Læsetid 8 min.

’Der går jeg ikke ind og siger, at det her er efter min mening ulovligt’

Efter først at have opfordret Birthe Rønn Hornbech til at rette ind efter FN-konventionen om statsløse og orientere Folketinget blev kontorchef Dorit Hørlyck ifølge sin forklaring i Statsløsekommissionen beordret til at udarbejde en ny indstilling til ministeren med det modsatte indhold
I marts 2011 blev VK-regeringens integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech, afskediget som følge af den såkaldte Statsløsesag.

I marts 2011 blev VK-regeringens integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech, afskediget som følge af den såkaldte Statsløsesag.

Niels Meilvang
31. januar 2013

Da formanden for Statsløsekommissionen, landsdommer Peter Buhl, i går formiddag åbnede dagens afhøring på Fremtidsvej i Buddinge, sad en af sagens absolutte hovedpersoner i vidneskranken: Dorit Hørlyck, der var chef for Indfødsretskontoret i hele den periode, hvor Statsløsesagen udspillede sig.

De tre medlemmer af kommissionen, tilskuerne og de knap 20 tilstedeværende advokater for de implicerede embedsmænd og politikere blev da også præsenteret for en række opsigtsvækkende nye oplysninger fra kontorchefen. Oplysninger, der for alvor retter søgelyset opad i ministeriet, det vil sige mod afdelingschef Kim Lunding, departementschef Claes Nilas og forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

Allerede mandag vidnede Hørlyck første gang for kommissionen. Her forklarede hun om den periode fra 2005-2008, hvor embedsmændene i Indfødsretskontoret – ifølge Hørlycks forklaring uden selv at være opmærksom på det – gav afslag på statsborgerskab til statsløse unge i strid med konventionerne. I går var kommissionen så nået til den mere sprængfarlige del af sagen: Tiden efter, at embedsmændene opdagede fejlen og orienterede Birthe Rønn Hornbech, der lod den ulovlige sagsbehandling fortsætte i næsten halvandet år.

Ifølge Hørlyck blev fejlen opdaget ved, at kontorets souschef i begyndelsen af 2008 arbejdede med en udredning af FN-konventionen om statsløshed fra 1961. Angiveligt gik det pludselig op for souschefen, at Indfødsretskontoret i de senere år havde givet afslag på statsborgerskab til statsløse i strid med konventionen, selv om embedsmændene fra samme kontor ved flere lejligheder havde skrevet om de statsløses særlige rettigheder.

I løbet af de følgende måneder undersøgte kontoret sagen nærmere, og i april 2008 sendte Hørlyck et såkaldt mavebælte – en skriftlig redegørelse samt en indstilling om, hvad der ifølge kontoret skulle gøres – til sin overordnede, afdelingschef i Integrationsministeriet Kim Lunding. I mavebæltet orienterede kontorchefen om problemet, og da kommissionens udspørger, Poul Heidmann, læste op fra teksten, fremgik det, at indstillingen fra Hørlyck var klar: Ministeriet skulle rettes ind efter konventionen, og Folketingets Indfødsretsudvalg skulle orienteres om konventionsbruddet.

Af hensyn til DF

Men det skulle langtfra gå så let. Ifølge Hørlyck var afdelingschef Lunding bekymret over, at FN-konventionen om statsløshed foreskriver, at statsløse født i Danmark har ret til statsborgerskab, selv hvis de har begået kriminalitet, der har udløst en straf på mindre end fem år.

»Vi vidste jo også, at det var noget, som blandt andre Dansk Folkeparti ville have store problemer med. Derfor var det hans holdning, at vi skulle være helt klar på, om konventionen skulle fortolkes så restriktivt, så man ikke kunne stille betingelser i forhold til kriminalitet,« forklarede Hørlyck.

Det var baggrunden for, at afdelingschefen angiveligt fik kontorchefen til at indlede det, der er blevet betegnet som »det nordiske spor«: I stedet for at rette op på sagsbehandlingen og orientere Folketinget satte Indfødsretskontoret en rundspørge i gang, hvor de spurgte de øvrige nordiske lande om deres fortolkning af konventionen om statsløshed. En øvelse, der siden er blevet kritiseret skarpt af jurister, fordi konventionen netop ikke efterlader rum for fortolkning, og fordi Folketinget allerede havde vedtaget en indfødsretslov, hvor fortolkningen af konventionen var fastlagt.

»Var der i selve konventionen og dens formulering nogen anledning til at tro, at der kunne være et spillerum?« spurgte Heidmann.

»Nej, ikke for mig,« svarede Hørlyck. Men hun kunne dengang godt se, at det alligevel kunne give mening at undersøge fortolkningsmulighederne, før sagen blev forelagt for integrationsministeren. Ministeren skulle immervæk »ud og fortælle det til sine samarbejdspartnere i Dansk Folkeparti,« forklarede kontorchefen.

Ikke klogt at rette op

Den nordiske rundspørge førte ikke til synderlig interessante oplysninger. Der var mindre variationer mellem landene i, hvordan konventionen om statsløshed blev håndhævet. Men ingen af landenes svar lagde op til at omfortolke konventionen.

Hørlyck forklarede i kommissionen, at hun på den baggrund mente, ministeriet skulle »rette ind og behandlede alle ansøgere efter konventionerne.« »Men sådan blev det ikke,« konstaterede hun.

Afdelingschef Lunding mente, at det, indtil sagen var forelagt ministeren, »nok ikke var helt klogt at behandle sagerne strikt efter konventionen«.

Udspørger Heidmann læste op af en mail, hvor Hørlyck skrev til en kollega om sin afdelingschefs indstilling. Lunding var ifølge mailen »overhovedet ikke indstillet på, at konventionerne skulle følges«.

»Er du enig i dit eget udsagn,« spurgte Heidmann.

»Jeg ville jo ikke have skrevet sådan i dag. Jeg skrev jo ikke de mails med tanke på, at de skulle ende i en kommission,« svarede kontorchefen.

Lunding havde ifølge Hørlyck nogle ønsker til, hvordan sagen skulle præsenteres for integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Og mens embedsmændene arbejdede på sagen i Indfødsretskontoret, kom der først på sommeren 2008 en besked fra ministeren om, at hun ikke ønskede at modtage flere mavebælter før efter sommerferien. Rønn blev derfor først i august 2008 orienteret om problemerne med de statsløse.

Igen var indstillingen fra Indfødsretskontoret klar: Sagsbehandlingen skulle rettes ind efter konventionen, og Folketinget skulle orienteres om konventionsbruddet.

Mavebæltet blev sendt op igennem ministeriets pyramidalske struktur: Til afdelingschef Lunding og videre til departementschef Claes Nilas, der afleverede det til integrationsministeren. Men da mavebæltet kom tilbage, havde ministeren ikke tiltrådt indstillingen fra Indfødsretskontoret. I stedet havde hun skrevet i hånden på dokumentet til sin departementschef: »Claes. Vi skal orientere Folketinget. Det giver ballade.« Ud for nogle statistiske oplysninger i mavebæltet om, at der fandtes omkring 3.600 statsløse født i Danmark, havde Rønn desuden tilføjet et »UHA« i margenen.

Kontraordre oppefra

»Jeg havde håbet at få at vide, at nu skulle vi bare i gang (med at rette ind efter konventionen, red.). Men det gjorde jeg jo så ikke,« sagde Hørlyck. I stedet fik hun ifølge sin forklaring besked oppefra om, at Indfødsretskontoret skulle fortsætte med at undersøge praksis i de øvrige nordiske lande. Og Folketinget blev ikke orienteret.

På egen hånd besluttede Hørlyck at lægge ansøgninger fra statsløse i en særlig bunke og på den måde sætte sagerne i bero. Samtidig påbegyndte hun og hendes medarbejdere en ny rundspørge hos de nordiske lande. Det førte til, at de tog sagen op på det årlige møde mellem indfødsretsmyndighederne i de nordiske lande i efteråret 2008. Men igen kom der ikke noget brugbart ud af rundspørgen.

»De smilte sødt til os, for de havde slet ikke de her problemer i de andre nordiske lande, og min konklusion var, at der ikke rigtig var noget at komme efter, og at min indstilling skulle blive ved med at være, som den hele tiden havde været,« sagde Hørlyck.

Kontorchefen besluttede derfor at udarbejde et nyt mavebælte til ministeren. Den 23. januar 2009 blev mavebæltet sendt opad i systemet, i første omgang til afdelingschef Lunding. Da udspørger Heidmann læste op fra teksten til mavebæltet, fremgik det, at Hørlyck igen indstillede, at ministeriet skulle orientere Folketinget og rette ind efter konventionen. Hun vedlagde desuden et forslag til et brev om sagen til Folketingets Indfødsretsudvalg.

Men nu fik kontorchefen ifølge sin forklaring en kontraordre oppefra: Hun skulle udfærdige et nyt mavebælte, og nu skulle indstillingen til ministeren være, at de statsløses sager blev behandlet efter de almindelige regler, selv om det var i modstrid med konventionen. Sådan skulle der administreres, indtil Birthe Rønn Hornbech i juni 2009 selv ville tage spørgsmålet op på et nordisk ministermøde.

Og Folketinget blev fortsat holdt i uvidenhed.

Hørlycks advarselslamper

Hørlyck gik med til at ændre indstillingen i mavebæltet. Men i en ny version indbyggede hun en række »advarselslamper«, som hun udtrykte det. En af disse advarselslamper var en formulering om, at den foreslåede praksis kunne føre til konventionsbrud.

»Jeg betragter det som en ordre, og derfor jeg har rettet ind efter det,« forklarede Hørlyck. »Sådan er det i mit system. Der går jeg ikke ind og siger, at det her er efter min mening ulovligt, og det vil jeg ikke være med til,« sagde hun og tilføjede, at hun havde hørt afdelingschef Lunding sige, at han havde fået samme ordre oppefra.

Men også den nye version af mavebæltet fik Hørlyck besked om at ændre. Hendes advarselslamper skulle slettes. Så vidt hun vidste, var det Rønns ministersekretær, Christian Lützen, der efter samtale og måske et møde med departementschef Claes Nilas kom med disse instrukser til Indfødsretskontoret.

Formentlig for senere at kunne bevise, hvordan der blev ændret i hendes mavebælter, havde Hørlyck gemt et originalt omslag til den version med sine advarsler. På omslaget, som hun senere via sin bisidder har afleveret til kommissionen, havde departementschefen og ministersekretæren begge skrevet deres initialer. »Kære Claes. Er det stadig for meget?« skrev ministersekretæren på den version med Hørlycks advarselslamper. »Ja,« svarede departementschefen – hvorefter Hørlyck blev bedt om at fjerne advarslerne.

Hvis kontorchefen skulle komme med en forklaring på, at ministeren endnu en gang ville have fortolkningen af FN-konventionen vendt med de nordiske lande, så antog hun, at det kunne være for at stå så stærkt som muligt over for Dansk Folkeparti.»Ministeren kunne have behov for at helt klart billede af, at der ikke var noget at komme efter,« sagde hun og oplyste, at der var »masser af andre lovforslag«, hvor regeringen var afhængig af sit støtteparti.

At gå imod systemet

»Gjorde du dig overvejelser om, hvorvidt I overhovedet kunne medvirke til at administrere sager i strid med reglerne,« fortsatte Heidmann med at bore.

»Jeg kunne ikke drømme om at gå mod systemet. Det ville jeg have gjort i dag, men det gjorde jeg ikke dengang,« lød svaret fra Hørlyck.

På dette tidspunkt brød bisidderen for Birthe Rønn Hornbech ind med en opsigtsvækkende oplysning: Hans klient mente ikke at have set den tidlige version af mavebæltet fra begyndelsen af 2009, det vil sige den version, hvor Hørlyck for anden gang indstillede til ministeren, at der blev rettet ind efter konventionen.

Hørlyck svarede, at hun gik ud fra, ministeren måtte have set mavebæltet, men at hun ikke kunne vide det. Og under alle omstændigheder var den tidligere version af mavebæltet med indstillingen om at rette ind efter konventionen vedlagt det seneste mavebælte til ministeren, da det blev sendt opad i systemet, fortalte hun. Ligesom Rønn med sikkerhed havde set mavebæltet fra august 2008 med samme indstilling, hvor hun blandt andet havde skrevet »UHA« på.

Før kommissionen nåede videre i forløbet, måtte kommissionsformanden sidst på eftermiddagen afbryde dagens afhøring, og Hørlyck blev bedt om at komme igen den 13. marts og fortsætte sin forklaring. Eftersom Integrationsministeriet i februar 2009 igen begyndte at give ulovlige afslag i de sager, som Hørlyck på egen hånd havde sat i bero, har Rønn Hornbech efter alt at dømme tiltrådt den ændrede indstilling, som kontorchefen ifølge sin forklaring blev beordret til at komme med.

Afdelingschef Kim Lunding, departementschef Claes Nilas og forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech skal afhøres i april og maj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Simon Olmo Larsen
    Simon Olmo Larsen
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
  • Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
    Erik Pørtner Jensen
Simon Olmo Larsen, Grethe Preisler og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

"Nu er kommission inde ved sagens kerne", som der står på forsiden af papirudgaven. Og nu har kommissionen så knap tre år tilbage til at identificere ormen i kernehuset og hale den frem i projektørlyset.

"Kan I gætte hvem jeg er - kan I gætte hvem jeg er - for jeg har fået maske på - misk, mask maske på - kan i gætte hvem jeg er" nynner den lille orm i kernehuset. Som formentlig er over alle bjerge, når kommissionen en gang er færdig med sine afhøringer, og ansvaret for fadæsen skal placeres.

O at være en hane, ingen kan finde hvor er, når den ældste af hønsene i Anders Fogh Rasmussens voliere får hovedet kappet af.