Forsker: Lad skoler bruge arabisk som undervisningssprog

Regeringen planlægger at gennemføre et stort forsøg med modersmålsundervisning i folkeskolen, men en sprogekspert opfordrer politikerne til at gå endnu længere og på forsøgbasis indføre arabisk som undervisningssprog
Lederen af Den islamisk-Arabiske Privatskole, DIA, i København lægger gerne skole til forsøg med at undervise tosprogede elever i f.eks. matematik på deres modersmål

Lederen af Den islamisk-Arabiske Privatskole, DIA, i København lægger gerne skole til forsøg med at undervise tosprogede elever i f.eks. matematik på deres modersmål

Sigrid Nygaard
1. februar 2013

Hvis politikerne ønsker at højne det faglige niveau blandt tosprogede elever, bør lærere undervise dem på deres modersmål. Det mener Anne Holmen, leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet. Hun efterspørger forsøg, hvor elever på arabiske privatskoler bliver undervist på arabisk i eksempelvis matematiktimerne.

Anne Holmen mener ikke, det er tilstrækkeligt, at tosprogede elever får modersmålsundervisning, hvor de lærer at læse og skrive på deres modersmål. De store faglige fremskridt sker først, når undervisningen i klasselokalet også sker på modersmålet.

»Resultaterne fra USA og Canada viser, at eleverne på skoler med undervisning på to sprog får signifikant højere score i matematik. Det samme gør sig gældende på Sankt Petri Skole (dansk-tysk skole i København, red.) – og det kan skyldes, at tosproget undervisning, som nogle undersøgelser viser, giver et højere alment kognitivt niveau,« siger hun.

Forklaringen er, at undervisning på modersmålet bygger bro mellem det faglige og det sproglige. Det ikke nok, at eleverne i modersmålsundervisningen lærer at læse og skrive på arabisk uafhængigt af resten af skolens læreplaner og dagligdag.

På privatskolen Sankt Petri Skole i København bliver børnene undervist på tysk i omkring halvdelen af fagene. Skolens rektor, Dagmar Leng Rasmussen, har svært ved at se, hvorfor arabisksprogede børn ikke skulle kunne have samme gavn af undervisning på arabisk. Men hun tror, at danskerne har sværere ved at acceptere arabisk end tysk som undervisningssprog:

»Det er måske lidt typisk for Danmark. Man er bange for, at de arabiske og muslimske skoler danner parallelsamfund. Det er egentlig en skam,« siger hun og tilføjer: »Jeg tror, at hvis man sørger for en ligelig fordeling mellem dansk og det andet sprog, så vinder børnene ved det. Det gør de altså – jeg kan jo se det på børnene her.«

På Sankt Petri Skole kommer de fleste elever fra veluddannede ressourcestærke hjem, men ifølge Anne Holmen viser undersøgelser, at også elever fra socialt belastede miljøer bliver dygtigere af at blive undervist på deres modersmål. Ligesom Dagmar Leng Rasmussen mener hun, at elever med arabisk som modersmål vil have lige så stor glæde af at blive undervist på deres modersmål som tysksprogede elever.

Friskoleforeningen er skeptisk

Formanden for friskoleforeningen, Ebbe Lilliendal, er skeptisk over for at bruge arabisk som undervisningssprog. Han fortæller, at mange arabiske friskoler i forvejen oversætter matematiske begreber til arabisk, men han frygter, at det vil gå ud over elevernes danskkundskaber, hvis undervisningen foregår på arabisk.

Det stemmer dog ikke overens med forskningen, siger Anne Holmen: »Det er ikke sådan, at der kun er plads til et sprog. Det styrker derimod indlæringen, hvis man lærer flere sprog parallelt.«

Ebbe Lilliendal er ikke imod forsøg med arabisk som undervisningssprog, hvis nogle friskoler er interesserede:

»Jeg vil da sige, at det er helt fint, hvis det blev muligt at undervise på arabisk som forsøg og en skole frivilligt meldte sig til at prøve det,« siger han.

Skoleleder for den arabiske privatskole DIA på Nørrebro i Købehavn Mahmad Khatib melder sig gerne til et forsøg med arabisk som undervisningssprog. Hvis forsøget skal blive en succes, mener han, at skolen har brug for ressourcer til at tilpasse undervisningen til de enkelte elevers arabiskkundskaber, og at den skal tilrettelægges i tæt samarbejde med forskere.

»Vi har en stor gruppe elever, der taler arabisk hjemme, og som går glip af faglige pointer i undervisningen, når den foregår på dansk. De vil helt sikkert få gavn af at blive undervist på arabisk. Men vi har også elever, der har dansk som førstesprog og arabisk som andetsprog. Hvis vi fik ressourcer til at opdele eleverne, så nogle blev undervist på arabisk og andre på dansk, tror jeg, at det ville gavne eleverne,« fortæller han.

Som reglerne ser ud nu, kan DIA ikke få dispensation til at undervise på arabisk. Undervisningsministeriet oplyser, at det giver dispensation til private skoler, der hovedsageligt henvender sig til elever med forældre, der bor midlertidigt i Danmark. Da forældrene til eleverne på de arabiske friskoler overvejende bor permanent i Danmark, er det ikke muligt at få dispensation.

 

R

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Modersmålundervisningen er på vej tilbage i folkeskolen, efter regeringen har lanceret en ny stor forsøgsordning, der skal kortlægge fordele og ulemper.  I en situation, hvor omkring hver tiende elev i folkeskolen har en anden etnisk oprindelse end dansk, og hvor statistikker for en del af disse elevers vedkommende peger i en uheldig retning, er det vigtigt at få afdækket, skriver foreningen Brug Folkeskolen i et nyt indlæg

Den mangfoldige skole

Modersmålundervisningen er på vej tilbage i folkeskolen, efter regeringen har lanceret en ny stor forsøgsordning, der skal kortlægge fordele og ulemper. I en situation, hvor omkring hver tiende elev i folkeskolen har en anden etnisk oprindelse end dansk, og hvor statistikker for en del af disse elevers vedkommende peger i en uheldig retning, er det vigtigt at få afdækket, skriver foreningen Brug Folkeskolen i et nyt indlæg

Modersmålundervisning

I modersmålsundervisning lærer tosprogede elever at udtrykke sig på deres modersmål.

Undervisningssprog er derimod det sprog, der tales i den almindelige faglige undervisning.

22 private skoler har i øjeblikket dispensation til at undervise på andre sprog end dansk. Én skole underviser på tysk, én på fransk, og resten på engelsk.

Dispensation til at undervise på engelsk, fransk og tysk i folkeskolen indgår i forhandlingerne om den nye folkeskolereform.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for jens peter hansen

På Sankt Petri Skole kommer de fleste elever fra veluddannede ressourcestærke hjem, men ifølge Anne Holmen viser undersøgelser, at også elever fra socialt belastede miljøer bliver dygtigere af at blive undervist på deres modersmål.
»Vi har en stor gruppe elever, der taler arabisk hjemme, og som går glip af faglige pointer i undervisningen, når den foregår på dansk. De vil helt sikkert få gavn af at blive undervist på arabisk. Men vi har også elever, der har dansk som førstesprog og arabisk som andetsprog. Hvis vi fik ressourcer til at opdele eleverne, så nogle blev undervist på arabisk og andre på dansk, tror jeg, at det ville gavne eleverne,« fortæller han.

Sankt Petri er en skole der scorer meget højt i karaktergennemsnit. Men som skolelederen i artiklen på næste side i bladet fortæller er der også elever der afvises fordi de ikke er gode nok. Fx elever med tyrkisk baggrund og som derfor henvises til dansktalende skoler. Der er altså elever der ikke kan bruges på St. Petri. Skulle folkeskolen afvise alle, der ikke var gode nok, ville halvdelen af alle skoler på Nørrebro stå tomme.
St. Petri er en eliteskole, Dia-skolen optager kun elever efter optagelsesprøve og de bliver smidt ud hvis de vipper med et øjenbryn, det er vilkår som ingen folkeskole har.
Med hensyn til hvad det er for fantastiske resultater der ses i USA og Canada så mangler Anne Holmen at fortælle HVILKE undersøgelser, det er hun refererer til, så vi andre dødelige har en chance for at stifte bekendtskab til dem. Jeg går stærkt ind for modersmålsundervisning, men for at ungerne skal blive gode til deres modersmål og på den måde kunne snakke med forældre og især bedsteforældre og være en resurse for DK, når vi skal ud i verden. Hele den hokus pokus, der om at modersmålsundervisningen skulle være med til at hæve niveauet i andre fag er på dansk grund aldrig blevet påvist. En undersøgelse af københavnske børn for 7 år siden, lavet af Beatrice Rangvid for AKF, viste at elever, der fik modersmålsundervisning, IKKE var dygtigere fra de der ingen modersmålsundervisning fik, snarere tværtimod. Anne Holmen og andre undsagde straks undersøgelsen, idet de sagde at sådan kunne man ikke arbejde, for hvad nu hvis de der fik modersmålsundervisning IKKÉ havde fået den, ville de så ikke være meget dårligere. Med det argumenet blev undersøgelsen gemt bort. Dens konklusioner kan ses i Politiken,hvis man man googler, slut med modersmålsundervisningen, og kan i øvrigt downloades på www.akf.dk › Udgivelser › Samtlige udgivelser › 2006
Jeg synes det er uheldigt at hele spørgsmålet om modersmålsundervisningen mere handler om politiske holdninger end om det betimelige i at gennemføre den. Jeg ser med spænding frem til hvad disse forsøg viser, men jeg tror ikke der flyttes en halv meter, heller ikke i matematikundervisningen.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Anne Holmen:
"det kan skyldes, at tosproget undervisning, som nogle undersøgelser viser, giver et højere alment kognitivt niveau"

Mon ikke det højere kognitive niveau hos de der modtager undervisning på germanske sprog, har sin årsag i, at der er en høj grad af korrelation mellem de ord der er i sproget, og det ordene betegner, samt at der i høj grad er muligt at afkode hvilken ordklasse anvendte ord tilhører?

Tysk, jiddisch, latin, før-moderne græsk, esperanto og muligvis også arabisk, er blandt de sprog der giver dets brugere mulighed for at observere, fatte og tænke korrekt. Hvorfor skulle man lægge forhindringer i vejen for at nogen kan tilegne sig sådanne færdigheder?

"Ebbe Lilliendal, er skeptisk over for at bruge arabisk som undervisningssprog. Han fortæller, at mange arabiske friskoler i forvejen oversætter matematiske begreber til arabisk"

Gad vide hvilke arabiske ord der er tale om, når danske ord som 'algebra', 'aritmetik' og 'ciffer' skal oversættes?

Brugerbillede for Karsten Aaen

Igen: Jeg forstår ikke pointen med at undervise på arabisk? Tror Anne Holmen virkelig at vi stadig befinder os i 1980erne og i 1990erne? I dag er cirka 30% af indvandrerne polakker, på den måde kan man ligeså godt argumentere for, at der skal undervises på polsk i danske skoler, for ellers forstår de polske arbejderes børn jo ikke hvad der foregår i undervisnisningen.

Og igen:
I min kommune vil man undervise på engelsk i en folkeskole - og i Ikast-Brande kommune (tror jeg det er?) underviser man på engelsk i en folkeskole, altsammen for at tiltrække folk fra Indien, Tyskland, USA mv. som er højtuddannede.

Og igen: Det er er ikke et spørgsmål om elever bliver dygtigere eller ej - det er et spørgsmåm som handler om at det er nemmere at bygge bro til det nye som elever skal lære i det danske skolesystem (eller ethvert skolesystem) hvis man gå over begreber som de kender, evt. via billeder af en bakke æg som en engelsksproget elev får begreb til ved at tale om 'a box og eggs.'

Eller tag begrebet: sommer eller børnefødselsdag. Folk der kommer fra Tyskland, Indien, eller Polen har andre måder at fejre børnefødselsdag på, og ved måske ikke at vi i Danmark har en tradition for at man inviterer klassen hjem (i sit hus) når barnet fylder 8 år eller 12 år. Og selv folk fra Litauen eller Ungarn forstår ikke den sætning som denne her: man bader i havet om sommeren. Og så er det at man som underviser må ind og have fat i deres begreber om hvad der sker i deres lande om sommeren, så de kan koble det op noget som f.eks. sker i Danmark om sommeren.

Og det er faktisk det vi arbejder meget med på sprogskolerne, hvor vi underviser i dansk sprog og kultur for polakker, rumænere, litauere, letter, (personer fra Letland) og for tyskere samt for personer fra Indien og for thailandske damer som bliver familie-sammenført med danske mænd. Men hov, er der sikkert nogle, der vil sige: hvor er tyrkerne, hvor er vietnameserne, hvor er bosnierne, hvor er somalierne, hvor er afghanerne? Svaret er dette: de er der, men den største indvandrergruppe i Danmark i dag er altså: polakkerne.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Og igen:

Arabisk som tales i Marokko er forskelligt fra det arabisk som tales i Ægypten, det er igen forskelligt fra det arabisk som tales i Irak; i Afghanistan og Iran taler man slet slet ikke arabisk. Her taler man farsi, dahri og måske urdu.

Klassisk arabisk er det skriftsprog man anvender i f.eks. aviserne i den arabiske verden, sådan kan alle nemlig læse alle nyheder. Hvis de da overhovedet kan læse......

Brugerbillede for Carsten Hansen

Jeg går ind for at modersmålsundervisningen genindføres som et forsøg på om det hjælper børnene til at blive bedre til dansk.

Dansk er alfa og omega; ikke skoler hvor undervisning foregår på arabisk/tyrkisk/somalisk/polsk/farsi/Afghansk eller mange andre forskellige dialekter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Der er mange eksempler på, at forskning kan stå i vejen for virkeligheden. Jeg lavede engang en univesitetsopgave om, hvordan oversættelse i realiteten er en umulighed, hvis man skulle overføre den nødvendige akademiske begrebslighed på virkeligheden. Undervisning handler om at stimulere, når nysgerrigheden og ønsket om at præstere aktiveres, skal det nok gå fremad. Jeg tror, det er her, man med fordel kan gribe fat. Det er imidlertid svært som lærer at mobilisere den nødvendige entusiasme altid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Sankt Petri er den tyske skole i København. Den understøttes af tyske firmaer, den tyske ambassade, Goethe-instituttet etc.

Og selv om jeg, principielt, helst så, at vi havde helt andre - og mere civiliserede - naboer, så må man anerkende, at tyskerne i København, selvfølgelig bør have retten til at skabe en skole efter deres egne forestillinger.

At den så er blevet en af byens bedste, kunne andre indvandrergrupper lære af: I stedet for at jamre eller se sig som ofre, burde de måske tage fingrene ud af gaskanalen og starte en superskole for deres egne unger.

Men - når det er sagt - bør vi måske lige tage med, at gamle elever fra Sankt Petri bestemt ikke havde nogen positiv rolle under den tyske besættelse. Nogle af dem deltog direkte i kampen mod den danske modstandsbevægelse.

(For historikere - kig på mandskabslisterne for det 9. Grenader-regiment, som lå i Århus i 1942 og 43. Der er hele TO tyske efterkrigstids-ikoner, som kan demonteres ).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Baya Remaoun

Ingenting er sort eller hvidt, og jeg tror, at det er en fejl, at man hele tiden kommer med nye (ressourcekrævende) ideer i stedet for først at give lærerne nok opbakning og ressourcer til at udføre deres arbejde ordentligt. For kommer en vellykket/mislykket skolegang i sidste ende ikke an på, om lærerne har det overskud der skal til? Det er i hvert fald min erfaring.

Bortset fra det er jeg absolut tilhænger af modersmål undervisning, også selvom man ikke umiddelbart kan se en "faglig" fordel, f.eks. når det gælder de små sprog. Jeg bor selv i Luxembourg og har valgt at sætte mine børn i europaskolen, hvor de hovedsagligt bliver undervist på dansk, selvom dansk jo ikke er det mest "nyttige" sprog, når man er ude fra landets grænser.

Jeg tror ikke mine børn ville være perfekt dansksprogede, hvis jeg selv skulle have lært dem det, det er stort set umuligt at dække det hele. Så kan man jo spørge mig, hvorfor jeg ikke bare lod dem tale udelukkende fransk eller luxembourgsk. Faktisk er det først og fremmest fordi modersmålet er affektionssproget og giver tryghed. Først derefter kommer overvejelserne om jo flere sprog jo bedre, udvidede horisonter osv. Men der er fordele og ulemper (flest fordele dog). Og der er mindst én ulempe ved at blive undervist i andre fag på et vilkårligt sprog. I europaskolen bliver eleverne fra omkring 8. klasse undervist i visse fag på andre sprog end deres modersmål. Det betyder rent konkret, at min datter kun kender de faglige termer fra f.eks. geografi på fransk. Så igen: ingenting er sort eller hvidt.

Brugerbillede for Henning Steen

AKF-rapporten sammenligner danske og svenske erfaringer.

Hvis man vil lidt dybere ned end rapportens statistiske generaliseringer, kan det være værd at læse en lille rapport som denne fra Malmö:
https://www.mah.se/pages/44743/Studieverkstad_kroksback.pdf
(som er et argument for det Anne Holmen siger - det handler ikke om at undervise I men PÅ andre sprog som supplement til svenskbaseret undervisning i fx matematik)

Se også her (der findes mange andre relevante svenske ressourcer med blandede konklusioner):
http://modersmal.skolverket.se/index.php/166-det-kraevs-mer-aen-att-bara...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen:
"Og selv folk fra Litauen eller Ungarn forstår ikke den sætning som denne her: man bader i havet om sommeren."

Udtrykket 'at bade' betyder ofte 'at opvarme' (a la Shakespeares badning i sollys), og også 'at nedsænke (i)'.

Hvad der menes med 'hav' rent etymologisk, er mildest talt forvirrende. Er det en betegnelse for det areal og rum, hvis overflade og volumen mestendels består af vand? At tale om 'et hav' og tilmed 'havet', øger vanskelighederne, for hvordan kan 'hav' være ental, hvis der ikke er tale om en genstand?

Som bekendt er man ikke helt besoffen, hvis man formår at tælle genstande. Det er jo netop det særegne ved genstande -- at de kan tælles. Hvad der ikke er genstande, kan ikke tælles -- enten for det er stofligt (og dermed kan måles) eller fordi det er abstrakt.

Ordet 'sommer' er typisk en modsætning til 'vinter', ligesom 'dag' er modsætning til 'nat', 'lys' til 'mørke', og andre. Ordet 'sommer' betyder typisk den varme del af året.

Kan det undre, at nogen har svært ved at finde mening i et udsagn om, at man(d) i årets varme del, lader sig opvarme som følge af en eller anden stor vandmasse? Eller at man(d) i årets varme del nedsænker sig i oceanet dyb?

Mon ikke det blev forstået, hvis udsagnet var, at det er almindeligt at svømme i havene om sommeren? Eller at mange gerne opholder sig ved kysterne om kysterne, både på lands og til vands? Det er forståeligt, og meningsfuldt. Det andet er enten sort snak, tungetale eller vrangforestillinger -- det gør andre ret og klogt i at afvise. ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen:
"i Danmark har en tradition for at man inviterer klassen hjem (i sit hus)"

Mon ikke mange har vanskeligt ved at opfatte det ordet 'klassen' betegner, som en konkret, korporlig enhed? For slet ikke at tale om, at denne 'klasse' eller gruppe, er dets konkrete medlemmer?

Et 'hus' er ikke en bygning eller en bolig. Det er en abstrakt betegnelse for, hvor familien og slægten råder. Ligesom 'hjem', der henviser til det abstrakte 'at høre til' eller måske snarere 'at føle at man hører til'. Hvor den lokalitet så end er, er det op til hver enkelt at afgøre.

Med mindre man har den opfattelse, at 'hus' og 'hjem' betegner den bolig der er ens domicil, så er det temmeligt vanskeligt at forstå hvad der menes. Er det et tilbud eller forlangende om at andre lader sig bortadoptere til en ny slægt, i nogle timer? Hvordan kan man tage på visit et fremmed sted, og føle sig hjemme?

Endelig er der den tvivlsomme fornuft i, at 'klassen' eller rettere dens medlemmer, en bloc skal invadere et af medlemmernes privatsfære, i et ærinde der ikke angår fælleskabet (gruppen, klassen), men er personligt. Er den tradition forstandig og gavnlig? (det sidste er et retorisk spørgsmål, der ikke behøver at blive besvaret).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Folkeskoler med tyrkisk eller arabisk som dominerende sprog vil være med til at cementere en opdeling mellem dansk-talende og ikke.dansktalende. Det vil øge afstanden mellem grupperne, og forhindre en dialog, da man ikke kan kommunikere. Det er bedre at tale sammen på et lidt gebrokkent dansk end at skulle have en tolk tilstede.

Opdelingen vil cementere parallelle samfund, resulterende i tab af fælles identitet. Andre steder kan man klare sig med forskellige nationaliteter, der lever side om side uden at blande sig i hinandens forhold, men spørgsmålet er vel om ikke folkeskolen skal skabe sammenhængskraft fremfor kompartmentalisme?

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Der føres "bevis" for at at børnene bliver bedre til dansk ved samtidigt at undervise i modersmålet. Så må jeg spørge :
- Er det hvad, der skal prioriteres først, frem for dansk kultur.
- Hvor mange sprog drejer det sig om.
- Hvem drejer det sig om. Født i landet. Forældre taler rimeligt godt dansk. Agter at blive i landet. Valgfrihed.
- Er det statens ansvar og og ikke folks egen (opdragelsesrejser til hjemlandet !)
- Undervisningen koster. Hvor skal der til gengæld spares.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Lennart Kampmann:
"Det vil øge afstanden mellem grupperne, og forhindre en dialog, da man ikke kan kommunikere."

Kommunikation beror på at de deltagende har et fælles 'sprog' -- at deltagerne er formet til at anskue 'verden' på samme vis, og forbinde ord med betydninger på nogenlunde samme måde. Den kollektiviserede verdensanskuelse kan være nok så forskruet og kollektivets sprogbrug dybt forvrøvlet -- kommunikation lader sig gøre, da deltagerne accepterer andres udsagn som gyldige.

Hvad der ikke lader sig gøre, er at føre en egentlige samtale eller dialog, hvis deltagerne har tilegnet sig et sprogbrug, hvor der ikke er nogen kobling mellem de ord der anvendes og et betydningsindhold for disse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Johansen

Har selv gået på kurser for at lære dansk. Min oplevelse er, at dem der havde lettest ved at lære, var de helt unge og dem der havde taget en videregående universitetsuddannelse i deres hjemlande før de kom til Danmark. Altså mennesker der formodes at have rutine i at læse svære tekster og var sprogligt avancerede på deres modersmål.

Min erfaring er også, at hvis man på forhånd har stave og grammatik besvær forfølger det en ind i det nye sprog, så uanset om evnen til at læse og forstå og tale dansk er blevet nogenlunde så går det langsomt med at kunne udtrykke sig korrekt grammatisk.
Jeg vælger nogen gange at sige skråt op med grammatik og stavning og resultatet bliver også derefter. Laver jeg det omvendt med at oversætte i hovedet fra modersmål til dansk ligner teksten noget fra Google translate.

Den metode for sproglæring der har virket bedst for mig, er at sætte en barriere op for mig selv, der siger at jeg kun må kommunikere mundtligt og skriftligt dansk istedet for modersmålet.
Det har været fristende at droppe den regel da mange danskere i omgangskredsen elsker at lufte deres engelskkundskaber, MEN jeg er af den opfattelse at bosætter du dig i et land skal du lære sproget. Sgu ikke for nogle politikeres skyld men for din egen skyld. Hvis du ikke kan kommunikere med de mennesker du omgåes bliver du hægtet af både socialt, arbejdsmæssigt og samfundsmæssigt.

Men men men....der er forskel på at tilegne sig et nyt sprog som 18 årig og at være skolebarn med ikke færdigudviklede sprogkompetencer.
Jeg mener, at hvis modersmålsundervisning hjælper nogle til at blive bedre til dansk, så er det det der skal til. Og omvendt, hvis det er flere timer i dansk der virker for andre, så start der.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Dreyer

Hvilke arabiske versioner skal man undervise i i Danmark?
Der er en række forskellige sprog, som alle benævnes arabisk, men de forstår ikke hinanden.

Det samme gælder tyrkisk.
Man vil undervise i tyrkisk.
Men 60 procent af "tyrkerne" i Danmark er kurdere.
Og forskellen på tyrkisk og kurdisk er lige så stor, som på dansk og fransk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sabine Behrmann

En af årsagerne for de gode resultater på Sankt Petri er, at lærerne i de øvre klasser er universitetsuddannede. Og så måske, at klasserne ikke er overvældende store.

Og hvad arabisk angår, så lærer børnene i de arabiske lande standard arabisk i skolen. For rigtigt mange er det et fremmedsprog, både hvad gloser og grammatik angår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Bedre til matematik, hvis man lærer begreber på modersmålet. Lad mig holde mig til nogle simple udtryk, som omkreds og areal. Masser af danske børn kan ikke huske om det er den med at plusse eller den med at gange siderne i et rektangel, som lige er hvad for noget, og hvad er det nu procent er for en størrelse og en brøk. Hvad det skulle hjælpe en dansk elev i fx Frankrig at han kendte de mere eller mindre uforståelige udtryk på dansk, når han skal igang med regne- og matematikopgaven ? Forestiller man sig at den somaliske mor, med en begrænset skolegang, sidder og regner lille Mohameds stykker eller forklarer hvad en ægte brøk er for en størrelse? Nej vel, for de færreste danske forældre kan heller ikke hjælpe deres børn. Det er yderst sympatisk at man sværger til modersmålet, men at det skulle hæve niveauet i matematik, engelsk og fysik er ikke påvist. I Sverige hvor man har modermålsundervisning ligger elevgruppen med indvandrerbaggrund langt efter svensk/svenske børn. Det faktum at eleverne kommer fra uddannelsesfattige hjem betyder mest. Det kan man også se på skolværkets opgørelse. Altså det tager en generation eller mere at få nivauet op for de fleste danske, svenske eller marokkanske elever fra hjem med ingen eller meget begrænset uddannelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Pedersen

"Det er ikke sådan, at der kun er plads til et sprog. Det styrker derimod indlæringen, hvis man lærer flere sprog parallelt.«"

...Lyder det fra den verdensfjerne forsker.
Nu er det jo dog således at det er besluttet, at der skal som minimum skal undervises i engelsk allerede fra de små klasser. Dermed bliver det da endnu sværere for alle andre end særdeles højt begavede børn at tilegne sig et nogenlunde niveau - nu i hele 3-4 sideløbende fag.

Hvis privatskoler vælger at udvide undervisningstimerne ved at undervise i arabisk eller andre sprog, - ved siden af dansk - må det være deres sag, fordi i privatskolerne har forældrene meget højere grad af indflydelse - og lettere ved at træffe valget selv, om ungen skal gå der, eller ej.

I folkeskolen vil Antorinis fladpandede forslag om modersmålsundervisning derimod være direkte stinkende diskriminerende.

Ingen skal bilde mig ind, at andre sproggrupper, end dem, der er flest af - dvs. tyrkisk, pakistansk og arabisk, - måske somali -
får tilbudt noget som helst mulighed for at blive undervist på deres eget sprog.

Dermed vil der gælde særregler for disse tre/ fire grupper - og såfremt man tror man på virkningen af undervisnings i bedsteforældrenes hjemstavnssprog - bliver efterkommere af indvandrere fra samtlige andre da stillet væsentligt ringere, end de arabisk talende.

Jeg har således fra pålidelig kilde, at i Ishøj Kommune tilbydes elever særundervisning på tyrkisk -og KUN på tyrkisk - og såfremt kun der kan skrabes mindst 20 børn på samme niveau og klassetrin.

Desuden tror jeg heller ikke et sekund på, at det vil være muligt at skaffe de fornødne antal uddannede lærekræfter til at varetage nogen modersmåls-undervisning.
Det er OK at vi som forældre kan sidde med vores børn og lege lærere i fritiden, men naturligvis giver der absolut ingen mening såfremt man satte - groft sagt - tilfældige tyrkiske husmødre, der ikke har det fornødne danske ordforråd og udtale, til at undervise i deres eget sprog.

I forvejen er læreruddannelsen ikke meget at råbe hurra for, men vi må forlange at samtlige undervisere i folkeskolen er uddannet til at bestride deres job - og har et meget højt niveau i dansk - både mht. udtale, grammatik og ordforråd

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Anne Holmen:
"Det er ikke sådan, at der kun er plads til et sprog. Det styrker derimod indlæringen, hvis man lærer flere sprog parallelt"

Hvorfor dette fokus på 'indlæring(en)'? Er 'indlæring' andet end en eufemisme for hjernevask og ensretning? Hvad er der galt i at have 'læring' som mål?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Dreyer

Anne Holmen nævner, at det styrker indlæringen, hvis man lærer flere sprog parralelt.

Det lyder spændende.

Er der en øvre grænse for hvor mange sprog lille Gerda i første klasse kan lære på samme tid?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alexander Carolinus

Det har længe undret mig at det at være "to-sproget" skulle være en ulempe, og jeg støtter 100% hjemsprogsundervisning, da sprogkompetencer er noget af det mest værdifulde man kan lære.
Men hvis man ikke lærer dansk sprog og kulturarv, er man fuldkommen uegnet til at være en del af samfundet. Dem der stiller den slags forslag er enten håbløst naive halalhippier eller personer med direkte landsforræderiske hensigter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Jeg går ud fra at det er mig der er noget galt med og som er indskrænket gammeldags, når jeg går ud fra at sproget i Danmark fortsat er dansk og det sprog en tilflytter også skal indrette sig på at anvende.
Derfor indrømmer jeg at jeg mener at undervisningen mest hensigtsmæssigt gennemføres på dansk og at de der mener dette ikke er tilstrækkeligt og af forståelige grunde ønsker at deres familier bevarer deres oprindelige sprogkultur, selv tager skridt til at sørge for denne undervisning for egne midler.
Jeg er næsten helt flov over at indrømme at jeg ikke går ind for hverken forskel eller forfordelingsbehandling af nogen gruppe eller enkeltindivider i landet, ej heller modersmålsundervisning. Sorry

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Johansen

Det skal du sgu ikke undskylde Carsten Hansen. Jeg er stort set enig med dig og er ikke selv indfødt i landet.
Jeg tænker kun på om det gør det nemmere og lære dansk hvis man sideløbende også styrker sit modersmål. Altså en sprogforbedring.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

"Jeg tænker kun på om det gør det nemmere og lære dansk hvis man sideløbende også styrker sit modersmål. Altså en sprogforbedring."

Det synes jeg, de der kunne have en fordel at en sådan undervisning må overveje med sig selv, om de synes er prisen værd for dem selv og deres børn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Min holdning til modersmålsundervisning er ganske klar.

Den skal gives for at styrke indvandrerbørns evne til at indlære dansk.
Ikke for at fastholde børn i brug af arabisk/tyrkisk eller hvilket som helst andet sprog.

Dansk er og forbliver det primære sprog i Danmark. Engelsk bliver ad år det andet modersmål. Ikke Tyrkisk/arabisk/polsk eller syd-molukkansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Weber

Siden 70erne har det været normalt at middelklasseforældre sendte deres børn i French Immersion skoler, hvilket vil sige at i børnehaveklassen foregår al undervisning på fransk, i første klasse kommer der et fag på engelsk osv. Det fungerer godt for de fleste børn fordi deres forældre er højt engagerede i børnenes undervisning og i mange tilfælde også taler fransk og kan hjælpe med lektier. Derudover opretholdes børnenes modersmålskompetence ved at forældrene læser for dem på engelsk, taler med dem om alle mulige ting, de ser engels fjernsyn og leger med engelsktalende børn. Derfor mister de ikke nogen kompetence i engelsk, men får stærke kompetencer i fransk. Det er noget fuldstændig andet end det der bliver foreslået her. Modersmålundervisning bruges en del i Staterne hvor immigranters børn begynder skolen på modersmålet, som regel spansk, og hvor engelsk gradvis bliver faset ind. Det gøres sådan for ikke at kappe forbindelsen mellem det børnene har lært de første 5 leveår og det de lærer fra sjette år og fremad. I disse tilfælde kan forældrene some regel ikke hjælpe børnene fordi de ikke selv taler ret meget engelsk og fordi de ikke har resourcerne til at støtte børnene. Det er nok denne model der skal bruges i Danmark, om nogen. Der er heftig debat i Staterne om hvorvidt denne model er til gavn eller skade for børnenes indlæring og integration. Mange mener at det er spild af de korte skoleår at lære børn at læse først i det sprog der ikke er det akademiske sprog i det land de bor i, og det kan der være noget om. På den anden side er det helt givet et problem at kappe forbindelsen mellem hjem og skole sprogmæssigt. Det er muligt at privatskoler er bedst til at klare denne opgave, hvorimod folkeskolen kan tilbyde danskundervisning med ekstra hjælp til de børn der ikke klarer sig så godt. Jeg mener det bliver svært at finde en regel eller et system der passer alle børn bedst.
Her hvor jeg bor, i Edmonton, Alberta, er det offentlige skolesystem berømt for at tilbyde modersmålundervisning i et tosproget format på fransk, tysk, spansk, arabisk, ukrainsk, russisk, mandarin, polsk, etc., etc. De familier der benytter sig af tilbuddet er som regel veludrustede, veluddannede familier der kan støtte børnenes skolearbejde, og det ser ud til at virke godt nok indenfor de rammer.

Brugerbillede for Peter Olesen

Salamien er nu selv sprunget op på skærebrættet, og tigger om at blive skåret.

For yderligere at mildne kultur-chokket for de frivilligt tilrejsende, som tydeligvis ingen interesse har i det danske samfund, og ikke vil tage ansvar for deres børns indlæring og fremtid, bør vi måske overveje også at oversætte hele det offentlige rum til 10-12 sprog og diverse talsystemer.

Vi kan også gå videre, og oversætte alt til letaflæselige ikoner, ligesom Billedlotteri, og herved understrege pointen om at i Danmark behøver man ikke at tage ansvar for sine børn, for staten kommer altid og redder én - uanset hvor lavt barren skal sættes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Peter Olesen: Ja din sarkasme er jo også et indlæg,gad vide om du uden videre kan lære russisk,hvis det var der du kom.
frivillig ankommet ja måske,men nu er verden jo blevet mindre og for nogle generationer tilbage var der nogle hvis de som absolut skulle blamere sig og opdage verden.
Dansk er og bliver et svært sprog,de lærde er uenige om det er bedst at have det oprindelige sprog som 1.sprog eller som 2. sprog.
Jeg har lidt på fornemmelsen at man vælger side afhængig af hvilke krav og hvilke holdninger man har til vore nye medborgere.
men hvis man bor i Danmark bør man forsøge at forstå os genier:)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Olesen

Viggo Okholm:

Det er nu ikke sværhedsgraden af dansk jeg anfægter, men derimod at vi nu er ved tredje- og fjerde generationer af indvandrere, der ikke prioriterer værtslandets sprog, til stor skade for deres børn, og stor omkostning for samfundet.

At imødekomme og belønne ugidelighed med eftergivenhed og tilpasning, er et skidt signal, der under ingen omstændigheder inspirerer til indsats, heller ikke i femte og sjette generation.

Man får fx. ikke mange lærepladser eller studentereksaminer med arabisk som hovedsprog, og hvis man endelig skulle opnå dette, hvorledes skulle disse så kunne bruges i et dansksproget samfund?

Og spar mig venligst for "argumenterne" om at to-sprogethed (jeg vil kalde folkeskolens aftapning for nul-sprogethed), skulle skabe enorme nye eksport-muligheder for Danmark. Vores primære handelspartnere er altså stadig Tyskland, Sverige og UK.

At lade de skrøbelige argumenter for ikke dansk-sprogede folkeskoler ride på ryggen af de overstimulerede diplomat- og direktørbørn eksemplificeret i ovenstående artikel, er jo ideologisk selvbedrag af værste skuffe.

Der er rigeligt med paralleliteter i forvejen. Der er ingen grund til at bygge ovenpå.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Sprogindlæring drejer sig mest om faktorinput. Antallet af timer samt graden af koncentration/intensitet afgør hvor godt man lærer det. Jeg baserer det naturligvis på egne erfaringer med skoleengelsk, tysk, russisk og senere High-school amerikansk, Sprogofficersrussisk, efteruddannelse i serbokroatisk og afsluttende en kandidatgrad med en specialisering i japansk.

Hvis man skal lære dansk, hjælper det at tv'et hjemme i stuen står på DR og mor og far taler dansk foran børnene. Man lærer det man træner og hører.

Hvis man ikke behersker et sprog på et givent niveau, må man træne mere.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Carsten Hansen

Er der nogen her der mener at 3- og 4-generationsindvandrere ikke burde have lært det danske sprog ?

I min optik er der ingen tvivl om at det minimum 95 %, vedkommende burde være sket. 2. generationsindvandrere kunne nok have talt dansk derhjemme med deres børn, i stedet for.

Virkeligheden er dog at det ikke er sket. derfor bør man fra politisk side forsøge at øge muligheden for at det sker. F.eks via modersmålsundervisning.
Hvis forældrene svigter, så bør staten ikke svigte ligeledes. Det gavner jo ingen !.

PS: Drejer det sig om flygtningebørn med traumatiserede forældre, så burde deres børn f.eks. have fået tilbud/krav om børnehavegang inden skolestart.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Nu skriver Carsten Hansen om 3. og 4. generation, er vi nået så langt? den første større tilstrømning startede i halvfjerserne og Libanon krisen var i firserne,så bør vi ikke trække en generation fra. De første som ankom har vidt forskellig baggrund,og vi som samfund havde også dengang svært ved at finde vore ben i en blanding af måske misforstået humanisme og eller uvidenhed.. Som vel de fleste er bekendt med så skifter forskning og trends jo hver femte år mindst omkring læring og udvikling af denne i folkeskolen og hermed sejler krav og mål og midler også omkring vore nye medborgere. Men jeg synes måske vi skal slappe lidt af,masser af de muslimske kvinder stormer frem,og jeg hører meget ofte her i byen rene danske samtaler dem imellem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Svendsen

Hvad med at vi indfører arabisk som hovedsprog i hele Danmark, sådan at det om 10-15 år er det eneste, der tillades at tales hertillands? Mange vil eller magter stadig ikke at engagere sig i deres nye (trods flere generationer her) land, og selvfølgelig skal de have deres vilje - vi skal absolut sigte efter laveste fællesnævner, de svagestes og mest ekskluderende - og ekskluderede - dagsorden. Farvel, fornuft, lad os alle styres udelukkende af følelser. Man kunne også indføre kinesisk som hovedsprog, men de får ikke så mange børn, og er derfor i mindretal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Selvfølgelig er vi oppe på mindst 3.generation.

En indvandre fra 70érne kan sagtens have børn med eller få børn kort tid efter ankomsten..

At børn starter i folkeskolen uden danskkundskaber som anden eller trediegenaration, er simpelthen svigt.

Men det skal selvfølgelig ikke gå unødigt ud over børnene, så lad os da tilbyde hjælp. Til alles gavn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter jensen

Privatskolen Sankt Petri Skole kan undervise tosproget dansk/tysk , hvorfor kan de arabiske skoler ikke gøre det samme med dansk/arabisk?
De arabiske friskoler kan vel også få dispensation. Det er nok ved ønsket om ekstra ressourcer projektet strander.
Når Sankt Petri Skole kan undervise tosproget må de arabiske også kunne uden ekstra ressourcer.

anbefalede denne kommentar