Læsetid: 3 min.

Cevea: Offentligt tilskudssystem favoriserer privatskoler

Det offentlige tilskud til en folkeskole med en ressourcestærk elevsammensætning kan være lavere end tilskuddet til en privatskole med samme slags elever. ’Det skriger til himlen,’ mener ekspert. Regeringen er villig til at se på en anden model
Elever på privatskoler med overvejende ressourcestærke elever får i København større tilskud end tilsvarende folkeskoler, viser en undersøgelse fra Cevea. Her elever på Ingrid Jespersens Gymnasieskole.

Elever på privatskoler med overvejende ressourcestærke elever får i København større tilskud end tilsvarende folkeskoler, viser en undersøgelse fra Cevea. Her elever på Ingrid Jespersens Gymnasieskole.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

4. januar 2013

Mens regeringen har fredet tilskuddet til privatskolerne i forbindelse med den nye skolereform, viser en ny undersøgelse, at flere af de private skoler modtager større offentlig støtte end folkeskolerne.

Det er centrum-venstre-tænketanken Cevea, som har undersøgt tilskuddene til skolerne i København, og analysechef Jens Jonatan Steen mener, at situationen er både økonomisk og socialt uforsvarlig.

»Når vi har den finansieringsmodel, vi har i dag, er det ikke overraskende, at en række privatskoler kan levere et meget bedre tilbud, for de har ganske enkelt mange flere penge at gøre det for,« siger Jens Jonatan Steen.

I undersøgelsen har Cevea sammenlignet tilskuddene til en række københavnske privat- og folkeskoler, hvor eleverne overvejende har en ressourcestærk baggrund og derfor er sammenlignelige.

Det offentlige tilskud til disse folkeskoler ligger på mellem 37.000 og 39.000 kroner årligt pr. elev, mens det for privatskolernes vedkommende ligger på op til 41.000 kroner om året pr. elev. Hertil kommer den private forældrebetaling.

I dag ligger privatskolernes offentlige tilskud pr. elev fast på 72 procent af gennemsnittet af, hvad folkeskolerne får pr. elev. Som Information tidligere har beskrevet, vil den fordeling fortsætte fremover, hvis SRSF-regeringens udspil til en reform af folkeskolen bliver vedtaget, og der vil ikke »blive stillet krav til, at de frie grund- og efterskoler også skal levere en længere sammenhængende skoledag«, som der står i reformudspillet.

Når en folkeskole kan få færre penge end en privatskole med den samme slags elever, skyldes det, at kommunerne selv bestemmer, hvordan de fordeler det offentlige tilskud til folkeskolerne. Mange kommuner, heriblandt Københavns Kommune, benytter sig derfor af et socialt taxametersystem, hvor skoler med en højere andel af elever fra socialt belastede familier modtager et højere tilskud.

Øger uligheden

Ifølge professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet, Niels Egelund, »skriger tallene fra Ceveas analyse til himlen«. Og Niels Egelunds svar er et tilsvarende taxametersystem for privatskolerne.

»Den skævvridning, der er i dag, gavner jo de riges børn og skader de fattiges børn. Så den er med til at øge den sociale ulighed i samfundet. Derfor bør der være en eller anden form for social kompensation. Det er utroligt svært at regne ud, hvordan den skal være, men det er helt sikkert et område, hvor man bør gå ind og gøre noget,« siger professoren.

Socialdemokraterne og SF’s børne- og undervisningsordførere er enige i, at der bør gøres noget.

»Privatskolerne er et godt alternativ til folkeskolen – selv om vi mener, at sidstnævnte skal være det naturlige valg – men det skal naturligvis ikke være sådan, at disse favoriseres økonomisk. Når der er en uhensigtsmæssighed, så må vi se på det,« siger Socialdemokraternes Troels Ravn.

SF’s Pernille Vigsø Bagge understreger dog, at problemet er særligt udtalt i netop København.

»Men jeg erkender, at der er en tilskudsmodel, som i visse tilfælde rammer skævt – som alle andre tilskudsmodeller gør. Så jeg vil gerne diskutere, hvordan vi kan ændre den. Jeg ved bare ikke hvordan. Og Cevea kommer jo heller ikke med en løsning. Hvis vi gerne vil løse problemerne i København, skal vi så sørge for, at endnu flere kommer i privatskolerne? Skal vi få dem, der ellers ikke vil gå der, til at gøre det ved at reservere særlige pladser til dem? Eller give privatskolerne færre penge og straffe dem for deres succes? Det er en gordisk knude,« siger Pernille Vigsø Bagge.

Store forskelle

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er villig til at se på det foreslåede taxametersystem.

»Regeringen arbejder med udvikling af sociale taxametre på ungdomsuddannelsesområdet, og jeg ser gerne, at vi i forlængelse heraf også overvejer mulige modeller for et tilskudssystem for de frie grundskoler, der fremmer social mangfoldighed. Men det skal ske inden for de frie skolers nuværende økonomiske rammer. Jeg mener overordnet, at vi skal have en grundskole, der afspejler befolkningssammensætningen, og det bør naturligvis også gælde for de frie grundskoler,« skriver Christine Antorini i en kommentar til Information.

Hos formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, vækker hverken Ceveas analyse eller ideen om at indføre et socialt taxameter på privatskolerne begejstring.

»I beregningerne her piller man enkelte skoler i enkelte kommuner ud, men landsgennemsnitligt er privatskolernes tilskud meget, meget mindre, og der er vældigt store forskelle på, hvordan kommunerne fordeler deres penge til folkeskolen. Det kan de jo selv bestemme. Københavns Kommune har et system, som er fint og godt for dem, men der er 97 andre kommuner, som ikke nødvendigvis gør det på samme måde,« siger Kurt Ernst.’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"....heriblandt Københavns Kommune, benytter sig derfor af et socialt taxametersystem, hvor skoler med en højere andel af elever fra socialt belastede familier modtager et højere tilskud."

Det er en interessant sætning i artiklen.

Cevea kunne også sige, at Københavns Kommune misbruger budgettet til skoleundervisning til at løse sociale problemer - som egentlig skal håndteres af personel, der kan disse ting (-og ikke af folkeskolelærere, der er specialister i undervisning).

jasper bertrand

Dem der vælger de fine hvide offentlige Østerbro skoler må så finde sig i at skolen har lidt færre penge, noget galt i det. Dem der vælger privatskoler betaler så penge for det, ofte får de ikke noget særligt orden ekstrabetaling.

Kære Jasper Bertrand.

Børn i folkeskolen har vel krav på en ensartet behandling og det uanset hvem deres forældrer er , om deres forældrer lever sammmen , om de er forældreløse og opfostres af famlie eller af andre , om de er kriminelle eller ej o s v ???

Det er lidt underligt at "straffe " et barn fordi du synes dets forældrer er "fine hvide østerbro'ere" ???

Peter Ole Kvint

Det er de svageste elever som koster penge at undervise, de dygtige elever er derimod en resurse. De forældre, som er gode forældre sender deres børn til privatskole, da der er sparet så meget på kommuneskolerne at de ikke har resurser til svage eller mærkelige børn.

Helt grundlæggende så kan kommunerne ikke tage sig af samfundsproblemer, da det er en statsopgave.

Esben Maaløe

"De forældre, som er gode forældre sender deres børn til privatskole"

og har man ikke råd til det bør man faktisk afholde sig fra at formere sig? Men hvem skal så stå i Foxconn og lodde døde sæler ind i finelektronik for 2 EURO i timen?

Flemming Andersen

Hvis politikerne flyttede deres afkom tilbage til folkeskolerne, så ville det nok være dem der fik mest tilskud.

Et gæt man ikke behøver en tænketank for at gøre

Emil Vejby Thorndahl

Jeg synes det er en underlig tendens blandt informations læsere i denne sammenhæng.
Privatskolerne hverken har været eller er en ordning for dygtige elever. Hvis det var således skulle kravene til optagelse på en privatskole vel være ens faglige grundlag frem for økonomiske.
Privatskolerne medvirker til én ting, og det må siges at være en (yderligere) polarisering af befolkningsgrupperne.

hvorfor skal det offentlige financiere at velhavende forældre ikke vil hjælpe deres barn og skolen til blive den gode folkeskole, hvor alle børn lærer optimalt.
Igen et eksempel på at regeringen forsat laver solid liberal politik

Flemming Andersen

Emil Vejby Thorndahl

Jeg synes så der er en besynderlig tendens til at mange overser det helt åbenlyse.
Et lille pluk fra DRs omtale af samme emne:

"Og Niels Egelunds svar er et tilsvarende taxametersystem for privatskolerne.

- Den skævvridning, der er i dag, gavner jo de riges børn og skader de fattiges børn. Så den er med til at øge den sociale ulighed i samfundet. Derfor bør der være en eller anden form for social kompensation. Det er utroligt svært at regne ud, hvordan den skal være, men det er helt sikkert et område, hvor man bør gå ind og gøre noget, siger professoren.

Det var jo så hvad alle burde kunne regne ud.

@Ole Schultz:

Fordi det ellers kun bliver velhavende forældre som anvender alternativerne til folkeskolen, og man derved har gjort det frie skolevalg til en illusion.
Så kan vi da virkelig få sorteret i ungerne.

Der er masser af gode grunde til at starte sin egen skole, blandt andet fordi der nedlægges en masse lokale skoler i disse dage.

Derudover er der mange forældre som ønsker en anden pædagogik end den som anvendes i folkeskolen.

Jeg må derudover tilstå at jeg har stor forståelse for de forældrer, som ikke vil gøre deres børn til en del af andres sociale eksperimenter,

Søren Larsen

Inden debatten kører helt af sporet, bl. a. ansporet af Professor Egelund som løber med en halv vind i et politisk ærinde, så bør det bemærkes, at samlet set er tilskud pr elev på privat-/friskole markant lavere end pr folkeskole-elev. Også i københavns Kommune.
Hvordan Kommunen så vælger at fordele det samlede tilskud mellem folkeskolerne er en anden diskussion.
Det kunne være en fin løsning at tilskud blev tilpasset den enkelte elev, så sammenlignelige elever fik det samme tilskud uanset valg af skoleform. Det ville overraske mange, at privat-/friskolerne samlet set også har mange elever med særlige behov.

Alex Pedersen

Det er Matadors skyld det hele.
Sjovt nok tror jeg at vores allesammens elskede tv-serie Matador, har været indirekte skyld i den udvikling vi har set. Alle elskede Agnes Jensen, og da hun udtalte de berømte ord. " mine børn skal have det bedste" og derfor sendte dem i den private, så blev det synonym med det at være en god forældre.

Siden serien blev vist første gang er antallet af børn i privatskoler vokset. Det er naturligvis ikke alene Matadors skyld, men grundtanken om at ville gøre det bedste for sine børn, har medført den fejltolkning, at man tror at privat er bedre end offentligt. Måske er dette ikke helt forkert, hvis man vælger den vinkel at det offentlige især under Fog blev udsultet, og man ikke havde mulighed for at øge skatterne. Det at forældre sætter sine børn i privatskole viser, at vi er parate til at betale mere for bedre skoler. Det er positivt. Det skulle bare være i det offentlige system. Indirekte har skattetstoppet også her med med til at ødelægge et godt system.
Endeligt er der den vinkle at bør i disse curlingskoler ikke blive konfronteret med det virkelige liv, og den mangfolkelighed som samfundet består af. Det er med til at skabe afstand.
.. at det så nu kommer frem at de private skoler har flere midler tilrådighed pr. barn end de offentlige vil bare sætte endnu mere skub i den forkerte retning.
Det ville klæde regeringen at gøre samme sag med de private skoler som de gjorde med de private sundhedsordninger, nemlig fjerne den offentlige støtte, men det får vi jo nok ikke eftersom de flerste politikere jo selv har deres børn i private skoler.

Flemming Andersen

Nu er det så mig der har "afsporet" debatten, ved at bringe en professors udsagn ind i den, det undskylder jeg da gerne.

Hvis så nogen kan forklare hvordan et lavere tilskud kan ende op en samlet højere omkostning per elev mangler jeg så en forklaring på jeg kan forstå.

Taxametersystemer med betaling per elev har allerede ødelagt end del af de videregående uddannelser så hvorfor ikke gentage succesesen??

Taxametersystemer, som forsøger at tage udgangspunkt i den enkelte elev, er en fadæse af de større. For det første er der betydelige usikkerhedsvariabler i estimeringen af 'den enkelte elev's socioøkonomiske og faglige ballast - og for det andet er systemet overmåde bureaukratisk og dyrt. Overalt hvor taxameterstyring har vundet indpas, har vi set bureaukratisering og udgiftsforøgelser - foruden det allermest afgørende: Samfundsborgere og deres behov/kvaliteter er blevet til objekter i et lineært dirigeret managementhelvede, som ingen egentligt oplever skaber bedre kvalitet eller øget trivsel. Måske tværtom.

Søren Larsen

Jeg er enig i taxameter-systemets svagheder. Men hvordan foreslår I så, at tilskud til hhv. folkeskoler og fri-/privatskoler fastlægges? Som udgangspunkt mener jeg ikke at der bør være forskel i tilskuds-beløbet til de forskellige skoleformer.
Det er en stor og udbredt misforståelse at hævde, at fri-/privatskolerne kun er for velhavende. Det kendskab jeg har til den verden er, at det overvejende er ganske almindelige familier, der af forskellige årsager mere har fravalgt folkeskolen end tilvalgt fri-/privatskolen.
Det kunne måske være mere interessant at forholde sig til årsagerne til dette fravalg. Jeg tror ikke at svaret er relateret til tilskuds-beløbet.

Thomas Jensen

Hvor er det dejligt, at have en professors ord for, at være rig. Det vil jeg prøve at forklare Kirsten i Jyske Bank næste gang jeg skal have hævet kassekreditten.

»Den skævvridning, der er i dag, gavner jo de riges børn og skader de fattiges børn", siger Niels Egelund i artiklen. Det vidner om alt andet end troværdighed hos den evigt privatskole-skeptiske Egelund.

Jeg er studerende og min kone ansat på offentlig overenskomst.

Vi har hus, pendler røven ud af bukserne og er fan'me ikke rige. Vores rådighedsbeløb er nogenlunde det samme som fattig-Karinas. Vi er bare dobbelt så mange i husstanden!

Men når man som os sender sine børn på privatskole, så handler det om mildest talt usikre prognoser for folkeskolerne. Hvor jeg bor er der for 2 gang på 3 år fyringer og skolesammenlægninger og -lukninger, inklusionsløfter, der mest af alt er spareøvelser og et generelt dårligt ry.

Hvad gør man så? Man vælger en privatskole. Også selv om man ikke har en rød reje.

Flemming Andersen

Søren Larsen

Jeg tror ikke at du nogen steder kan finder ordet "kun", andet end i dit indlæg.

Det jeg plæderer for er det beklagelige faktum at pengene oftest følger de beslutninger vore folkevalgte selv træffer for dem selv. For der skal ikke mangle noget.

At almindelige mennesker har gode saglige, individuelle og helt private grunde til at vælge en privatskole har jeg fuld forståelse for, blot må der ikke ske en forfordeling af privatskolerne på folkeskolens bekostning.

That´s all

Flemming Andersen

Thomas Jensen

Jamen så ved du jo hvilke politikere du skal stemme på næste gang, så du fortsat må punge ud af dit stramme budget for at sikre dine børn den skolegang du synes de fortjener.

Større udhuling af folkeskolernes budgetter og fordele for privatskolerne vil sikre at endnu flere gør som du og nok også oplever at få lov til at betale for det samme to gange.
Først en gang over skatten og bagefter fordi ydelsen ikke tilfredsstiller.

Konsekvenser af en udvikling af det system kan du sikkert selv regne ud rammer dig hårdere end de mere vellønnede politikere.

Søren Andersen:
Som Thomas Jensen er inde på, skal en del af bevæggrundene til at vælge privatskole nok findes i en øget usikkerhed overfor folkeskolens udviklingskurs. Der udvikles hos forældrene både frygt og afmagt, bl.a. som følge af de konstante politiske sparekrav, skolelukninger og de mange reformer af styringssystemerne. Læg dertil de bastante myter om at det nationale testsystem skulle have 'godtgjort' at private skoler underviser bedre end folkeskoler - myter som indskriver sig i en kapitalistisk kulturalisering, der betoner det private initiativs overlegenhed overfor kollektivitet og fællesskab - jvf. iøvrigt Alex Pedersens henvisning til Agnes Jensen i Matador. Og supplér gerne med individualiseringsdiskurser og andet, som med betydelig vægt byder den moderne danske forælder at markere sine helt særlige værdier i sine dispositioner, hvilket i mange tilfælde også kan inkludere beslutningen om hvor poderne skal frekventere læring - så har du givetvis nogle perspektiver at samle en forståelse af udviklingen i.

jens peter hansen

At det forholder sig sådan, at de skoler, der ligger i et af de få områder i København, der er domineret af ejerboliger, får færrest penge er en nyhed på størrelse med at månen ikke er en grøn ost. Hvis man skal have mange penge, så skal man have elever med indvandrerbaggrund.
Sådan er systemer skruet sammen.
En væsentlig fordel for privatskolen e,r at den oven i købet kan skaffe sig midler ved at udskrive dem fra forældrene. Det er forbudt i folkeskolen og er faktisk et stort problem. Lejrskoler, udveksling, ekskursioner, teaterbesøg og andet som er med til at gøre skolelivet spændende er der næsten ikke råd til i folkets skole, mens privatskolen uden besvær kan profitere af skolens elever/forældre selv skal betale.
Uanset hvilken holdning man måtte have til betalingsskoler, så er det da tankevækkende at de formodede bedstfungerende folkeskoler får færre penge end privatskolerne. Med forældrebetaling en 15.000 til 20.000 kr oven i hvad Skolen ved Sundet har at lege med.
Hvem der sendte eleverne i privatskolen i gamle dage. Min kone, hvis forældre var kommunister og senere SF'ere, sendte deres børn i den private, mens jeg der kommer fra en venstrebondefamilie selvfølgelig gik i den kommunale. I øvrigt opfattede vi dem, som gik i den private, som de rige forældres dumme børn. Ja det var dengang i 50'erne. Når betalingskolerne er ikke bliver skudt ned af venstrefløjen i DK, så er det fordi de i høj grad sender deres afkom i betalingsskoler. Man vil jo kun det bedste for sit barn. Ikke for børnene.

Henrik Søgård Jørgensen

Er det nye undersøgelser cevea har fortaget? Jeg syntes det virker som et kor af gentagelser og en politisk hetz mod de frie skoler som information endnu engang er med til at blæse op.
Statens tilskud fordeles til kommunerne De frie skoler (private) får 72 % af dette tilskud pr elev . Altså kan det ikke være statens tilskud der er noget galt med men kommunernes fordeling af de økonomiske midler til skoleområdet der bør ses på.
De frie skoler er vidt forskellige men arbejder også med en social omfordeling i forhold til de svage elever.
I skylder i information efterhånden en tilbundsgående undersøgelse af forholdene i stedet for forsat at løbe med på ceveas politiske udmeldinger

@henrik søgård

Det er ikke helt korrekt med hensyn til de 72%.

De 72% er rigtigt, men skolerne får ikke disse beløb, da der først bliver trukket en "fællesskabs skat" til specialundervisning, vikarrefusion ( f.eks til batselsvikarer) osv. Disse penge kan privatskolerne så søge om at få del i. Derudover sænkes beløbet yderligere til 71% i 2014.

http://www.akf.dk/udgivelser/2012/pdf/2828_privatskolernes_sociale_ansva...

Pp 12

Det betyder at privatskolerne i min kommune i gennemsnit får ca 50% af de kommunale omkostninger pr folkeskoleelev.

René Tholander

Der er noget matematik, der ikke hænger sammen!
Friskoler og privatskoler får et tilskud på 72 % af den gennemsnitlige udgift til en folksekoleelev - på landsplan. På landsplan har fri- og privatskolernes elever samme socioøkonomiske baggrund, som eleverne i folkeskolen.

Hvordan kan det blive til andet end et spørgsmål om, hvor mange penge Københavns Kommune vælger at bruge på folkeskolen og hvordan de vælger at fordele dem?

Jeg er fuldstædnig enig med Henrik Søgård Jørgensen i, at Information skylder en tilbundsgående undersøgelse, i stedet for at blive ved med at være budbringere for Niels Egelunds og CEVEA's modvilje mod de frie grundskoler.

I den forbindelse kunne de jo så passende undersøge avisens egen bias. Når man ikke selv bor i København, er det meget tydeligt, at Informations dækning af forholdet mellem de frie skoler og folkeskolen udelukkende handler om københavnske forhold - og lovgivning og taxatersystemer bør vel ikke udformes efter postnummer.

Der er masser af frie skoler rundt i dette land som kæmper hårdt med økonomien, fordi tilskuddet er ved at nedtrappes fra 75% til 71% af udgiften til en folkeskoleelev. Dette er en del af den forrige regerings genopretningspakke, som den nuværende har valgt at fortsætte.

Jeg ved ikke hvor Information har læst, at den nuværende regering har tænkt sig at stoppe ved de nuværende 72%, men det passer jo meget godt ind i vinklingen.

Læg også mærke til at Information konsekvent kalder alle frie grundskoler for privatskoler. Det understreger indtrykket af, at avisen har en egen, københavnsk dagsorden.

Hold nu op med denne tendentiøse journalistik. Hvis I vil underøsge det som et københavnerproblem - så stå ved det.

Underøsg fx. hvor penge Københavns Kommune bruger i forhold til andre kommuner, fortæl os hvor mange penge, der bruges på de skoler, der får flest penge i København, undersøg om Københavns demografiske og boligmæssige problemer skal løses af tilskudssystemmet til de frie grundskoler osv. osv.

Steffen Gliese

Alex Pedersen, jeg tror, at den væsentligste årsag til fravalg af folkeskolen i dag er, at den er blevet en politisk kampplads, hvor det er tydeligt for enhver, at politikernes forestillinger går forud for det, der er direkte iagttageligt: når lærerne får lov at tilrettelægge deres undervisning, har klasser af passende størrelse og i hver klasse en fordeling, der tilgodeser alle ved at være mindre monosocialt stratificeret - som folkeskolen var, før man begyndte at bosætte befolkningen i ghettoer - går det godt. Hvis man har svært ved at holde sig i ro, er det måske hjælpsomt, at der sidder 20 andre børn, der godt kan.

@Peter Hansen

Du sætter hesten foran vognen.

Skolernes økonomi afhænger, og skal afhænge, af de målsætninger samfundet ( politikerne som vores stedfortrædere) vedtager skal være virkeligheden.

Normering er en konsekvens af målsætninger og ikke omvendt.

Skolernes økonomi og normering bliver derfor en konsekvens af samfundets målsætninger og ikke omvendt.

Steffen Gliese

Nils Bøjden, hvis bare du havde ret, ville jeg ikke være bekymret. Desværre synes målsætningerne at være helt uafhængige af økonomien.
Normeringen besluttes et andet sted, nemlig af de arbejdsforhold, lærerne opnår i deres overenskomst. Hvad jeg vil væk fra, er taxameteret, der for mig at se er udtryk for den sorteste millimeterretfærdighed, hvilket aldrig har haft noget med reel retfærdighed at skaffe.

Alan Strandbygaard

Det der sker er at privatskolerne har ret til de samme tilskud som folkeskolerne. De suger pengene ud af kommunekasserne, så der ikke er midler til at hverken at bibeholde eller sågar udvide folkeskolen.

Sådan slår man den fælles skole ihjel.

Niels Christensen

Cevea's undersøgelse og ikke mindst sammendraget er uhæderlig. Og selvfølgelig gider aviser, journalister ikke læse den iøvrigt korte rapport, der bevidst udelader en række parametre.
Men det mest skandaløse her er vel, at de dyreste
skoler i København ( Nørrebro) koster mere end en 1/3 mere pr. elev end de billigste københavnske kommuneskoler( ja for enkelte skoler nærmest det dobbelte).
Dette betyder de facto at grupper af københavnske borgere betaler en ekstra skat, for sociale forhold de ingen indflydelse har på.

@Peter

Nu er det gang på gang efterprøvet om kvaliteten af undervisning har en direkte relation til skolernes kvalitet som undervisningsproducenter, og hver gang er man kommet til samme konklusion: der er ikke en direkte sammenhæng mellem skolernes produktion og mængden af penge der bliver pumpet i folkeskolen.

Og det er uanset om man går ud fra undervisningsministeriets karakteranalyser ( som de vist desværre er gået bort fra at offentliggøre) eller PISA opgørelser eller børnenes tilfredshed med at være på diverse undervisningsanstalter.

Steffen Gliese

Netop, Nils Bøjden, og derfor er det jo en mærkelig måde at give pengene efter elevtal snarere end efter den nødvendige lærerkapacitet. Børnene koster, groft sagt - nogle bøger, et bord og en stol, lærerne koster en fast takst.

Henrik Jensen

Nu har jeg gået i den stråtækte oppe nordenfjords...

men denne sætning ringer lige i mine ører:

"I dag ligger privatskolernes offentlige tilskud pr. elev fast på 72 procent af gennemsnittet"

Hvordan er det lige at 72 pct kan blive mere end 100 pct?

PS: Det er egentlig forbløffende, hvordan vi bliver ved med at poste penge i skoler, som klarer sig deprimerende ringe.

Hvor meget ville de bedst kørende skoler ikke kunne få ud af de samme tilskud som problemskolerne?

Jens Jørgen Uldall

Jeg havde forventet mig mere af information end en populistisk deltagelse i socialdemokratisk kampagnejournalistik;
Gennem år har man arbejdet på at mistænkeliggøre privatskolerne - fordi man ønsker at forbedre folkeskolen !
Det er jo en underlig logik at tro at bare privat skolerne får færre penge, ja det er jo det egentlige mål for kampagnen, så går det bedre med folkeskolen.
Folkeskolen kan kun blive bedre med flere midler og bedre strategier, ikke ved at fjerne ca. 600 lærerstillinger i løbet af de sidste par år, ikke ved at privatskolerne får mindre i tilskud, ikke ved at kræve at privatskolerne "tager deres del af det sociale ansvar" osv
Kom igen information, grav dybere, tænk og perspektiver og tal med nogle flere end den sædvanlige Niels Egelund . Tak

jens peter hansen

Hvordan kan 72 % blive til 100%, spørges der. Jamen artiklen forklarer jo at der er tale om et gennemsnit og derfor kan en privatskole altså godt få et tilskud der er større end fx en folkeskole fyldt med blåøjede parcelhusbørn. Hvis skolevæsnet nu var indrettet som mange privatskoler, ville man vende tilskuddet på hovedet og give de skoler, der havde elitære muligheder flere penge og satse på højprofileret undervisning, it-hjælpemidler, sprogkurser, musik og drama, studierejser, gæstelærere etc etc, men sådan er det ikke, for her poster man penge i specialundervisning, lektiehjælp, tolærerordninger, fordi man mener eleverne er handicappede på forhånd. Det koster kassen og hjælper, men tilsyneladende ikke ret meget, da indvandrerdrenge stadig læser dårligt, selvom de udløser en bunke penge.De nemme skoler bliver derimod udsultet og flugten til privatskolen en let løsning.
Selv fanatiske tilhængere af betalingsskoler må kunne se at folkeskolen på de vilkår har forbandet svært ved at konkurrere med betalingsskolen. Og nej ikke den friskole som blev oprettet, fordi den lokale skole blev lukket. Problemet findes i København, Aarhus, Odense og andre større byer.
En betalingsskole er at sammenligne med et privathospital. Her gør de tingene anderledes, men det koster også.De bøvlede patienter lader vi det offentlige om. Og hvem vil ikke det bedste for sine kære ?

Niels Ludvigsen

I virkelighedens Danmark findes der vel ret beset ikke privatskoler, men to slags offentlige skolesystemer.

1) et offentligt skolesystem der modtager offentlige midler mod, at varetage undervisningspligten for børn der vælger skolen eller bor i skolens skoledistriktet.
I folkemunde benævnt "Folkeskoler"

2) et offentligt skolesystem, der modtager lidt færre offentlige midler end "folkeskoler" mod, at varetage undervisningspligten for de børn, som skolen selv ønsker.
I folkemunde benævnt "privatskoler og friskoler"

Der er enorm forskel på kravet fra det offentlige til de to systemer, men er der også enorm forskel på overførelser af ressourcerne - det er spørgsmålet?

Et andet spørgsmål er vel, om vi har råd til to parallelle skattebetalte skolesystemer i disse krisetider?

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er for mig nærmest utroligt, at flertallet af kommentarer handler om, at privatskoleforældre ikke er rige, og at: "Gennem år har man arbejdet på at mistænkeliggøre privatskolerne ... ".
Hvem har arbejdet på det? Enhver avis med respekt for sig selv har i årevis skældt ud på folkeskolen - også, når de bragte artikler, der var beskrivelser af privatskoler ...
Er det nu forbudt at dokumentere, at det offentlige yder et tilskud til privatskoler, der er større end det beløb, de til privatskolen flyttede elever ville have kunnet bruge, hvis de var blevet i folkeskolen?
Hvorfor er det SÅ vanskeligt at erkende, at 72% af gennemsnittet af udgiften til folkeskoleelever kan være mere end 100% af det beløb, en normaltfungerende elev uden specielle vanskeligheder kan tilkomme?
Kommunerne tildeler ikke pengene skævt for sjov - de tildeler dem sådan, fordi de såkaldt "belastede" skoler har elever, der er så vanskelige at undervise, at ingen privatskole ville modtage dem.
At privatskolerne har udgifter til specialundervisning, der fratrækkes beløbet, gør ikke undersøgelsen ligegyldig - den folkeskole, jeg underviser på, skal betale specialskoleprisen for de af skoledistriktets elever, der er visiteret til en sådan, ud af vores rådighedsbeløb pr. elev.
Jeg er selv en fortaler for, at også mennesker med beherskede indkomster skal kunne sætte deres børn i privatskole, og at tilskuddet derfor skal være højt.
Men, kære forældre med børn i privatskoler, prøv at læse artiklen igen. Jeg er fuldt ud klar over, at privatskoleforældre ikke udelukkende er rige. Men I må så også erkende, at I faktisk får et tilskud fra det offentlige, der svarer til eller er højere end det, jeres barn ville have haft til rådighed i folkeskolen. Det er derfor, I med så relativt lille et ekstra beløb kan give jeres barn så meget.
I ved også godt, at privatskoler har lov at vælge, hvem de optager, ikke? Og at de ikke optager de børn, de godt ved bliver dyre, hvis ikke de tilbydes ekstra kompensation ...

Steffen Gliese

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, det er ikke privatskolerne, der bestemmer, hvordan kommunen vælger at fordele sine egne skoleudgifter. Noget kunne tyde på, at de bruger dem forkert.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Peter Hansen, nej, det er ikke privatskolerne, der bestemmer fordelingen af udgifter.
Privatskolerne bestemmer derimod, hvilke elever, de vil optage. Det gør folkeskolen ikke.
Sundhedsvæsenet bruger f.eks. flere penge på et barn med sukkersyge, end på et barn, der ikke fejler noget og stort set skal tjekkes og vaccineres. På samme måder tilfører kommunerne flere penge til de børn, det er vanskeligt at undervise, end til de børn, der fungerer godt. Det ved jeg ikke, om er forkert?
Hvad man end mener om sociale kriterier, om gennemsnitsindkomst eller hvad ved jeg - de virkeligt dyre elever bliver ikke optaget på privatskolerne. De bliver sorteret fra ved optagesamtaler eller i prøvetid - og det er OK, for privatskolerne kunne ikke klare sig ellers. de andre forældre ville flytte deres børn.
For min skyld kan man da også godt blive ved med at lade pengene følge barnet, så en privatskoleelev fortsat får lige så meget med sig, som han/hun ville have kostet i folkeskolen - selv om jeg i grunden synes, at det er unfair konkurrence og socialt uretfærdigt. Jeg ønsker først og fremmest, at privatskoleforældrene skal indse, at sådan er det, så de ikke føler sig snydt - eller føler sig selvfede som ekstra bidragsydere til samfundet. Når de nu faktisk ikke er det ...

Henrik Søgård Jørgensen

Thora Rasmussen
Du har sådan set ret i at de frie skoler kan optage dem de ønsker - men de har heller ikke de samme muligheder for at få tilskud til special elever som det kommunale skolevæsen eller som det har været tidligere til special skoler
Der er mange frie skoler som har et langt bredere socialt grundlag og som i deres område tager og arbejder med elever med specifikke problemer. Problemet er her at man prøver på at gøre et storby problem til et landsproblem og dermed ændre ramme vilkårene for det at drive frie skoler i Danmark.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Ja, jeg har ret i, at de frie skoler selv betaler, hvem de optager. De kommunale skoler i Århus kommune får et tilskud pr. elev, der afhænger af skoledistriktets sociale profil.
Derudover kan de ikke søge om tilskud til specialundervisning - disse udgifter skal skolen afholde af grundtilskudet. Hvis der flytter elever til skoledistriktet, der er visiteret til specialklasse, skal vi som skoledistrikt udrede de ekstra udgifter til det. Jeg ved ikke, hvordan du får det til, at man gør et storbyproblem til et landsproblem - analysen fra Cevea gør opmærksom på, at hvor man sædvanligvis i debatten hører om, at privatskoleelever "kun" får 72% af gennemsnittet - i stedet for at høre, at de får 100% (eller lidt mere) af det, folkeskolen ville have fået til at undervise dem for.

Vibeke Svenningsen

Prøv lige at tænk sig et sygehusvæsen, hvor alle borgere forventede samme mængde penge brugt på dem uafhængig af individuelle historikker og sygdomshistorier. Det er jo ren nonsens at nedlægge den type styringsmekanisme over noget som helst, der altid indeholder forskellige individuelle forskelle.

Iht landsby kontra storby er jeg faktisk ikke klar over i hvor høj grad friskolerne, der oprettes, når lille folkeskole nedlægges, er i stand til at inkludere alle. Jeg mener dog mange små skoler har svært ved ar inkludere alle elevers behov på en god faglig måde, hvilket også er en af årsagerne til, der ofte skabes større enheder.

Flemming Andersen

"Jeg mener dog mange små skoler har svært ved ar inkludere alle elevers behov på en god faglig måde, hvilket også er en af årsagerne til, der ofte skabes større enheder."

Som i langt de fleste beslutninger i øjeblikket, kan du roligt gå udfra at faglige kriterier ikke vejer nær så tungt som besparelseshensyn,.........hvis din teori om manglende inklusion i små enheder havde været korrekt, hvad den nok ikke er.

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Det tror jeg faktisk ikke, jeg har. I tiden kører inklusionstankegangen, hvilket i den grad også stiler krav om faglighed til at løfte opgaven - og dette kræve ofte en vis volumen.

Flemming Andersen

Vibeke Svenningsen

Lidt ligesom dygtige læger kun er at finde på store hospitaler.
Eller sunde banker skal være store??

Jeg køber ikke tanken om stordriftsfordele, hverken med landbrug, banker, hospitaler eller skoler, medmindre du bruger gode argumenter.

At inklusionstankegangen er oppe i tiden ved jeg. At noget er moderne og skulle være lettere i en stor enhed end en lille, hvordan skulle det dog være tilfældet.
Faglig kunnen, skulle den være mindre på en mindre enhed eller er der blot flere at dele ansvaret ud på i en stor??

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Det kan være du ikke køber, men dermed underkender du også behovet for nogle for en særlig indsats, der ofte udvikles i et miljø, hvor der er grobund herfor.

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Det er det jo. Det koster altså at lave disse læringsmiljøer, der rent faktisk kan løfte et nutidskrav mht inklusion og forsvarlig imødekommelse af individuelle faglige udfordringer.

Vibeke Svenningsen

Det er ikke uden grund, der køres elever fra hid til did rundt i Dk for at komme til en skole, de kan gå i. De kan vi så spørge os selv om, det er godt?!

Sider