DF: Engelsk er ikke god latin på universiteterne

Angelsaksiske gloser er godt i gang med at kolonisere vores modersmål, mener Dansk Folkeparti, der vil have forbudt engelsk på universiteterne. Men hvis vi kun må bruge rigtigt danske ord – hvor mange er der så?
26. januar 2013

Engelsk trænger sig på overalt, og værst står det til på landets højere uddannelsesinstitutioner, hvor fremmedsproget vinder stadig større udbredelse.

»Især i københavnsområdet bruger man engelsk en masse,« forklarede Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, da han torsdag var inviteret til debat om den sproglige invasion i programmet Kulturen på News på TV 2 News.

Og ja, han brugte et fransk låneord i skyndingen, men det viser bare, hvor pressede vi alle sammen er på vores danske modersmål:

»Jeg skal dagligt minde mig selv om at bruge danske ord, og det er så svært – det kan jeg godt fortælle dig,« forklarede han studieværten Stéphanie Surrugue.

Men hvad ville der egentlig ske, hvis vi efterlevede kulturordførerens formaninger til punkt og prikke og udelukkende betjente os af specifikt danske gloser?

»Det kommer an på, hvor langt vi går tilbage,« siger seniorforsker ved Dansk Sprognævn Ole Ravnholt over telefonen.

»Altså, hvis vi trækker alle låne- og fremmedord fra – også de nedertyske, som kom ind i sproget fra senmiddelalderen – så er der ikke mange tilbage.«

– Hvor mange taler vi helt konkret om?

»Det må jeg lige hen og slå efter,« siger han og lægger røret, mens han fisker den danske sprogforsker Peter Skautrups storværk Det danske Sprogs Historie I-IV ud af reolen.

På side 296 i bind 1 finder han svaret:

»Skautrup har gjort et skøn over det danske ordforråd fra før Valdemarstiden (1157-1241, red.) – altså fra før den periode, vi snakker om her. Og lad os så se ... Ja, han vurderer, at der formentlig kun er tale om 4-5.000 ord, som vi kan identificere som oprindeligt danske eller nordiske.«

– Og hvor mange ord har vi i alt på dansk i dag?

»Det er svært at sige helt præcist, men i Retskrivningsordbogenstår der cirka 64.000 ord.«

– Så det betyder, at vi skulle afstå fra knap 60.000 af de ord, vi bruger i dag?

»Ja, sådan noget lignende...«

Hahaha!

Telefonen ringer fire gange, før Alex Ahrendtsen (DF) svarer i den anden ende.

»Nå, ringer du for at drille mig?«

– Jeg ville egentlig bare høre, om ikke vi kunne mødes et sted på halvvejen – for 4-5000 ord er jo ikke meget at rutte med?

»Jamen, jeg er fuldstændig enig. Diskussionen blev lidt skæv på News. Det, vi reelt foreslår med vores sproglov, er at vi ikke skal have uddannelser udelukkende på engelsk, at vi ikke skal have reklamer på engelsk, og at vi ikke skal give støttekroner til engelsksprogede film. Men derfor kan vi jo stadig godt gå rundt og sige god weekend til hinanden – det gør jeg også, for det er et fint ord. Og vi har jo ikke selv et bedre ord for ugens afslutning.«

– Men hvor skal vi sætte grænsen?

»Jamen, for så vidt er der ikke nogen grænse. Ord som bus og tur er jo også udenlandske. Det afgørende for os er, at der ikke bliver undervist på engelsk, men på dansk – det vil sige på det dansk, vi bruger i dag. Det kom ikke rigtig frem i udsendelsen, og det var lidt irriterende... Irriterende er vist heller ikke et dansk ord?«

– Nej, og det er ordet ’sprog’ heller ikke. Det kommer fra nedertysk, lige som ordet dansk formentlig kommer fra oldengelsk. Så der er stadig lidt at arbejde med...

»Ja, men det er ikke så interessant for os. Det afgørende er, at der bliver undervist på dansk.«

– Det er ikke mere end 200 år siden, at det dominerende sprog på universiteterne var latin...

»Det er rigtigt, men var det en god ting? Det synes vi ikke, for vi vil gerne have, at så mange som muligt får en uddannelse, og jo flere uddannelser, der bliver udbudt på et fremmedsprog, desto flere vil vi afskære fra det.«

– Så engelsk på universiteterne er ikke god latin?

»Hahaha, det var flot sagt! Det var morsomt!«

– Måske vi bare skulle lande den der så?

»Ja, det ville jo være en vidunderlig overskrift til din artikel. ’DF: Engelsk er ikke god latin’. Hahaha!«

– Jamen, så er det en aftale. Du må have en god ugeafslutning!

»Hahaha... I lige måde!«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Næsten alle ord på samtlige europæiske sprog, kan spores tilbage til samme sproglige rødder. I sidste led et proto-indo-europæisk, som dog næppe stammer fra Europa -- mere plausibelt er, at dette fælles ur-sprog har sit ophav i det område der pt. er Iran (selv om områderne der i dag er hhv. Indien og Tyrkiet næppe er dårlige bud heller).

Det er hinsides min fantasi at forestille mig, at nogen person der evner at læse og navnligt fatte tekster skrevet på den slags ældre dansk, som oplyste personer lod affatte med gotisk skrift fra ca. 1860 og før, vil ønske at se moderne dansk fremhævet på nogen måde. Moderne dansk tenderer meget kraftigt mod tungetale.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Darlie

»Jamen, for så vidt er der ikke nogen grænse. Ord som bus og tur er jo også udenlandske. Det afgørende for os er, at der ikke bliver undervist på engelsk, men på dansk – det vil sige på det dansk, vi bruger i dag. Det kom ikke rigtig frem i udsendelsen, og det var lidt irriterende... Irriterende er vist heller ikke et dansk ord?«

–Nej, og det er ordet ’sprog’ heller ikke. Det kommer fra nedertysk, lige som ordet dansk formentlig kommer fra oldengelsk. Så der er stadig lidt at arbejde med...

»Ja, men det er ikke så interessant for os. Det afgørende er, at der bliver undervist på dansk.«

Ja ja, der er nok nogle der har forstået budskabet (personligt fatter jeg ikke en dyt)

Men jeg er enig med Heinrich: "Moderne dansk tenderer meget kraftigt mod tungetale."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Er problemet ikke snarere dette: domænetab. I betydningen: Al forskning indenfor udvalgte grene af videnskaben foregår på engelsk. I naturvidenskaben og i i visse it-uddannelser står det især slemt til - har jeg ladet mig fortælle. Ja, selv indenfor psykologien og ordblindeforskningen foregår skrivningen af f.eks. en ph.d. på engelsk. Et eksempel er Gunnel Ingeson (svensk forsker) ph.d. afhandling om voksne ordblindes oplevelse og opfattelse af deres liv med ordblindhed/dysleksi.

Og netop der mener jeg faktik Alex A. fra DF har en pointe; vigtigt er det at vi er i stand til at tale om alt på dansk - også om biologi,
fysik og dysleksi....

Brugerbillede for Jakob Clemen

I en globaliseret verden syndes jeg ikke, det er så underligt, at den danske sprog bliver farvet af andre tungemål. Som det også påpeges i artiklen, er det begrænset, hvad vi kan kalde dansk. Ydermere er Danmark et lille land, og dansk har dermed meget begrænset udbredelse. Hvis man vil gøre sig håb om, at ens ph.d. skal læses vidt og bredt, kan jeg kun antage, at man kommer længst med engelsk... Hvis det bliver et krav, at afhandlingen skal forfindes på dansk, betyder det bare et ekstra arbejde til forskeren.

Jeg kan godt forstå, der er en interesse i at bevare vores modersmål, men jeg syndes bestemt værdien af også, at kunne gebærde sig på engelsk, har større perspektiver.

Lige netop fordi vi er så lille et land, er vi velsignet engelsksproget film og tv fra barnsben. Hvilket er en kæmpe fordel, når det kommer til at lære det sprog som resten af verden kommunikere på. Min erfaring er, at vi klares os langt bedre end tyskere, franskmænd og spanier når det kommer til det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen:
"vigtigt er det at vi er i stand til at tale om alt på dansk - også om biologi,
fysik og dysleksi...."

Det sprogbrug og den sprogforståelse, enhver tilegner sig, former hin enkeltes opfattelse af 'verd' (ordet 'verden', uden bestemt ental).

Lyder det som volapyk? En vær er en mand, øld betegner livslængde, tilværelse, periode. En mands opfattelse af hvad hvad der er virkeligt bliver til 'værøld', som også kunne staves 'væreld' eller 'værld', hvilket det er blevet. Ordet er helt adækvat med udenlandske ord som world, welt, värld, veröld (islandsk). Alle ord, der ikke er bestemt ental, men har entals form: The World, Die Welt osv.

Det er oplagt, at ordet 'verd' mangler på rigsdansk. Hvordan kan man forklare nogen, at hvad de opfatter som virkeligt, er egen indbildning, uden at kunne fatte det koncept, som det ikke eksisterende ord henviser til?

Men begynder man(d) at anvende det ord der ikke indgår i det politisk korrekte og med juridisk pondus påtvungne retskrivning, vil man næppe møde forståelse, accept eller anerkendelse. Andre ville anse den ene for aparte, hvor en person med vrangforestillinger, idet enhver anden ville vide, at ordet ikke findes, ikke henviser til noget og er nonsens. Den ene vil blive mødt med en mur af hovedrysten og socialeksklusion, om at aflægge sig de anskuelser der ikke er forenelige med flertallets anskuelser.

Ordet 'verd' ville være genstand for hån, hvis nogen begyndte at anvende det. Det er hinsides hvad der er inkluderet i den kanoniserede Retskrivningsordbogen, og ordet burde ikke findes.

Ikke desto mindre, vil ingen finde det underligt, når der anvendes ord som 'hver', 'enhver', 'vær', 'vært' og 'værd' -- de ord findes og henviser åbenbart til koncepter der er gyldige og virkelige.

Moderne dansk er et åndens fængsel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hansen

Der hvor jeg ser problemet er, når folk f.eks. siger, "jeg har en issue med det forhold...". Her sker der en sammenblanding af to sprog og det er ikke særligt vidunderligt at høre på. Omvendt forholder sig også sådan, at det er på den måde, at sprog udvikler sig. Herved lander afgrænsningsproblemet på en subjektiv plads. Nogle synes det er fantastisk at indflette issue i sætningen, mens andre synes det ville være bedre er bruge et passende dansk ord i stedet.

Brugerbillede for Gert Romme

Nu er jeg da helt sikker på, at man ikke skal forsøge at aflokkere nogen visdom hos DF. Men hvad har dette såkaldte "folkeparti" egentlig tænkt sig?
- At resten af verden skal kommunikere på et af de jyske dialekter?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Clemen

@Peter Hansen
Men er det så mod fagsproget at vi skal gå til angreb? Det er jo ikke fordi, at universitetsstuderende ikke magter at gøre sig forstålige på dansk - i hvert fald i den grad deres forskning umiddelbart er forståelig for mening mand.

Påvirkningen på sproget fra andre lande er uundgåeligt, og jo kortere afstanden er mellem de forskelige lande, jo hurtigere vil påvirkningen ske. Jeg er ikke modstander af at bevare det danske sprog, jeg syndes måske bare ikke det er i fagsproget kampen skal tages. Lær heller folk at skelne mellem skrift- og talesprog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

@Peter Hansen.

Jeg kender faktisk mange udtryk fra min baggrund, erhvervsøkonomi, som der ikke findes danske ord for. Og hvis man skal til at opfinde nogle, som f.eks. i Norge, hvor et lille engelsk ord ofte bliver til en helt sætning, syntes jeg, den er for langt ude.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jakob Clemen, det er præcis i fagsproget, kampen skal tages, for det er dér, man skal sikre, at alt kan omtales på dansk. Det er jo ikke så problematisk, fordi både engelsk, fransk og endog til en vis grad tyskogså danner mange fagtermer på baggrund af latin og græsk. Det er derfor, faglige termer overhovedet har en begrundelse: at man faktisk med sporadiske almene sprogkundskaber løseligt vil kunne opfange hovedsynspunkter i en fagspecifik tekst.
Den besynderlige modedille med, at folk uden forudsætninger skal kunne sætte sig ind og have interesse i at sætte sig ind i specialiserede og komplicerede videnskabelige detaljer, er vist mest spild af både folks og forskeres tid. Tænk, hvis man på samme måde forlangte af snedkeren, at han stillede sig op og gjorde rede for detaljerne i sit arbejde!

Brugerbillede for Simon Gramstrup

Jakob Clemen: "Jeg kan godt forstå, der er en interesse i at bevare vores modersmål"

Det kan jeg ikke. Sprog er tilfældige lyde som vi kan kommunikere med. Som andre har skrevet, så er sproget et dynamisk system der udvikler sig konstant. Hvis endelig man skulle 'manipulere' ved et sprog system, så gå efter at grundstammen er den samme for så mange som muligt, og så lade lortet udvikle sig af sig selv.

Jeg har svært ved at finde en rationel årsag til hvorfor det er vigtigt at bevare det danske sprog. Engelsk er ca. ligeså godt til at beskrive ting som andre sprog. Dansk er i sig selv ligegyldigt - tilpas det til globaliseringen, eller smid det ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Beherskelsen af et stærkt modersmål kommer af træning og disciplin. Kendskab til og korrekt anvendelse af grammatik kombineret med vedholdenhed i stavning resulterer i yndefuld tale og skrift.

Læg dertil evner udi andre sprog, således opnås dannelse med udsyn og viden.

Begræns dig til et sprog og du er sikker på at gå glip af livets store dimension.

Hvert sprog forøger dybden på erkendelse og løfter agtelsen for andre.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Jakob Clemen

@Peter Hansen
Mener at det er Einstein der er citeret for at sige noget i retning af; at kan man ikke forklare sin teori, har man ikke selv forstået den godt nok. Jeg siger dog ikke, at forskere nødvendigvis skal gøre sig forstålige over for gud og hver mand. Det jeg siger er, at de fleste forskere (selvfølgelig antaget at vi her begræser det til dansktalene forskere) rent faktisk er i stand til at kommunikere deres forskning på dansk. Min påstand er, at det danske sprog ikke primært bliver truet af engelsksproget forskning i Danmark.
Hvorfor så gøre dansk forskning dyre eller mindre tilgængeligt ved at producere den på dansk?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jakob Clemen, hvad Einstein forbigår er, at man ofte først i beskrivelsen for andre af sin teori, forstår den selv. På samme måde er det at forfatte en tekst, fag- eller skønlitterær, ofte at opleve, hvordan man indtager et andet, højere bevidsthedsniveau og formulerer konsistens, som ikke findes udenfor sproget. Den oplevelse har de fleste vist, når de læser noget, de har skrevet tidligere og måske endog glemt.
Den luksus at kunne skrive på sit modersmål har intim sammenhæng med denne opløftelse af abstraktionsniveauet, man kan aldrig nogensinde blive ligeså fri på et fremmedsprog. - Og desværre er de yngre generationer af danskere temmelig typiske eksempler, når de forsøger at udfolde sig på et engelsk, de har ikke har haft tilnærmelsesvis ligeså grundig undervisning i, som vi, der gik i skole i 70erne, havde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simon Gramstrup

Peter Hansen: "Simon Gramstrup, du tager helt fejl."

Tjo det er jo ikke umuligt, men jeg er helt frisk på at ændre holdning hvis du har nogle gode argumenter?

Umiddelbart, så ser jeg sprog som et værktøj til at kommunikere, og jeg kan ikke finde nogen rationel årsag til at vi skulle gøre noget særligt for at beholde dansk. Er der noget ved dansk som er fantastisk ifht. andre sprog ?

Hvis sproget skal være et værktøj, så skal vi selvf. kunne tale sammen, men de ord (lyde) vi bruger i særlige områder (uni, O'ense, sub-kulturer, hospitaler etc) bliver ikke i ret høj grad benyttet andre steder i danske udgaver. Sprog er dynamiske og har altid og vil altid gøre at vi kender og bruger forskellige ord. Nye ord opfindes/stjæles og bruges som de er, eller fordanskes hvis ordet så passer bedre med dansk grammatik.

Folk har selvfølgelig nogen kognitive/psykologiske årsager til at se dansk som noget særligt, men det er ingen god grund til at vi skal bruge ressourcer på at styrke vores lille af-art af tysk/eng/latin/whatnot. Hvis der ingen fordele er ved dansk, så bør vi lade det 'flyde' som det altid har gjort (eller designe noget smartere) og lade følelser være følelser.

Vil meget gerne høre om hvilke fordele der er ved lige præcis dansk ifht andre sprog, som gør at vi alle ligefrem skal kæmpe for at fastholde sproget hvor det er nu?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Jo, Helge, 'to browse' kunne have at gøre med 'at afgræsse' -- for at orientere sjg og tilegne sig frisk næring. Ikke nødvendigvis forstået i den forstand en drøvtygger konkret afgræsser, men billedligt.

Men Gyldendals engelsk-dansk ordbog har undladt mange andre mulige betydninger, der er lige så relevante og kan være lige så korrekte. Og får-modentligt mere oplagte end at hævde at der er tale om et værktøj til fåer og køer.

Aspektet med at snuse i bøger og forretninger er ikke en primær og direkte betydning. Det er en afledt eufemisme for andre (og ældre) betydninger af ordet.

Det er ikke enkelt at finde frem til hvilke betydninger et ord har på andre sprog, og dernæst finde et velvalgt dansk ord. Men gør man ikke øvelsen, øger de mange bevidstløse indoptag af fremmede ord som låneord, til den meningsforladte vrøvlesnak.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Det sker oftere og oftere, at jeg føler jeg bliver hægtet af, fordi jeg ikke forstår de engelske smarte ord, der bliver brugt som slang. Den der jargon lyder for mig som ’røversprog’, og det er trættende at skulle google, for at forsøge at få en mening ud af det skrevne.
Det danske sprog er snart helt tømt for (selvstændig) mening.
For mig er det alt nok at sige opdatere, men ok at kalde Firefox for en browser.

I dagens Læserbreve, der i dag står ved Dagens Avis som ”Overskrift”, er der et indlæg:
Forvrøvlet sprogdebat
Michael Winther, Værløse
http://www.information.dk/449423

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Rasmussen

Skimme
Det er altså også et engelsk ord, på dansk hedder det skumme.
Foreslår at vi accepterer ordet "browse/brauz", når det nu er så svært at finde en passende oversættelse.

Det er trist at Esperanto ikke har slået an, eftersom et fælles sprog nærmest er en nødvendighed i nutiden, med al den globalisering.

Internettet og luftfarten har valgt engelsk, men kineserne synes det vil være bedre med kinesisk, da det er verdens mest talte sprog, dog forstår alle kinesere, og de fleste andre folkeslag, ord som for eksempel, "åkæj/ok", lige som vi i Dk. ofte bruger ordet "ållerajt/allright" i stedet for det kedelige "godt" (f. eks. godt, så siger vi det) selv om vi ikke synes det er særlig godt.

Vi skal være glade for at kunne samtale på tværs af sproggrænser, om vi så også importerer fremmede gloser, kan det kun være til verdenssamfundets bedste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Clemen

@Peter Hansen:

Du mener simpelthen at de yngre generationer er dårligere til engelsk?
Jeg ved ikke hvordan det forholder sig med mængden af undervisning i skolen, og jeg er ikke en gang sikker på hvor vigtigt det egentligt er... Jeg mener, at den enorme mængde af engelsk man nu om stunder bliver udsat for, øger sprogkundskaberne langt mere end undervisning gør. Selvfølgelig efterlader det måske nok en manglende forståelse for grammatik, men så igen, jeg vil ikke påstå at jeg forstår dansk grammatik bedre end jeg gør engelsk på trods af langt mere undervisning i dansk.
Man lærer sproget ved at bruge det, og hvis arbejdsprog er engelsk, så er du bedre tjent ved at bruge det på universiteterne.

Men Peter, vi kommer ikke længer i den her debat, hvis du konsekvent vælger ikke at forholde dig til mit hovedargument. Nemlig at forskning på engelsk ikke nedsætter forskernes evne til at formulere den på dansk, og at en angreb på engelsk på universiteterne derfor kun vil vanskeligøre - og i internationale sammenhæng forringe - dansk forskning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Topf

Endnu en udtalelse der bevidner, at viden om universitetsverdenen er yderst begrænset hos Dansk Folkeparti. For det københavnske - det er det eneste, jeg kan udtale mig om - uddannelseslandskab ser jeg det netop som en styrke, at CBS og RUC tilbyder stærke, engelsksprogede programmer, som giver de studerende et langt større internationalt udsyn, mens den største og mest toneangivende uddannelsesinstitution, KU, fortrinsvist stadig underviser på dansk. Selv jeg som tosproget dansk-amerikaner finder det ofte lettere at komme om ved det mindretal af tekster, jeg læser på dansk, end de engelske. Samtidig må man dog erkende, at jo højere man klatrer på den akademiske stige, jo mindre litteratur forefindes på dansk. AA har måske ret i, at en mindre del af de universitetsstuderende oplever det engelske som en sprogbarriere, men problemet løses ikke - løses aldrig - med undervisning på dansk. Der er på stort set alle universitetsuddannelser righoldige mængder engelsk litteratur at tygge sig igennem som akademiker, og det bliver måske endog sværere for de sprogsvage, hvis de hele tiden skal veksle mellem tekster på engelsk og undervisning på dansk.

Brugerbillede for Jakob Clemen

@ Peter Hansen:
Jeg er ikke helt sikker på jeg følger argumentet... Som jeg læser det, beklager du dig enten over en forskningsmæssig fokusering på angelsaksisk kultur, som sådan ikke har noget at gøre med undervisningssproget.
Eller også gentager du bare, at du syndes, det er en skam, at der undervises på engelsk, eller retter at der så ensidiget bliver undervist på engelsk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Det sker oftere og oftere, at jeg føler jeg bliver hægtet af, fordi jeg ikke forstår de engelske smarte ord, der bliver brugt som slang."

I mange tilfælde, forstå de der bruger dem formodentligt heller ikke. ;-)

Måske er den væsentligste årsag til at mange er hurtige til at forfalde til brugen af anglicismen, den samme som også giver sig udslag i at mange udtrykker sig vha. standardvendinger og floskler? Som det enkle alternativ til at tænke over hvad man ønsker at udtrykke, og dernæst vælger egnede ord og formuleringer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jeg tror såmænd godt de unge forstår ordene, Heinrich. Men jeg har lagt mærke til at især de unge/yngre mænd hurtigt slår over i det engelske, hvis det på nogen måde drejer sig om følelser, eller noget der er sværere at formulere på dansk, hvor man kunne risikere at blive til grin. Så kan det måske nemmere slås hen, hvis det er sagt på engelsk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Helge Rasmussen:
"Det er trist at Esperanto ikke har slået an, eftersom et fælles sprog nærmest er en nødvendighed i nutiden, med al den globalisering."

Helt og aldeles enig, i nødvendigheden af, at mennesker har brug for et sprog, der gør dem i stand til at tænke og kommunikere meningsfuldt, uden en dekreteret omgang PC forkrøbling.

En fremragende bog der introducerer esperanto, er en ældre bog af Ivy Kellermann. Jeg kan ikke esperanto, og har ikke læst (hele) bogen, men har læst rigeligt til at erkende at esperanto er et usigeligt velordnet sprog på alle måder, og at netop dén bog er en perle blandt bøger der kan hjælpe læsere til lære både et nyt sprog, og bibringe en enorm indsigt om andres sprogs 'uhensigtsmæssigheder'.

Alene ordlisten, hvor engelske ord oversættes til esperanto, er mere end pengene værd. Hvor mange betydninger kan knyttes til ét ord på engelsk, er én betydning knyttet til ét ord på esperanto. Af ordets bøjning fremgår det hvilken ordklasse det tilhører, og hvilken relation der har til hvad der nævnes i samme sætning. Enkelt, elegant, logisk, og sammenhæng mellem hvordan ord staves og udtales. Det er et sprog, der gør det muligt at formidle indhold forbilledligt klart, uden at sproget bliver krukket eller avanceret.

Eksempler:
property (ejendom) propraĵ-o, posedaĵ-o; (land) bien-o; (egenskab) ec-o
repair ripar-i; (nødtørftigt) flik-i
roll (trans.) rul-i; (rundt om noget) volv-i; (brød) bulk-o; (liste) list-o, registr-o
right prav-a; (til noget) rajt-o; (det modsatte af venstre) dekstr-a
just (retskaffen) just-a; (præcis) ĝust-a; (adv.) ĵ ĝust-e, ĵus
bringalport-i; - forth (producere) nask-i; - up (uddanne) eduk-i
bear (dyr) urs-o; (bære) port-i; (udholde) elport-i, sufer-i; (frembinge, producere) nask-i
agree konsenti-i; (kontrakt) kontrakt-i
air aer-o; to - (lufte) aerum-i; (musik) ari-o
bank (financiel) bank-o; (kyst) bord-o
band (bånd) stri-o; (musik) orkestr-o; (gruppe) ar-o

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Henrik Darlie:
"Kommer fra engelsk, og sikkert oprindeligt fra 'dansk', gnæk gnæk"

Lige præcis det engelske ord 'skim' tror jeg ikke kommer fra hverken middelalderligt dansk eller 'gammelt nordisk' (Old Norse). Der er dog rigtigt mange ord i det engelske sprog, der formodent kommer via før-før moderne danske sprog.

Danernes forfædre har ikke afsat sig voldsomt mange DNA spor i befolkningen på de britiske øer, men har til gengæld præget den kulturelle DNA ganske meget. Formodentligt fordi der netop ikke var tale om barbariske horder der hjemsøgte de britiske kyster for at plyndre og voldtage, men fordi de nordboere der opholdt sig i det angeliske udgjorde en kulturel og politisk elite.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Denne artikel er fup og fidus. Og jeg er ked af, at seniorforsker Ole Ravnholt hopper med på journalistens vogn.

Alle sprog har indlån. Engelsk er et af de sprog med flest indlån. Hvis man fraregnede indlånte ord i engelsk ville man havne på næsten ingen ting. Mange nordiske ord er kommet ind i engelsk. Sky, ilde, vrang, fager, fælle, dø er et par hurtige eksempler. Dansk sprog er et fuldgyldigt sprog, der kan det hele. Man behøver ikke at gøre sig smart med angelsaksiske ord. Man skal bare bruge dansk med alt hvad det har i sig. "Fuck" er f. eks. ikke dansk, find selv et bedre ord.

Brugerbillede for olivier goulin

Det er meget godt med et kunstsprog som Esperanto, konstrueret fra scratch med fuld logik, konsistens og prægnans, der intet overlader til tilfældighederne eller levner plads til ulden tvetydighed.

Men kan man også digte på det?

For glem ikke, at det er tvetydighederne, finurlighederne og århundreders etymologisk historie, der giver sprogene poetisk og litterær kraft.

Og så må man tage med, at de engang imellem kan være møgbesværlige, især for udlændinge og ordblinde.

I øvrigt er der en ting man kan være forvisset om: I selvsamme øjeblik esperanto blev et levende sprog, ville det, over generationer, påbegynde den samme stille mutation som alle levende sprog undergår.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"Fuck" er f. eks. ikke dansk, find selv et bedre ord."

Et andet låneord er det meget gamle, germanske 'Vogt', der er blevet til det ligeledes meget gamle danske ord 'foged'. Det er et anvendeligt substitut for 'fuck', om end det lyder noget akavet når ordet formes til at tilhøre ordklasser, ordet normalt ikke forbindes med. At blive fogedet (at blive frataget hvad man havde), f.eks.

Det er yderst tænkeligt, at det grundord er blevet det, der har fundet vej til det engelske sprog, som det der er blevet til f-ordet. Hvis der er noget briter kan blive indigneret over og stålsatte modstandere af, at det farisæisme, repression, tvang, overgreb og fravær af fairness. Alt det, der i bogstaveligste forstand har med foged og deres væsen at gøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leon D

I can only ask that when Danes choose to use my mother tongue, could they be so kind as to use it for something other than its worst word - "Fuck". Perhaps you have your own, long-forgotten word for this; it must be long-forgotten, because I hear the English every day, everywhere I go, even from the mouths of babes. As for the rest, we've easily borrowed and taken from Norse as much as it does from us. Thank you!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Lidt ked af eksemplet med "fuck", da det faktisk er blevet dansk (siden ca. 1990 - står der i ordbogen).

Men jeg går så sandelig ind for at værne om det danske sprog som et komplet sprog. Og det gør men bedst ved at bruge det. Dansk er under pres, ingen tvivl om det, og det bidrager kulturpåvirkningen gennem tv og film til, reklamesproget også lidt, og så undervisningen på engelsk på de højere læreranstalter. Dertil kommer, at engelsk er koncernsproget på mange store arbejdspladser.

En sproglov kunne være en mulighed, men bedst er praksis og debat. Universiteterne må kunne diskutere det her, og ikke bare lade en udefinerlig udvikling køre afsted med det hele. Tidligere formand for Dansk Sprognævn (og professor i engelsk) Hans Davidsen-Nielsen har i en debatbog fra 2009 givet udtryk for, at domænetab (engelsk i stedet for dansk) er en ulige større udfordring for det danske sprog end importen af låneord.. Låneord, der bliver optaget i sproget, bliver pæredanske, De udtales, bøjes og får stavemåde som danske ord. Det er desværre ikke tilfældet med en masse engelske ord, der invaderer det danske sprog for tiden. Han redegør også for den sprogpolitik, der har været under udvikling i VKO-tiden, hvor der var modsatte interesser i på den ene side at beskytte dansk, og beholde det som undervisnings- og videnskabssprog ved siden af engelsk, og på den anden ønsket om at strømline og internationalisere universiteterne, så de kunne blive lige så gode og tiltrækkende som som Oxford og Sorbonne. Helge Sander var for at bruge engelsk, og universiteterne var selv imod lovregulering og krav om dansk i en del af undervisningen.

Det blev ikke til noget, og en overordnet sproglov er måske lidt udansk,, men jeg mener virkelig man skal kæmpe for at bevare dansk på universiteterne, og ikke mindst i samfundet iøvrigt selvfølgelig. På ens modersmål kan man altid mere end på et fremmedsprog, man kommer også lettere og mere omfattende rundt om faglige problemstillinger i medicin eller økonomi for eksempel.

"When I speak my mother tongue, I say what I have in mind. When I speak a foreign tungue, I have in mind, what I can say" er et citat fra et foredrag af Davidsen-Nielsen. Debatbogen hedder "Moders stemme - fars hammer".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Dansk forskning er dobbeltrettet: dels at introducere de nyeste internationale resultater i en dansk sproglig og kulturel kontekst - og videnskab er altså i en grad, der ikke altid erkendes, underlagt nationale kulturelle koder - dels at formidle danske forskningsresultater til det internationale akademiske miljø.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Men Peter Hansen, man kunne bruge dansk og engelsk sideløbende. Visse studier udbydes vist i dag kun på engelsk. Danske lærere står og underviser danske elever på engelsk. Og forskningen, jamen en dansk forsker tænker på dansk, og resultaterne kunne formidles på både engelsk og dansk. Eventuelt blort med summery på dansk. Og så burde man holde op med det pjat med at give institutter og fakulteter engelske navne, Det er at lægge sig ned for anglo-fetishismen.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Faktisk er der imidlertid et større problem, og det er den almindelige omhu med sproget, der går fløjten. Hvor tid skal vi ikke høre på, at noget har ramt os, som om det er affyret fra en stor katapult og dalet ned over vort ubeskyttede land? Et ubevidst føleri kan også i agttages - f.eks. sagde en journalist i radioavisens i morges om den bortførte dreng i USA, at myndighederne kæmpede "desperat". Og man kan finde andre eksempler hver dag, hvor ord bruges uden omtanke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Problemet med at finde et lingua franca er åbenbart - men problemet er altså, at det ikke går med levende sprog på samme måde, som det gik med latin, fordi levende sprog også indeholder særdeles nærværende bibetydninger og dynamiske udviklinger, som aktiverer fremmedsprogsproblematikken frem for at løse den præcise, neutrale internationale kommunikation.
Hertil kan man selvfølgelig indvende, at eget sprog om noget ikke er neutralt - men det er til gengæld hjemmebane, hvor man hjemmevant kan nå ud i nuancerne.

anbefalede denne kommentar

Sider