Læsetid: 2 min.

Hvad skal du huske, når du søger fondsmidler

Det er altid godt at kunne fremvise pilotdata, fondsansøgninger hos andre er ikke en ulempe og få altid nogen til at læse din ansøgning igennem, før du sender den. Ved Informations første fyraftensmøde delte Anne-Marie Engel fra Lundbeckfonden gode råd ud til de godt 50 forskere, der var mødt op på Information for at høre mere om, hvordan man finder fondsmidler til det næste forskningsprojekt
30. januar 2013

Til Informations første fyraftensmøde, var Anne-Marie Engel fra Lundbeckfonden inviteret til at fortælle om hvordan man sammensætter en ansøgning, når man søger fondsmidler. Efter oplægget var der spørgsmål fra salen - dem kan I læse herunder.

 

Skal man have publiceret, før man kan søge?

»Det kommer an på, hvor mange penge man søger. Det er en god ide at komme i gang med at skrive sine egne ansøgninger, selv om vejlederens navn godt kan hjælpe på vej. Hvis man er ny, skal man nok gøre en ekstra indsats for at søge, og det skal forklares godt. Det er ikke altafgørende, at man har publiceret før, men man kommer til at slås for sine penge.«

Hvordan vægter I de mange små bevillinger i forhold til store?

»Vi vil gerne give få store bevillinger. Vi vil helst give de gode projekter mange penge. Men man får ikke altid alt, hvad man søger penge til, for der skal også være penge til overs til andre.«

Får man svar på ansøgningen?

»Vi giver desværre ikke begrundet svar, selv om det er et meget stort ønske blandt forskere.«

Hvordan vægter man ansøgningens afsnit, og hvad er den optimale rækkefølge?

»Det er svært at sige. Hvis man anvender kendte metoder, så er der ikke grund til at vægte den del for meget. Ansøgningen skal ikke være så lang, så man behøver ikke at bruge så meget plads på baggrunden for projektet. Derudover kigger vi på referencelisten, og den skal være opdateret. Hvis ikke man har det seneste studie med, der er relevant for ens metode eller fokus, så er det ikke så godt.«

Er det afvisningsgrundlag, hvis der kommer et nyt studie, der spiller ind over ens eget?

»Kun, hvis det er et studie, der direkte bekræfter eller afviser hypotesen.«

Er der nepotisme i bedømmelseskomiteen, og hvad er der af habilitetsregler?

»Vi rekrutterer typisk folk, der ikke hører til forskningsmiljøerne i Danmark, men som er eksperter på området. De er kun i bedømmelseskomiteen i tre år, før vi skifter ud, for de skal også have et nyt perspektiv, som vi ikke selv kender til. Derudover så skal bedømmerholdet fortælle os, hvis de er inhabile. Er din egen chef med i bedømmerudvalget, så må man heller ikke være med, når ansøgningen vurderes. Derudover så er man inhabil, hvis har været ph.d.-vejleder eller har publiceret sammen med en ansøger. Det er svært, men jeg synes ikke vi er rendt ind i problemer.«

Skal man nogen gange være mere tilbageholdende med helt nye ideer?

»Godt spørgsmål. Der kan godt være en intern konservering i peer review systemet, men vi fortæller bedømmerne meget tydeligt, hvad vi gerne vil have. Det er nemlig fortrinsvis unge forskere, der skal rejse penge til helt nye projekter. Det gælder for os om at få bedømmere ind, der synes, det er skægt at finde det, der ikke er helt mainstream, så man må meget gerne komme med nye ideer. Vi vil også gerne give penge til dem, hvis projekter går på tværs af flere forskningsområder.«

Giver Lundbeckfonden kun penge til post.doc’er?

»Nej, vi giver både til ph.d.’ere og post.doc’er«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu