Læsetid 6 min.

Fri os fra at være anderledes

På skoler med en homogen elevsammensætning har eleverne bedre mulighed for at koncentrere sig om det faglige, mener skolelederen for den muslimske friskole DIA. Det kan skyldes, at tosprogede elever i den etnisk mangfoldige skole kan få rollen som de svage elever, mener forsker
På den muslimske friskole DIA går der udelukkende tosprogede elever. Skoleleder og lærere oplever, at eleverne opnår bedre faglige resultater, når eleverne kan holde fast i deres identitet og religion uden at føle sig anderledes.

På den muslimske friskole DIA går der udelukkende tosprogede elever. Skoleleder og lærere oplever, at eleverne opnår bedre faglige resultater, når eleverne kan holde fast i deres identitet og religion uden at føle sig anderledes.

Sigrid Nygaard
11. januar 2013

Trods læreres, forældres og skoleledelsers intentioner om at skabe en inkluderende skole, er det svært at undgå, at tosprogede elever bliver opfattet som svage elever. De tosprogede elever retter endda selv skylden mod deres egen etnicitet, hvis de ser danske elever klare sig bedre. Det viser erfaringerne fra studier af etniske minoritetsbørn lavet af Laura Gilliam, der er antropolog og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet.

»På en skole, hvor de velstillede danske børn klarede sig bedre end de etniske minoritetselever, var der en tendens blandt børnene til at betragte etniciteten som en årsag. Det spillede ikke nær så stor en rolle på den anden skole, hvor de var mere socialt ligestillede. Den sociale homogenitet gjorde, at flere etniske minoritetsbørn oplevede at klare sig godt, og derfor så de ikke faglige resultater som afhængige af etnicitet,« siger Laura Gilliam.

Den slags bekymringer er eleverne fritaget for på den muslimske friskole DIA, der er en af landets mest eftertragtede skoler. Hvert år står over 500 børn på venteliste til skolen på Nørrebro, og forældre venter gerne tre år på, at deres barn kan få en af de eftertragtede pladser.

Skolens resultater er gode, og eleverne klarer sig langt bedre, end statistikkerne forudser. Det på trods af, at skolen udelukkende har tosprogede elever, der i andre skoler typisk klarer sig dårligere end de etnisk danske elever.

»Vores resultater skyldes først og fremmest et stærkt fokus på faglighed, god kontakt til forældrene og fokus på efteruddannelse til lærerne,« fortæller skoleleder Mahmad Khatib. Han påpeger, at den homogene elevsammensætning også har positiv betydning for skolens gode resultater:

»Vi er en dansk skole, men for danske muslimer. Her kan eleverne holde fast i deres identitet og religion uden, at de ikke bliver mobbet eller føler sig anderledes. Derfor kan de bedre koncentrere sig om det faglige,« siger Mahmad Khatib.

Inkluderende fællesskab

Mange gyser ved tanken om enklavemiljøer i privatskoler, hvor man aldrig møder den mangfoldighed i samfundet, der betragtes som vigtig i børns opdragelse og dannelse. I de kreative skoler på Østerbro samler de ressourcestærke sig i et braindrain af folkeskolen og mister solidariteten med de svage, og i de religiøse friskoler indoktrineres eleverne med streng disciplin og bliver aldrig ordentligt integreret i det danske samfund, lyder påstanden. Den køber DIAs skoleleder Mahmad Khatib dog ikke.

»Alle erfaringer taler imod, at homogene skoler skulle være dårlige for eleverne. Grundskolen handler om dannelse og faglighed, og klarer man sig godt her, er man bedre rustet til at klare sig godt i samfundet uanset baggrund,« mener han.

Det synspunkt kan der være god logik i, og homogeniteten kan derfor være en fordel i nogle tilfælde, mener Laura Gilliam:

»Der er mange fordele ved den mangfoldige skole, men nogle gange klarer etniske minoritetsbørn sig faktisk bedre i etnisk homogene skoler. De undgår nogle negative dynamikker, når der er større homogenitet,« fortæller Laura Gilliam.

Forudsætningen for at homogeniteten får en positiv effekt, afhænger dog af, om den er et tilvalg og ikke en konsekvens af en frasortering. Det knytter sig ikke dog udelukkende til kultur og etnicitet, mener hun.

»Vi kan se i identitetsforskningen, at hvis man føler sig optaget i et positivt defineret fællesskab, er det ofte motiverende for engagementet og dermed for indlæringen. Noget af det samme ser vi i forhold til elitediskursen. Det er stærkt motiverende at blive betragtet som blandt de bedste elever og skoler, fordi det er en positiv udvælgelse. Det er bare ikke særligt positiv for dem, der er homogene om at være socialklasse fem,« fortæller Laura Gilliam.

Derfor handler det mest om at skabe en positiv kultur i skolen, som eleverne føler sig som en del af. Hvis man ikke føler sig inkluderet i fællesskabet, kan homogeniteten nemlig skabe en snæver norm, der i stedet ekskluderer de børn, der føler sig ved siden af, advarer Laura Gilliam.

»Det er ikke alle skoler, der kan have et så klart værdifællesskab, for det handler om, hvorvidt børnene kan se sig selv i det. Når forældre flytter børnene til muslimske skoler, så er det blandt andet, fordi de ikke hele tiden skal kæmpe med at være anderledes. Og det kan vi se som en konsekvens af, at de mangfoldige folkeskoler ikke altid formår at skabe en oplevelse af inklusion og positiv selvforståelse blandt de etniske minoritetsbørn,« siger Laura Gilliam.

Disciplin og forældrekontrakter

På DIA Privatskole er friheden til at være sig selv også muligheden for at definere en pædagogik og disciplin, der stemmer overens med forældrenes værdier. Her må eleverne ikke medbringe slik og sodavand på skolen, forældrene skal møde op til konsultationer, og eleverne kan smides ud, hvis de er voldelige, stjæler eller udviser dårlig moral og adfærd. Det står i den kontrakt, som skal underskrives af forældrene, før børnene begynder i skole.

Det passer Jamal Rochdi glimrende. Han er far til Sabrine på 10 år, der sidste år skiftede fra Brøndby Strand Skole til 4.a på DIA Privatskole.

»Der var alt for meget ballade og problemer med mobning, og det fik aldrig nogen konsekvenser. Sabrine tog det med hjem og havde problemer med sin mor. Hun var ked af det og hørte ikke efter, hvad vi sagde,« fortæller han om frustrationerne i hjemmet.

Efter møder med skolen og forældrene til de børn, som mobbede, og et forgæves besøg på kommunen anbefalede en kollega i postvæsenet ham DIA Privatskole.

»Mit valg havde intet med religion at gøre. Jeg vil selvfølgelig gerne have, at hun skal lære arabisk og lærer mere om sin bagrund, men jeg valgte skolen, fordi den er god,« siger han.

Sabrine blev optaget sidste sommer, og familien oplever ikke længere problemer i hjemmet eller i skolen.

»Her er strenge regler for opførsel, og det har konsekvenser, hvis nogle mobber. Det handler om at have respekt for hinanden og for de voksne. Her er heller ingen beskidte ord, og jeg er mere tryg her,« siger Jamal Rochdi.

Skolens disciplin og pædagogik har dog modtaget kritik for at være for gammeldags, men skoleleder Mahmad Khatib mener ikke, at det er et problem.

»Jeg tror også, at danske forældre gerne vil have mere disciplin i skolen, men her er den måske bare lidt strammere, end man ville se andre steder. Kontrakten med forældrene gør samarbejdet nemmere. Man kan altid tage den frem, når der er konflikter på skolen. Men disciplin er også en forudsætning for vores faglige resultater. Eleverne møder store udfordringer, når de kommer fra hjem, hvor der ikke altid tales dansk, og derfor kræver det fokus og disciplin at nå et højt fagligt niveau.

I undervisningen mærker lærerne fordelene ved den homogene kultur. Murat Attaheri underviser 8. klasse i samfundfag, historie og medborgerskab og har tidligere været ansat i en almindelig folkeskole. Her oplevede han ikke mangfoldigheden som en hindring, men ser dog fordele ved en homogen elevsammensætning.

»Svømning kan være et problem for muslimske elever i folkeskolen, og det samme gælder for hjemkundskab, hvis ikke man bruger kød, der er halalslagtet, eller svinekød. Det slipper vi for her, og vi kan fokusere på faglighed i stedet for de mange små problemer, der opstår. Det kræver færre ressourcer, så selvfølgelig er det nemmere,« siger Murat Attaheri, der har været på skolen siden 2007.

Han mener dog, at enklavekritikken kan være berettiget, og han savner af og til mere perspektiv hos eleverne.

»Jeg synes, blandede skoler er en god ting, og eleverne får helt bestemt noget der, som vi har sværere ved at give dem. Vi er meget ens her, og det skal vi være opmærksomme på. Vores elever har nogle gange et billede af danske elever, som ikke helt passer på virkeligheden. Derfor samarbejder vi med andre skoler, er tit ude og får også besøg, men jeg så gerne, at vi gjorde det noget mere. Men det gælder vel for alle homogene skoler?«

 

 

En folkeskole for alle?

Seneste artikler

  • Tosproget gymnasium skal få flere til at tage studentereksamen

    7. januar 2013
    På Københavns Private Gymnasium har over 90 procent af eleverne rødder i Tyrkiet, og ikke en eneste elev har etnisk dansk baggrund. Flere partier frygter dårligere integration, men ifølge rektor kan undervisning målrettet tosprogede få flere igennem ungdomsuddannelserne
  • ’Sociale kompetencer får man bedst, når man er en del af klassen’

    27. november 2012
    På Torstedskolen i Horsens erkender skoleleder Per Bentsen, at skolen har svigtet de tosprogede børn. Nu forsøger skolen at udskille så få børn som muligt fra timerne i deres normale klasse og at gøre undervisning i dansk som andetsprog til en del af alle læreres værktøjskasse
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ole Schultz
    Ole Schultz
Ole Schultz anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Zehra Aras

Mangfoldigheden er da enorm vigtig for elevers dannelse. Social mangfoldighed skaber tolerance, accept og giver ikke mindst uundværlig indsigt i andre kulturelle og sociale forhold. For mig har det været enormt vigtigt at stifte bekendtskab med andre sociale virkeligheder. Dette har især medvirket til at jeg i dag kan tilpasse mig andre og "anderledes" omgivelser end vante, samtidig være loyal overfor min egen identitet og kultur.

Jeg må også erkende, at jeg har svært ved at tro at elever - på trods af deres etniske homogenitet- ikke føler sig anderledes - og at der i denne forbindelse ikke forekommer mobning. Svømning i såkaldte homogene skoler kan da volde store problemer for en lille tyk muslim, der ikke vil svømme og en vegetar elev, der ikke kan udstå lugten af kød (vel og mærke halal). Den homogene elev-sammensætning er et romantiseret billede af en velfungerende skole, som intet har med realiteten at gøre. Beklager!

Til sidst vil jeg påpege at dét at føle sig anderledes eller dårligt stillet i forhold til sine etnisk-danske skole kammarater ikke nødvendigvis har negative konsekvenser. Dette kan tværtimod give mere blod på tanden så man kæmper hårdere for at være den bedste. Også selvom man kommer fra ghettoen.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

At få rollen som den svage elev.
Det står der sgu´!
Dvs. det handler ikke om de faktiske forhold, men om at " få rollen". Hvem tildeler dem den "rolle"? Det gør pædagoger og forældrer og det omgivende samfund, alle, der har en interesse i at opretholde forskellene, opretholde status quo.

Martin Hansen , Per Jongberg og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen
Dennis Laursen

"Fri os fra at være anderledes"
Ja, det kunne sagtens være mantraet for folkeskolen anno 2013. Jeg mener, konformiteten har jo aldrig været så omfattende og total, som den er i dag. Hvis en elev i klassen, specielt i teenageårene, ikke passer fuldstændig ind, og har de præcis samme interesser, præferencer og tøjstil som flertallet, bliver vedkommende nærmest brændt på bålet som en vantro kætter.
Folkeskolen anno 2013 er de facto maoist træningslejre, hvor de stærke elever i de store klasser, har magten - og ikke lærerne! Tænk, at man både sender børn og skattepenge til de torturlejre...
Jeg har som asperger været så heldig at gå i en aspergerskole, hvor tolerancen eleverne imellem var markant større end i folkeskolerne, og der var ingen hierakier i klasserne.

Brugerbillede for Robert  Kroll

At basere en skole på en stærk religiøs opfattelse er utiltalende - men det må alligevel være en del af friheden i et anstændigt samfund, at man kan indrette sig med den undervisning til sine børn, som man finder bedst.

( Det kan man f eks ikke i de stærkt islamiske stater )

Brugerbillede for ellen nielsen
ellen nielsen

Nogle ikke etnisk danskere vælger tilsyneladende også den nemmeste løsning,
at sætte deres barn/børn i privatskole med deres eget etnisk/religiøse værdisæt
når de støder på vanskeligheder i 'den danske folkeskole'
akkurat som etniske danskere gør i stigende grad!

Brugerbillede for Niels sauer

Det turde være indlysende, at det er en skolepolitisk blindgyde at opbygge monokulturer i vores skoler, bare fordi vi ikke kan finde ud af at takle multietniciteten. DIA-skolens ubestridelige faglige succes må og skal give folkeskolen grund til alvorlig selvransagelse. Det her kan samfundet bare ikke leve med på længere sigt.