Nyhed
Læsetid: 2 min.

Fagbevægelsen til erhvervslivet: Investér Danmark ud af krisen

Mens regeringen forsøger at finde på initiativer, der skal styrke den danske konkurrenceevne, kommer fagbevægelsen med en klar opfordring til erhvervslivet: Brug jeres opsparing til at skabe vækst. Erhvervslivet har 165 milliarder kroner på bankbogen
Indland
30. januar 2013

Inden for den næste måned skal regeringens økonomiske ministre fremlægge forslag til en pakke, der skal forbedre den danske konkurrenceevne, men allerede nu kommer fagbevægelsen med en klar opfordring til regeringen og dansk erhversliv: Få erhvervslivet til at investere sine mange opsparede milliarder, så der kan skabes vækst.

»Virksomhederne bør sikre, at deres produktionsapparat er helt uptodate, hvad angår den teknologiske udvikling. Det kræver investeringer, som kan sikre konkurrence-evnen, øge produktiviteten og skabe arbejdspladser. Det mangler jeg at se fra erhvervslivet,« siger Harald Børsting, formand for LO.

I 2007 havde de danske virksomheder ifølge Danmarks Statistik en opsparing på 24 milliarder kroner, men i løbet af fire år var den i 2011 vokset til omkring 165 milliarder kroner. I alt over ni procent af BNP.

»Målet må være at få virksomhedernes opsparing ud at arbejde for bedre produktivitet og nye arbejdspladser – frem for at forblive som passiv og stigende opsparing,« siger formanden for 3F, Poul Erik Skov Christensen, der påpeger, at virksomhederne af regeringen allerede har fået en hjælpende hånd i form af et investeringsvindue, som giver mulighed for at afskrive 115 procent af investeringerne.

Ifølge Claus Jensen, formand for Dansk Metal, er det problematisk, at de danske virksomheders investeringer gennem de seneste år er »tordnet nedad«, når vi sammenligner os med eksempelvis Sverige og Tyskland.

»Vores produktivitet og konkurrenceevne er ringe i forhold til de to lande, og noget indikerer, at det hænger sammen med manglende investeringer,« advarer han.

Dystre forventninger

Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, vurderer, at virksomhedernes tilbageholdenhed med investeringer er en konsekvens af »dystre forventninger til fremtiden«.

»Derfor er det også meget vanskeligt at gøre noget ved politisk, fordi det til syvende og sidst handler om manglende tro på fremtiden og et forestående opsving blandt virksomhedsejerne,« siger han.

Ifølge Dansk Industri er virksomhederne på grund af den økonomiske krise tvunget til at polstre økonomien.

»Banker og investorer kræver bedre konsolidering, og samtidig har krisen betydet, at det er sværere at finde noget fornuftigt at investere i, når der på grund af krisen er så stor ledig kapacitet i virksomhederne,« siger Klaus Rasmussen, cheføkonom i Dansk Industri.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er et vildspor og en ofte set (forkert) påstand at der generelt skulle være noget galt med Danmarks konkurrenceevne - både handelsbalance og betalingsbalance viser store overskud i Danmarks favør og udlandet køber altså langt mere af Danmark end vi køber af udlandet.

Men Danmarks påståede konkurenceevneproblem bruges flittigt som argument for løntilbageholdenhed hos almindelige danskere alt imens eliten hæver store lønforhøjelser og bonusser ;o(

-----

Lørdag den 15. december 2012 skrev jeg i Dagbladet Information:

"Problemet er som hovedregel ikke at virksomhederne mangler penge til investeringer, og det er fornuftigt med selektive skattelettelser (afskrivninger) i et "tids-vindue" til virksomheder der vil investere (det kan i øvrigt meget vel blive nødvendigt at forlænge dette vindue udover år 2013).

Der kan nu også ses en tendens til at lagrene igen skal fyldes, da de ligger lavt. Derfor må forventes en vis øget produktion.

Men det helt store problem er en svag afsætning - særligt på hjemmemarkedet. Virksomhederne vil kun fylde lagrene til et lavere niveau fordi salget er svagt, og virksomhederne investerer kun på baggrund af forventning om fornuftig afsætning.

Hvor skal den øgede efterspørgsel komme efter i en tid hvor den private sektor ligger underdrejet ? Svaret giver sig selv: Denne efterspørgsel er nødt til at komme fra den offentlige sektor - ellers sker der ingenting og vi fortsætter med lavvækst og arbejdsløshed ;o)

-----

Forbruget ligget også underdrejet - her er problemet ikke at forbrugerne mangler penge, de bruger dem bare ikke, hvilket ellers kunne sætte gang i vækst og jobskabelse.

Hvorfor bruger forbrugerne ingen penge ? Svaret er at befolkningen sjældent har set så stor usikkerhed i fremtiden som nu og derfor sparer op alt hvad de kan til forventet endnu mere usikre tider.

Hvad skyldes dette ?

Arbejdsmarkedet er det største problem - ikke kun de mange arbejdsløse men hele befolkningen har set dagpengereform, regeringens arbejdsudbudsidéer og ineffektive akutpakker.

Alle véd at der er en skrigende mangel på rigtige job på normale løn- og arbejdsvilkår. Jobusikkerheden breder sig blandt de der er så heldige at have et arbejde og de arbejdsløse lades i stikken.

Disse ting kan hele befolkningen se og det påvirker derfor hele økonomien i Danmark.

Billedet er blevet yderligere forværret af at en række ordninger, f. eks. efterlønsordningen, er bortfaldet eller forringet.

Før forbruget kan komme tilbage må tillid og tryghed genetableres
- ellers sker der ingenting og vi fortsætter med lavvækst og arbejdsløshed ;o)"

http://www.ugebreveta4.dk/2012/201250/Tirsdag/Danskernes_spareiver_fasth...

http://www.information.dk/319976

Karsten Aaen, Martin Pedersen, Alan Strandbygaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

virksomhederne investerer der hvor det giver menning læs størst afkast.

At tro på, at vi igennem en endnu større offentlige sektor kan gøre noget godt Dansk økonomi, det er mere end alm. naivt.

Udgifterne i det offentlige skal NED sammen med skatter og afgifter

Lars Kristensen

Det er ikke arbejde for folket, der skal løse den globale krise, for den kan ikke løses gennem arbejde til folket.

Der er ikke arbejde til hele menneskehedens arbejdsløse, så glem ideen om arbejde til alle.

Vi mennesker skal til at se os selv som noget andet end det arbejdsredskab vi i århundreder har lært at se os selv som.

Vi er også gået hen og blevet lært op til at leve et matrealistisk liv, hvor det er den matrealistiske verden der er vor livsgrundlag. Alt handler om matrealisme, lige fra føde til bolig. Alt er gjort til objekter der kan købes og sælges, både os selv og vor føde, selv vandet og i Danmark er selv fiskene i have og åer gjort til handelsobjekter, vi skal have fiskekort.

Vi skal væk fra den matrealistiske måde at se verden på, for når vi ser verden gennem de matrealistiske briller, kan vi ikke se naturens fysiske verden, vi ser kun verden matrealistisk. Det er grunden til at vi forurener.

Vi skal bort fra boligkassrne i byerne og ud der hvor det fysiske liv eksisterer, ud på landet. Begynder vi mennesker ikke at ændre vores indstilling til vort eget liv, vil vi ende med at dø som arbejdsredskaber, frem for levende mennesker.

Vi bliver som de batterier, de umælende mennesker der holdt MATRIX-computeren i live, i MATRIX filmene.

Hvem vil gå til grunde som et arbejdsredskab og et batteri?

Vil du?

Lars Peter Simonsen, Karsten Aaen, Kim Hansen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

- Måske dansk erhvervsliv ikke er så dygtige som de går og bilder os og dem selv ind ?
Og at de klynker lidt for meget over hvor svært det er.

En førtidpensionist der klynker over at gå ned i ydelse - beder man om at tage sig sammen og være taknemlig for overhovdet at få lidt.
Dansk erhvervsliv klynker lidt for meget over ikke at få nok.

Hvis man kan bede et menneske om at indrette sig på en given situation upåagtet det er en tvungen og besværlig proces at indstille sig på ændret vilkår
- Så kan man også uden at blinke bede erhvervslivet om at tørre øjnene og komme igang med at opfinde den dybe tallerken som vi alle skal leve af.

Dygtighed, arbejdsomhed og mådehold - er de dyder det danske erhvervsliv mangler at bevise de mestre.

Lars Peter Simonsen, Simon Olmo Larsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Claus Mikkelsen

Uptodate???
Tror der skulle stå up to date.

Hvor er så de mange penge, syet ind i madrassen?

Den pensionskasse, som jeg har været medlem af i mange år, og andre arbejdsmarkedspensioner , ATP mv har en hel del midler at investere - og der er næppe noget lønsomt projekt, som ikke kan finde rigelig med låne- eller investeringskapital i dagens Danmark.

Hvis omkostningsniveauet sænkes lidt ( f eks lidt mindre grønne afgifter, lidt mindre ejendomsskatter, lidt mindre moms, lidt billigere energiafgifter o s v) så vil flere ideer kunne omsættes til lønsomme og beskæftigelsesskabende projekter.

M h t de "grønne afgifter" så er de vel allerede så enormt høje , at blot en mindre reduktion ikke ville ændre noget på folks og virksomheders positive spare-adfærd og ressource-bevisthed..

Steffen Gliese

Hvis lyst og nødvendighed fremfor bundlinje styrede produktionen, ville alting - også på verdensplan - se uendelig lyst ud.

Jens Thaarup Nyberg

@ Jens Illum.
Nej, nej : "Ifølge Dansk Industri er virksomhederne på grund af den økonomiske krise tvunget til at polstre økonomien."
Har du ikke så´n en.

Steffen Gliese

Robert Kroll, her overser du en ting, og det er, at vi lige præcis driver virksomhed i samfundet for at finansiere dette. Det kan godt være, at virksomhederne selv oplever deres hovedformål som at skabe 'profit'; men for samfundet, de ansatte og iøvrigt også ejerne i deres dobbelte position som borgere er formålet alene at sikre folk noget at leve af i de sektorer, der er vitale for os allesammen.

Kære Peter Hansen.

"Virksomheden" skal give overskud/ profit.

Når vi "skruer" arbejdskraft, forarbejdning,råvarer,maskiner og hjælpestoffer m v sammen , så skulle der gerne komme noget ud af det , som er mere værd end den samlede værdi af "input"

( - ingen bryder sig om at producere en vare , som er mindre værd en produktionsomkostningerne - på tillempet marxistisk sprogbrug "negativ merværdi" , som de kommunistiske underskudssamfund var specialister i).

Erhvervslivet investerer faktisk... når det giver mening!!!

Det giver ikke særlig stor mening at investere i et land hvor lønningerne (og andre omkostninger) er så høje at firmaet ikke kan lave en forretning ud af det...

Hvis det var fornuftigt, så ville firmaerne også investere, men at Harald Børsting siger at firmaerne skal smide gode penge efter dårlige er ikke en særlig god grund til at gøre det (for at sige det mildt)...

Lars Peter Simonsen

Der har aldrig i nyere tid eksisteret kommunisme - måske det var på tide at prøve det......

Morten Lynge: Det giver ikke særlig stor mening at investere i et land hvor lønningerne er så høje at firmaet ikke kan lave en forretning ud af det...

Kommer du ikke bare med dine sædvanlige arbejderfjendske floskler:

Danmarks eksport i mia. kr.

2009: 42.9
2010: 43.4
2011: 57.6

@Bill Atkins

Hvorfor er det 'arbejderfjendsk' at sige sandheden???

Jeg tror som sådan at virksomhederne selv er bedre til at bedømme om det er fornuftigt for dem at investere end Harald Børsting...

Dine tal er vist ikke eksport, men overskud på betalingsbalancen?
Det er ingen kunst at have et overskud der i nedgangstider, men det betyder ikke at virksomhederne er i god form for overskuddet er et tegn på at den indenlandske efterspørgsel er i bund...

Fortsat...

Hvis der er noget der er 'arbejderfjendsk', så er det da Harald Børstings forslag om at virksomhederne skal bruge deres penge på urentable forretninger...

Morten Lyng, historien er fyldt med eksempler på at virksomhederne investerer ud fra kortsigtede profithensyn - og en gang imellem skal de have et vink fra resten af samfundet om hvad det hele drejer sig om..

..og din betragtning om at man ikke kan lave god forretning når lønnen er høj, er en feudal logik - som den kun kan genfindes i det mørkeste Venstre i dag.

Simon Gramstrup

Bizart..

Arbejdskraft pr. person er den samme som altid og vores viden pr person blir større og større, og produktionsmetoder/værktøjer er røget helt i skyerne, men alligevel skal vi slås mod et bizart økonomisk system hvor der ikke er noget at lave, hvor folk ikke har hvad de har brug for, hvor fup, svindel og udnyttelse er den generelle dagsorden. Kigger vi ud i verdenen bliver det jo kun endnu værre!

Økonomi er et værktøj - INTET andet! Der er nogle ganske få røvsmarte ting ved økonomi, og nogle helt sindsygt dårlige. Når man så kombinerer det værktøj med os, så går det HELT galt. Arbejdsløshed, grådighed, snyd og bedrag, udnyttelse af 'svage', etc etc

Og så hører man gudhjælpemig !#%& fagbevægelsen (af alle) anbefale mere af den slags, istedet for at bruge deres energi på at finde et andet værktøj end økonomi - suk :/

Desværre er det for de fleste næsten umuligt at forestille sig en verden hvor vi bruger et andet værktøj end økonomi til vores basale behov. Det er som at gå ind i en kirke og prøve at forklare evolution. De hverken kan eller vil høre (og bliver irriteret over det)

Jeg bliver nødt til at slå et slag for 'The Zeitgeistmovement'. Glem alle ismer undtagen rationalisme. De her mennesker prøver vha rationalitet og den nyeste forskning at påpege fejl og designe et smart samfund. Det er ikke perfekt, men såvidt jeg ved er de den eneste spiller på banen hvis man vil prøve noget nyt.

Økonomi kombineret med os er det dårligste, mest ineffektive, unfair og grænseløst pinlige værktøj til at drive verdenen og jo før folk hopper af den 'religion', jo bedre.