Læsetid: 2 min.

Afslag til enlige afghanske kvinder skal undersøges

Justitsministeriet giver afslag på humanitær opholdstilladelse til enlige afghanske kvinder, hvis de har et netværk i Afghanistan – selv hvis netværket netop er, hvad kvinderne er flygtet fra. SF mener, der er behov for undersøgelse
Fortolkningen af praksisnotatet er for snæver, mener Enhedslisten, efter at Information har kunnet berette om, hvordan enlige afghanske kvinder får afslag på humanitær opholdstilladelse, hvis de har et netværk i Afghanistan. Selvom netop det netværk udsætter dem for vold eller forfølgelse. Arkiv

Fortolkningen af praksisnotatet er for snæver, mener Enhedslisten, efter at Information har kunnet berette om, hvordan enlige afghanske kvinder får afslag på humanitær opholdstilladelse, hvis de har et netværk i Afghanistan. Selvom netop det netværk udsætter dem for vold eller forfølgelse. Arkiv

Naseer Ahmed

2. januar 2013

Enhedslisten beder nu justitsministeren om at forholde sig til den særlige praksis for enlige afghanske kvinder, der søger humanitær opholdstilladelse. Det sker på baggrund af Informations tidligere beskrivelser af enlige afghanske kvinders forhold. De enlige kvinder får nemlig afslag på humanitær opholdstilladelse med eksplicit henvisning til, at de har et netværk i Afghanistan, selv om de netop er flygtet fra dette netværk, fordi det udsætter dem for vold, undertrykkelse eller forfølgelse.

At kvinder i Afghanistan er udsatte, har Justitsministeriet ellers selv gjort opmærksom på i et praksisnotat for tildeling af humanitært ophold. Her gøres det klart, at enlige kvinder med børn står i en særlig sårbar situation og dermed er omfattet af det såkaldte overlevelseskriterium, som kan give humanitær opholdstilladelse. Men kvinderne kan kun få humanitært ophold, hvis udlændingemyndighederne finder, at de er helt alene og ikke har noget netværk derhjemme. Og det er en alt for snæver anvendelse af den særlige praksis, mener Johanne Schmidt-Nielsen (EL). »Praksisnotatet fortolkes ekstremt snævert,« siger hun. Derfor har hun nu bedt justitsminister Morten Bødskov (S) om at se på den særlige praksis.

»Det er en ’goddag-mand-økseskaft’-agtig logik, når man bruger det netværk, som de er flygtet fra, som begrundelse for, at de kan være sikre i Afghanistan,« siger Johanne Schmidt-Nielsen. Og derfor må proceduren ændres, mener hun: »Man bliver nødt til at forholde sig til, om kvindens netværk er positivt eller negativt. Det er jo ikke positivt, hvis netværket ønsker at gøre hende ondt.«

Ikke betryggende

Hos regeringspartiet SF lægger man vægt på, at »det er en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde,« men integrationsordfører Karina Dehnhardt Lorentzen mener, at det er positivt, at praksis på området bliver undersøgt: »Umiddelbart er det fint, at vi får det afklaret. For det er klart, at når vi vurderer, at enlige afghanske kvinder er i en særlig sårbar situation, må vi selvfølgelig agere efter det,« siger Karina Dehnhardt Lorentzen og pointerer, at der skal klarhed på området: »Det lyder jo ikke betryggende, at man sender folk hjem til et netværk, som de i virkeligheden måske er flygtet fra.«

Mere forbeholden er de radikales integrationsordfører Liv Holm Andersen (R). Hun ønsker ikke at forholde sig til konkrete sager, men skriver i en mail til Information:

»Asylafslag er ofte hårde skæbner, men vi skal give asyl til dem med størst behov, og hvis det skal lykkes, må vi stole på, at de myndigheder, som laver den sikkerhedsmæssige vurdering af hver enkelt sag, gør deres arbejde ordentligt.«

Liv Holm Andersen henviser til, at man i asylsager også kan klage over afgørelser, hvilket foregår hos Flygtningenævnet, som udvides med to medlemmer fra første januar 2013.

»Vi vil gerne booste viden om hjemlandene og særlige problematikker som eksempelvis den nævnte,« skriver hun. Men det giver Johanne Schmidt-Nielsen ikke meget for.

»Man kan ikke bare kaste ansvaret fra sig ved at sige, at man må stole på myndighederne. De radikale er i en regering, der fastlægger den praksis, der er på området. Og det er vores indtryk, at nåleøjet for humanitært ophold er for småt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I den seneste sag med en afghansk kvinde, der skal udvises nu, er det netop tilfældet at hendes "netværk" indbefatter et tvangsægteskab, præcis det hun er flygtet fra.

Ydermere har hun to små børn med en herboende mand, som hun nu vil blive tvangsskilt fra.

Oven i købet er der åbenbart slet ikke taget hensyn til børnenes tarv og rettigheder.

Der er al mulig grund til hurtigst muligt at gribe ind i en lovgivning der gør ondt værre!

Se mere om sagen i det lille indslag fra TV Syd her:
http://www.tvsyd.dk/artikel/181530:En-uges-frist-til-at-forlade-landet

En del af problemstillingen er, at der i asylsager ofte ikke er meget andet end ansøgerens egne forklaringer at basere afgørelsen på. Og de forklaringer er jo ikke særligt objektive, de er snarere et partsindlæg i sagen.

Jeg siger ikke, det et tilfældet her. Men det er da let at se motivet for, at en asylansøger kan finde på at overdrive de problemer, som den pågældende måtte have med sin familie i hjemlandet, hvis det er det, der skal til for at få den ønskede opholdstilladelse.

Så i virkeligheden er en sag som denne meget tæt på det, der er kernen i den årtier lange konflikt om den danske udlændingepolitik. Hvor netop en mere lempelig praksis for humanitære opholdstilladelser til asylansøgere og den deraf følgende store asylrelaterede indvandring var medvirkende til at bringe Nyrup-regeringen til fald og give VKO næsten 10 år med absolut flertal.

Ifølge artiklen på TV-syds hjemmeside har Yalda søgt om familiesammenføring, hvorimod Informations artikel handler om humanitære opholdstilladelser og praksis for dem. Så det er vist os selv, der har fået blandet tingene lidt sammen.

Artiklen på TV-syds hjemmeside fortæller ikke noget om, hvorfor Yalda har fået afslag på familiesammenføring. Men det kunne f.eks. være pga. tilknytningskravet, da manden jo også er fra Afghanistan. Og så må Udlændingestyrelsen have vurderet, at der ikke er såkaldt ”uoverstigelige hindringer” for, at hele familien samlet kan flytte til Afghanistan og bo der under omtrent de samme vilkår, som gælder for alle andre, der bor i Afghanistan.

Den vurdering kan sikkert diskuteres, og det kan så blive en opgave for det nye Udlændingenævn at tage stilling til, hvis hun klager over afslaget. Men grundlæggende er Yalda jo ikke enlig, når hun er gift med en herboende mand, og dermed falder hun lidt uden for emnet for Informations artikel.

Som en tilføjelse til ovenstående kan man selvfølgelig diskutere, om det er rimeligt at forvente, at Yaldas mand skal opgive sin tilværelse i Danmark og rejse med sin kone til Afghanistan, så han kan beskytte og forsørge hende og børnene der.

Men det er en diskussion om familiesammenføringsreglerne herunder f.eks. tilknytningskravet og ikke praksis for humanitære opholdstilladelser. Hele udgangspunktet for tilknytningskravet er, at det kan være rimeligt at forvente, at en immigrant må opgive sin tilværelse i Danmark og rejse hjem, hvis han ønsker at leve sammen med en ægtefælle fra hjemlandet, og parret samlet set har størst tilknytning til det fælles hjemland og/eller ikke lever op til nogle af de andre krav for familiesammenføring.

Det kan man så være politisk uenig i. Men i så fald er det for mig at se mere selve lovgivningen, man skal arbejde på at få ændret, end udlændingemyndighedernes forvaltning af den.

Yalda HAR søgt om asyl og fået afslag. Med lige præcis den begrundelse, som artiklen herover kritiserer.
Derefter har hun søgt om familiesammenføring med sin mand, der har boet i Danmark siden han var 14. Og fået afslag. Efter 9 måneders sagsbehandlingstid vælger man at give svar lige op til jul, hvor Justitsministeriet har lukket frem til idag.
Hun kan ikke engang få sit pas til at rejse med, da det er i myndighedernes varetægt.
Jeg vil anbefale, at man ser indslaget i Pia Q's link, både læser teksten og ser klippet fra TVS.

Yalda kom hertil som flygtning via Pakistan og mødte sin mand her i Danmark. Yaldas mand er flygtning og kan ikke "bare" vende tilbage til Afghanistan.

Flygtninge er efter loven også fritaget for tilknytningskravet, fordi de har opnået beskyttelse i Danmark og derfor ikke ”bare kan rejse hjem”. Men i praksis revurderer Asylkontoret hos Udlændingestyrelsen nu deres beskyttelsesbehov og fratager dem således denne særstatus. Dette er i strid med FNs Flygtningehøjkommissariats retningslinier, og Dansk Flygtningehjælp har klaget over dette siden 2005.
Flygtninge er en sårbar gruppe, som har krav på tryghed i deres nye land, og flygtningestatus bør være permanent medmindre der er helt særlige grunde for at fratage den. Når man alligevel gør det, betyder det, at flygtningene aldrig slipper udenom tilknytningskravet, hvis deres ægtefælle er fra samme land.

@Ellen

Tak for den uddybende info om Yaldas sag. Det er rigtigt, at flygtninge i Danmark ikke har et generelt retskrav på familiesammenføring, men at US vurderer fra sag til sag, om der stadig eksisterer et beskyttelsesbehov, som gør det umuligt for dem at etablere et familieliv med deres ægtefælle i hjemlandet. Dette er ikke nyt. Sådan har det været lige siden, at bla. tilknytningskravet blev indført i sin nuværende form i 2002.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er særlig positivt stemt over for, at flygtninge skal have positiv særbehandling, alene fordi de er flygtninge, og dermed være bedre stillet end Danmarks egne indfødte borgere. Så snarere end en udvidet dispensationspraksis så jeg hellere, at Folketinget ændrede selve reglerne for familiesammenføring herunder f.eks. tilknytningskravet.

Eller alternativt skal en kvinde som Yalda rent faktisk have en humanitær opholdstilladelse og ikke en tilladelse til familiesammenføring. Hvilket jo også var udgangspunktet for denne artikel i Information.

Flygtninge skal have positiv særbehandling, fordi de ikke på samme måde, som vi andre, kan vælge at leve i deres ægtefælles hjemland. Det er jo derfor, de er flygtninge. De har dermed ikke mulighed for at gifte sig med eller være gift med den de elsker og har brn med og kunne leve sammen med vedkommende. Derfor er der også denne undtagelse i FN's retningslinier og derfor kritiseres Danmark også for ikke at følge dem.
Det er ikke nyt, nej, at US ikke følger retningslinierne, men det gør det ikke bedre eller mere i tråd med konventionerne.

@Ellen

Du bliver ved at påstå, at Yaldas mand ikke ”kan” flytte til Afghanistan, fordi han er flygtning. Men det er jo netop det, som Udlændingestyrelsen har vurderet, at han godt kan, og som er grundlaget for deres afgørelse i Yaldas familiesammenføringssag. At han ikke ønsker at opgive sin tilværelse i Danmark og flytte til Afghanistan, kan jeg da sandelig godt forstå. Men ikke at have lyst til noget er ikke det samme som, at man ikke kan.

@Lars, ville du "have lyst" til at din kone blev slået ihjel eller tvunget til at gifte sig med en anden mand?
Der er altså en grund til FN's kritik af Danmarks praksis på området, som den tidligere regering indførte og som den nuværende hovedløst fortsætter.
Hvad pokker er der sket med jer radikale efter at I er kommet i regering? Jeg kan simpelthen ikke genkende jer.
I guder, hvor er jeg glad for ikke at bo her længere og være nær tilskuer til den menneskelige og kulturelle deroute vores engang så dejlige land - også under den nye regering - udsættes for.

Lars Hansen:
Jeg kan ikke helt finde ud af din inderste holdning til sagen her,jeg føler lidt du har den der holdning,hvis vi giver los så bliver vi overrendt,altså ser dårlige motiver i forhold til at vi skal give mere end vi får.
Godt nok kan vi ikke redde alle,men det er der nu heller ingen fare for vi gør,vi skal skam nok være os selv først

I mine øjne og andres er den enkelte sag unik,hvilket betyder man ikke kan opstille alle retningslinier,nemlig ved at behandle ens behandler man i grunden forskelligt ,men ved at behandle forskelligt behandler man ens. Dette "citat" er ikke min opfindelse, men tanken bag synes jeg er meget relevant og ikke mindst med mennesket i centrum fremfor systemet..

Stakkels børn!

Det er det jeg bekymrer mig om, - og det er vel også det der er sagen her, at der ikke tages hensyn til børnenes tarv..
Det er under alle omstændigheder det vigtigste for mig!

@Ellen

Om Yalda risikerer såkaldt æresrelateret forfølgelse i Afghanistan har da ikke noget at gøre med, at hendes mand er flygtning. Den risiko ville være fuldstændig den samme, hvis hendes mand var indvandrer eller dansker. Og derfor kan den da ikke begrunde, at eksempelvis en flygtning fra den for længst overståede borgerkrig på Balkan skal have dispensation for alle kravene til familiesammenføring, hvis han i dag rejser på ferie til det tidligere hjemland og gifter sig med en lokal kvinde.

Hvis risikoen for æresrelateret forfølgelse er opstået som følge af ægteskabet med ”den forkerte” og er tilstrækkelig alvorlig, burde det derimod kunne føre til dispensation i en familiesammenføringssag. F.eks. kan homoseksuelle få dispensation, hvis den ene er fra et land, hvor sådanne forhold er ulovlige strafbare, da man jo i så fald næppe kan sige, at det er muligt for dem at leve et normalt familieliv med deres danske partner der.

Så problemet er nok, at det er op til Yalda og hendes mand at bevise eller i hvert fald underbygge, at de ikke kan bo i Afghanistan pga. en alvorlig risiko for æresrelateret forfølgelse fra Yaldas familie. Og det har de åbenbart ikke formået at gøre over for Udlændingestyrelsen. Men hvis de klager over afslaget, får de en ny chance for at gøre det over for det nye Udlændingenævn, som overtog ansvaret for behandlingen af klagesager om familiesammenføring fra 1. januar 2013.

@Viggo Okholm

Hele denne debat blev ret forvirret, fordi det både er en asylsag og en familiesammenføringssag på samme tid. Forhåbentlig afklarer ovenstående svar til Ellen, hvad jeg mener om familiesammenføringssagen. Nemlig at der formentlig bør kunne gives dispensation i sagen. Men netop pga. de individuelle forhold i den og ikke pr. automatik alene fordi, Yaldas mand er flygtning.

Hvad angår asylsagen kan jeg sagtens se argumentet for, at praksis for enlige afghanske kvinder bør kigges efter i sømmene. Men jeg ønskede samtidig at påpege, at danskerne for mig at se slet ikke er parat til at acceptere, at vi igen får en større asylrelateret indvandring. Så hvis vi får en sådan pga. venstrefløjens ønske om at optræde humanistisk, så vil det med sikkerhed føre til, at højrefløjen uantastet får 10 år mere ved magten, hvorefter asylpolitiken naturligvis bliver strammet igen.

Det kan du så kalde et kynisk synspunkt. Men et eller andet sted er det jo et vilkår i et demokrati, at man ikke kan gennemføre noget, uden at man i et eller andet omfang har vælgerne med sig. Og for mig at se går danskernes ønske pt. nærmere igen i retning af, at der skal ske opstramninger i udlændingepolitikken, bla. som følge af stormløbet på en skadestue i Odense og sagen om et juletræ i en boligforening i Kokkedal.

Så kan man mene, at danskerne går for meget op i sådanne enkeltsager. Men et eller andet sted er enkeltsagerne jo et symptom på, at de mange flygtninge, der kom til Danmark i 1980`erne og 1990`erne, for en lidt for stor dels vedkommende ikke har integreret sig særlig godt. Og det spiller da helt naturligt ind på danskernes lyst til at tage imod endnu flere flygtninge fra mere eller mindre den samme kreds af lande.

Lars Hansen: Dine argumenter er meget saglige,men for at drille lidt,synes jeg du "fornemt" ungår at fortælle hvad du personligt synes.
Episoderne i kokkedal og OUH her i Odense er jo ikke symptoner på hvordan det reelt går med integrationen. Rigtigt mange muslimer deltager i vores dagligdag,arbejder og uddanner sig, en del står udenfor enig, men er det fordi vi danskere ikke giver dem chancen eller er det fordi udviklingen er gået den forkerte vej arbejdsmæssigt eller er det fordi disse mennesker gør alt for at undgå at deltage i samfundet. Sandheden om dette er vist meget svær at finde ud af sådan lige.Personligt er jeg i dialog på face book med bl,a, Ellen som jo er "dansk" samt en del andre,nogen af dem har jeg passet i børnehaven og så er der Asma her fra byen,hun har mange ting på hjerte.
Selve sagen,hvis de oplysninger som er fremme er rigtige, bør vel egentlig ikke være så vanskelig, det er mennesker som skal have lov til at have deres familie og være sammen uanset at visse paragraffer kan føre til tvivl,hvilket Udlændingestyrelsen så mener.

@Viggo Okholm

Som skrevet flere gange mener jeg, at reglerne for familiesammenføring er for restriktive. Og jeg er helt med på at ændre reglerne, så en familie som denne kan leve til de generelle krav, eller at der kan gives en dispensation i en sag som denne. Jeg er bare ikke med på, som ønsket af Ellen, at flygtninge generelt skal have en privilegeret retsstilling sammenlignet med danske statsborgere, alene fordi de er flygtninge.

Hvad angår reglerne for humanitære opholdstilladelser, mener jeg virkelig, at det er en svær diskussion uden lette svar. Og det var egentlig bare det, jeg ønskede at påpege. Der findes nemlig desværre rigtig mange mennesker i Verden, der har svære livsvilkår. Og et eller andet sted må vi jo sætte nogle grænser for, hvornår dette er Danmarks ansvar og skal resultere i, at de får en opholdstilladelse her. Så spørgsmålet er kun, hvor disse grænser skal sættes, ikke om de skal være der.

Denne artikel handler om afghanske kvinder, der er flygtet fra deres familie. Så spørgsmålet er, om man skal kunne få humanitær opholdstilladelse i Danmark, hvis man er kvinde og eksempelvis truet af et tvangsægteskab?

Jeg kan godt have sympati for ideen, men man må også forholde sig til, hvor mange opholdstilladelser om året, det i givet fald vil resultere i, hvad dette vil koste, og hvilke samfundsmæssige konsekvenser det i øvrigt vil have i form af stormløb på skadestuer og folkeskoler med 80% fremmedsprogede børn mm.

Og hvad hvis man er mand og truet af militærtjeneste i et krigsførende land? Skal man så også kunne få humanitær opholdstilladelse i Danmark? Det kunne man indtil 2002, så skal den nye regering genindføre den praksis? Sådan er der mange svære spørgsmål at tage stilling til, og der er ingen lette svar.

Min personlige holdning er, at jeg ikke er så bekymret for indvandring som mange andre danskere, men at der må være grænser for, hvor mange flygtninge et lille land som Danmark kan og skal tage imod. Det kunne dog for min personlige skyld godt være lidt flere end i dag. Men jeg bor heller ikke i et belastet boligområde, og jeg har ikke børn, der skal i en lokal folkeskole med 80% fremmedsprogede børn, hvoraf en stor del har forskellige sociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige problemer. Så det kan jeg jo sagtens sidde og mene.

Men jeg mener, at vi trænger til, at udlændingepolitikken bliver afpolitiseret bare en smule forstået på den måde, at der bliver ført en politik, som et forholdsvist bredt fremtal kan leve med. Og derfor mener jeg, at regeringen, inden den gennemfører yderligere væsentlige lempelser i asylpolitiken, skal gøre to andre ting først:

1) Få et flertal af danskerne med sig, så det ikke sker mod flertallets vilje og resulterer i et nyt politisk højreskred

2) Få fremlagt og gennemført nogle konkrete forslag til, hvordan vi får en bedre integration af de flygtninge, som allerede er her, såvel som deres børn

Lars Hansen:
Tak for dit lange indlæg,og du har ret i mange af dine tanker og argumenetr omkring den situation vi har stået i og fortsat vil stå i en globaliseret verden på godt og ondt.
Der er ingen lette løsninger og alt forandrer sig i det ydre, men det enkelte individ uanset hvor det kommer fra vil gerne se livet som et helt liv med mulighed for at få mad,omsorg og kærlighed nok, hvilket nok stadig vil kollidere med menneskets begær på områdersom gør mennesket ondt.

Kære Lars,
Jeg vil nu helst ikke have skudt i skoene, at jeg synes at vi skal lukke alle ind. Også jeg er til en vis grad enig i dine betragtninger.
Jeg mener dog at vi skal passe meget på ikke at lade andre mennesker dø for et juletræ, fordi det nu lige er det, medierne er faldet over lige for tiden.
Og jeg synes at vi skal overholde FN's retningslinier på området og det gør vi i mange tilfælde ikke.
Ellers kan vi jo lige så godt melde os endeligt ud af "det godes" selskab.
http://menneskeret.dk/menneskerettigheder/globalt/de+forenede+nationer/f...