Katrine Cortnum-Fly er uddannet cand.scient.san fra Københavns Universitet i 2009 og arbejder i dag med at planlægge efteruddannelse på professionshøjskolen Metropol. Men selv om hun laver akademisk arbejde, kan hun stadig ikke komme på den samme overenskomst som andre højtuddannede, fordi hun oprindeligt er uddannet ergoterapeut.
»Det er jo en form for patronisering, at min kandidatuddannelse ikke er lige så meget værd lønmæssigt, fordi jeg oprindeligt er professionsuddannet,« siger Katrine Cortnum-Fly, der blev klar over problemet, da hun tidligere arbejdede som projektleder i Roskilde Kommune.
Selv om Katrine Cortnum-Fly nu har en kandidatgrad, hører hun stadig under Sundhedskartellets overenskomster, hvis løntrin ikke går så højt op som akademikernes. Og det ærgrer Katrine Cortnum-Fly, da det blandt andet betyder, at hun ikke automatisk får de samme lønstigninger som andre akademikere.
»Det er jo en måde at modarbejde dem, der vælger at videreuddanne sig, på, men det kan da ikke passe, at vi ikke kan blive anerkendt for, at vi har fået et kompetenceløft,« siger Katrine Cortnum-Fly, der ud over de to års ekstra kandidatstudier har betalt 15.000 kroner for den halvårlige suppleringsuddannelse, som professionsbachelorer skal tage for at komme ind på universiteternes kandidatuddannelser. Godt 1.000 professionsbachelorer får hvert år en kandidatgrad, og dertil har et stort antal professionsbachelorer taget masteruddannelser på niveau med en kandidatgrad.
Andenrangsakademikere
DJØF kalder forskelbehandlingen af højtuddannede dybt urimelig.
»Det hænger ikke sammen, at der skal være første- og andenrangsakademikere, når man bliver ansat inden for det offentlige,« siger chefkonsulent Ellen Gydesen fra forhandlingsafdelingen i DJØF.
Tidligere har DJØF taget spørgsmålet op for enkelte nye grupper af akademikere, men nu har fagforeningen rejst det som et generelt krav ved overenskomstforhandlingerne, at overenskomsten skal dække alle akademikere uanset baggrund.
»Problemet er blevet større og mere synligt, fordi flere mellemlange uddannelser har fået professionsbachelorstatus, og de studerende derfor kan tage en overbygning. Og så er arbejdsgiverne blevet mere forsigtige,« siger Ellen Gydesen.
Næstformand i Sundhedskartellet Bert Asbild mener ikke, at de højtuddannede medlemmers problem er lønnen, da langt de fleste får tillæg, der betyder, at de ender med få udbetalt det samme som en akademiker.
»Det er klart, at det ikke er så attraktivt, men vi er utrolig opmærksomme på, at de er blevet forsømt, men jeg tror ikke, du kan finde mange, der får mindre i løn af den grund,« siger Bert Asbild.
Ved de seneste års overenskomstforhandlinger har det været et krav fra Sundhedskartellets side at få indplaceret ekstra løntrin, så det højtuddannede sundhedspersonale kan få ordentlige vilkår. Det er dog ikke lykkedes endnu, selvom flere af kandidatuddannelserne er 10-15 år gamle.
»De højtuddannede betyder rigtig meget for os, fordi de er med til at udvikle professionerne, derfor vil vi gerne beholde dem som medlemmer,« siger Bert Asbild.
Stavnsbundet
Katrine Cortnum-Fly har dog svært ved at se, hvad hun kan bruge Sundhedskartellets fagforeninger til. Derfor har hun meldt sig ind i DJØF, som hun føler i langt højere grad repræsenterer hendes interesser.
»Det er da utroligt, at man skal være stavnsbundet til en fagforening på grund af sin grunduddannelse,« siger hun og fortsætter: »Hvis Sundhedskartellet havde gjort sig umage med at tilgodese vores gruppe og sikre, at vi opnåede stigende anciennitet i takt med vores akademiske kompetencer, ville det jo være lige meget, at vi var på deres overenskomst, men det kan jeg ikke se, at de har gjort,« siger Katrine Cortnum-Fly.
Hun bakkes op af en gruppe af studerende på de sundhedsfaglige kandidatuddannelser, som arbejder for at få bedre vilkår for de færdiguddannede dimittender.
»Jeg opfatter det som forskelsbehandling, at vi ikke er sikret de samme forhold som andre akademikere. Der er stor usikkerhed om, hvad det er for et arbejdsmarked, vi kommer ud på, og det er meget uigennemskueligt, hvad vi kan få i løn,« siger Lars Bo Jørgensen, som er studerende på kandidatuddannelsen på Københavns Universitet og medlem af studienævnet.
Sundhedskartellet mener, at det er vigtigt, at de sundhedsuddannede med en akademisk overbygning bevarer tilknytningen til deres respektive profession.
»Vi er ikke interesserede i at gøre deres vilkår ringere, men man kan altid finde nogen, der er utilfredse. Men du kan selvfølgelig sige, at når vi ikke har fået en aftale med Danske Regioner, så har vi jo ikke gjort det godt nok. Jeg tror, de er villige til at forhandle nu,« siger Bert Asbild.
Hvis ikke det sker, risikerer det offentlige at støde nogle af de højtuddannede, som de har hårdt brug for, fra sig, mener Bert Asbild.
Arbejdsgivermodvilje
Også Dansk Magisterforening (DM) repræsenterer nogle af kandidaterne med professionsbachelorbaggrund. Foreningens formand, Ingrid Stage, mener, at problemet snarere handler om, at de offentlige arbejdsgivere ikke vil anerkende, at de professionsuddannede er akademikere på lige fod med alle andre.
»Det er noget, vi prioriterer meget højt, fordi der kommer flere og flere professionsuddannede med master- og kandidatgrader, men vi har uendeligt svært ved at få Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner til at anerkende nye uddannelser på overenskomsterne,« siger Ingrid Stage.
Det har ikke været muligt at få et svar fra Moderniseringsstyrelsen, der ikke ønsker at drøfte spørgsmålet på grund af de igangværende overenskomstforhandlinger med de statsansatte. Moderniseringsstyrelsen har dog tidligere udtalt til Information, at problemet er, at fagforeningerne er uenige om, hvem der repræsenterer kandidater med professionsbaggrund.
Ingrid Stage påpeger, at der er en aftale mellem DM og Dansk Sygeplejeråd, om hvem der skal repræsentere akademikere med professionsbaggrund.
»Uenigheden mellem fagforeningerne er blevet brugt som undskyldning for, at de her kandidater ikke kan få en ordentlig overenskomst,« mener Ingrid Stage.
/
En professionsbachelor har intet med højtuddannet at gøre, den er en almindelig faguddannelse, blandet op med en smule højtflyvende teori. Den er en bastard, forårsaget af det misforståede projekt med at ensrette og sammenligneliggøre (akkreditere) uddannelser over hele Europa, hvormed man totalt forfejler sit mål med at skabe så stor diversitet som muligt og så meget at vælge imellem som muligt for hin enkelte, der ønsker at professionalisere sin indsigt og handlekraft.
Hr. Peter Hansen, enten læser du ikke artiklen eller forstår den ikke. En professionsbachelor med en kandidat fra universitet er højtudannet.
Og faktisk gør professionsbacheloren at de personer som uddanner sig fag praktisk også kan blive akademikere.
Men du holder måske på at akademikere vælde med unge lige fra gym til uni styrer verden. Ak ve
Kan dette siges at gå ind under luksusproblemer i forhold til de mennesker der er udsat for dagpengeforringelserne??
Professionsbacheloren er udtryk for en uhyrlig gang snob! I radioen har vi netop hørt, at vi fra at have en skole som i min barndom, hvor lærernes egentlige kendskab til gymnasiet var ringe, fordi deres baggrund som regel var realskolen, nu får elever ud, der intet ved om det brede, fagbaserede arbejdsliv. Det er forfærdeligt! Har man afskaffet det, der var så enkelt, genialt og hjælpsom i min barndom, nemlig erhvervspraktikken i 8. og 9. klasse? Så har vi for alvor ødelagt barneskolen.
Jeg har en høj uddannelse og skal have en høj løn.
HAH Jeg har en højere uddannelse og skal have en højere løn.
ÆvBæv Min uddannelse er bare den allerhøjeste og min aflønning skal derfor være den allerhøjeste.
Vor Herre Bevares.
Er der overhovedet nogen, der kan bruge alle disse høj, højere, højest uddannede væsener med de mest mystiske, nanospecialiserede titler til noget som helst produktivt - udover altså at uddanne en syndflod mere af den samme kostbare slags ?
@Peter Hansen.
Jeg må give Bjarke Hansen lidt ret. Hele ideen, som jeg forstår den, med profession bachelor kan jo så du kan starte med en faguddannelse og så bygge den mere teoretiske del oven på.
Altså f.eks. får du nogle folk med jord under neglene, der faktisk ved hvad det drejer sig om, videre f.eks. opad i ledelses systemet.
Min kone er et godt eksempel. Hun har opgraderet sin gamle sygeplejeske uddannelse til en professionsbachelor og skal vel så videre med en master på et tidspunkt.
Alt andet end lige ser jeg det her som en del af noget man kunne kalde uddannelse for livet.
// Jesper
Min indvending går mest på de stakkels universiteter, der ikke kan få lov til at gøre det, de er sat i verden for, nemlig at forske og sidemandsoplære de kommende udøvere af faget, som lærere og forskere.
I princippet en god idé
- at professionsbachelorer kan opgradere deres uddannelser med en universitetsgrad. Men jeg er enig med Peter Hansen i, at konsekvensen nok bliver, at universiteterne bliver nivelleret ned. Så har vi ikke længere et A- og et B-hold, men kun et B-hold.
Der er allerede på universiteterne en tydelig udvikling af studieordningerne i retning af professionsbeskrivelser – en logisk konsekvens af, at de klassiske, forskningsorienterede universiteter skal omdannes til moderne, erhvervsorienterede masseuniversiteter.
Faktisk kan det undre, at politikerne – der ellers er helt vilde med 'fleksibilitet' både i uddannelserne og på arbejdspladserne – ikke allerede har gjort det hele til ét fedt.
Det kommer dog nok om ikke så lang tid, samtidig med at man indfører nogle stærkt adgangsregulerede elite-studier.
Så får vi igen et nyt A- og B-hold. Men med den forskel fra nu, at A-holdet er blevet meget mindre, og B-holdet meget større.
Efter smag og behag kan man kalde denne udvikling en 'demokratisering' eller 'proletarisering'.
Det at en professionsbachelor med et højt nok snit kan komme ind på universiteterne og tage en kandidat indenfor et felt som re relevant for uddannelsen. Du har ikke automatisk adgang til alle universitetslinjer, men til relevante kandidater. Og det mener jeg ikke nedgradere universiteterne.
Det handler jo netop om at opkvalificere fagpersoner, som har erfaring i deres felt. Og det mener jeg er en stor kvalitet at få ind på universiteterne.
At kunne fundere sin metateoretiske viden på et praksis grundlag er en stor kvalitet og behøves ikke at handle om mere markedsorienterede universiteter, men om at have praksis erfaring med sig og bygge viden på og bruge det i samfundet.
Men det kan godt være det syn kollidere med et universitet kun for dem, som tog direkte fra gym til uni og videre ud som djøffer. Hvis "proletarisering" betyder at flere mennesker i danmark får muligheden for at videruddanne sig, er jeg glad.
Ikke for at være på tværs eller negativ, men jeg synes at man man godt kunne ønske lidt mere praktisk anvendeligt output fra al den forskning man udfører. For eksempel nogle enkle national-økonomi-modeller som folk kunne forstå. Det er som om det bare er uddannelse med henblik på en stilling indenfor det offentlige med henblik på et roligt liv frem til pensionen. Se bare hvvordan debat om økonomi strittter i alle retninger fordi man ikke behersker det elementære.
@Mihail Larsen
Joh, det er nok en meget rammende beskrivelse.
Der er gået inflation i tingene, man skal i dag helst have en Datalog som virksomhed, hvis man har brug for en programmør, selv om det jo sådan set er vildt overkill.
I gamle dage var det på det naturvidenskabelige område sådan at du havde universitets uddannelserne til at uddanne forskere og ingeniør uddannelserne til at lave 'praktikere' til industrien m.m.
Det er der så gået total inflation i så du i dag kan tage mere eller mindre den samme uddannelse som Ingeniør og som f.eks. Datalog. Tåbeligt men igen en mangel på stillingtagen og faglighed gør at sådan noget for lov til at ske.
Igen så, som jeg også har sagt før så bør uddannelserne konsolideres og tillade større specialisering, jo længere du kommer hen i studiet, men stadig således at man bygger på samme basale grundlag.
Det jeg efterlyser er måske lidt den model man har implementeret på RUC, med mere generelle grundforløb, hvor man så specialiserer sig senere.
(Uden at vide for meget om hvordan man gør på RUC, værende en KU mand myself).
Men jeg mener, at uddannelse for livet, en forsker rettet gren af vores uddannelser og en 'industri/praktiker' gren. Hvor man så kan bygge oven på, og for den sags skyld springe fra gren til gren hvis man ønsker dette.
// Jesper
Jeg tror, at forskellen på socialdemokrater og socialister i universitetspolitikken går ud på, at de førstnævnte mener, at man godt kan springe over, hvor gærdet er lavest, mens det for gruppe nummer to er et klasseforræderi af karat ikke at ville give også de nye grupper, der får mulighed for at uddanne sig, det bedste.
@Peter Hansen
Ikke helt med, er proffesions bachelors, der kan læse videre ikke netop at sørge for at mønster brydere kan komme videre ?
Problemet er jo netop (eller har været), at folk med f.eks. en 2 år kort uddannelse inden for felt X, ikke kan komme videre, uden at skulle starte forfra.
Og at det især er folk fra 'lavere sociale lag' og udkants Danmark, der typisk har taget de kortere uddannelser, fordi man ikke havde tradition for i familien/råd til, at de tog en lang uddannelse. Også selv om de har evnerne.
Jeg kender selv folk på min egen alder der kun har en kort uddannelse inden for IT faget, og som de ikke kan bygge videre på, selv om de har evnerne.
Dem jeg så kender der kommer fra den bedre stillede middelklasse, med samme niveau af evner har så en Phd. eller i det mindste en solid kandidat uddannelse.
Og så er der lige fjumrehovedet Jesper, som aldrig blev færdig :)=
// Jesper
Jesper, jeg var engang mere enig med dig, end jeg er nu. Jeg så hellere, at man faciliterede det at starte fra bunden med noget nyt - for indenfor mange af de områder, der benytter sig af akademisk arbejdskraft, hører der en masse andet med, som man næsten dårligt kan artikulere, fordi det ligesom i løbet af gymnasiet - ikke engang HF gør det tilstrækkeligt, desværre - bundfælder sig og åbner for referencer, man i vores samfund ikke på samme måde møder. Det er ekstremt tydeligt i kunstneriske kredse, hvor jeg færdes - og som ligesom udgør et andet arbejdsmarked mellem håndens og åndens: de kunstnere, der kommer uden gymnasiet har ofte et problem med at være fiffige snarere end kreative.
Din kones sygeplejerskeuddannelse er noget andet, vil jeg mene, den giver allerede i sig selv en bredere horisont.
Det vildt problematiske er, at vi er ude i feltet med erfaringer, både individuelle og som objekter for en socialisation baseret på tradition og værdifællesskab.
Hvis det ikke er tydeligt, hvad jeg taler om, vil jeg opfordre til, at man læser det glimrende interview med Thomas Bo Larsen i gårsdagens avis. Den anskueliggør nogle af 'udfordringerne', som vi står over for, fordi vi desværre, da mulighederne var mere åbenbare i 70erne og 80erne, forsømte at få gjort noget ved sagen.
@Peter Hansen.
Nu kommer jeg selv fra sådan delvist lidt en kunstner familie, jeg har tilbragt nok tid om natten på Charlottenborg, når jeg skulle hjælpe familie medlemmer blive færdige til udstillinger. Og drukket en del billig champagne til ferniseringer. Der er en del kunstnere i min familie, en familie hvor jeg er det eneste sorte IT-får.
Jeg har også tilbragt mange timer i operaen, og får da også set en del teater, omend ikke nok. Og har venner i film branchen m.m. Og fruen køber en del kunst fra unge mere eller talent fulde kunstnere, omend hun ikke er kunst samler, som vi har nogen af i min familie.
Og jeg forstår godt forskellen på 'Creative', 'Clever' og 'Genious'. Og at det ikke nødvendigvis har noget med flittighed, intelligens og visdom at gøre.
Men netop fordi jeg kender det miljø du omtaler, så køber jeg aldrig på klods, har altid penge sat til side, er snusfornuftig m.m. når det kommer til økonomi. Og det eneste rusmiddel jeg bruger er alkohol.
Sjovt nok er et af de steder, hvor jeg har fundet den største kreative strømning, netop der hvor jeg er... nu i IT-branchen.
// Jesper
Mobilitet og faglighed
Som allerede sagt fra min side: I princippet en god idé. Der er vist ingen, der er modstandere af social mobilitet og mønsterbrydning (bortset måske fra en meget lille kreds af personer).
Men belært af erfaring har vi igennem stort set de sidste fem årtier, hvor denne mobilitet og mønsterbrydning for alvor har været på tale og været praktiseret, har det været forbundet med en sænkning af de faglige krav og en forkortelse af uddannelserne. Flere kommer ind, når man sænker niveauet.
Men det burde jo være sådan, at flere kommer ind, medens man hæver niveauet. Det ville der virkelig være ambition i - og noget nærmere parolen om 'uddannelse i verdensklasse' end den discount-udgave, Helge Sander forsøgte at sælge.
Det, der ofte går tabt i denne kræmmerpolitik, er fagligheden. Eller - som de, der allerede har lagt den bag sig siger: - 'fag-fagligheden' (netop fordi ordet 'faglighed' ikke længere er en værdsat valuta i den verden).
Faglighed kan naturligvis også professionsfaglighed. Den har sin egen berettigelse, som er vigtig for ethvert samfund. Men i politikernes – og en del af erhvervslivets – optik er den alene den form for faglighed, det er værd at satse på.
Selv om mange tror det er det ikke arbejdsgiverens problem at en medarbejder er overuddannet. Hvis jobbet kan bestrides af en ergoterapeut, skal der betales for en ergoterapeut, selv om medarbejderen har en anden fin grad. Så hvis hun vil det må hun søge et akademisk job etandetsted.
@Jasper Bertrand
Nu er problemet jo som regel, at arbejdsgiveren (eller HR afdelingen) kræver en PhD i byplanlægning, og 10 års erhvervserfaring bare man skal bruge en gadefejer, på deltid.
Og man vil så helst kun betale lidt under gennemsnits lønnen.
// jesper
@Jesper
Ja det er nok et mere sædvanligt problem, at man har penge nok, og derfor stiller for store krav. Vi er et samfund der overuddanner sig.
Nu piver de højtuddannede statskapitalmalkere igen,
kompetencer har ingen økonomisk værdi, kom ned fra den høje elitære hest, teoretikere uden praltisk erfaring har jeg ingen respekt for
øh - Nicolaj -
her er der netop tale om praktikere f.eks. ergoterapeuter, lærere eller sygeplejersker som tager en kandidatgrad....
Lad markedet regulere løndannelsen, så får alle, hvad de er værd - uanset om de er tarmrensere eller jurister - very simple !
Very simple - and very stupid
Det værdibegreb, du her bruger, er et markedsbestemt værdibegreb. Altså er din simple slutning en tautologi. Den siger ikke andet, end at den markedsbestemte værdi er lig med den markedsbestemte værdi.
Men den kan ikke forklare, hvordan man skal måle alle de andre værdier, der er vigtige for et samfunds beståen. For disse værdier lader sig ikke altid måle på deres markedsværdi. Jeg går ikke ud fra, at du betaler din kæreste, hver gang i har samleje. Men derfor er der vel ikke tale om noget værdiløst? Håber jeg da ikke.
Eksemplet er naturligvis polemisk og karikeret, men noget lignende gælder en masse af de funktioner i samfundet, der er vigtige for, at det hele løber rundt: skolesystemet, hospitalsvæsenet, trafiksystemet, socialforsorgen, renovationsvæsenet etc. etc. - ja endog fængselsvæsenet og militæret.
Man skal være en ualmindelig simpelt tænkende person, hvis man tror - eller ønsker - at disse funktioner skal være markedsregulerede, og at aflønningerne for dem ligeså.
Bortset fra det, så forklarer markedslogikken ikke engang sine egne mærkværdigheder, f.eks. dem, at nogle personer enormt høje lønninger, selv om deres firmaer har underskud.
Bachelor-graden er opfundet for at udulige rigmandssønner kunne få en universitets grad.
"Bachelor" betyder ugift, da man ikke kunne få et levebrød, som kunne forsørge kone og børn ved at tage denne lave universitets grad.
@Peter Ole Kvint
Tja ja, vi er nu en hel del i min omgangskreds, der er universitets gutter, der aldrig har fået papir på noget som helst, eller folk der har en mindre grad end en Bachelor.
And we are doing just fine.
// Jesper
@Peter Ole Kvint
Det er måske omvendt. Bacalaurius eller lignende er oprindelsen efter laurbærkransen man fik. Men det kan ær ungkaren er opkaldt efter det.
Være ungkarlen
Hvad med bare at give folk løn for det de laver?
@Mihail
Lønniveauet for topchefer afgøres af ejerne/aktionærene, da det er dem, som har "lagt hånden på kogepladen" og taget risikoen. Hvis de betaler en topchef en høj løn på trods af underskud, så er det, fordi at de tror, at han/hun er det værd.
De er jo ikke idioter og ved, at det er deres egne surt opsparede midler, som står på spil.
Den risiko har man jo ikke som almindelig lønmodtager.
Gert,
hvad får dig til at tro at folk, som betaler toplønninger m.m. til nogen, som til gengæld præsterer et underskud, ikke er idioter?