Læsetid 2 min.

Danmark opgiver at sende iranske kurdere hjem

Iranske kurdere, der har fået afslag på asyl, får måske alligevel ophold i Danmark. Det sker, efter at Rigspolitiet har opgivet at sende dem tilbage til Nordirak, som de er flygtet fra
4. januar 2013

I snart et år har de danske udlændingemyndigheder forsøgt at sende iranske kurdere tilbage til den kurdiske region i Nordirak (KRI), som de er flygtet fra.

Men efter at Rigspolitiet i et brev til Flygtningenævnet har vurderet, at det er »udsigtsløst« at udsende de iranske kurdere, hvad enten rejser frivilligt eller tvunget, ser det nu ud til, at de kan få deres sager genoptaget og sandsynligvis få asyl.

Ifølge Flygtningenævnets beretning for 2011 vil nævnet nemlig i sager, hvor Rigspolitiets vurderer en udsendelse til et første asylland som udsigtsløs, »vurdere sagen på ny og i praksis oftest meddele asyl, medmindre nye oplysninger i sagen fører til et andet resultat«. I første omgang holder Flygtningenævnet møde 15. januar 2013 for at drøfte »sagernes videre behandling«.

Den nye udvikling glæder asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer.

»Man må forvente, at de iranske kurdere nu får asyl. Når de ikke kan rejse ind i KRI, så er der ikke noget første asylland, og derfor må man helt klart gå ud fra, at nævnet vil omgøre sin egen afgørelse,« siger Eva Singer.

Ny praksis

I december 2011 besluttede Flygtningenævnet ellers, at iranske kurdere nu kunne henvises til KRI som såkaldt første asylland. Som Information skrev i januar i år, trådte den nye praksis i kraft efter nogle usædvanlige prøvesager, hvor to forskellige nævn under Flygtningenævnet hver behandlede tre sager. Mens det ene nævn nåede frem til, at iranske kurdere ikke kunne sendes tilbage til KRI på grund af deres leveforhold dér, kom det andet nævn til den modsatte konklusion: Leveforholdene for iranske kurdere i KRI er tilstrækkeligt gode til, at KRI kan bruges som første asylland.

Selv om de to nævn på præcis samme grundlag nåede til to forskellige konklusioner, valgte Flygtningenævnet at gøre det andet nævns afgørelse til fremtidig praksis. Flygtningenævnets koordinationsudvalg, der fastlægger Flygtningenævnets og dermed Danmarks asylpraksis, besluttede således, »at den pågældende gruppe iranske flygtninge generelt må kunne henvises til at tage ophold i KRI som første asylland«.

Men som Information skrev allerede i september, vil den irakiske ambassade ikke udstede rejsedokumenter til de iranske kurdere.

»Hvis de omtalte flygtninge ikke har irakiske id-papirer, betragtes de ikke som irakiske borgere og kan derfor ikke blive deporteret til Irak, og vi kan heller ikke forsyne dem med nogen form for rejsedokumenter,« skrev ambassaden i en mail til Information.

Den holdning har ambassaden nu bekræftet over for Rigspolitiet. Rigspolitiet skriver i et brev til Flygtningenævnet, at ambassaden har »oplyst, at ambassaden alene udsteder rejsedokumenter til irakiske statsborgere, som er i besiddelse af irakiske id-dokumenter, og som frivilligt ønsker at vende tilbage til Irak«.

Unødvendige afslag

Dansk Flygtningehjælp har fra starten været kritisk over for Flygtningenævnets beslutning om bruge KRI som første asylland for iranske kurdere, og Rigspolitiets udtalelse viser ifølge Eva Singer, at kritikken har været berettiget.

»Det interessante ved hele dette forløb er, at det bekræfter det, som både UNHCR og vi oprindeligt sagde: Irak føler sig ikke ansvarligt for den her gruppe,« siger Eva Singer.

Ph.d. i Flygtningeret Jesper Lindholm fra Aalborg Universitet har også tidligere kritiseret, at Danmark ville bruge KRI som første asylland.

»Der er en række krav til beskyttelse og retstilling i første asylland, som skal være opfyldt. Men det kan man i den grad tvivle på er tilfældet med KRI. KRI er ikke engang et land i gængs forstand, men kun en del af et land,« siger han.

Jesper Lindholm regner også med, at de iranske kurdere nu får ophold i Danmark.

»Flygtningenævnet har anerkendt, at de iranske kurdere har brug for beskyttelse. Men hvis det er sådan, at man ikke kan udsende dem til KRI, hvor man mener, de er beskyttet, så er man forpligtet til selv at give dem beskyttelse.«

Flygtningenævnet har siden de seks prøvesager i december 2011 behandlet 30 sager, som næsten alle er endt med afslag på asyl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu