Læsetid: 3 min.

Nu får vi alligevel ikke at vide, hvad indvandringen koster

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) har sat en stopper for beregninger af, hvad indvandring koster det danske samfund. Oppositionen og forskningsleder kritiserer beslutningen
»Jeg er bare grundlæggende uenig i, at det er særligt vigtigt, eller relevant, den her måde at opstille regestykket på,« siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Foto: Scanpix

»Jeg er bare grundlæggende uenig i, at det er særligt vigtigt, eller relevant, den her måde at opstille regestykket på,« siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Foto: Scanpix

17. januar 2013

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) har i al ubemærkethed stoppet beregningerne af, hvad indvandringen koster det danske samfund i kroner og øre. Den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti blev ellers i 2010 enige om at prøve sætte pris på indvandringen, men efter regeringsskiftet mener social- og integrationsministeren ikke længere, at det giver mening.

»Jeg er bare grundlæggende uenig i, at det er særligt vigtigt, eller relevant, den her måde at opstille regnestykket på,« siger Karen Hækkerup.

En arbejdsgruppe under det daværende Integrationsministerium kom således i april 2011 – i en delrapport – frem til, at ikkevestlige indvandrere og deres børn koster Danmark næsten 15,7 milliarder kroner om året (eller 0,9 procent af bruttonationalproduktet), mens de vestlige indvandrere bidrager med 2,2 milliarder kroner.

Men i dag er arbejdsgruppen nedlagt, formanden forflyttet fra integrationsområdet og Integrationsministeriet hedder Social- og Integrationsministeriet.

Og selv om social- og integrationsministeren kalder de 15,7 milliarder kroner for »et meget stort beløb«, forventer hun, at SRSF-regeringens integrationspolitik nedbringer beløbet.

»Jeg synes, at det er vigtigt at anerkende, at – ja, det koster penge, at der er mennesker, der er kommet hertil. Mennesker, som ikke er på lige fod, når det drejer sig om sproglige kompetencer, deltagelse på arbejdsmarkedet – og som er overrepræsenterede i kriminalstatistikkerne. Men jeg vil hellere bruge min energi på at løse udfordringerne og problemerne, som vi gør i de mange reformer af førtidspension, kontanthjælp og skat. Bliver det ikke på et tidspunkt mere interessant at finde ud af, om man lykkes med den indsats, man gør? Den holdning har jeg nok,« siger Karen Hækkerup.

’Almindelig regnskabsførelse’

Det var Dansk Folkeparti som gennemtvang beregningerne, efter den daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ellers – med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) opbakning – i første omgang havde advaret mod, at »man begynder at gøre bestemte udvalgte grupper op i penge«.

I dag står Konservatives integrationsordfører, Tom Behnke, fast ved beslutningen.

»Der er ingen grund til, at det her skal være hemmeligt. Skatteyderne har selvfølgelig krav på at vide, hvad deres penge går til. Det er almindelig regnskabsførelse,« siger Tom Behnke.

Ifølge Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, frygter regeringen resultatet af flere, og løbende, beregninger af prisen for indvandringen.

»Når regeringen lemper på asyl- og familiesammenføringsreglerner, er den nok ikke interesseret i, at der kommer løbende beregninger, som viser, at det er en dårlig forretning. I stedet forsvinder spørgsmålet nu længere og længere væk fra den politiske dagsorden, hvilket Dansk Folkeparti selvfølgelig er bekymret over. Vi mener, at hvis folk får det her at vide, så vil de også være tilbøjelige til at sætte kryds ved Dansk Folkeparti,« siger partiets integrationsordfører.

Netop Dansk Folkeparti satte første gang spørgsmålet på den politiske dagsorden tilbage i 1997, hvor partiet betalte Danmarks Statistik for at regne på tallene. Resultat: Indvandringen kostede samfundet 30 milliarder kroner om året. Det fik den daværende økonomiminister Marianne Jelved (R) til straks at bede sine egne embedsmænd om at se på tallene, og de kom frem til, at tallet kun var 10 milliarder kroner.

Bør være synligt

Dr. phil. Gunnar Viby Mogensen, tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed, kalder Karen Hækkerups beslutning »beklagelig«.

»Selv om man godt ved, at det er et problem, så er det interessant, om det vedbliver at være et problem. Jeg har brugt mit liv på at beregne størrelser i samfundet og kan ikke se, at det ikke skulle være interessant at se på de forskellige dele af samfundets husholdningsbudget. Hvad koster børnene, pensionister eller multihandicappede? Og netop sidstnævnte kan man ikke variere antallet af, men man kan variere på antallet af ikke-vestlige indvandrere. Så kan man have mange menneskelige følelser herom, men det bør da være synligt,« siger Gunnar Viby Mogensen og fortsætter:

»Jeg har engang diskuteret det her med Marianne Jelved, hvor hun sagde: Du glemmer, at sådan kan man ikke opgøre omkostningerne til for eksempel flygtninge op, for dem tager vi ikke imod at økonomiske, men menneskelige grunde. Men hvis vi skal have det synspunkt, at det vi gør i velfærdspolitikken, ikke koster noget, hvis det er af menneskelige grunde, så skal vi jo heller ikke regne på omkostningerne til netop børn, pensionister og multihandicappede«.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Pedersen
  • randi christiansen
Christian Pedersen og randi christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Vesterbro-Hansen

Niels Mosbak,
Der er den lille forskel, at planen ikke er at henrette folk men at nægte dem indrejse. Men du lader til at være så glad for den nazisammenligning, så der er vist ikke er nogen grund til at fortsætte.

Morten Vesterbro-Hansen

Nu laver man jo beregningerne på nogle der er her i forvejen, ikke på nogle der måske kommer.
Hvad skal der ske med de, der er her i forvejen?

Vibeke Svenningsen

Iht det problematiske og ikkevretvisende billede sådanne type udregninger giver er det relevant at kigge på det, hvorledes man har fundet frem til at alle nyfødte i dag i et livsperspektiv angiveligt gennemsnitligt skulle være en nettoudgift på mellen 500.000 og 900.000 ( blot den store forskel mellem beløbene er problematisk), men også hele måde at opstille regnestykket på. En stor del af borgere med indvandrerbaggrund herunder efterkommere er børn og unge, hvor man altså pr definition er "dyr", og hele denne demografiske sammensaætning af grupper giver ikke særlige valide eller brugbare resultater.

Se fx her vedr. regnemetoden omkring nettoudgiften af de nyfødte i dag. ( det er jo noget vås - i givet fald stod vi os bedst i at nedlægge Dk ud fra den såkaldte økonomisk logik)

http://www.dors.dk/sw9537.asp

Så jeg synes bestemt, der er en ret god formodning om, at disse ret usikre beregninger, er tænkt til at skabe en forestilling om noget validt på et ikke validt grundlag for at fremme en bestemt politisk dagsorden.

Tom Paamand, Karsten Aaen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Morten Vesterbro-Hansen

Niels Mosbak,
Tja, ifølge dine indlæg vil de blive anbragt i lejre og henrettet. Personligt tror jeg at dem der er i Danmark vil blive, da der ikke er lovhjemmel til at gøre andet. Og nej, jeg tror ikke, at der på noget tidspunkt vil blive flertal for at udvise ikke-kriminelle.

Peter Pedersen

Lars R. Hansen problematiserer og oppuster tilsyneladende et emne, der er den yderste undtagelse,
som jo også omfatter ægtefæller til danskere, der har rødder i den danske muld, længere tilbage end stenalderen.

Udlændinge, som ikke er nordisk statsborger eller EU-borgere og er uden permanent opholdstilladelse, skal ansøge om forlængelse at tilladelsen enten hvert 2. eller 3. år., hvor der mht. modtagelse af offentlige ydelser gælder den absolutte hovedregel er,
at hverken udlændingen eller dennes ÆGTEFÆLLE må have modtaget modtaget ydelser ilfg. Social- og Serviceloven - eller integrationsloven de seneste 3 år, samt at den herboende ægtefælle, som enten skal være dansk eller have permanent ophold, skal kunne dokumentere at kunne forsørge både sig selv og ansøgeren.

Dispentation fra disse regler gives kun når nogle meget særlige omstændigheder foreligger, og allerede inden vurderingen af disse omstændigheder foretages, kræves det, at betingelsen om, at tilknytningen til DK for ægtefællerne samlet set er større, end tilknytningen er til ethvert andet land.

Dertil kommer, at allerede inden udlændingen er kommet ind i landet, skal der være stillet en bankgaranti på kr. 50.000
(2012 niveau, som reguleres ilfg. pristallet. For dem, der har ansøgt før F-A-RV-EL regeringen kan garanti-kravet være sat til mere end 100.000 kr., hvilket samme regering har valgt at fastholde før ændringsdatoen)

Disse 50.000 kr skal garantere, at såfremt udlændingen modtager sociale ydelser, skal kommunen trække beløbet på denne konto, hvormed udlændingen vil skylde banken - ikke det offentlige - dette beløb.

Udgifterne til ikke-vestlige indvandrere opstår derfor i langt højere grad, end de direkte sociale ydelser med al sandsynlighed snarere gennem de omfattende tilbud om integrations- og danskkurser, prøveapparater for samme, lærerkræfter, lokalebehov osv., som kræves til samme persongrupper.
Dog er er der utvivlsomt fortsat et ikke helt uvæsentlig post af sociale udgifter, som er opstået fra de mange, der indvandrede i tiden omkring 1990'erne og tidligere, hvor udlændingereglerne var lempelige.

Læse-letudgaven af udlændingereglerne kan ses hos Udlændingestyrelsens :

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/

Lars R. Hansen

Peter Pedersen, skrev:

"...hvor der mht. modtagelse af offentlige ydelser gælder den absolutte hovedregel er, at hverken udlændingen eller dennes ÆGTEFÆLLE må have modtaget modtaget ydelser ilfg. Social- og Serviceloven - eller integrationsloven de seneste 3 år..."

Hvad simpelthen er forkert - eller i hvert fald ukorrekt i sin mangelfuldhed - eftersom visse typer af offentlig hjælp ikke er omfattet af selvforsørgelseskravet, selvom de udbetales efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven -

"Det er kun udbetaling af offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, der har betydning for forsørgelseskravet. Offentlig hjælp, der udbetales efter andre love, har således hverken konsekvenser for muligheden for at opnå opholdstilladelse, eller konsekvenser for opholdsgrundlaget for en udenlandsk ægtefælle, som har fået opholdstilladelse, men endnu ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det er imidlertid ikke alle ydelser, der udbetales efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, som forhindrer, at der gives opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne til en udenlandsk ægtefælle eller medfører, at opholdstilladelsen kan inddrages eller nægtes forlænget.

Har den herboende ægtefælle modtaget offentlig hjælp i form af enten enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller offentlige ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, vil dette ikke være til hinder for ægtefællesammenføring eller have konsekvenser for opholdsgrundlaget for en udenlandsk ægtefælle, som har fået opholdstilladelse, men endnu ikke er meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse. Dette følger af udlændingelovens § 9, stk. 5, 3. pkt." - notat af 25. okt. 2010 om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet fra Udlændingelovskontoret.

PP:"Disse 50.000 kr skal garantere, at såfremt udlændingen modtager sociale ydelser, skal kommunen trække beløbet på denne konto, hvormed udlændingen vil skylde banken - ikke det offentlige - dette beløb."

Måske vi alle kunne blive enige om - at det offentlige ikke kan trække et større beløb fra den økonomiske sikkerhedsstillelse end samme udgør - mens pågældende sammenførte par kan have ret til at modtage sociale ydelser, der overstiger nævnte beløb på ca. 50.000 danske kroner?

PP:"Udgifterne til ikke-vestlige indvandrere opstår derfor i langt højere grad, end de direkte sociale ydelser..."

Utvivlsomt.

Peter Pedersen

L.R. Hansen

"Offentlig hjælp, der udbetales efter andre love,"

-De nævnte ydelser, der i LRH's citat ikke udbetales iht. Social- og Serviceloven, og som således ikke påvirker spørgsmålet om opholdstilladelse drejer sig alene om børnefamilieydelse og boligsikring.

-"Enkeltstående ydelser" vil primært være akut tandlægehjælp, brillebehov mv., og medfører næsten undtagelsesvis en tilbagebetalingspligt, iht. en Social- og Serviceloven.

- "..eller offentlige ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor,"
Dette gælder enten folkepension invalidepension eller SU, på videregående uddannelser, VUC, eller lignende, hvilket som bekendt kræver konstant studieaktivitet,
og har i høj grad har til formål at dygtiggøre enhver person til gavn for arbejdsmarkedet, men som ihvertfald i øjeblikket ikke levner tid nok til at bestride et fuldtidsjob.

Jeg må desuden som nævnt gøre opmærksom på, at uafbrudt - ihvertfald siden 2006 (som er første tal der vises her), - har referencepersonen, altså ægtefællen eller den registrerede partner i mere end 80 % af samtlige familiesammenføringer været danske statsborgere (pdf. side 37) :

https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/E7182798-ADA0-4C8E-BA85-52DC11E18...

...så hvis fx L.R. Hansens som statsautoriseret, potentiel krigshelt, eller alle andre lige så hårdt arbejdende danske statsborger, - der alle overfor Udlændingestyrelsen har dokumenteret, at de kan forsøge sig selv og sin familie -
ikke skulle være berettiget til at modtage SU, boligsikring eller optjent folkepension eller egen-ditto, udelukkende pga. at deres ægtefælle eller registrerede partner var udlænding, ville velfærdsstaten da for alvor være ophørt med at eksistere.

Peter Pedersen

Rettelse : meningsforstyrrende slå fejl i 3. afsnit - beklager.

"Enkeltstående ydelser" vil primært være akut tandlægehjælp, brillebehov mv., og medfører næsten undtagelsesFRIT en tilbagebetalingspligt, iht. en Social- og Serviceloven."

I øvrigt skal jeg takke L.R.Hansen mange gange for at bekræfte min tese om, hvor tåbeligt Karen Hækkerup optræder ved at tilbageholde meget væsentlige informationer fra borgerne -
præsist som undervisningsministeren hemmeligholder karaktergennemsnit
og hendes eget ministeriums OBS lister for betændt ringe skoler.

Med tanke på Thornings socialdemokratiske forgænger, H.C. Hansens udemokratiske løgn overfor befolkningen,
med atomfrit DK, mens han samtidigt i al hemmelighed tiggede USA opstille og stationere atom-bevæbning i Grønland,
er det tilsyneladende partiets gamle praksis, der her slår igennem.

Hvad er det for en undersøgelse, Karen Hækkerup har stoppet? Jo, det er en undersøgelse af en hypotetisk tilstand, nemlig en undersøgelse af hvordan tingene ville have set ud, hvis SR's indvandringspolitik i 1990erne var fortsat. Og hvad kan man bruge en sådan undersøgelse til? Ingenting! Og hvorfor ville DF og VK mon gennemføre denne undersøgelse? Udelukkende for at genere S, R, SF og Ø.....

Den anden del af det som undersøgelsen skulle kortlægge:
"Derudover skulle undersøgelsen blandt andet ’afdække, hvad forskellige grupper af indvandrere koster i direkte udgifter (fx udgifter til asylområdet, tolke, integrationsprogram) og i udgifter til særforanstaltninger i skoler og institutioner’." citat fra faktaboksen til artiklen.

Står disse udgifter ikke i finansloven? Sår udgifterne til driften af sprogskolerne ikke i finansloven? Står udgiften til Frivillighusene ikke i finansloven? Står udgifterne til asylområdet, herunder flygtningecentre, ikke i finansloven? Står udgifterne til Traumecentrene for torturofre mv. ikke i finansloven? Og integrationsprogram? står udgifterne til dette ikke i finansloven?

Vi, der arbejder indenfor området (bl.a. med undervisning af voksne indvandrere) ved, at de typer af elever vi underviser har ændret sig siden 2003. I 2003 var der mange som var inde under kommunernes integrationsprogram, cirka 80% af vore elever var flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge. I år 2013 er 65%-80% af vore elever selvforsørgende indvandrere fra Polen, Litauen, Letland, Rumænien. Cirka 10-15% er flygtninge fra forskellige steder i verden, cirka 10-20% er thailandske, brasilianske, indiske, russiske eller afrikanske kvinder, som bliver gift med en dansk mand. Men hele den politiske debat handler stadig væk om muslimer - selvom der knap kommer en eneste muslim til landet. (OK, det gør der så, f.eks. syriske flygtninge...)

Jeg benytter enhver lejlighed til at fortælle folk om dette, fordi det er på at gøre op med myten om den muslimske masseindvandring til Danmark; den er bestemt ikke sand i år 2013, og den var sådan set heller ikke sand i år 2003 - men i dag, i år 2013, er den da det slet slet ikke.

Lars Hansen, Tom Paamand, Niels Mosbak og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Det jo lidt af et sidespor - afffødt af Mosbaks forkerte påstand - om alene flygtninge (og EU-borgere) har krav på offentlig forsørgelse i Danmark - hvor forholdet er det, at alle, som opholder sig lovligt i Danmark, har adgang til offentlige ydelser.

Men for visse udlændinge - med midlertidig opholdstilladelse - kan det i yderste konsekvens medføre opholdstilladelsen inddrages eller nægtes forlænget - for visse personer kan modtagelsen af visse offentlige ydelser, i yderste konsekvens, betyde, at pågældende ikke kan få ægtefællesammenføring til Danmark - da pågældende ikke opfylder kravene om såkaldt selvforsørgelse (der her ikke skal tages bogstaveligt, da fx. førtidspension, som er så udbredt i visse indvandrekredse, ikke regnes blandt de typer af offentlige ydelser, der hindre opfyldelsen af selvforsørgelseskravet) i forbindelse med ægtefællesammenføringer.

Måske det også kort skulle nævnes - at ingen mister retten til offentlige ydelser udelukkende som følge af deres ægtefælle eller registrerede partner er udlænding - men hvis man modtager visse typer af offentlige ydelser, da kan det i yderste konsekvens medføre, man ikke kan blive sammenført med sin i udlandet boende partner til Danmark.

Hvad angår opgørelsen over den herboende ansøgers statsborgerskab - hvor mere end 80% altså skulle have dansk statsborgerskab - så siger et dansk statsborgerskab nødvendigvis ikke så meget i forbindelse med masseindvandringen af personer fra ikke-vestlige lande. Da denne blandt andet sker via familiesammenføring til personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark med dansk statsborgerskab - altså kædeindvandring - hvad fx. også antydes ved den største nationalitet af familiesammenførte til ansøgere med dansk statsborgskab er tyrkiske.

Hvad altsammen ikke har så meget at gøre med den stuerene regerings beslutning - om at befolkningen ikke må få oplyst den økonomiske pris på indvandringen - sådan umiddelbart.

Hansen

På trods af det nu er dokumenteret både af mig, og Peter Pedersen at dit utidige angreb på mig for "grov løgn" og "faktuelt ukorrekte påstande" må tilbagevises som ophidset propaganda fra din side, og selv om du har fået en "læs-let" udgave af lovteksten fremturer du stadig i din vil-dumhed.
Din påstand om at der er en laissez faire administration i forvaltningen af udlændinge passer simpelthen ikke - senest i går var der i dagbladet Politiken, en artikel om et ungt par med et spædbarn, han universitetsuddannet dansker, hun "ikke-vestlig" uddannet jurist der, fordi de ikke rettidigt havde bragt boligforholdene i orden (de boede i en fremleje lejlighed) så stod hun til udvisning.
Det finder du naturligvis helt rimeligt, med den indstilling du har til "ikke-vestlige" immigranter, men det fortæller samtidigt hvor meget fejl du tager.
Jeg forstår ligeledes, at du tilslutter dig "Blut- und Boden teorien" da du ikke anerkender at mennesker der ikke er født her i landet kan være danskere, selv om de har statsborgerskab.

Dit udsagn om at førtidspension er udbredt i visse indvandrerkredse, er endnu et nedrigt propagandistisk indlæg, eftersom førtidspension alene tildeles til mennesker, der opfylder de strenge krav der er for tildeling af samme pension.
At visse udlændinge, på grund af f.eks. PTSD opstået som følge af krigshandlinger bl.a. i Afghanistan hvor hjemmeværnets glorværdige indsats kan have forårsaget dette, bliver tildelt pension, finder du åbenbart i din kyniske tilstand helt uberettiget.
Imidlertid er førtidspension heller ikke noget tag-selv bord, det tildeles alene efter at strenge kriterier er opfyldt.

Lars R. Hansen

Niels Mosbak

Selvom du tilsyneladende ikke lyver - altså bevist taler usandt - så er din påstand om alene alene flygtninge (og EU-borgere) har krav på offentlig forsørgelse i Danmark stadigvæk forkert - du evner bare ikke at fatte det - hvad er en ærlig sag.

Som tidligere nævnt - har alle personer med lovligt ophold i Danmark adgang til offentlige ydelser - det være sig personer med permanent opholdstilladelse som personer med tidsbestemt opholdstilladelse.

Din ubehjælpelige henvisning til sagen omtalt i Politiken - handler ikke om selvforsørgelseskravet, men boligkravet ved ansøgelsestidspunktet - og er altså irrelevant for din usande påstand - om alene alene flygtninge (og EU-borgere) har krav på offentlig forsørgelse i Danmark - samt påstanden om sammenførte bliver udvist, hvis en eller begge parter modtager visse offentlige ydelser, der vil betyde pågældende ikke opfylder kravet om selvforsørgelse.

Behøver jeg nævne - at ingen er blevet udvist i den sag du henviser til - at sagen endnu ikke er færdigbehandlet samt at sagen meget vel kan ende godt for parret?

Din opfattelse af - at jeg finder den hidtidige sagsbehandling og foreløbige afgørelse samt lovgrundlaget herfor helt rimeligt i den pågældende sag - er fejlagtig.

Jeg er fortaler for en lov - som ville tillade sådant et par sammenføring i Danmark - uden bøvl med boligkrav, tilknytningskrav eller indvandringsprøve.

"Jeg forstår ligeledes, at du tilslutter dig "Blut- und Boden teorien" da du ikke anerkender at mennesker der ikke er født her i landet kan være danskere, selv om de har statsborgerskab."

Kan du udtrykke dig lidt klarere - jeg mener ikke at have tilsluttet mig den nazistiske race- og statsideologi - ejheller at have givet udtryk for ikke at ville anerkende, folk med dansk statsborgerskab, der ikke er født her i landet, kan være danske - men jeg regner nødvendigvis ikke folk for danske alene fordi de har fået dansk pas eller danske for fremmede alene fordi de afstår deres danske statsborgerskab til fordel for et andet.

Det er fordi - i modsætning til dig må man forstå - at jeg ikke regner tilhørsforhold til et folkeslag som noget juridisk - men dermod noget socialt - hvad selvsagt intet har med nazisme at skaffe.

Hvad angår førtidspension - så er det nu engang et faktum, ikke propaganda, at førtidspension i visse indvandrekredse er mange gange mere udbredt end befolkningen i øvrigt - det nytter ikke noget at fornægte sådanne faktiske forhold.

Hansen

"så siger et dansk statsborgerskab nødvendigvis ikke så meget i forbindelse med masseindvandringen af personer fra ikke-vestlige lande"

Lige præcis der, Hansen, anerkender du ikke at danskere er alle mennesker med dansk statsborgerskab.
Altså mener du, at der skal noget mere til?

Enhver paskontrol i verden vil anerkende en person med dansk pas, som dansker - men altså ikke Lars R. Hansen - for ham skal der tilsyneladende mere til...

Jens Thaarup Nyberg

@Lars R. Hansen: "... jeg regner ikke tilhørsforhold til et folkeslag som noget juridisk - men dermod noget socialt - hvad selvsagt intet har med nazisme at skaffe." Næh, men med de rette argumenter kunne det gå hen og blive til nationalsocialisme.

Lars R. Hansen

Mosbak:

"Enhver paskontrol i verden vil anerkende en person med dansk pas, som dansker - men altså ikke Lars R. Hansen - for ham skal der tilsyneladende mere til..."

Nu går det igen galt for Mosbak - jeg siger ikke du lyver, men du ved altså ikke hvad du taler om - en lang række stater anerkender ikke personer med dansk statsborgerskab som danske statsbogere - endsige tilhørende det danske folkeslag.

En lang række stater anerkender ikke deres (fra den danske stats synspunkt tidligere) statsborgere har fået dansk statsborgerskab - de anerkender ikke tidligere statsborger afsiger deres (fra den danske stats synpunkt) fremmede statsborgerskab til fordel for at blive danske statsborgere - det er ikke et ukendt problem for personer med kulturbaggrund i stater i Mellemøsten, Nordafrika og Sydasien.

Nuvel - du har ellers forstået det rigtig - jeg mener ikke dansk statsborgerskab alene afgør, om man tilhører det danske folkeslag eller ej - det er for mig ikke noget juridisk, men sociokulturelt - man kan sagtens have dansk statsborgerskab uden af være dansker - lige såvel som man fx. kan have tyrkisk statsborgerskab uden at være tyrker - det kan du bare spørge en kurder om.

Men for dig er en dansker (eller fx. tyrker) - altså hvad de nu bestemmer sig for i folketinget (eller det tyrkiske parlament) med hensyn til uddeling af danske (eller tyrkiske) pas - du overlader det spørgsmål til de tilfældige politiske flertal at afgøre for dig.

Som en lydig lille undersåt.

Peter Pedersen

@ L.R.Hansen

" Måske det også kort skulle nævnes - at ingen mister retten til offentlige ydelser udelukkende som følge af deres ægtefælle eller registrerede partner er udlænding - men hvis man modtager visse typer af offentlige ydelser, da kan det i yderste konsekvens medføre, man ikke kan blive sammenført med sin i udlandet boende partner til Danmark."

Selvom det er irrelevant for artiklen, skal jeg kort besvare :

Jo, det er da i TEORIEN korrekt - og så alligevel i praksis en helt forkert opfattelse – hvis valget i praksis står mellem at modtage kontanthjælp eller om ens ægtefælle skal opholde sig her i det land, hvor man selv bor og har resten af sin familie, fritidsinteresser og venner, - er offentlig hjælp reelt ingen mulighed

Jeg har kendskab til mindst 2 sager, der er afgjort for relativt nyligt (måske 1 mere, hvor begrundelsen var noget uklar) hvor de selvsamme regler har medført, at ægtefællen har modtaget ydelser iht. social og serviceloven (kontanthjælp) hvorefter den anden ægtefælle fik nægtet forlængelsen af sin opholdstilladelse og måtte rejse ud.

I mindst to andre tilfælde (begge ærværdige danske krigsveteraner - den ene med tildelt anerkendelse for særlige handlinger i tjenesten) advarede kommunen imod at modtagelsen af kontanthjælp, netop kunne medføre de konsekvenser, jeg nævnte, hvorefter de pågældende følte sig presset til at undlade at ansøge om kontanthjælp, og forsøgte at hutle sig igennem tilværelsen på lån og almisser fra familie og venner.

Det er ikke undtagelsen, Hansen, men klart hovedreglen, som følger direkte af Udlændingeloven § 19 stk. 1 nr. 4 :

” § 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages:

1) Når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8.
2) Når udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf. § 39, der giver adgang til tilbagerejse til udstederlandet.
3) Når udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse.

4) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen eller den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, 2. og 3. pkt., stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt., og udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp.”

Videre kan man konstatere på Udlændigestyrelsens hjemmeside :

” Betingelsen for at få forlænget sin opholdstilladelse er først og fremmest, at man stadig opfylder betingelserne for sin oprindelige opholdstilladelse.”

kilde : https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/forlaengelse...

Videre samme side vedr. betingelserne for den oprindelige opholdstilladelse :

"Krav til ægtefællen i Danmark

Ægtefællen i Danmark skal kunne forsørge sig selv og sin udenlandske ægtefælle. Normalt vil dette krav være opfyldt, hvis ægtefællen i Danmark ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik (fx kontanthjælp) i en periode på 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. Læs mere om forsørgelseskravet

Ægtefællen i Danmark skal råde over sin egen bolig af rimelig størrelse; det såkaldte boligkrav. Læs mere om boligkravet

Ægtefællen i Danmark skal stille økonomisk sikkerhed for kr. 50.000 (2012-niveau) til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til hjælp til den udenlandske ægtefælle. Læs mere om økonomisk sikkerhedsstillelse ”

Kilde : https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller...

Så i praksis er den påstand absolut forkert.

De tal, jeg nævnte - og linkede til på Udlændingestyrelsens side - om at 80 % af alle, der er familiesammenførte i 2006-2012 bor sammen med danske statsborgere, - hviket dog her sidestilles med herboende statsborgere fra andre nordiske lande, -
men det viser, at tallet af samtlige familiesammenførte – dvs incl. børn. som danske borgere måtte have undfanget med udlændinge under ophold i udlandet.

Vedr. din udbredte paranoia mod den statsligt anerkendte statistik, indfødsret, om stormløb af horder af ikke-vestlige ”insurgents” mv., kan jeg i al venlighed give dig det kollegiale råd, at overveje at spørge din familie om der ikke er behov for, at du kontakter de venlige mennesker henne på Ringsted Kaserne…

Bjørn Thrane

"Og selv om social- og integrationsministeren kalder de 15,7 milliarder kroner for »et meget stort beløb«, forventer hun, at SRSF-regeringens integrationspolitik nedbringer beløbet."

Hvis hun virkelig selv synes, at 15,7 mia kr. er et stort beløb, kan jeg godt forstår, hvorfor hun er nervøs for at få det rigtige svar.

En søgning på google med "Hvad koster indvandringen" - giver flere gode bud på et sandsynligt svar på spørgsmålet:

https://www.google.dk/search?client=opera&q=Hvad+koster+indvandringen&sourceid=opera&ie=utf-8&oe=utf-8&channel=suggest

Meget tyder på, at svaret er mere end 6 gange større end de 15,7 mia kr.

Lars R. Hansen

Jeg kan blot gentage det helt faktuelle forhold - at ingen mister retten til offentlige ydelser - udelukkende som følge af deres ægtefælle eller registrerede partner er udlænding - men at det såkaldte selvforsørgelseskrav i udgangspunktet gælder for visse grupper af ansøgere - vil jeg og har jeg ikke benægtede.

Selv mener jeg det er rimeligt - at stille krav om selvforsørgelse ved ægtefællesammenføring - samt at dette krav burde udbredes til alle ansøgere - og endvidere omfatte flere typer af offentlige ydelser - herunder førtidspension.

Det forhold - at 80% af de herboende ansøgere skulle have dansk statsborgerskab - er irrelevant, når de strammere sammenføringsregler havde til formål at begrænse kædeindvandringen - ligeså er den så udbredte afvisning af befolkningsudskiftningen - med henvisning til efterkommere gennem kædeindvandring registreres som personer med dansk baggrund af Danmarks Statistik.

At den største nationalitet blandt danske statsborgers ægtefællesammenførte er tyrkisk - efterfulgt af pakistanere - antyder et vist sammenfald mellem disse danske statsborgers kulturbaggrund og så de sammenførtes ditto i disse tilfælde.

At man ikke tilslutter sig udlændingepolitiske lovændringer - der vil føre til øget masseindvandring af integrationsresistente kulturfremmede fra den tredje verden - herunder lempeligere muligheder for folk på offentlig forsørgelse kan få bragt familie til landet - betyder altså ikke man har behov for psykiatrisk behandling.

Bjarne Falk Rangård

"Hvad koster børnene, pensionister eller multihandicappede? Og netop sidstnævnte kan man ikke variere antallet af, men man kan variere på antallet af ikke-vestlige indvandrere." siger en forsker der lever af at lave disse statistikker.

Selvfølgelig kan man variere antallet af pensionister ved at ændre på pensionsalder, efterlønsordninger og justere omkostningerne ved at ændre på statens betaling til denne gruppe. Det sammme gælder de multihandicappede, ved ægsortering, aborter med videre.

Hvor er det dog en ulækker tanke i et demokrati at vurdere grupper af mennesker udfra omkostninger for samfundet.

Derfor godt gået af ministeren at sige:
"Men jeg vil hellere bruge min energi på at løse udfordringerne og problemerne, "

Hvad koster skatteskyldnerne i whiskey-bæltet som i kroner og ører skylder de største beløb.
Hvad koster uærlige politikere hvis gerninger udløser kommisionsdomstole og rapporter, skatte sagen, Farum sagen , Irak kommisionen for bare at nævne nogle.

Ja hvad koster alting, det må vi vide i detaljer.

Da denne debat nu alligevel er blevet kørt ud på lidt af et sidespor om selvforsørgelseskravet ved ægtefællesammenføring, vil jeg gerne lige give dette et par ord med på vejen også.

Debatten har primært handlet om, hvorvidt ægtefællesammenførte i praksis får inddraget deres opholdstilladelse, hvis en af ægtefællerne modtager kontanthjælp eller revalidering. Men som Peter Petersen meget korrekt skriver, er dette kun en perifer del af problemstillingen, idet selve eksistensen af kravet har en meget betydelig grad af præventiv virkning.

For jeg skal hilse og sige fra flere konkrete sager, jeg kender til, at det i høj grad kan være ekstremt angstfremkaldende for mennesker at blive truet med at få revet hele deres tilværelse i stykker, fordi den af ægtefællerne, der boede i Danmark i forvejen, er blevet langtidssyg eller har været udsat for en arbejdsulykke og dermed har mistet sin selvforsørgelsesevne. Og da ingen sjovt nok hidtil har fundet anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om dette overhovedet er rimeligt, vil jeg hermed gøre det.

Sammenførte par betaler det samme i skat som alle andre, så hvad i alverden er egentlig begrundelsen for, at de ikke må nyde godt af det sociale sikkerhedsnet, som skatterne bla. går til at finansiere?

Angiveligt er begrundelsen for selvforsørgelseskravet, som blev indført helt tilbage i 1992 men er ændret flere gange siden, at der dengang var en betydelig overrepræsentation af bla. tyrkiske indvandrere og efterkommere i kontanthjælpssystemet.

Og ok fair nok, det kan jeg så godt forstå førte til, at man begyndte at stille et krav om, at referencepersonen skulle være i stand til at forsørge sig selv og sin familie på det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen bliver givet. Det kan der være en vis rimelighed i, man har lignende regler i mange andre europæiske lande. Og det er da et udmærket signal at sende til den unge mand eller kvinde, som gerne vil have sin ægtefælle til Danmark, at han/hun skal skabe sig en fremtid et andet sted end i kontanthjælpssystemet.

Men er det virkelig rimeligt, at folk, som allerede har etableret et familieliv i Danmark på fuldt lovligt grundlag, og som betaler skat på lige fod med alle andre, i praksis skal være afskåret fra at nyde godt af det sociale sikkerhedsnet, de selv er med til at finansiere via deres skattebetaling, således at de f.eks. ikke kan få hjælp, hvis de uden egen skyld bliver alvorligt syge eller udsat for en ulykke?

Det mener jeg bestemt ikke, at det er. Og navnlig mener jeg, at det er helt forrykt, at en opholdstilladelse som ægtefællesammenført er betinget af, at referencepersonen ikke bliver syg og modtager kontanthjælp. For referencepersonen bor jo netop i Danmark i forvejen, og dermed er der ikke tale om nogen ekstra belastning for de offentlige kasser som følge af udbetalingen af kontanthjælp.

Og mere generelt kan jeg ikke anerkende denne betragtning om, at det principielt er ”urimeligt”, hvis nogen, der ikke er født i Danmark, modtager sociale ydelser. Det er et samfundsproblem, hvis de gør det i langt større omfang end den ”indfødte” befolkning, ja. Men hvis det ikke var/er tilfældet, kan jeg overhovedet ikke se nogen saglig begrundelse for optjeningsprincipper i forhold til andet end måske lige netop folkepension, da alle jo som sagt betaler det samme i skat.

Sandheden er altså den, at en 24-årig dansker har kostet samfundet en masse penge under hele sin opvækst og ikke hidtil har ”bidraget” med ret meget, da den pågældende i mange tilfælde har gået i skole hele sit liv, eller i hvert fald det meste af sit liv. Hvorimod en 24-årig, der bliver familiesammenført til Danmark, starter med et stort rundt ”0” på kontoen. Så efter min mening er der lidt for meget provinsiel smålighed og ”de spiser kagen og drikker saftevandet i lægens venteværelse” over hele denne debat.

Og desuden, som det også har været påpeget i debatten, så regner DREAM-modellen jo på de indvandrere og flygtninge, der allerede er her, og som er kommet hertil gennem flere årtier. Herunder bla. tyrkiske og pakistanske ufaglærte gæstearbejdere i 1960`erne og begyndelsen af 1970`erne, flygtninge fra Ex-jugoslavien i 1990`erne, og mange andre. Og hvad havde VKO egentlig forestillet sig, at der skulle ske med dem, hvis de ikke giver overskud?

At basere nutidens indvandringsregler på, hvordan det er gået denne i øvrigt meget sammensatte gruppe af mennesker i det danske samfund, er fuldstændig det samme som at forsøge at styre en bil ved at kigge i bakspejlet.

Og derfor har Karen Hækkerup da fuldstændig ret i, at det er mere interessant at diskutere løsninger, dvs. hvordan man kan øge den forventede livstidsindkomst og dermed skattebetaling for udlændinge i Danmark, end at foretage bagudrettede beregninger, der fortæller mere om fortiden, end de gør om fremtiden.

Sider