Nyhed
Læsetid: 3 min.

EL og DF: Svage ledige bliver ramt

Planerne om en refusionsreform bekymrer DF og Enhedslisten, der mener, at svage ledige kan blive taberne i et nyt system. Venstre venter til gengæld utålmodigt på, at regeringen inviterer til drøftelser om reformen
Indland
28. januar 2013

Den såkaldte nedtrapningsmodel, som Arbejdsmarkedskommissionen i 2009 foreslog som ændring af den statslige refusion til kommunerne for overførselsindkomster, kan få meget store konsekvenser for den enkelte ledige. Sådan lyder advarslen fra Enhedslisten på Christiansborg og fra partiets socialborgmester i København, Mikkel Warming.

»Jeg tør ikke spå om, hvad konsekvenserne vil være for København. Men jeg kan sige, at de rigtig fattige kommuner med meget høj arbejdsløshed og meget få perspektiver for, hvor folk skal arbejde henne, bliver ramt benhårdt af den her model. Og det kan jeg selv som københavner ikke sidde overhørig,« siger Mikkel Warming.

Det er vigtigt at slå fast, at regeringen endnu ikke har præsenteret sine endelige planer for det nye refusionssystem. Men flere steder har den gjort klart, at den arbejder med Arbejdsmarkedskommissionens model som udgangspunkt.

Mikkkel Warming mener, at regeringen glemmer, at kontanthjælp er en ret.

»Hvis man ville have, at kommunerne skulle sætte mennesker før systemer, var der 100 pct. refusion på alt. Så kunne kommunerne koncentrere sig om, hvordan man får folk i arbejde i stedet for, hvad der er bedst for kommunekasse,« siger Mikkel Warming, som bakkes op af Enhedslistens kommunalordfører på Christiansborg.

»Vi er i en virkelighed, hvor der er stor mangel på arbejdspladser, hvor arbejdsmarkedet bliver mindre og mindre rummeligt, og hvor man laver reformer, som gør det sværere for udsatte borgere at få et ordentligt indtægtsgrundlag og finde plads på arbejdsmarkedet. I den situation kan det være ødelæggende, at man vil bruge økonomiske incitamenter for at nedbringe antallet af folk på overførselsindkomst.«

Tom snak

Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thuelsen-Dahl frygter, at regeringen er i gang med at forvolde dobbelt skade på nogle kommuner.

»Når regeringen ikke har ønsket en stor udligningsreform, som stiller yderområderne bedre, er det meget bekymrende, at man tilsyneladende vil lave en refusionsreform, som kommunerne slet ikke kan gøre noget ved. Det vil være det samme som at lade yderområderne visne. Og så bliver talen om ordentlige muligheder i hele landet tom snak,« siger Kristian Thulesen-Dahl, der vil tage sagen op i Folketingets finansudvalg.

»Jeg vil bede om, at vi får helt konkrete beregninger på, hvad det vil betyde for de enkelte kommuner, hvis Arbejdsmarkedskommissionens forslag bliver vedtaget. Så kan vi få overblik over konsekvenserne og på den baggrund må vi have et samråd med ministeren om konsekvenserne.«

– Men regeringen siger jo, at den vil afbøde de fordelingsmæssige konsekvenser af reformen på andre måder?

»Jo. Men det er ikke så nemt. Der ligger en stor bekymring i, at der er kommuner, der – selv om de gør alting rigtigt og aktiverer – ikke kan flytte sig. De kan ikke ændre deres situation. Der er simpelthen nogle yderområder, hvor vilkårene er så ringe, at de ikke kan gøre noget. Det eneste, de kan gøre, er at forringe servicen eller sætte kommuneskatten endnu højere op. Betingelsen for en refusionsreform bør være, at Margrethe Vestager erkender, at den udligningsjustering hun lavede sidste forår er alt for uambitiøs.«

I Venstre mener arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs ikke nødvendigvis, at det vil gå så galt, som Enhedslisten og Dansk Folkeparti frygter. Hun kan se mange fordele i en refusionsreform og venter utålmodigt på at høre noget fra regeringen. Reformen blev nemlig aftalt i forbindelse med forhandlingerne om en førtidspensions- og fleksjobreform, som Venstre var med til at lave før sommerferien.

»Vi forventer først og fremmest, at regeringen som aftalt kommer med en forenkling af systemet. Der er brug for at få set incitamentsstrukturerne igennem. Jeg synes jo, det er forargeligt, når det gang på gang kan antydes, at kommunerne er mere optagede af den kommunale økonomi på kort sigt end af at sikre, at de ledige kommer tilbage på arbejdsmarkedets på grund af refusionssatser og de meget forskelligartede satser,« siger Ulla Tørnæs.

I følge regeringens eget skøn vil i alt 445.000 danskere vil være på kontanthjælp (92.000), dagpenge (102.000) eller førtidspensionen (251.000) i 2013.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Den næste 'reform' kommer til at handle om nedsættelse af førtidspensionerne. Man kommer uværgeligt til at tænke på et berømt citat som tilskrives pastor Martin Niemüller.

Regeringen er indstillet på at gå hele vejen.