Læsetid: 5 min.

Begyndte statsløsesagen med strid mellem embedsmænd?

Statsløsekommissionens første afhøringer tyder på, at en personlig uoverensstemmelse mellem to jurister i Integrationsministeriet var med til at sætte gang i den sag, der i 2011 endte med Birthe Rønn Hornbechs afskedigelse
Det, der endte med daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs  (V) afgang og nedsættelse af en undersøgelseskommision, kan være begyndt med en uoverensstemmelse mellem to embedsmænd.

Det, der endte med daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs (V) afgang og nedsættelse af en undersøgelseskommision, kan være begyndt med en uoverensstemmelse mellem to embedsmænd.

Søren Bidstrup

12. januar 2013

Hvad der endte med fyringen af Birthe Rønn Hornbech (V) og nedsættelsen af en undersøgelseskommission, begyndte muligvis med en personlig uoverensstemmelse mellem to embedsmænd.

Statsløsekommissionen har nu brugt sine første fem afhøringsdage på at undersøge, hvordan det overhovedet kunne ske, at specialiserede jurister i Integrationsministeriets Indfødsretskontor glemte at give statsborgerskab til statsløse unge i strid med konventionerne. Kommissionen er således endnu ikke nået frem til sagens mest sprængfarlige tema, nemlig tiden efter at fejlen blev opdaget. Det skete i februar 2008, og selv om embedsmændene i august samme år orienterede daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, lod hun fejlen fortsætte og hemmeligholdt sagen for Folketinget helt frem til januar 2010.

»Det er ubegribeligt«, svarede forhenværende departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn under en afhøring, da kommissionens faste udspørger, advokat Poul Heidmann, ville vide, hvordan fejlen kunne opstå. Ifølge Lunn burde de statsløses særlige rettigheder nemlig ikke være til at overse. De fremgik blandt andet af bemærkningerne til indfødsretsloven, og de relevante konventioner burde embedsmændene som en selvfølge kende til.

Alligevel tegner der sig efter de første afhøringer et billede af, hvad der kan være sket.

Den nidkære embedsmand

Fra begyndelsen af 1990’erne til 2005 var juristen Niels Beckman ansat i forskellige overordnede funktioner i Indfødsretskontoret, som blandt andet chefkonsulent og souschef. Beckman var kontorets specialist i internationale konventioner og en ivrig deltager i internationalt samarbejde om juridiske spørgsmål inden for indfødsret. Samstemmende har flere vidner i kommissionen beskrevet Beckman som en nidkær og kompetent embedsmand, der sikrede, at konventionerne blev overholdt. Det var blandt andet Beckmann, der sorterede den indkommende post til kontoret, og når han stødte på ansøgninger fra personer, der kunne være statsløse og dermed omfattet af konventionerne, skrev han »Statsløs?« uden på omslaget af sagsmappen, sådan at sagsbehandlerne ikke overså sagens særlige karakter.

Beckman havde et godt samarbejde med de skiftende kontorchefer i Indfødsretskontoret. Men det synes at have ændret sig, da der i 2004 kom en ny kontorchef fra en andet kontor i Integrationsministeriet, den kontoruddannede Dorit Hørlyck Kristensen, som efter at have taget en juridisk embedseksamen havde arbejdet sig op gennem systemet.

Flere af de embedsmænd, der indtil nu er blevet afhørt af kommissionen, har enten antydet eller sagt direkte, at kemien var dårlig mellem Hørlyck og Beckmann, og ifølge Informations oplysninger var det en almindelig opfattelse i ministeriet, at den personlige uoverensstemmelse mellem de to jurister var årsagen til, at Beckman i 2005 forlod kontoret og skiftede til Rigspolitiet. En begivenhed, der vel at mærke faldt sammen med, at Indfødsretskontoret på nogenlunde samme tid begyndte af fejlbehandle statsløses sager – første forkerte afslag synes dog at være givet i 2004, men formentlig på grund af en forkert faktuel oplysning i sagen.

Von hørensagen

Mest tydeligt er sammenhængen mellem den personlige uoverensstemmelse og den systemiske fejl blevet formuleret af Hørlycks forgænger på posten som kontorchef, Oluf Engberg, der i dag er kontorchef i Naturstyrelsen.

»Det er von hørensagen, og jeg ved ikke, om det er rigtigt, men jeg hørte på et tidspunkt, at samarbejdet mellem Niels og min efterfølger Dorit var dårligt, og at min efterfølger Dorit overtog posten efter Niels, og at man på et tidspunkt undrede sig over, hvorfor sager med statsløse lå i posten, underforstået at den visitationsordning, som Niels stod i spidsen for, var lavet om, uden at dem, der stod for den, håndholdt den på samme måde som Niels. Men det er von hørensagen, og det er ikke behageligt at sige,« forklarede Engberg, da han blev afhørt mandag i denne uge.

Men ikke alene mistede Indfødsretskontoret den mand, der i en årrække havde sikret, at de statsløses rettigheder ikke blev krænket. Også en anden faktor synes at have medvirket til, at stadig flere statsløse fik afslag på statsborgerskab i strid med konventionerne.

Da VK-regeringen tiltrådte i 2001, slog den fast i sit regeringsgrundlag, at der skulle stilles strammere krav til ansøgere om statsborgerskab. Denne politik var på forhånd forhandlet på plads med Dansk Folkeparti, og den blev kun skærpet i løbet af de næste år, hvor DF holdt en lang række møder om stramninger på indfødsretsområdet med daværende integrationsminister Bertel Haarder.

»Dagsordenen var at begrænse antallet af personer, der blev tildelt statsborgerskab, og vi blev bedt om at se, hvordan det kunne lade sig gøre,« som forhenværende fuldmægtig i Indfødsretskontoret Jeppe Torp Vestentoft forklarede under onsdagens kommissionsafhøring. Også Oluf Engberg huskede, hvordan Dansk Folkeparti pressede på for at stramme reglerne.

»Det her var ikke hjerteblod for K eller V, men det var det for Dansk Folkeparti, og der var et ønske om at imødekomme Dansk Folkeparti af hensyn til at kunne indgå større politiske aftaler på andre områder,« forklarede Engberg, der også kunne huske, at Indfødsretskontoret løbende skulle sende statistikker til DF for at dokumentere, »om det gik i den ønskede retning«, altså om antallet af udlændinge, der fik statsborgerskab, var faldende.

Ingen konspiration

Embedsmændene har samstemmigt forklaret, at Dansk Folkeparti på intet tidspunkt udtrykte ønske om, at Indfødsretskontoret ikke skulle overholde konventionerne. Men efterhånden som de almindelige krav til ansøgere om statsborgerskab blev strammet, blev der stadig større afstand mellem de skrappe betingelser, som almindelige ansøgere skulle leve op til, og de lempeligere betingelser, som myndighederne ifølge konventionerne måtte stille til statsløse ansøgere. Og alligevel fik Indfødsretskontoret ikke klargjort i hverken lovteksten til indfødsretsloven, det gældende cirkulære på området eller kontorets interne sagsbehandlervejledninger, at de statsløse havde særlige rettigheder, som skulle iagttages for ikke at krænke konventionerne. Selv om flere ledende embedsmænd over for kommissionen har forklaret, at det var deres intention at skrive de statsløses rettigheder ind i enten lovteksten eller cirkulæret, blev de statsløse i sidste ende alene nævnt langt nede i bemærkningerne til indfødsretsloven. Og som kommissionen har afdækket, blev notater, hvor embedsmænd havde anbefalet at skrive de statsløse ind i lovteksten, ændret af højerestående embedsmænd. Anbefalingerne forsvandt ganske enkelt og fremgik ikke at de endelige notater, der nåede op til ministeren.

Med de statsløses rettigheder gemt væk i lovbemærkningerne blev risikoen for, at sagsbehandlerne overså de statsløses rettigheder, forøget. Særlig da Niels Beckmann med sit kendskab til konventionerne forvandt fra kontoret. Og eftersom Indfødsretskontoret heller ikke i offentligt tilgængeligt informationsmateriale nævnte de relevante konventioner, havde de statsløse selv reelt ingen mulighed for at kende til deres egne rettigheder, med mindre de gav sig til at læse bemærkningerne til indfødsretsloven.

Kommissionen fortsætter på onsdag med afhøring af Bertel Haarder, integrationsminister fra 2001 til 2005, og hans departementschef Niels Preisler. Sidst på måneden skal forhenværende kontorchef i Indfødsretskontoret Dorit Hørlyck Kristensen give sin version af sagen til kommissionen.

 

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Schultz
  • Jette Abildgaard
  • Mihail Larsen
  • Simon Olmo Larsen
  • Benny Larsen
  • Karsten Aaen
  • Tue Romanow
  • Marianne Rosenkvist
  • Jens Falkesgaard
  • Malan Helge
  • Steffen Gliese
  • Grethe Preisler
  • Niels Mosbak
  • Dorte Sørensen
  • Heinrich R. Jørgensen
Ole Schultz, Jette Abildgaard, Mihail Larsen, Simon Olmo Larsen, Benny Larsen, Karsten Aaen, Tue Romanow, Marianne Rosenkvist, Jens Falkesgaard, Malan Helge, Steffen Gliese, Grethe Preisler, Niels Mosbak, Dorte Sørensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Endelig begynder de ædle journalister Geist og Dahlin at skrive om sagens kerne -- om hvordan der blev skabt grundlag for at embedsapparatet ville acceptere at handle på måder der var klart uforenelige med flere ratificerede FN konventioners bestemmelser.

Der er næppe skyggen af tilfældighed bag den proces. Konturerne af hvilke kredse blandt politikere og embedsmænd der støbte kugler, begynder langt om længe at fremgå af den dynamiske journalistduo artikler.

Rune Petersen, Jette Abildgaard, Simon Olmo Larsen, Benny Larsen, Henrik L Nielsen, Karsten Aaen, Tue Romanow, Jens Falkesgaard, Malan Helge, Steffen Gliese, Jesper Frimann Ljungberg og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Kompliment til Geist&Dahlin for en fornemt velskrevet, klar og informativ artikel! Glæder mig til at læse videre i de kommende dage

Ole Meyer, Firenze/København

Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen:
"Hvorfor er Information den eneste avis der afdækker dette?"

Formodentligt fordi de øvrige medier i praksis forfølger et mål, der handler om at fastholde befolkningen i en tilstand af afmagt. Et ækelt forehavende, der lykkes fortrinligt.

Statsløseaffæren er en konkret manifestation af magt- og embedsmisbrug, foretaget af en tilsyneladende gennemkorrumperet politisk elite og etat, Affæren minder påfaldende om kernen i Dreufus-affæren, nemlig at en sammenspist etat dækker over hinanden, overser det indlysende, lader skyldige slippe og lader uskyldige blive syndebukke. Alene antallet af involverede personer mellem de to affærer, viser at de danske tilstande er langt mere betændte end de daværende franske. Navnligt det forhold, at ikke én eneste whistleblower blandt f.eks. embedsmænd i Integrationsministeriet eller Justitsministeriet har kvidret, viser galskabens omfang.

For 115 år siden, kunne én avisudgivelse blotlægge den påviselige korrumpering af etat og politisk elite, og i høj grad lægge kimen til et systemskifte. Nu til dags er medierne under kontrol, og man skal ikke forvente at se kritisk journalistik nogetsteds.

Henrik L Nielsen

Det er ganske glædeligt at se at der indtil 2005 var en person på plads højt nok oppe i hierarkiet til at reglerne blev overholdt. Sikke en skam at denne blev presset ud.
Det er også glædeligt at se at der var folk lavere i hierarkiet der forsøgte at få de rette noter med i love og vejledninger, Det er straks mere betænkeligt, skuffende, at de ikke råbte op da lovene blev tilsidesat af deres foresatte.
Der er altså trods alt nogen i systemet der har hjerte og ret med i deres overvejelser.