Nyhed
Læsetid: 3 min.

Cevea: Offentligt tilskudssystem favoriserer privatskoler

Det offentlige tilskud til en folkeskole med en ressourcestærk elevsammensætning kan være lavere end tilskuddet til en privatskole med samme slags elever. ’Det skriger til himlen,’ mener ekspert. Regeringen er villig til at se på en anden model
Elever på privatskoler med overvejende ressourcestærke elever får i København større tilskud end tilsvarende folkeskoler, viser en undersøgelse fra Cevea. Her elever på Ingrid Jespersens Gymnasieskole.

Elever på privatskoler med overvejende ressourcestærke elever får i København større tilskud end tilsvarende folkeskoler, viser en undersøgelse fra Cevea. Her elever på Ingrid Jespersens Gymnasieskole.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Indland
4. januar 2013

Mens regeringen har fredet tilskuddet til privatskolerne i forbindelse med den nye skolereform, viser en ny undersøgelse, at flere af de private skoler modtager større offentlig støtte end folkeskolerne.

Det er centrum-venstre-tænketanken Cevea, som har undersøgt tilskuddene til skolerne i København, og analysechef Jens Jonatan Steen mener, at situationen er både økonomisk og socialt uforsvarlig.

»Når vi har den finansieringsmodel, vi har i dag, er det ikke overraskende, at en række privatskoler kan levere et meget bedre tilbud, for de har ganske enkelt mange flere penge at gøre det for,« siger Jens Jonatan Steen.

I undersøgelsen har Cevea sammenlignet tilskuddene til en række københavnske privat- og folkeskoler, hvor eleverne overvejende har en ressourcestærk baggrund og derfor er sammenlignelige.

Det offentlige tilskud til disse folkeskoler ligger på mellem 37.000 og 39.000 kroner årligt pr. elev, mens det for privatskolernes vedkommende ligger på op til 41.000 kroner om året pr. elev. Hertil kommer den private forældrebetaling.

I dag ligger privatskolernes offentlige tilskud pr. elev fast på 72 procent af gennemsnittet af, hvad folkeskolerne får pr. elev. Som Information tidligere har beskrevet, vil den fordeling fortsætte fremover, hvis SRSF-regeringens udspil til en reform af folkeskolen bliver vedtaget, og der vil ikke »blive stillet krav til, at de frie grund- og efterskoler også skal levere en længere sammenhængende skoledag«, som der står i reformudspillet.

Når en folkeskole kan få færre penge end en privatskole med den samme slags elever, skyldes det, at kommunerne selv bestemmer, hvordan de fordeler det offentlige tilskud til folkeskolerne. Mange kommuner, heriblandt Københavns Kommune, benytter sig derfor af et socialt taxametersystem, hvor skoler med en højere andel af elever fra socialt belastede familier modtager et højere tilskud.

Øger uligheden

Ifølge professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet, Niels Egelund, »skriger tallene fra Ceveas analyse til himlen«. Og Niels Egelunds svar er et tilsvarende taxametersystem for privatskolerne.

»Den skævvridning, der er i dag, gavner jo de riges børn og skader de fattiges børn. Så den er med til at øge den sociale ulighed i samfundet. Derfor bør der være en eller anden form for social kompensation. Det er utroligt svært at regne ud, hvordan den skal være, men det er helt sikkert et område, hvor man bør gå ind og gøre noget,« siger professoren.

Socialdemokraterne og SF’s børne- og undervisningsordførere er enige i, at der bør gøres noget.

»Privatskolerne er et godt alternativ til folkeskolen – selv om vi mener, at sidstnævnte skal være det naturlige valg – men det skal naturligvis ikke være sådan, at disse favoriseres økonomisk. Når der er en uhensigtsmæssighed, så må vi se på det,« siger Socialdemokraternes Troels Ravn.

SF’s Pernille Vigsø Bagge understreger dog, at problemet er særligt udtalt i netop København.

»Men jeg erkender, at der er en tilskudsmodel, som i visse tilfælde rammer skævt – som alle andre tilskudsmodeller gør. Så jeg vil gerne diskutere, hvordan vi kan ændre den. Jeg ved bare ikke hvordan. Og Cevea kommer jo heller ikke med en løsning. Hvis vi gerne vil løse problemerne i København, skal vi så sørge for, at endnu flere kommer i privatskolerne? Skal vi få dem, der ellers ikke vil gå der, til at gøre det ved at reservere særlige pladser til dem? Eller give privatskolerne færre penge og straffe dem for deres succes? Det er en gordisk knude,« siger Pernille Vigsø Bagge.

Store forskelle

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er villig til at se på det foreslåede taxametersystem.

»Regeringen arbejder med udvikling af sociale taxametre på ungdomsuddannelsesområdet, og jeg ser gerne, at vi i forlængelse heraf også overvejer mulige modeller for et tilskudssystem for de frie grundskoler, der fremmer social mangfoldighed. Men det skal ske inden for de frie skolers nuværende økonomiske rammer. Jeg mener overordnet, at vi skal have en grundskole, der afspejler befolkningssammensætningen, og det bør naturligvis også gælde for de frie grundskoler,« skriver Christine Antorini i en kommentar til Information.

Hos formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, vækker hverken Ceveas analyse eller ideen om at indføre et socialt taxameter på privatskolerne begejstring.

»I beregningerne her piller man enkelte skoler i enkelte kommuner ud, men landsgennemsnitligt er privatskolernes tilskud meget, meget mindre, og der er vældigt store forskelle på, hvordan kommunerne fordeler deres penge til folkeskolen. Det kan de jo selv bestemme. Københavns Kommune har et system, som er fint og godt for dem, men der er 97 andre kommuner, som ikke nødvendigvis gør det på samme måde,« siger Kurt Ernst.’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Andersen

Hvem siger det har noget med størelsen af skolen at gøre??

Vibeke Svenningsen

Det siger ingen - men det er illusorisk at tro, den lille landsbyskoke kan løfte inklusionstankegangen, der er paradigmet i dag. Det kræver faglighed - et fagligt miljø en lille skole ikke har, da det er en praktisk umulighed.

Flemming Andersen

Vibeke Svenningsen

Jamen det har du sagt på menge forskellige måder nu, uden at komme nærmere på hvorfor denne inklusion absolut skal foregår et stort sted. En stor skole er så vidt jeg ved kun garanti for at den er stor.

På en anden side anbefaler du en miljøkommentar, hvor vi alle sammen godt ved hvad der er rigtigt at gøre.
Er det miljøforsvarligt at man fortsætter med at koncentrere offentlige institutioner med længere og længere transport og miljøbelastning til følge.

Skal vi nu på skoleområdet gentage patienttransportcirkusset, hvor en større og større del af budgettet går til transport for at bringe 30 kunder til en behandler/lærer istedet for at yde en ordentlig service til hele landet til gavn for alle??

Kom nu med argumentet for at det store er uomgængeligt nødvendigt for at følge dit modefenomen inklusionen, men du skal være viden om at i overmorgen hedder moden noget andet og du skal lægge systemet om efter det også, altså en fremtidssikret model tak.

Steffen Gliese

Det er de menneskelige relationer, der skaber grundlaget, og de trives ikke på store skoler eller i store institutioner.

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Det er ret banalt - det kræver efteruddannelse og særlige kvalifikationer at løfte inklusion af elever med særlige behov - og jo, der er en stordriftsfordel, når man får samlet flere elever og derfor kan få større udbytte af den faglighed lærerne opnår ved deres efteruddannelse - herunder måske at kunne indgå i et fagligt miljø, hvor specislundervisning havde et særligt fokus. Jeg synes ikke, det er svært at forstå.

Vibeke Svenningsen

Det er dybt underkende ikke at erkende, vi har en elevgruppe, der har brug for lærer, der kan mere og noget andet, end den almindelige læreruddannelse giver dem, og samtidigt ikke mene disse elever blot skal ekluderes ud på specialskoler - det er jo det, vi har gjort i høj grad op til nu. Den rummelige skole er jo en noget diskuterbar størrelse.

Flemming Andersen

Vibeke Svenningsen

Det er jo det vi gør , diskuterer.

Men du har stadig ikke forklaret hvorfor det skal foregå på en stor skole, der er jo stadig tale om et fåtal af eleverne.
Du svarede ikke på det jeg spurgte dig om, men ignorerede min argumentation.
Det ved jeg man ikke lærer at gøre som speciallærer, så hvis du vil tale ned til nogen om mangel på forståelse kan du starte med dig selv.

Jeg kender udmærket kravene til en speciallærer og de vanskeligheder en inklusion på en folkeskole, stor eller lille, vil medføre og jeg har ingen hørt påstå at størrelsen og ikke kompetencen var afgørende.

Og stadigvæk i overmorgen er inklusionstanken død og begravet, fordi det vil sinke "de dygtige" elever, skade de ringe fordi de ikke modtager tilstrækkelig hjælp af besparelsesgrunde, eller også findes der på en ny teori.

Bor du selv i en by, det har jeg meget på fornemmelsen.

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Hvis du bor I en dansk by med en lille skole - så prøv at se, hvor mange børn, der hver dag afhentes og køre til et andet sted for at få undervisning et andet sted end i deres nærmiljø. Jeg tror faktisk ikke helt, du anerkender de særlige kompetancer, der kræves for at undervise alle mulig børn med særlige behov. Nogle kan gå få timer i deres klasse for derefter at skulle over i en særligt undervisningsmiljø - nogle andre har brug for særlige fysiske rammer osv. Det sidste jeg hørte om var en kommune, der byggede en trækasse om en elev, der var meget udadreagerende og kaldt det inklusion. Det er blot en underkendelse af diverse udfordringer at tro, det blot kan løses med sådanne løsninger.

Men du har da ret - hvis man blot vil sparke en vis gruppe elever ud fra den lille skole, så er de da no problemos - udover, det er pissedyrt, hvilket vores brug af midler på det ekskluderede specialområde viser. Så jo, det handler da bestemt også om, hvorvidt skolen skal være for alle og reelt set kun undervise alle - og børnene skal have en berøringsflade med andre børn, vi i dag har ekskluderet væk fra normalområdet.

Vibeke Svenningsen

Og når vi fx tager det i mente - så viser undersøgelser faktisk, at de holdninger vi møder fx mennesker med handicap med langt hen ad vejen er præget af,om vi har mødt disse mennesker i vores opvækst, eller om de bare var ikke eksisterende i vores verden. Så jo, kammeratskabseffekt giver dannelse på mange måder i skolegange, som vi tager med os ind i voksenlivet.

Flemming Andersen

Vibeke Svenningsen

" Jeg tror faktisk ikke helt, du anerkender de særlige kompetancer, der kræves for at undervise alle mulig børn med særlige behov."

Som en person der taler for inklusion, synes jeg du med dette udsagn ekskluderer mig fra det gode selskab du selv føler dig som en del af, hvilket du ikke har andet end din egen fordom at bygge på.

Om mange af eleverne skal køres køres langt til en stor skole langt væk hver dag, eller blot nogle af dem noget af tiden, kan du nok ikke bruge som argument, nu dit faglige er faldet til jorden.

Tror du selv på at svært belastede elever kan følge almindelig undervisning, uden at de nogen gange bliver tilbudt undervisning udenfor deres normalklasse fordi skolen er stor, så skal du da ikke have en mening om andres manglende forståelse eller prøve at bilde andre historier på ærmet. Det fremmer ikke forståelsen for din holdning.
Tankerne om to lærere per klasse for at lette inklusionen er forsvundet eller i bedste fald udvandet til at hjælpelæreren kan være en ikke seminarieuddannet og vil uden al tvivl være det første offer i den daglige fejlretning af planlægning og sygdom.

Og ja jeg har ret også selvom ingen kan beskylde mig for at ville sparke nogen hverken ud fra en lille eller en stor skole uden anden begrundelse en at følge et midlertidigt modeords muligheder for effektiviseringer der aldrig effektueres for elevernes skyld.

Kjøwenhawnwre har altid ment at afstanden derfra og til jylland var større end fra jylland til København og det er fuldstændigt samme argument du fremfører.

At berøringsfladen for nogle børn skulle være mindre på en lille skole end en stor p.g.a. inklusionstanken er ganske enkelt noget vrøvl. Jeg kunne med lige så stor ret hævde at bearbejdningen af de større børnegrupper vil være for omfattende til at være effektiv og nå alle på en stor skole.

Har du ikke selv bil??

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Selvfølgelig kan det bruges. Det er altså en virkelighed, hvor der en masse børn, der ikke er plads til i den almindelige folkeskole i deres nærmiljø, da denne ikke har faglighed til at kunne rumme den. Hvordan fik du lige skrevet alle disse børn væk fra verden?

Vibeke Svenningsen

Og nej, chancen for at mange børn i dagi deres skolegang fx møder et barn med fx et fysisk handicap er lille ene og alene pga manglende tilgængelighed samt den nødvendige støtte, de må have i deres skolegang herunder hjælp til forskellige ting. Og jo, vores syn på mennesker med handicap er i den grad præget af, om vi har mødt dem i naturlig omgang i vores barndom. Det er ikke noget, jeg finder på. Det er undersøgt. Mennesker, der fx har gået i skole med et menneske med et handicap som barn, er mere åben for at arbejde sammen med mennesker med et handicap som voksen. Så jeg forstår ikke helt, det er så svært at anerkende dette møde med det særlige kan betyde dannelse på anden vis end blot traditionel undervisning.

Flemming Andersen

Vibeke Svenningsen

Kunne du ikke bare indskrænke dig til at fortælle mig, hvorfor det skal foregå i en stor enhed i stedet for en lille og mere overskuelig, Jeg beklager jeg ikke kan få øje på hvad du mener er den helt stor, fantastiks gode fordel ved store centrale enheder, der i alle andre sammenhænge har medført anonymisering, fremmedgjorthed og udvandet ansvar.

Steffen Gliese

Min egen erfaring med elever med særlige vanskeligheder er, at de trives bedst på små skoler, hvor der uden videre kan tages et hensyn, som alle forstår nødvendigheden af og derfor accepterer.
Det er også min erfaring, at de elever, der har særlige vanskeligheder, både selv har det bedst og kommer bedst ud af det med alle, hvis der ikke unødigt i tide og utide gøres for meget ud af denne vanskelighed, men at man tværtimod behandler vedkommende elev mest muligt som alle andre.

Flemming Andersen

Jeg sidder også bare og undres på hvorfor man ofte før i tiden kaldte disse skoler for elever med specielle vanskeligheder for "lilleskole".

Det var måske fordi man ville skjule det faktum, at større skoler ville være bedre??

Nå men som sagt tider og sæder skifter, men hvis vi skal ændre hele infrastrukturen hver gang et modefenomen byder det, så vil der aldrig blive penge nok til det væsentligste, og det gælder ikke bare skolen.

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Disse børn med særlige udfordringer skal undervises af lærerne med en specialærerbaggrund - dette kræver uddannelse. En uddannelse, man ikke kan give blot fordi, man har en enkelt eller to elever - ligeledes kan det være nødvendigt at trække disse elever udvaf den almindelige klasseundervisning i visse timer, men inkluderebdem i andre. En strukturering, der ikke er muligt på de små skoler - det er altså noget vi ved! Disse børn sendes til andre skoler - de rummes ikke. Så det er noget vrøvl, at Peter Hansen skriver om hans erfaring. Disse børn kan ganske enkelt ikke få den undervisning, de har behov for i de al for små skoler. Der findes ikke lærer, der er uddannet til, og der er ikke penge til at efteruddanne til få elever - altså svigtes disse børn ved ikke at give dem den nødvendige undervisning eller også ekskluderes de, og fragtes væk i taxi. Det er altså det, der sker - om I bliver ved med at skrive noget andet, så er det bare lodret forkert - og nej, disse børns behov mødes heller ikke i den lille lokale friskole. De har de slet ikke kompetancer til!

Dernæst er der hele indretningen - disse skoler er slet ikke bygget til at børn med et fysisk handicap kan gå der.

Disse børn gik der altså ikke tidligere - så det er noget vrøvl at påstå det.

Hvis det her er svært at forstå, så må du gå andetsteds hen. Jeg gider ikke debatere på den præmis, at disse børn med særlige behov da rummes i de små skoler, når det er dokumenteret forkert. De fjernes og puttes i enten store skole, der har særlige tilbud med special uddannede skoler eller også kommer de på en specialskole. Og jo, vi lever altså i en tid, hvor også disse børn har krav på at møde faglige kompetente lærer i deres skoleforløb.

Vibeke Svenningsen

Og hele den illusion om, at de små skoler blot kan uddanne deres lærer til at løfte opgaven er ganske enkelt uholdbar, når man kigger på hele denne overordnede efteruddannelsesbehov, lærerne står overfor. Og nej, det kræver faktisk et fagligt miljø at inkludere fx børn med ADHD, autisme og andre adfærds/kognitive forstyrrelser i en ordinær skole, hvor de samtidigt får en kompetent undervisning. Vi kan blot konstatere, det ikke sker - de ekskluderes, og sendes væk fra deres såkaldte lokale rummelige skole - ofte ender nogle af dem endda med at blive smidt ud.

René Tholander

@Thora

Din sammenligning med at 72% kan være mere end 100% ville selvfølgelig være rigtig, hvis de frie grundskoler, du henviser til, har samme elevklientel som folkelskolerne med lavest tilskud pr. elev.Altså dem i villakvaretererne med blåøjede børn.

Det er en særdeles udbredt fordom - men den bliver ikke mere rigitg af at blive gentaget i det uendelige.

Det kan godt være at du kender privatskoler i Århus hvor det er sådan. Men på landsplan er de socioøkonomiske faktorer nogenlunde ens, når man sammenligner folkeskolens elever og de frie grundskolers. (Se evt. her: http://www.friskoler.dk/fileadmin/user_upload/Fakta_og_myter/SocioOekono...)

Så med samme tendentiøsitet ville jeg kunne lave den modsatte artikel. Nogle stakkels friskoler med fx høj andel af invandrere, som skal klare sig for meget mindre end en tilsvarende skole i Århus.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at folkeskolen er presset på økonomien. men det er altså helt forfejlet at tro, den bliver bedre af at presse de frie skoler yderligere.

Steffen Gliese

Politikerne er stædige benægtere - i årtier har de små friskoler vist vejen til bedre skolegang og bedre gennemførelsesprocent; men det offentlige lider under et nøjsomhedskompleks, der også gør, at hjemmehjælpen aldrig bliver helt tilstrækkelig, osv. osv.

Vibeke Svenningsen

Peter:

Det er ingen kunst at få de elever uden problemer til at få et godt og gnidsfrit skoleforløb - kunsten er at få alle inkluderet. Hvordan man end vender og drejer det, så inkluderer friskolerne meget meget få af de elever med særlige behov. At blive ved med at fortælle denne lykkelige fortælling uden at medtage dem, der bare ikke kan være der, er fornægtelse af rang. Politikerne er så forpligtet på også at tilbyde disse børn undervisning iht gældende lob, og det har så betydet specialundervisningen tager en 1/3 af det samlede budget for folkeskolen i dag.

I almindelig tale kaldes den form for succes creaming. Man tager de bedste, dem uden vanskeligeheder, de ikke-komplicerede - dem, der ikke stiller krav om særlige kvalifikationer for at kunne støtte og undervise de pågældende fagligt forsvarligt - bagefter kalder man det en succes. Man siger man er bedre for færre midler. Mere effektive osv. Det er en stor fed løgn!

Vibeke Svenningsen

Og det værste er - at det ikke må nævnes. Det forsøges skjult i forsøget på at forsvare egne private valg og udsyn. Det er da helt ok at have truffet private valg, men det er da ikke ok at fordreje den politiske virkelighed, politikerne rent faktisk forventes at kunne levere i - her undervisning til alle med de langt mere komplekse krav til undervisning, der er i dag - herunder også en mere kompleks sammensat elev- og forældregruppe.

Steffen Gliese

Vibeke Svenningsen, nu må du læse, hvad folk skriver til dig: der er IKKE tale om, at friskolerne ikke har handicappede eller på anden vis besværede elever - tværtimod sker det ikke sjældent, at børn, der har problemer i folkeskolen, kommer på privatskole. Selv sad jeg ved siden af en udviklingshæmmet dreng, der var hos os, så længe undervisningen gav mening for ham, og mange andre børn med forskellig grad af ordblindhed m.m. Jeg har faktisk svært ved at forestille mig en klasse, der var mere socialt blandet, men vi fandt smukt sammen i det skæbnefællesskab, det er at gå i skole sammen.

Vibeke Svenningsen

Peter:

Det er bare ikke hovedreglen. Der er langt færre børn med særlige behov på fri- og privatskoler. Ligesom vi ved, der er meget få med fx ADHD og autisme osv - de børn, der får medicin. Ligesom vi ved, børn med et fysisk handicap, heller ikke går i privat regi. Det ændres altså ikke ved, du skriver, du har siddet ved siden af en med udviklinghæmning dengang, du gik i skole.

Hvorfor er det svært at vedkende sig dette dokumenterede faktum?

Vibeke Svenningsen

Jeg er fuldt klar over, at mange børn kan have gavn af at skifte til en skole med et andet værdigrundlag - fx med større fokus på noget kreativt, eller mere bogligt orienterede, da de oplever sig anderledes i almindelige skoler. Men det er faktisk ikke den gruppe elever, jeg her taler om.

Flemming Andersen

Vibeke Svenningsen

Jamen det er da det mest forvrøvlede argument du kommer med at fordi man er nødt til at transportere disse elever til en anden skole noget af tiden bort fra deres lokalmiljø og deres kammerater, så er de bedre for dem at gøre det hele tiden.

Og at lærere på små skoler skulle være uimodtagelige for efteruddannelse , har jeg heller ikke set nogen dokumentation for.
Det er stadig et begrænset antal elever der skal transporteres, det er retningen vi diskuterer og fjerner dig længere og længere fra et argument for din holdning.

Når du så bliver præsenteret for andres oplevelser bliver de affærdiget med at være undtagelser.

Kom nu ud af dine teorier og ned på jorden til os andre.

Vibeke Svenningsen

I øvrigt er det ikke korrekt børn ikke smides ud af privatskoler ved problemer. Det går de. Jeg kender personligt en dreng, der just er blevet smidt ud af en elitær privatskoler i Aarhus grundet hans udadreagerende adfærd på trods af hans søskende skam også går i den pågældende skole. Så jo, børn med særlige behov især udadreagerende adfærd smides også ud af privatskoler.

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Nej, det er ikke noget vrøvl at beskrive verden, som den rent faktisk er, og ikke ønskeverdenen, der passer i ens dagsorden. Disse børn ekskluderes, og sættes i særlige specialskoler eller kommer hen på skoler, der har særlige tilbud. Dette dokumenterede faktum kan man ikke skrive sig ud af meden oplevelse - og det er faktisk det politikerne står overfor. En anerkendelse af dette ville være klædeligt fremfor at postulere - jamen, sådan er det ikke. Der bruges ikke 1/3 på specialundervisning, der ofte forgår i et ekskluderet miljø osv

Steffen Gliese

Udadreagerende adfærd var en hovedårsag til, at børn kom fra folkeskolen over til os.
Og det er helt rigtigt, at der er færre børn på privatskoler med handicap eller andre skavanker - hvorfor mon det kan være? Fordi der ikke i samfundet er særligt mange af dem, men at de ofte kommer fra de samme kvarterer og derfor går i de samme skoler.
Når grundlaget for skolevalget så bliver et andet end det geografiske, vil disse børn udgøre en mindre andel.

Vibeke Svenningsen

Peter:

Nu virker du ret gammel - jeg ved ikke, hvad du skriver ud fra. Vi ved altså, det ikke er sådan i dag. Vi ved, disse elever afvises af privatskolerne med den begrundelse, de ikke har de nødvendige lærerkompetancer til at kunne undervise dem.

Så hold dog kæft med at skrive, det er anderledes og alt det, der er blevet dokumenteret de sidste mange år, er løgn og latin. Du er sgu da langt ude.

Vibeke Svenningsen

Og i øvrigt smides de også ud af mange almindelige folkeskoler!

Vibeke Svenningsen

Peter:

Hvor gammel er du? Og hvilke erfaringer er det så, du mener, der er gangbare i dag? Idet du skriver rigtig meget herinde, er det jo ikke udfra ingenting, jeg har en aldersformodning til dig.

Vibeke Svenningsen

Lige så dumt som det ville være at bruge min egen skolegang som empirisk baggrund for, hvordan skolen er anno 2013. Det holder dælme ikke hjem - men er en klassiker, da alle er 'eksperter', når det kommer til skolen. Vi har alle gået der, og har vores erfaringer osv. Men første skridt er nok at se i øjnene - det er en hel del anderledes, end da man selv gik der.

Vibeke Svenningsen

http://www.fyens.dk/article/1330780:Indland-Fyn--Privatskoler-afviser-ha...

Disse afslag er selvfølgelig blot noget, de finder på. Ligesom nedskæringer kun har ramt privatskolerne - nej, de er blot ikke forpligtiget. Det er folkeskolen. Den kan ikke sige nej til elever, de ikke mener, de gives nok midler til! Heller ikke med det dokumenterede stigende behov for særlig støtte til flere elever. Det er slet, slet ikke den kommunale virkelighed. Det er noget, de finder på.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Til René Tholander:
Min forklaring på, at 72% af gennemsnittet er mere end 100% af det, de i privatskolen placerede børn ville have haft som rådighedsbeløb i folkeskolen ikke bare kunne være, men ER rigtig. Det er det, CEVEAs undersøgelse viser.
Så kan vi diskutere, om det er fordi lokalpolitikerne i de større byer er idioter - eller hvad grunden så er.
Her påpeger jeg, at privatskoler selv bestemmer, hvilke elever de vil optage - at de har forudgående samtaler, og ofte prøvetid. De afviser elever, det vil være dyrt for dem at undervise, medmindre kommunen giver dem et ekstra beløb for at tage en elev.
Den mulighed har en folkeskole ikke. Den skal optage de elever, der bor i skoledistriktet. I århus kommune er tilskudet givet på den måde, at den lokale skole skal betale specialskoleudgiften, hvis det det, der er visiteret til. Dvs., at man for disse elever skal betale flere gange det beløb, de udløser. Ligeledes skal skolen selvfølgelig betale for ekstra dansk til dyslektikere, evt. pædagogstøtte eller andet nødvendigt til ADHD elever osv.
Det kan ikke opvejes af, at en undersøgelse viser, at indtægten for privatskoleforældre nogenlunde følger landsgennemsnittet. Selv om der er en statistisk sammenhæng mellem socialgruppe og forskellige, omkostningskrævende skoletiltag, så er der ikke en entydig sammenhæng med forældreindkomsten. Forskellen i skoleudgifter mellem folkeskole og privatskoler stammer hovedsageligt fra privatskolernes ret til at sortere dyre elever fra - en mulighed, de vitterligt benytter sig af.
Når der så hertil kommer, at en privatskole kan beslutte sig for en klassestørrelse, der er økonomisk forsvarlig i forhold til skolens praksis, og derefter afvise yderligere elever - så er det klart, at den nugældende tildelingspraksis favoriserer privatskolerne.
Dit link viser intet, der taler imod denne kendsgerning.

Jeg giver ikke fem flade ører for privatskolernes påberåbelse af deres sociale ansvar så længe de vogter nidkært om retten til at frasortere uønskede elever. Resten er udenomssnak.

Sider