Nyhed
Læsetid: 2 min.

Facebook er ikke synderen i sagen om Pia Kjærsgaard

Det er ikke Facebook, der har kortsluttet den demokratiske debat ved at blokere Pia Kjærsgaard fra tjenesten i et døgn. Det har til gengæld de brugere, der i første omgang anmeldte hende, mener internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen
»Det svarer jo lidt til, at jeg har en telefonsamtale med en person, jeg er uenig med, og jeg så melder hende til telefonselskabet for at få lukket telefonen,« mener internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen

»Det svarer jo lidt til, at jeg har en telefonsamtale med en person, jeg er uenig med, og jeg så melder hende til telefonselskabet for at få lukket telefonen,« mener internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen

Indland
11. januar 2013

Facebook var hurtigt ude og beklage, at de havde blokeret Pia Kjærsgaards adgang til tjenesten. Det var en medarbejder i Facebook europæiske hovedkontor, der lukkede for adgangen. Det skete efter, at en eller flere brugere havde anmeldt en kommentar, hvor Dansk Folkepartis værdiordfører kaldte statsminister Helle Thorning-Schmidt for ‘dum og naiv‘. 

»Det var en menneskelig fejl,« udtalte Facebooks talsmand i Norden Jan Frederiksson, da sagen ramte medierne.

Men det er ikke Facebook, man skal rette skytset mod i denne sag. Det er til gengæld de brugere, der anmeldte politikeren for den harmløse kommentarer, mener Anders Colding-Jørgensen, der er ekstern lektor ved IT-Universitetet.

»Pia Kjærsgards modstandere angriber hendes ret til at udtale sig frem for at debattere med hende. Det svarer jo lidt til, at jeg har en telefonsamtale med en person, jeg er uenig med, og jeg så melder hende til telefonselskabet for at få lukket telefonen. Det er ganske enkelt ikke demokratisk debatskik, at anmelde hende for den slags,« mener Anders Colding-Jørgensen.

Vi bliver uciviliserede, når det handler om politikere

Facebook bliver normalt krediteret for at være en meget civiliseret platform for onlinedebatter. Brugerne logger her på med deres virkelige navn, og det medfører en form for social kontrol, som ikke findes på anonyme fora. Erfaringerne viser dog, at den civiliserende effekt formindskes, når det er en offentlig person på den anden side af skærmen, mener Anders Colding-Jørgensen.

»Generelt bliver den sociale selvkontrol svagere, jo længere fra vores eget sociale netværk folk er. Det betyder at man bliver vejet og målt efter en anden alen, når man offentlig person, end hvis man er en bekendt. Måske er det særligt slemt for Pia Kjærsgaard. Vi kan i hvert fald konstatere, at i stedet for at sige hende imod, så har nogen her valgt at være udemokratiske og angribe hendes ret til at udtale sig.«

Facebook er i denne sammenhæng dommere over, hvilke konsekvenser brugernes handlinger i den sidste ende får, men Anders Colding-Jørgensen mener, at det er svært at undgå fejl.

»Det handler jo også om, at Facebook skal få trafikken til at glide, og det må de jo forvalte efter bedste evne. Det er vel i brugernes interesse. Man kan sige, at de er tvunget ind i en moderatorrolle, hvor man ikke kan tage højde for alle sitautioner. Og de kan selvfølgelig tage fejl,« mener Anders Colding-Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vrøvl. Facebook er et kommercielt produkt. Skal brugerne stilles til ansvar for kvaliteten i Facebooks ydelser må de også gives del i Facebooks indtægter.

Morten Nielsen, Torben Arendal, Dana Hansen, Allan Frederiksen, Filo Butcher, Bjarne Bisgaard Jensen, Lykke Johansen, Karsten Aaen, Lars Hansen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar
Mads Christensen

Skal man så heller ikke have mulighed for at slette andres kommentarer til ens indlæg?

Man har da ansvaret for sine egne handlinger ? - og man kan ikke fri sig for ansvar ved at sige, at en anden bad en om at foretage handlingen ?

Krigsforbrydere undskylder sig f eks oftest med, at de gjorde som deres overordnede forlangte - og den forklaring duer ikke.

Colding-Jørgensens opfattelse af hvem, der er ansvarlig , er ejendommelig (- for nu at sige det på en pæn og urban måde !)

Det er helt almindelig kutyme i alle private foraer, stort set uden undtagelse.

Fejlen var undskyldningen, da man nok er gået lidt i panik over hypet.

Jesper Frandsen, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"Krigsforbrydere undskylder sig f eks oftest med, at de gjorde som deres overordnede forlangte - og den forklaring duer ikke."

Ikke med mindre de vandt krigen, men hov, så er de jo slet ikke krigsforbrydere!

Martin Hansen , Peter Andersen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Så må den person, der har anmeldt Kæjrsgaards skriverier til Facebook, vel også være offentlig tilgængelig på mediet, med det rigtige navn osv. Hvorfor fortæller man ikke i artiklen, hvem der er?

Men når Facebook påtager sig denne moderaterrolle, må de vel afsætte tilstrækkelig med medarbejdere til at gå ind og vurdere, om en anmeldelse er saglig og relevant, om den er fair set i forhold til sammenhængen osv., eller om anmeldelsen bare er udslag af uenighed, eller måske ligefrem chikane. Sanktionen blokering i 24 timer er ganske alvorlig, så alle og enhver skal vel ikke bare kunne lukke for andres Facebook-adgang.

Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen og Jørgen Rygaard anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Jeg kan godt lide de skriver om Facebook: "Facebook bliver normalt krediteret for at være en meget civiliseret platform for onlinedebatter. Brugerne logger her på med deres virkelige navn, og det medfører en form for social kontrol, som ikke findes på anonyme fora."

Ja, sådan er det for nogen, men jeg kender indtil flere der er registreret under falsk navn, har flere profiler og endda en der udgav sig for at være en anden.

Og tonen er da bestemt ikke civiliceret på de åbne Facebook grupper. Grunden til at tonen er mere "civiliseret" er vist nærmere at der er tale om at venner godkender og skriver til venner. Men selv her synes alt at være tilladt, hvis det som minimum efterfølges af LOL.

ellen nielsen, Martin Hansen , Sabine Behrmann og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Lars Højholt

Hvordan foregår det mon, når Facebook blokerer brugerne? Det har jeg lavet en lille update på her: Sådan bliver du blokeret fra Facebook

Jens Christoffersen, Vibeke Rasmussen, Michael Kongstad Nielsen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvis Fru Kjærsgaars havde holdt sig til en sober debat med fakta og ikke med nedsættende ord så havde der ikke været nogen der havde klaget.
Men Fruen og fruens parti har jo 1. pladsen i offerrolen i Danmark - så der er vel intet nyt ved denne sag.

Martin Hansen , Niels Mosbak, Peter Andersen, Karsten Aaen, Peter Hansen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Det uhyggelige ved denne sag er, at der er forskel på folk ved at fru Kjærsgaard har en fortrinsstilling og ikke kun får hastebehandlet sin klage, men også en undskyldning.

Og så er der en af mediernes "eksperter" der giver klagerne skylden. En klager kan allerhøjst beskyldes for at irritere facebooks moderatorer. Det er vel ikke klageren, men moderatorerne, der modererer?

Tilsvarende hvis nogen anmelder min kommentar som upassende. Det er ikke ensbetydende med at moderatoren er enig.

Erik Jensen , Allan Frederiksen, Martin Hansen , Jesper Wendt, Niels Mosbak, Anders Feder, Marianne Rasmussen, Dorte Sørensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Dorte Sørensen,
du siger: - "så havde der ikke været nogen der havde klaget"
Hvor ved du det fra?

Michael Kongstad Nielsen

Tak til Lars Højholt for update, men det forklarer stadig ikke, hvilket grundlag der skal til, for at få blokeret andre menneskers Facebooksider.

Finn Årup Nielsen

"»Pia Kjærsgards modstandere angriber hendes ret til at udtale sig frem for at debattere med hende. Det svarer jo lidt til, at jeg har en telefonsamtale med en person, jeg er uenig med, og jeg så melder hende til telefonselskabet for at få lukket telefonen. Det er ganske enkelt ikke demokratisk debatskik, at anmelde hende for den slags,« mener Anders Colding-Jørgensen."

Hmmm... En telefonsamtale er en privat samtale mellem to personer, hvor den ene kan lægge røret på hvis han er utilfreds med hvad den anden siger. Facebook er mere eller mindre et offentligt sted, hvor meddelelser bliver gemt.

Hvis Pia og Helle var 12 år og skrevet på et Internetforum havde det været upassende at den ene kaldte den anden dum og naiv. Man vil anse det som mobning. Men der gives vel mere plads til hårdere kommentarer i det politiske rum.

melder hende gerne næste gang.......-

Michael Kongstad Nielsen

Peer Aagaard, Går du ind for, at mennesker med andre meninger end dine, skal udelukkes fra Facebook?

Finn Årup

Den plads der gives til grovheder overfor politiske modstandere, gælder kun det folketingsmedlemmer siger fra tingets talerstol.
Men når nu kvinden der ville forbyde arabiske satellitkanaler i Danmark, bliver frataget sin ret til at nedgøre andre på Fjæsbog, fordi hun ikke kan føre høvisk tale, så står en ekstern lektor ved "It-Universitet" - hvad det så end er, klar til at støtte op om hendes ukrænkelighed.

Dana Hansen, Elijah Ali Nesrual, Martin Hansen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Povl Erik Thøgersen

God og dybdeborende analyse fra Lars Højholt via >"Internetpsykolog"< Anders Colding-Jørgensen!
Nu når han er igang kan det være Anders kan se på min hjemmeside, og psykoanalysere min HTML kode? Den opfører utilregneligt for tiden og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre? Jeg tror mit website måske har haft et alvorligt traume under den tidlige programmering?
Og iøvrigt tillykke med praktikpladsen Lars! Du skal nok blive en god journalist engang.

Jeg er ikke selv Facebook bruger, så jeg ved ikke præcis hvad reglerne er, og hvordan moderationen foregår. Men vedrørende offentlig debat, så er det altså ret svært at komme med eksempler på hvornår en sådan historisk set ikke har været moderet. Hvis man sender læserbreve ind til en avis, så er der en redaktionel stillingtagen om de skal trykkes, redigeres eller smides i papirkurven. Det samme hvis man udgiver en politisk pamflet på et forlag. Der er endda ordstyrere i offentlige debatter, som skal forhindre at nogen går oven en i forvejen fastsat "linje".

Sådanne regler er også overført til internettet, hvor ethvert seriøst diskussionsforum har sine egne regler for moderatorer, simpelthen for at forhindre at såkaldte "trolls" og andre lignende forstyrrende elementer ødelægger den gensidige tillid debattørerne imellem.

Anders Colding-Jørgensens telefonallegori er fuldstændig hen i vejret, og røber en fundamental misforståelse af mediet. Hans allegori ville passe hvis nogen havde meldt Pia Kjærsgaard til internetudbyderen (og som bekendt er det kun en foreteelse som myndighederne ganske udenomsretligt begiver sig i kast med ), mens det passerede må siges at kunne sammenlignes med at nogen har meldt hende til "ordstyreren", som så har dømt hendes bidrag i den offentlige debat ude i en rum tid på baggrund af hvad det så end er for regler de har på Facebook angående debatter.

Peer Bentzen, Niels Mosbak, Anders Feder og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Selvom jeg stejler dybt og inderlig på betegnelsen 'internetpsykolog', så er jeg meget enig i, det anonyme element iht anmeldelse og deltagelse i debatter. Jeg mener mange gemmer sig under at skulle få andre væk fra debatter på nettet, som de ikke er enige med eller har noget personligt i klemme med - her træder uslingeadfærden så ind, hvor man i skjul kan bedrive sit ærinde, der ikke fremmer en demokratisk debat, hvor alle meninger kan brydes uden man behøves blive truende eller personlige.

Esben Maaløe

En højt lønnet politiker der lever af at have holdninger og gøre rede for dem der er så svagt formuleret eller etisk dårligt funderet at vedkommende må ty til angreb på modstanderens person må da om nogen siges at være blokerende for den demokratiske debat.

Hun skulle måske ikke blokeres fra Facebook, men hun sku' satme have en påtale og en dummebøde af demokratiet.

Hvis hun mener noget så bør det være gyldigt hele vejen igennem uanset om modstanderen i dag hedder HTS eller Eurine Movia ...

Allan Frederiksen

Der bliver modereret. F.eks.: http://www.bbc.co.uk/news/world-middle-east-20315531

Men det bliver der jo, som beskrevet i en anden kommentar, alle stedet. Fejlen er at lade nogen der er ansvarlige for at øge profitten, styre "demokratiet".

Business as usual.

Allan Frederiksen

Og så lige et bedre link: http://www.dailydot.com/news/facebook-censor-uprising-women-arab-world/
Det nye information burde introducere en mulighed for at redigere kommentarer i en kort periode efter at have kommenteret ;-)

Jeg er evig træt af denne kryben og smisken for Pia Kjærsgaard!

Hallo! Konen har blokeret mig fra at kommentere på hendes side på Facebook. Hvornår bliver Pia konfronteret med at hun selv smider folk ud? Hva, hva, hva??

Jeg skrev dog til DF's pressetjeneste og bad om en forklaring. De svarede noget i retning af: "Vi ved ikke hvorfor, men du ved nok bedst selv"

Det er jo ren Kafka.

Gid journalister kunne tage sig sammen og afsløre konens hykleri og dobbeltmoral.

Niels Mosbak, Jesper Frandsen, Dana Hansen og Esben Maaløe anbefalede denne kommentar