Hvis politikerne ønsker at indføre sociale taxametre på de frie grundskoler, skal de tage beslutningen og fastsætte taksterne, ligesom mange af landets kommuner har gjort det på folkeskoleområdet.Det er nemlig ikke muligt at måle, forske og analysere sig fremtil et system for, hvordan de frie grundskoler belønnes for at tage elever med en svagere socioøkonomisk baggrund. Det mener Peter Allerup, professor på Aarhus Universitet.
»De modeller, der er opstået i mange kommuner, er heller ikke opstået ud fra knivskarpe vurderinger af, hvor meget der skal til for at hjælpe de svageste, men ud fra politiske forhandlinger, som er omsat til et reelt tal. Så det er en politisk beslutning, og ikke en beslutning, man kan regne sig frem til. Man kan ikke hive skjulte måleinstrumenter op ad lommen, der viser, hvor grænsen går. Hvis det skal indføres, så er det et spørgsmål om, at der er nogle politikere, som skal tage en beslutning,« siger han, og understreger, at han dog ikke er sikker på, hvor stort behovet er, da forskellen mellem de stærkeste og de svageste elever i de frie grundskoler formentlig ikke er så stor.
Også Niels Egelund, professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet mener, at beslutningen skal komme fra politisk hånd.
»Det synes jeg, politikerne burde gøre, og det kan godt være, at det ikke bliver helt retfærdigt, men på den anden side, så bør det være sådan, at der er en kompensation til de skoler, der tager sig af nogle af de svageste børn. Man taler meget om, at det ville være positivt, hvis eleverne på de frie grundskoler var mere blandede, og der er det da klart, at hvis der fulgte en ekstra pose penge med, når man tog en elev, hvor forældrene har en svagere uddannelsesbaggrund, så vil der være et større incitament til at gøre det,« siger han.
En gordisk knude
I går kunne Information fortælle, hvordan visse frie grundskoler i Københavns Kommune ifølge en undersøgelse fra centrumvenstre tænketanken Cevea modtager mere i offentlig støtte end folkeskoler, hvor elevernes forældre har en sammenlignelig ressourcestærk baggrund.
Det fik flere regeringspolitikere til at åbne for muligheden for at diskutere et socialt taxameter til de frie skoler.
»Regeringen arbejder med udvikling af sociale taxametre på ungdomsuddannelsesområdet, og jeg ser gerne, at vi i forlængelse heraf også overvejer mulige modeller for et tilskudssystem for de frie grundskoler, der fremmer social mangfoldighed,« sagde børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S).
Også SF’s undervisningsordfører, Pernille Vigsø Bagge, er åben for at diskutere, hvordan tilskudssystemet kan ændres, men hun kunne ikke se hvordan og kaldte det »en gordisk knude«.
Både Peter Allerup og Niels Egelund er da også enige i, at det er en svær opgave at lave en model for et socialt taxameter på de frie grundskoler, og Niels Egelund peger især på, at det vil være problematisk, at man ikke kan tage forældrenes engagement i deres børns skolegang med i beregningerne, og derfor vil nogle skoler få en stor sum penge på en forkert baggrund.
»Hvis man bare ser på forældrenes socioøkonomiske baggrund, så vil f.eks. de muslimske friskoler få en stor sum penge, men faktisk klarer eleverne på de fleste af de friskoler sig rigtig godt,« siger han.
Hos Cevea er analysechef Jens Jonatan Steen dog ikke enig i, at det vil være svært at lave en model for et socialt taxameter på de frie skoler.
»Det er jo ikke værre, end det, vi gør det til. Der er allerede udvalg, som sidder og kigger på noget, der er meget mere komplekst, nemlig ungdomsuddannelserne. Så arbejdet er allerede i gang, og samtidig har vi erfaringer fra kommuner og folkeskoleområdet, så jeg mener sådan set, at vi i det danske samfund har kompetencerne til at lave denne her sociale omfordeling,« siger han og fortsætter:
»Det kan godt være, det tager lidt tid, for det skal gøres ordentligt, og jeg er enig i, at der er en række alarmknapper og faresignaler, som vi skal være opmærksomme på. Men i denne sag har jeg sådan set tillid til, at vores embedsmænd kan skrue en model sammen, som vil være holdbar for fremtiden.«
Jeg mener faktisk heller ikke, det bare lige er. Det er vel ikke helt bizart at tale om ånd, når talen falder på den frie skole. Det er vel i det tankesættet, vi borgere er givet muligheden for at oprette en fri skole. Ånd er ikke målbar, ej heller kammeratskabseffekt og den effekt relationer og engagement betyder, og ikke bare helt traditionelle socio-økonomiske forhold. Så jo, ånd har en ikke målbar betydning, som bare er.
Taxameterprincippet vil slå folkeskolen definitivt ihjel, men det kunne også se ud som det var hensigten efterhånden.
Det ser ud som om Information kører en meget bevidst kampagne mod privatskoler - det er lidt "tabloid-agtigt" - hvor er den sandhedssøgende faktuelle journalistik henne ??.
Hvorfor en betalingsmodel? Man burde da kunne allokere et vidst antal pladser i privatskoler, en procentdel 'problembørn' eller børn med indlkæringsvanskeligheder etc, helt som man gør i boligforeninger til socialt tungere familier. Man kan simpelthen sige at enhver privatskole har pligt til at tage en vis procentdel af sådanne børn og hvis ikke man vil det, ja så ryger alle offentlige tilskud.
Med sådanne beføjelser i hånden kan kommunerne vælge at betale for individuelle ophold og i nogle tilfælde transport.
Jeg kan ikke se at det skulle kræve nogen stor og dyr administration, bare nogle beføjelser og lidt tommelskruer på den private skole sektor så vil det som i boligsektoren køre af sig selv.
Robert O Jensen, en sådan ordning har været det mest ødelæggende for boligbevægelsen - og den sædvanlige ansvarsfralæggelse fra politisk side.
Tja som tidligere venstreorienteret kommunalbestyrelses- og boligudvalgsmedlem kan jeg ikke sige at vi havde andet end gode erfaringer med den ordning Peter, men enhver ordning kan være dårlig hvis ikke den administreres ordentligt, det kan rene betalingsordinger så sandelig også
Det der nok er mit problem er at man i danmark ofte ender med tungfe bureakratiske ordninger, hvormed at man skaber for meget stat og øgerskattetrykket. Det er vigtigt at holde fast i at småt er bedre her, tror jeg.
Jeg tror de fleste af jer ville, som jeg selv, blive overraskede over hvor meget velfærd man rent faktisk har her i Australien, og det for et væsentligt mindre skattetryp og væsentligt mindre bureakrati. Jeg siger ikke, at man her har fundet det gylkdne æg, men jeg siger at vore lande kunne lære meget af hinanden og at Danmark på flere og afgørende punkter har skabt en velfærdstat der er for sårrbar grundet5 på alt for meget bureakrati og uoverskuelige tilskudssystemer og deraf følgende umyndiggørelse af dem der virkelig har brug for hjælp.
Men atr rydde op i det, ville i Danmark kræve virkelige hgår på brystet, for de fleste af jer her ville øjeblikkeligt skrige og råbe op om nedskæringer, forarmelse og ulighed. Jeg tænker somme tider på at jeg ikke i alle mine år som politiske aktiv nogen sinde har oplevet et år i dansk politik hvor venstrefløjen ikke har råbt op om at nu er nedskæringerne så slemme at vi vil se lig i gaderne inden året er omme. Det er sgu et under at Danmark stadig eksisterer.
Jeg kunne godt ønske at man på min politiske fløj ville tænke lidt mere kreativt og råbe ulv lidt mindre end man gør.
Det er interessant analyse som CEVEA har lavet. Det forekommer dog lidt mærkeligt at det er privatskolerne der nu tilsyneladende skal bøde for at kommunerne skævdeler de midler de har til folkeskolerne. Bemærk at privatskolerne får 72 pct af den gennemsnitlige udgift til en folkeskole elev. Når nogle folkeskoleelever modtager mindre end 72 pct af den gennemsnitlige udgift skyldes det altså et politisk valg, der så vidt jeg kan læse ud af Information og CEVEA træffes på det kommunale plan.
Jeg synes det er lidt bekymrende at tallene på den måde bliver vinklede. Før Jul var der også tal ude om at der var flere forældre med videregående uddannelse med tilknytning til privatskolerne end der var med tilknytning til folkeskolerne. Imidlertid viste den samme statistik at tilvæksten i andel af forældre med videregående uddannelse var kraftigere i hos folkeskoleforældrene end hos privatskoleforældrene. Tallene blev også brugt som argument for en 'ændring' i børn forældre/sammensætning i hhv folke- og privatskoler. (Der er tilvækst begge steder, antagelig som resultat af længere uddannelse hos forældre generelt).
Spørgsmålet om lighed i uddannelse er kompliceret. Skal man have mulighed for at betale for en bedre uddannelse for ens børn eller er det uretfærdigt for dem der ikke kan betale? Er betalingsevnen og/eller skolevalget og/eller skoleengagementet et resultat af en øget indsat og et øget ansvar - eller er det ren tilfældighed/held. Bemærk at forældrebetaling til privatskoler ikke er fradragsberettiget. Dvs at man betaler oveni, hvad man ellers betaler for skolen over skattebilletten. Betyder lighedfordringen at man ikke må læse for ens børn, hvis andre ikke kan? Er 'stærke' børn en ressource som alle har krav på bliver delt på samme måde som andre kritiske samfundsressourcer bliver delt? Er man forpligtet til at sende ens barn den lokale folkeskole, hvis det fx er oplagt at den har en meget ringe standard? Kan man tillade sig at 'eksperimentere' med ens barns skolegang, eller har man som forælder et ansvar for at sikre den bedst mulige skolegang for ens barn.
Hvilke krav stiller det danske samfund overhovedet til friskolerne?
I Sverige er der masser af privatskoler, men også mange krav til disse.
Den svenske skoleinspektion har fx lige pålagt en friskole i Svedala at lave en ordentlig kunskabs- og færdighedsbedømmelse af en elev, der vil FORLADE skolen - så den nye skole ikke påføres unødvendige udgifter til dette(!)
http://www.sydsvenskan.se/omkretsen/svedala/friskola-anmald-for-senfardi...