo...faktisk ville nydelse nærmest være afskaffet. I bedste fald ville jeg være død af sult, tørst og kedsomhed!

Slap nu af! Lad folk leve....om de bliver 78 eller 84 er p*sseligegyldigt, for livet handler ikke om kvantitet!! Det handler ikke om, hvor længe du har levet, men hvor meget du har levet og det kan hverken videnskaben, sundhedsapostle eller smart-i-en-fart-kokke på morgenTV gøre noget ved, så stop nu med at tale ned til "vi", som ikke er bange for at æde en Big King XXL på Burger King eller at stege vores karbonader i smør!! Vi ved godt, at det nok ikke er forfærdeligt sundt, men oplevelsen betyder mere! Vi KAN godt selv tage stilling!!

Marianne Christensen

Der skal en motivation til alting.

Har gamle i Danmak et godt liv. Eller ville man have haft et bedre liv hvis man var død af druk eller røg som 60-årig.

Jeg synes ikke vi behandler vore gamle, svagelige ret godt.

Lev som du vil - brug dine penge - og dø så tidligt, du ikke bliver afhængig af dine egoististiske børn og børnebørn (ministergenerationen).

Dette her minder mig om de beskeder, der kostant kommer i S-togene og på tog-perronerne, om at nu skal man huske ditten og datten, gøre ditten og datten: du må ikke cykle på perronen, lad folk komme ud, inden du selv går ind, husk din baggage, brug alle døre osv. For bare 6-7 år siden var der slet ikke al den information i det omfang, vi ser i dag.
Jeg er ikke tilhænger af formynderstat. Men det er ikke derfor, at mit nævnte eksempel, samt artiklens nævnte eksempel, forarger mig. Det der forarger mig, er at danskerne tilsyneladende er så dumme, at det er nødvendigt konstant at informere om disse banaliteter.

Atter en gang dette anklagende ”vi” og ”vores” fra ypperstepræsterne-der-åbenbart-ikke-har-andet-at-lave-end-at-spille-hellige …

Ja, indrømmet. her i julemåneden er ”vi” sandelig nogen, der guffer rå marcipan højt belagt med blød nougat – alle I ukærlige sundhedsapostle-se-så-og-få-Jer-et-liv …

Marianne Christensen

- Dennis Bagger Laursen -

og hvad vil du så gøre med et samfund, hvor alle er ligeglade med naboen.

Tænk på dig selv - gavn dig selv - er vores samfunds nuværende deroute tilbage til abestadiet. (oplysningstiden er erstattet af en "tjen samfundet ideolog" - hvor de mest priviligerede selvsagt kun skal nyde til sig selv og de mindst priviligerede skal ofre sig selv og deres liv til at forbedre de privilligeredes livsbetingelser.

Sådan er det jo - ifgl. Vestager.

Jeg tror rigtig mange får et bedre liv ved at dø af druk og røg som 60-årige end ved at lege billig arbejskraft intil de er 70 og forsøgskaniner som senile 85-årige på et såkaldt plejehjem.

Man kan måske nok sige at folk skal lade være at ryge/spise usundt men-
ikke samtidigt med at man hylder et dygtigt erhvervsliv der putter andet end tobak i cigarettet - stoffer som gør folk endnu mere afhængige (andre steder kaldes de pushere)
- og en industri som om kort tid må reklamere med at rottegift forebygger depression og leverpostej forebygger hjerteproblemer.

@Marianne Christensen:
Dét, jeg drømmer om, er et samfund med borgere så oplyste, og ansvarlige, at det ikke er nødvendigt at skulle oplyse om banaliteter. Jo selvfølgelig skal der være plads til livsnydelse - jeg har da selv et par kilo for meget på sidebenene - men det er ikke det samme som at smadre hele sin familie, og i særdeleshed sine børn, med druk.
Det liberalfascistiske samfund - hvor enhver person har sit eget ego som verdens centrum, og hvor enhver samfunds-, omgivelses- og verdensdestruktiv adfærd legitimeres med "den personlige frihed" - er bestemt heller ikke noget jeg billiger.

Dennis Laursen

Det tror jeg ikke vi kommer til at opleve i nogen nær fremtid. De fleste mennesker er desværre ligesom de fleste får i en fåreflok, dvs. De går blot i den retning hyrden vil have dem til at gå i, uden at tænke synderligt meget over hvorfor de nu skal bevæge sig i den retning. Kun ganske få af de ganske få får, tænker over det, endnu færre nægter at adlyde hyrden, fordi langt de fleste der overhovedet har gjort sig tanken er bange for hunden og derfor beslutter de sig for at det klogeste Nu engang, er at følge flokken.

Så du kommer til at affinde dig med banale kampagner, i al fremtid. For sandsynligheden for at mennesket skulle forandre mentalitet og agere oplyst i alle henseende må angiveligt være betragteligt mindre end at vinde 1mia i lotto.

Doris

Som jeg skrev tidligere er sådanne tanker ren lommefilosofi. For hvem herinde vil ikke gerne have et andet samfund hvor vi ikke er slaver af samfundet og af de fås interesser. Hvor vi tog vare på hinanden og spiste de æbler der var og ikke bare lod dem rådne på jorden. Det tror jeg de fleste af os er enige i.

Problemet er bare at det ikke kommer til at ske, for de fleste mennesker har nok bare i at overskue deres daglige gøren og laden og få enderne til at hænge sammen. Ja du kan lave billig god mad, især på denne tid af året. Desværre er kogekunst og viden om grønt efterhånden en saga blot her til lands, endvidere kan sådanne retter være ekstremt tidskrævende (læs.tager mere end 30min) så at omvende folket til at bruge tiden på noget der vitterligt har betydning, som mad og samvær, har jeg efterhånden opgivet. rigtigt mange kan desværre ikke overskue det, på trods af intensionerne. det er trods alt nemmer at lave det man plejer og få hjælp hertil af diverse produkter i netto.

Desuden er netto/fakta/Aldi etc junk ekstremt billigt hvis du køber de der klamme XXL junk poser/pakker. Du kan vitterligt leve for få kr. Om dagen for en familie på 4 hvis du er fattig. Så det er meget nemmere end at lave noget lækkert og billigt ud af rodfrugter og kål, der desuden også kræver alle mulige andre ingredienser for at fremhæve den gode smag såsom krydderier.

Ja arbejderklassen og op burde have råd, men vanemønstre er en svær ting at ændre på. det bliver ikke nemmere i et samfund hvor arbejdet er det vigtigste, så kommer familien, de materielle besiddelser og oplevelser, maden som skal holdes os i live et komplet nedprioriteret og under finansieret.

Maden burde have top prioritet men det er svært når nu den taske, de sko etc er så lækre!

Freddy Andersen

Hunden: er det ham der sidder på pengekisten med øjne så store som møllejul

Ærgeligt vi glemte fyrtøjet

Søren Jørgensen

@ Kære Mikkel Serup

Du skriver at det ikke gør det nemmere at være en del af et samfund, hvor arbejdet prioteres højst(læs. forbruget). Her et mit forslag til dig; gå ned i tid på dit arbejde, lad ikke samfundet bestemme, hvordan du skal priotere, for så bliver du netop den slave du selv omtaler. Brug mere tid sammen med din lille familie, lav god mad sammen med din kone og glem de materielle baner. Om 20 år vil din børn elsker dig for den tid I brugte i fællesskab, mens alle de materielle resultater vil blive taget for givet. Vær med til at bryd samfundsnormen - nedprioterer forbrug og arbejde.

I virkeligheden er vi vel alle sammen enige:

Vi gider ikke umyndiggørelse.

Vi gider ikke høre på alle de forstå-sig-på’ere.

Men samtidig med, at vi mener, at folk skal have lov til at leve, som de selv vil, undrer vi os over de problemer, der er i samfundet:

Hvorfor er samfundet så tosset indrettet, at nogle mennesker har alt for travlt, og andre mister modet, fordi der intet arbejde er at få, eller de er for syge til at arbejde, uden at kunne få hjælp til at blive raske?

Det er klart, at mennesker i den situation lettere fristes af nemme, men usunde løsninger.

Og det er klart, at industrien står på spring for at tjene penge på skrammel, der sælges som fødevarer.

Det er også klart, at uanede mængder af tid og penge spildes, fordi mennesker kører rundt i metalkasser, der forurener og ikke sparer tid, men tværtimod kræver mere tid, for der skal jo også skal tjenes penge til afdrag og renter, afgifter og forsikring, foruden benzinen. Der kunne vindes meget tid, ved at man brugte smartere former for transport.

Når det for almindelige mennesker står fuldstændig klart, at samfundet er tosset indrettet, og at dette betyder, at flere og flere bliver enten syge eller overvægtige eller begge dele, er det vel ikke så sært, at vi er nogle, der kommer med løsningsforslag.

Jeg kan godt se, at det er et problem, når vi også begynder at skrive ”vi”.

Jeg vil slutte med endnu en gang at skrive mit nye motto, i det håb, at det vil blive forstået ud fra en tankegang om solidaritet og med en humoristisk tilgangsvinkel - og ikke som endnu en gang nedladende, bedrevidende Christiania-snak:

Forbrugere i alle lande! Hold op med det!

Jeg vil gerne punktere MYTEN om at billig mad automatisk er lig med junk food og at 'fattige' derfor ikke har råd til god sund mad.

Når jeg er på spanden økonomisk (har været flere gange i mit liv) så spiser jeg sundest!

God mad behøver ikke at være dyrt!

Det gælder udelukkende at vælge de rette ingredienser og så kræver det at man kan lave mad og man tør eksperimentere med nye opskrifter.
Hvis man ikke kan eller gidder det, ja så er det at man forfalder til junkfood.

Her er nogle tip:
Brug masser af tørrede bønner og linser.
Lav din pasta selv.
Bag dit eget brød.
Snak med din slagter og køb billige udskræinger der så måske skal koges længere (men sagtens kan blive møre og lækre).
Dyrk egne krydderurter, selv i en lejlighed.

Alle mennesker har tid til dette. Det er kun et spørgsmål om prioritering. F.eks. Se et latterligt reality-show på TV3+ eller lav din egen friske pasta?

Men jeg medgiver dog at ikke alle har evnen til at hive sig selv op i håret og komme igang. Grunden til at mange er fattige i det hele taget er jo at de ikke evner at 'tage sig sammen', og derfor forfalder til det nemme junkfood.

Vi er en familie på 4 som lever for 3000 til mad pr. måned. Det inkluderer i meget høj grad mange grønsager, og meget mad lavet fra "bunden", hjemmebag. Det er altså ikke raket videnskab og det koster ikke en formue.

At blive fed er et tilvalg. Der er kun 1 at takke, du ser ham eller hende i spejlet hv er morgen

Jeg er helt enig i at sund mad absolut ikke behøver at være dyrt. Tværtimod, så er sund mad markant billigere end junkfood!
Men jeg vil altså lige understrege, at det er meget let for en ressourcestærk Information-læser at sige, at det "bare" er at lave sin egen pasta, købe de billige udskæringer i slagteren osv. Men hvis man selv er født og opvokset i en socialgruppe 5 familie, og eventuel har en psykisk sygdom oven i hatten, så er det altså ikke "bare" at gøre disse ting.

Merete von Eyben

Hvis man vil se et eksempel på en sundhedskampagne, der virkelig har fungeret, så er det herovre i det nu næsten røgfri Californien. Vi har stadigvæk en alvorlig luftforurening og mangler i den grad offentlige transportmidler, sa der er stadigvæk nok at tage fat på, men folk er virkelig holdt op med at ryge. Da jeg flyttede herover for 30 år siden, var der lang vej igen. Men nu er der endog byer, hvor man ikke en gang må ryge på gaden, mens andre angiver den afstand, man skal holde fra omgivelserne. Det er næsten umuligt at finde et hjem, hvor der må ryges indendørs, og selv beboere, der er rygere, går udenfor. Der er ingen reklamer for tobaksvarer i nogen af medierne, og det fungerer simpelthen.Hvis Danmark nu også blev røgfrit, så kunne alle rygerne få råd til sund mad, og alle andre blive fri for at udsættes for passiv rygning.

På trods af alt dette stiger levealderen, folk er sundere i flere af deres sidste år - og da forskningen jo hele tiden udvikler nye syn, kan man ikke tage den som rettesnor, da der kun én ting sikkert: om en uge er der gjort nye opdagelser, der rykker billedet.
Men det er da klart, at man igennem lovgivning skal sikre lødigheden af fødevarerne.
"Man går i fare, hvor man går."

Politikerne skal sætte borgerne, ikke virksomhederne, fri. Der er ingen undskyldning for ikke at gribe ind over for de kunstige "forarbejdede" fødevarer, så folk kan få gode råvarer at lave deres mad af.

Til Peter

Der er INTET som forbyder mennesker at bruge den indvendige side af hovedet. At læse varedeklerationen, at søge info om selvsamme på nettet

Kunden er konge.

Jeg vil som Ole Jastrau forbeholde mig ret til at gå i hundene med hor, flæsk og alkohol i rigelige mængder --- end ikke den allerbedste statsfinansierede sundhedskampagneleder a la Goebbels kan forhindre det !

Tænk hvis vi investerede i alle danske børns helbred ved at sikre deltidsjobs til småbørnsforældre, sund mad i daginstitutioner og skoler, nok pædagoger og skolelærere til at give dem en fantastisk rygsæk med kreativitet, viden, selvværd og samfundssind, og hertil så også masser af god udendørs leg og motion.

Så kunne det være, at der på langt sigt blev mindre brug for hospitalspladser og medicin, fordi alle blev lidt sundere og mindre stressede. Samtidig ville det give jobs til arbejdsløse....

Hvis vi så også sikrede at tage hånd om udsatte familier - inden det gik galt, så var regningen i sidste ende nok ikke nær så stor....

De personer, som skal huske det højeste antal cifre, er mere tilbøjelige til at vælge chokoladekagen frem for frugten. Konklusionen af eksperimentet er altså, at hjernen har sværere ved at træffe sunde valg, når koncentrationen er andetsteds.

hm.....et videnskabeligt eksperiment hvor en gruppe mennesker....?

Hvor stor en gruppe? Hvor mange kontrolgrupper?

Min konklusion ville være at den gruppe der overvejende valgte chokoladekagen gjorde det fordi de bedre kunne lide chokoladekage, og denne konklusion ville have lige så megen videnskabelig værdi, nemlig nul.

Sikke noget vås at sige at kampagnerne ikke virker.
Andelen af rygere i samfundet er sunket så dramatisk over de sidste 10 år at rygere, hvis de var en dyreart, ville blive klassificeret som udrydningstruet og vi ville lave kampagner for at bevare dem, endda indrette nationalparker og beskyttelseszoner!

Ja, kampagner virker og det gør de faktisk så godt at det er skræmmende! Fordi det beviser at man med en lind strøm af budskaber KAN styre menneskers adfærd i præcis den retning man vil.

Og der findes langt flere adfærdsstyrende kampagner end vi burde bryde os om.

Heldigvis kræver det stadig tid at ændre menneskers adfærd, og uanset hvor perfekt reklamer og kampagner er gennemført vil de aldrig kunne styre ALLE mennesker i den omfang bagmændene ønsker.

Heldigvis findes der også dette irrationale element i menneskedyret der gør at vi på trods af fornuft og bedre viden ER I STAND til at tænde en smøg eller spiser en pølse når vi absolut ønsker dette.

Det gør jeg, som er overbevist ikke-ryger og sund-æder, så en fem-seks gange om året. Og det er helt fantastisk hvor meget man så kan nyde en enkel cigaret eller en rød pølse med brød på den måde!

Dette ER frihed!

Alexander Julin

Jeg er som udgangspunkt af den holdning, at sundhedskampagner er skrækkeligt påduttende. Det eneste, der i bånd og grund (haltende) opnås ved kampagner om fed mad og druk - medmindre det er rettet mod spritkørsel eller decideret alkoholisme - er at skabe en form for moral omkring sammenhængen mellem det enkelte individs sundhed og livskvalitet. Og det hænger ærlig talt rimelig sjældent sammen, hvis jeg skal tage udgangspunkt i min egen samt min omgangskreds generelle levestil m.m..

Jeg blev forleden spurgt af en fra min klasse, om jeg ikke følte "at mit liv var ensformigt, når jeg ikke spiste mere varieret". Samtidigt blev jeg også mødt med et, "det er jeg ked af at høre", da en bekendt forleden spurgte ind til, hvorvidt om jeg røg fast. Vi har ikke brug for flere sundhedskampagner til at fortælle os om hvordan vi lever "det ideelle liv" - for mit vedkommende virker det i hvert fald kun til at distancere mig yderligere til mine medmennesker og omvendt i vores forståelse overfor hvad der definerer hinandens livskvalitet.

For mit vedkommende er velvære på ingen ensbetydende med en "sund livsstil". Min morgenmad består af en kop kaffe og en smøg, og jeg har for den sags skyld overhovedet ikke overblik over, hvad jeg har udsat min krop og mit hoved for igennem årets weekender. Til gengæld er jeg vel bevidst om at en stor del af den livsstil jeg har, der har gjort det muligt for mig at opnå en form for lykke, blot er blevet tabulagt igennem Sundhedssektoren propaganda om "det gode liv". Det har i hvert fald desværre sjældent været min opfattelse, at oplysningskampagnerne forholder sig så objektivt informativt, som man kunne ønske sig.

Lise Lotte Rahbek

Der er utrolig meget moraliseren i samfundet. En spøjs detalje er, at det i falder sammen med at folk melder sig ud af folkekirken.
Men det er jo fordi, moraliseringen kommer fra regering og eksperter og er sekulær i sin 'logik'.

Der bliver moraliseret over hvad vi putter i munden. Mad er umoralsk. Enten fordi det er kød og det er umoralsk at æde lig (fortæl dét til en mullionmillard fluer og orme og mikroorganismer) eller fordi, man kan risikere at blive tyk af det, og SÅ ligger man sig selv og samfundet til byrde.
Det er umoralsk at ryge - fordi man så får kol og ligger samfundet til byrde.
Og alkohol er også forkert, for så bliver man fuld og dum og ligger samfundet til byrde med skrumpelever og dumhed.

At være arbejdsløs er umoralsk, for så ligger man samfundet til byrde. Det er umoralsk at køre i 4hjulstrækker, for så ligger man miljøet til byrde.
Det er umoralsk at sende sine børn i betalingsskole, for så dumper man de børn som ikke har råd til at betale og det er umoralsk overfor børnene at sende dem i kommuneskole.
Det er umoralsk at få børn fordi der er nok af dem i verden, og det er umoralsk ikke at få børn, for så er der ikke nogen til at betale samfundets pensionister (som jo altså også er umoralske, fordi de ligger samfundet til byrde)

Uanset hvad man gør eller hvilken suppe, man er nedsunket i, er det umoralsk.. i forhold til regeringens eller eksperternes moral.
Moral er ret udmattende, synes jeg.

Det drejer sig om penge

Vi må ikke glemme, at alle de opfordringer vi møder overalt enten har til formål at sælge eller at bekræfte den fortsatte eksistens af en given institution.
I lille Danmark har vi 3 universitetsinstitutter som beskæftiger sig med fødevarer. Mennesket har overlevet i tusindvis af år, så vi bør alle vide hvad vi skal spise for at bevare sundheden. Men disse institutter vil også gerne leve til næste år, så de producerer en lind strøm af formaninger for derigennem at retfærdiggøre deres eksistens.
I TV reklamer ser vi opfordringer til at gå til lægen for at få kontrolleret om man eventuelt fejer noget (Dit hjerte er i fare) Derfor er antallet af konsultationer hos privat praktiserende læger da også steget voldsomt de seneste år.
Og hvis det ikke er nok, kan man opfinde en lidelse som man efterfølgende kan dæmpe ved at tage medicin. Her tænkes på kolesterol hysteriet. (Uffe Ravnskov). Kolesterol dannes af kulhydrater og ikke af animalsk fedt. Men det er dygtigt presset ned over hovedet på os alle, at fedt er dræberen. Det er forkert. Det er kulhydraterne i hvidt brød, pasta, pizza samt kartofler som giver overvægt og sender insulinfabrikken på overarbejde, så det på sigt giver sukkersyge.
Vi ved også at tobaksrygning ikke er sundt og at alkohol er gift som svækker vore muskler og nedbryder leveren.
Men der er penge i skidtet.