Baggrund
Læsetid: 3 min.

Hverken Danmark eller Irak vil have ham

Yaseen Waisi er iransk kurder fra Nordirak. Han har fået afslag på asyl i Danmark, men fordi han ikke har irakiske id-dokumenter, kan han ikke rejse tilbage, selvom han gerne vil
Yaseen Waisi (th.) fik i første omgang afslag på asyl, men han kan ikke rejse tilbage Irak, fordi han ikke har nogen iraksiske id-dokumenter.

Yaseen Waisi (th.) fik i første omgang afslag på asyl, men han kan ikke rejse tilbage Irak, fordi han ikke har nogen iraksiske id-dokumenter.

Tine Sletting

Indland
4. januar 2013

Den 4. oktober 2010 blev Yaseen Waisi registreret som asylansøger i Danmark. Han er iransk kurder, men han har aldrig selv været i Iran.

Til gengæld har han levet alle sine 28 år i flygtningelejre, først i det centrale Irak, siden i den kurdiske region i Nordirak (KRI).

»Min fremtid i Irak var helt ødelagt. Derfor tog jeg til Danmark for at arbejde for at give min datter en fremtid,« siger Yaseen Waisi.

Over to år efter han kom til landet, lever han stadig i en slags flygtningelejr, denne gang på asylcenter Holmegaard på sydspidsen af Langeland. For i februar i år fik Ya-seen Waisi afslag på asyl fra Flygtningenævnet.

Men selv om han efter afslaget har indvilget i frivilligt at rejse tilbage til KRI, bor han stadig på asylcentret. Den irakiske ambassade vil nemlig ikke udstede rejsedokumenter til iranske statsborgere, og derfor har Rigspolitiet nu opgivet at sende iranske kurdere som Yaseen Waisi tilbage til KRI.

»Jeg har ikke noget land. Hverken Irak, KRI eller Danmark vil have mig,« siger Yaseen Waisi.

Men måske får Yaseen Waisi alligevel asyl i Danmark. Efter at Rigspolitiet har vurderet, at det er »udsigtsløst« at udsende iranske kurdere til KRI, ser det ud til, at de kan få genoptaget deres sager i Flygtningenævnet.

Yaseen Waisi håber selv, der snart kommer en afklaring, hvad enten det betyder, at han kan blive i Danmark eller må rejse tilbage til KRI.

»Jeg ikke været væk fra centret ud over den dag, hvor jeg skulle skrive under på at rejse tilbage. Ellers har jeg bare siddet i dette rum og ventet. Du kan selv se, hvad det er for et liv,« siger Yaseen Waisi og peger rundt i værelset, hvor han og en anden iransk kurder bor.

Værelset er et af flere i en container, der er indrettet til beboelse, og som ligger ved siden af selve asylcentret. Der er to senge, et skab og et bord på værelset, og bortset fra to tomme opslagstavler er væggene nøgne.

I midten af rummet står et fjernsyn. En nyhedsudsendelse på den irakisk-kurdiske tv-kanal Kurdsat er i gang. Yaseen Waisi finder en cigaretrullemaskine og en dåse tobak frem.

Chauffør i minibus

I 1984 blev Yaseen Waisi født i Flygtningelejren Al Tash vest for Bagdad. Lejren husede dengang flere tusinde iranske kurdere, som var flygtet til Irak under krigen med Iran i 1980’erne.

Men efter Saddam Husseins fald i 2003 blev det for usikkert i Al Tash, og de iranske kurdere blev med hjælp fra UNHCR flyttet til den kurdiske region i Nordirak (KRI). Her boede Yaseen Waisi i flygtningelejren Barika. Han fik en kone, og i 2009 fik de en datter.De iranske kurdere har begrænsede rettigheder i KRI, fordi de ikke har irakiske id-dokumenter, men kun såkaldte KRG-opholdskort samt UNHCR-papirer, der beviser, de er flygtninge. De manglende irakiske id-dokumenter betyder, at de ikke kan eje noget, ikke kan få arbejde i den offentlige sektor og ikke kan bo uden for den provins, hvor de opholder sig.

»Hvis vi skal købe noget, må vi betale en irakisk person for at registrere det i sit navn,« fortæller Yaseen Waisi.

Han fik selv penge nok til at købe en minibus sammen med en ven. Den havde plads til 14 personer, og mod en månedlig betaling på 100 dollar fik de registreret den i en irakers navn. Men efter to års arbejde som chauffører, fik de minibussen konfiskeret af myndighederne.

»Vi fik at vide, at vi ikke måtte køre i den, fordi vi ikke havde noget kørekort.«

Men Yaseen Waisi havde ikke irakiske id-dokumenter og kunne derfor slet ikke få et kørekort.

Afslag i Flygtningenævnet

Herefter valgte han at rejse til Danmark, hvor han vidste, at andre iranske kurdere havde fået asyl, heriblandt hans egen bror.

Men selv om Yaseen Waisi altså kendte flere iranske kurdere, der havde fået asyl i Danmark, fik han selv afslag. Det skete, fordi Flygtningenævnet i december 2011 ændrede praksis. Nu blev iranske kurdere henvist til at tage ophold i KRI, der for dem var såkaldt første asylland. Det samme blev Yaseen Waisi, da nævnet behandlede hans sag i februar i år.

Yaseen Waisi accepterede afslaget og har siden ventet på, at han kunne rejse tilbage til KRI.

»For det første har jeg min familie i Irak. For det andet sagde politiet til mig, at jeg skulle tage tilbage.«

Men i dag, syv måneder senere, er Yaseen Waisi stadig i Danmark. Da han ikke har irakiske id-dokumenter, kan han ikke rejse tilbage.

»Jeg er 28 år gammel, og i hele mit liv har jeg været i den her situation,« siger han, åbner vinduet og tænder en cigaret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her