Læsetid: 6 min.

Gode lår og grøn samvittighed

Tænk engang, hvis dine svedendedryppende løbe- og cykelture i fitnesscentret kunne bruges til at generere lys i lamperne eller til at varme vandet i badet. Det er faktisk muligt at bruge vores energiudladninger på fitnessmaskinerne til at producere elektricitet, og udviklingen er på vej til Danmark. Men det kan blive dyrt at træne grønt
Når de besøgende i et grønt fitnesscenter træder i pedalerne eller løber på løbebåndet, oplagres energien i et batteri og kan senere bruges til at varme vandet til badet efter træningen eller bruges med det samme til at lyse rummet op. Illustration: André Leit

Når de besøgende i et grønt fitnesscenter træder i pedalerne eller løber på løbebåndet, oplagres energien i et batteri og kan senere bruges til at varme vandet til badet efter træningen eller bruges med det samme til at lyse rummet op. Illustration: André Leit

18. januar 2013

Træner du i én time på et almindelig kondicykel eller på løbebånd, må man håbe for dig, at du får bedre kondi og flottere lår. Men den energi, du producerer, forsvinder ud i rummet som sved og varme, mens maskinen sluger strøm. Bruger du derimod et – lad os kalde det ’grønt’ løbebånd eller en grøn kondicykel, der omdanner energien til elektricitet, kan din bevægelsesenergi genere strømmen til et lysstofrør i en time. Sådan lyder beregningen fra Lucien Gambarota via en skrattende telefonlinje fra Hongkong, hvor han arbejder som kemiingeniør og er grundlægger af virksomheden Motorwave, der producerer grønne løsninger.

»Hvis man tager en crosstrainer, hvor man bruger både ben, arme og kropsvægt, kan man producere strøm til tre lysstofrør,« forklarer Lucien Gambarota energisk.

Han var efter sigende opfinderen bag verdens første, grønne fitnessmaskiner. Og i 2007 stod han for maskinerne til det første helt grønne fitnesscenter i verden California Fitness i Hongkong.

»Det er en ganske simpel maskine med dynamo, som vi kender det fra cykellygter. Når så de besøgende træder i pedalerne eller løber på løbebåndet, gemmer vi energien i et batteri. Energien kan senere bruges til at varme vandet til badet efter træningen eller bruges med det samme til at lyse rummet op,« forklarer han. Centret i Hongkong er i dag et meget populært sted at dyrke fitness, og stedet producerer ifølge Lucien Gambarota en megawatt-time strøm per måned igennem medlemmernes fysiske udfoldelser.

»Hvis man forstillede sig, at virksomheden bag centret installerede grønne maskiner i samtlige af deres 400 centre på verdensplan, så kunne …« Lucien Gambarota tøver og hovedregner et øjeblik: »Så kunne én måneds ophobning af energi fra samtlige 400 fitnesscentre levere strøm til hele Hongkong i otte minutter.« Han griner lidt, for selv om Hongkong er stor, lyder det jo ikke af så meget.

»Men det her er virksomheder, som trækker meget strøm med udsugning, maskiner, sauna og alt det andet, der kommer til. Så det betyder altså noget.«

Lækker grøn

I Danmark er det ganske udbredt med fitnessmaskiner, der er selvforsynende, hvilket betyder, at de leverer strøm til egen aktivitet – men ikke mere end det. Jørgen Schönherr er direktør i den danske afdeling af virksomheden Technogym, der forhandler og udvikler fitnessmaskiner til danske fitnesscentre og privatkunder.

Virksomheden leverer til blandt andre Danmarks største kæde Fitness World, som næsten udelukkende bruger selvforsynende maskiner. Technogym har endnu ikke fitnessmaskiner, hvis strøm kan gemmes og bruges til eksempelvis lys eller opvarmning af vand.

»Men det er et spørgsmål om måneder,« fortæller Jørgen Schönherr, hvis firma til omkring maj vil lancere en hel serie af såkaldte økologiske fitnessmaskiner. Lige i disse dage sender Jørgen Schönherr indbydelser ud til præsentationen af de nye maskiner.

»Det hele står og falder med, om nogle af de store, danske kæder er interesserede i at investere i maskinerne. Men der ligger en stor udfordring for os, fordi vi står midt i en finanskrise,« siger han.

Især i en by i USA er der mange, der godt kan lide at være lækre på den grønne måde. I Portland, en mindre storby på den amerikanske vestkyst kendt for at være hjemsted for mange venstreorienterede, klimabevidste mennesker, har Adam Boesel åbnet The Green Micro Gym.

»Vi har lagt fitnesscentret i et kvarter, hvor der er mange venstreorienterede folk og mange mindre butikker. I Portland er vi rigtig mange, der er bevidste om klimaet, vi sorterer skrald og går op i vores udledning af C02. Derfor passer centret rigtig godt ind her,« fortæller Adam Boesel, der åbnede sit center i 2008 efter at have læst om Lucien Gambarotas center i Hongkong.

Boesel havde ikke råd til Gambarotas maskiner og udviklede derfor sine egne. Selv om de var billigere, er det først her fem år efter, centret åbnede, at det løber nogenlunde rundt.

Når maskinerne kører, og centret er fuldt, leverer de trænende al strømmen til Green Micro Gym, og det betyder, at centret har reduceret sit strømforbrug med 85 procent.

Ideen til Green Micro Gym udsprang af Adam Boesels eget engagement i at hindre klimaforandringerne, men han lægger ikke skjul på, at det også er en forretning:

»Vi er ligesom de små, økologiske supermarkeder. Det kan ikke helt betale sig at handle hos os, men vi tilbyder dig en god oplevelse og lækrere produkter. Vi kan derfor tiltrække kunder, som under andre omstændigheder slet ikke ville træne, hvis ikke de kunne være klimabevidste imens.«

Samme tendens har Lucien Gambarota også lagt mærke til. At denne nemme måde at give tilbage på tiltaler visse segmenter:

»Det giver dem en fornemmelse af at bidrage og gøre noget ved klimaets udvikling, selvom de fleste i praksis ikke gør noget, de ellers ikke vil have gjort. Kunderne i California Fitness siger eksempelvis ikke længere, jeg skal ned og træne. De siger: Jeg skal ned og producere strøm. Der har faktisk været kunder i centret i Hongkong, der har forlangt at få reduceret prisen, fordi de selv laver strømmen,« griner Lucien Gambarota.

Ud over centret i Hongkong, findes der omtrent fire-fem helt grønne fitnesscentre i USA. Det er de eneste grønne centre i verden, som både Adam Boesel og Lucien Gambarota kender til. For den primære problematik i forbindelse med at gøre fitness grønt er udgifterne. De økologiske eller grønne maskiner, om man vil, koster nemlig langt mere end de normale.

Motorwave, Lucien Gambarotas virksomhed, har solgt omtrent 5-600 maskiner til hjemmebrug, for de er langt billigere og koster i omegnen af 1200 dollar (cirka 6730 kroner). Maskiner til centre skal kunne fungere i op imod 15-20 timer ad gangen og er derfor dyrere at producere. Maskinerne koster derfor mellem 8.000 og 10.000 dollar (cirka 56.000 kroner).

»Det er en udfordring, for med fitnesskæder har vi fat i virksomheder, hvis formål det er at tjene penge. Det kan nok godt tage 20 år at tjene de her maskiner ind i strøm, og det er der ikke så mange, der tør,« siger Gambarota.

Oplyser om forbrug

For Lucien Gambarota handler det nu heller ikke kun, om hvor meget strøm man kan spare eller producere. Hvis grønne fitnesscentre blev en mere almindelige, ville de besøgende automatisk blive mere bevidste om, hvor meget strøm man som moderne menneske forbruger.

»Forestil dig, at en tilfældig ung lige pludselig selv skulle producere energien til sit eget tv-forbrug. Så ville han måske skære det ned fra seks timer til lidt mindre. For at se tv i én time, skulle han nemlig kondicykle nogenlunde lige så længe,« siger Gambarota. Hans forhåbning med maskinerne er, at når man først har fået øjnene op for sit eget forbrug, vil man nødvendigvis skære ned på alle områder af ens hverdag.

I Fitness dk har de ifølge centrenes arkitekt, Mette Folkmar fra tegnestuen Moodify CPH, taget mange initiativer for at sikre en grønnere profil og har blandt andet indført LED-pærer og vandbesparende foranstaltninger.

»For mig lyder elektricitetsproducerende maskiner mest af alt som et kommerciel tilgang for at tiltrække kunder, ikke at der er noget i vejen med det. Det har da også været i vores tanker, men det er først, når det kan betale sig økonomisk, at det bliver realistisk i Fitness dk.«

I Technogym ved man endnu ikke, om deres grønne maskiner kommer til at koste lige så meget, som Lucien Gambarotas gør. Virksomheden er i øjeblikket i færd med at indlede et samarbejde med et dansk universitet, der skal undersøge, hvor meget elektricitet man kan få ud af de grønne maskiner, ligesom markedet skal undersøges.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu