Læsetid: 2 min.

Kær pakke har mange navne

Statsministerens ’jobskabelsespakke’ kan i stedet blive til en ’konkurrence-evnepakke’, fordi regeringspartierne er uenige om, hvorvidt der er plads til flere offentlige investeringer
31. januar 2013

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag ved middagstid besøger produktionsvirksomheden Frese A/S ved Slagelse og senere på dagen lægger vejen forbi Vækst-fabrikken, der skal hjælpe nye virksomheder i Region Sjælland med at skabe nye job og vækst, er hun på udkig efter en ting: Inspiration til, hvordan regeringen kan hjælpe erhvervslivet med at skabe job og styrke landets konkurrenceevne.

Siden statsministeren i midten af januar på et af sine pressemøder annoncerede, at regeringen inden 1. marts vil præsentere en »jobskabelsespakke«, har de økonomiske ministre og deres embedsmænd arbejdet på at udarbejde forskellige forslag, der kan imødekomme det ønske – og ikke mindst komme med forslag til, hvordan ønskerne kan finansieres.

For som Thorning allerede pointerede på pressemødet, er det ingen sag at lempe skatter og afgifter for erhvervslivet, hvis man mener, det virker. Udfordringen for regeringen bliver at finde finansieringen.

Derfor har SF også rettet øjnene mod flere offentlige investeringer. Her har kommunerne allerede pengene stående på bankbogen, og skatteminister Holger K. Nielsen (SF) var hurtig til at tale om offentlige investeringer som en mulighed, da statsministeren efterlyste forslag fra sine ministre.

»Vi diskuterer, hvordan den (jobpakken, red.) sammensættes, men det er vigtigt, at vi fokuserer på offentlige investeringer,« sagde Holger K. Nielsen til Børsen.

Tabet af total kontrol

Socialdemokraterne og Radikale Venstre ønsker derimod ikke flere offentlige udgifter, da det kan bringe Danmark i karambolage med EU-henstillingen. I stedet ønsker de to partier at lette skatte- og afgiftsbyrden for erhvervslivet i håbet om, at det kan skabe job i den private sektor. Derfor er ledende socialdemokrater og radikale med S-gruppeformand Henrik Sass Larsen i spidsen også begyndt at omtale Thornings »jobskabelsespakke« som en »konkurrenceevnepakke«. For i en pakke, der skal styrke konkurrenceevnen, hører offentlige investeringer ikke hjemme, lyder vurderingen.

I stedet er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) i tæt dialog med blandt andre Dansk Industri om at få erhvervslivet til at forpligte sig på at skabe flere private job. Det kan eventuelt ske ved at sætte gang i flere investeringer. Virksomhederne har siden 2007 ifølge tal fra Danmarks Statistik ladet deres opsparing vokse fra 24 mia. kr. til cirka 165 mia. kr. i 2011. Midler, som både fagbevægelsen og regeringen gerne ser komme i spil for at skabe vækst.

Der er dog især to udfordringer for regeringen ved at alliere sig med erhvervslivet: Den mister den totale kontrol med at skabe den succes, som regeringen har brug for, og så kan jobskabelse via erhvervslivet tage længere tid, end de hurtige job øgede offentlige investeringer formentlig vil kunne give. Samtidig viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at effekten af en lettelse i selskabsskatten på eksempelvis tre milliarder kroner kun vil skabe 200 nye job. Og AE-rådets beregninger viser samtidig, at hvis regeringen vælger at finansiere en lettelse af selskabsskatten med tre milliarder ved at skære i det offentlige forbrug, så vil det svare til et jobtab på 5.400 stillinger.

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt tager fra Slagelse, skal hun gerne være kommet lidt tættere på et konkret indhold i sin nye pakke – uanset hvad navnet ender med at blive. For der vil næppe være mulighed for at sætte et byttemærke på, hvis pakkens indhold viser sig at være uden virkning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis regeringen skulle kunne blive siddende efter næste folketingsvalg ville det kræve at rød blok vandt godt 200 stemmer fra blå blok for hver dag der går inden næste folketingsvalg senest skal holdes.

Siden seneste folketingsvalg har rød blok tabt knap 500 stemmer til blå blok for hver dag der er gået.

Hvor mange job tror I så at der skal skabes for hver dag der går hvis rød blok skal kunne vinde næste folketingsvalg ?

Hvilken form for ændret politik tror I dét vil kræve ?

http://www.information.dk/telegram/449364

Flemming Andersen

Eftersom den sikkert løber ud i sandet, som alle andre "akutpakker" o. lign. kunne man passende kalde det for "Sandkassen"

Grethe Preisler

Socialdemokraterne og Radikale Venstre ønsker ikke at foretage sig noget, der kan bringe Danmark i karambolage med finanspagten. Den håndfæstning om overholdelse af bestemmelserne i forbundskansler Angela Merkels store forkromede finanspolitiske køreplan, som ministeriet Thorning-Vestager har underskrevet på vegne af befolkningen i lilleputlandet Danmark.

At "den danske model" og "velfærdsstaten" (som socialdemokraterne haler op af skuffen en gang om året, når glorien skal pudses) ryger med i købet som betaling for, at "vi" kan få lov at "sidde med ved bordet" som andet end observatører uden stemmeret, når regningen for inkorporeringen af lande som Italien og Grækenland m.fl. i valutafællesskabet skal gøres op og fordeles, må deres vælgere se stort på. Politik er det muliges kunst, og man kan nu en gang ikke både spise sin kage og beholde den.

At de fleste af die dummen Dänen i sin tid stemte nej til at afskaffe kronen og lade sig inkorporere i valutafællesskabet gør mindre til sagen. Det var jo bare, fordi de kloge tilhængere af Danmarks inkorporering ikke havde forklaret sig godt nok over for det dumme danske flertal om fordelene ved at stemme ja.

Det er muligt, at Helle Thorning og Margrethe Vestager har et forklaringsproblem, men det er de mildest talt ikke alene om at have.

Måske kan de undskyldes med, at de er født for sent til at have nogen som helst personlig erindring om, hvad der gik forud for folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til Fællesmarkedet i 1972.

randi christiansen, Claus Jørgensen, John S. Hansen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke hvorfor regeringen ikke vil få flere NØDVENDIGE renoveringsopgaver udført nu i stedet for at give pengene ud til kontanthjælp og dagpenge.

Derudover ville igangsættelse af energirigtige byggeri mv. også give det danske erhvervsliv et skulderklap og skabe vigtig viden og erfaring.

randi christiansen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Christian Larsen

Aldrig før i nyere tid har de offentlige anlægsinvesteringer været højere i disse år. Der er heller ikke garanti for, at det giver beskæftigelse for ledige danskere og ikke østarbejdere.

Derimod er det sikkert, at den tidligere borgerlige regering øgede skatter og afgifter for det danske erhvervsliv med mere end 15 mia. som yderligere svækkede konkurrenceevnen til skade for den danske beskæftigelse.

Der er også andre ledige og beskæftigede der er bekymret for deres indkomst, end indenfor byggesektoren.

Det vil derfor give god mening, at lempe selskabsskatten, aflyse afgiften på lastvognskørsel, samt reducere energi- og NOx afgiften til en begyndelse.

Flemming Nielsen

Sikker en gang journalistisk makværk!
Statsministeren uddelegere arbejdet til sine ministre og beder dem komme med interaktive til en Jobskabelsespakke, nu er den pakke så fordrejet til, at være Helles opgave at løse helt alene. Sådan en gang sludder. Selv om Helle Thorning var heldig og finde de vise sten i Slagelse, så skal hun have overbevist både S og de to andre regeringspartier. Altså er der dømt spind, eller ordskvalder til artiklen her fra mig, tomt vås.

Grethe Preisler

Flemming Nielsen,

Spin og ordskvalder eller ej. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har det samme problem som hendes tyske kollega Angela Merkel kæmper med efter det seneste forbundsdagsvalg og udskiftningen af Nicolas Sarkozy med Francois Hollande i Frankrig.

Hun skal have opbakning til sin finanspolitiske "masterplan" fra begge sider af den såkaldte "midte" i sit nationale parlament for ikke at falde af pinden som regeringschef og partiformand, før hun kan nå at tælle til 80 mandater.

Forskellen er ens - det er kun det politiske talent og format, der er mindre her til lands end syd for den dansk/tyske grænse.

Torben Knudsen

Ved alle kommentarer, må man huske på at blå vogn, med blå røg og skrald kaster det hele ud foran den siddende regering og statsminister.
Selv de mest seriøse områder udsættes for nedladende og samfundsfjendtlige bemærkninger.
Dem om det.
Tilbage står så nogle gode kommentarer, man kan være enige i eller være modstander af-det er debat.
Når man lytter til erhvervslivet eller måske snarere dets blå journalister, så er der meget galt i Danmark. Når man ser på betalingsbalancen poster for handel med udlandet, har overskuddet i Danmarks favør aldrig været større-tror jeg.
Lønningerne skal ned og A/S-skatten sænkes og på den anden side hedder det så at pengene for tiden ender i madrassen istedet for i investeringer.
Kampen er hård, den er både social og erhvervsmæssig hård og regeringen bevæger sig utroligt på en midterlinie til gavn for de arbejdende og erhvervslivet.
Imidlertid vil jeg vove den påstand, at den største ressource ligger i de nye generationer og samfundets evne til at få alt det medfødte frem i stedet for at afrette dette, i det vi kan betragte som fodrede høkasser-vuggestuer,børnehaver,skoler og de videregående uddanneleser.
Vi er fødte som igangsættere og vil slev og kan selv, det skal understøttes istedet for ensrettes, det kræver også at en forældre er hjemme i en periode af opvæksten og genskabelse af det frie rum for børns opvækst og samværd uden forældreindblanding.
Et brag af ressourser, men det fjerner vist den sociale ideologi om at vi skal tages ved ånden fra vugge til grav incl. længere skoletid.

Hans Jørn Storgaard Andersen, randi christiansen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Christian Larsen

Torben Knudsen, fjern indtægterne fra olien og korriger for det lave investeringsniveau. Så ser betalingsbalancens løbende poster ikke så prangende ud.

Der mangler også beskæftigelse. Bare se de desperate ledige samt det umættelige behov for mere offentligt forbrug der skal finansieres.

randi christiansen

Hvorfor må Staten ikke investere sine overførselsindkomster i produktionsvirksomhed ? Hvorfor må kommunerne ikke bruge deres økonomiske overskud til at sætte ledige i arbejde ? Der er noget, som overhovedet ikke stemmer her. Det ligner en konspiration imod dem, der pt åbenbart er for mange af, de fattige og de ledige. Eller også er det ren og skær dumhed og reptilhjernesyndrom - eller scifi intergalaktisk spil ... i hvert fald har gud ved hvem - og i mod det danske folks ønske - parkeret dansk økonomisk selvbestemmelse i lommen på ... ja, gud ved hvem ? Merkel, ECB, den internationale finanselite ... svaret blæser i vinden

Grethe Preisler

Flemming,

Artiklen er efter min mening hverken "elendigt skrevet" eller "manipulerende". Den er en simpel og tør opsummering af de kolde facts om Socialdemokraternes og SF'ernes (selvskabte) problemer i forhold til de vælgere, der stemte på dem i god tro og forventning om noget andet og bedre, og nu er på vild flugt i alle retninger ifølge meningsmålingerne.

Niels Duus Nielsen

"I stedet er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) i tæt dialog med blandt andre Dansk Industri om at få erhvervslivet til at forpligte sig på at skabe flere private job."

"tæt dialog"???? Det er sgu da ordskvalder og medløberi.

Jeg gætter på at artiklen er foranlediget af en pressemeddelelse fra Statsministeriet og at Carl Dall er kommet til at lave lidt copypasta. "Tæt dialog" kunne godt lyde som noget en kommunikationsarbejder i Statsministeriet tror signalerer seriøsitet og statsmandskab.

Men jeg synes ikke at artiklen er manipulerende. Hverken "inspirationsrejsen" eller "den tætte dialog" overlever mødet med dagens øvrige pressemeddelelser, og bliver derved afsløret som rent spin. Det er efter min mening ikke manipulation, men derimod kritisk journalistik.

Vi får oplyst at virksomhederne har flere penge end de tør bruge (og derfor måske ikke har behov for skattelettelser?). Og at økonomerne åbenbart har fået nye regnemodeller, som kan påvise, at det ikke hjælper at spænde livremmen ind i en krisetid, tværtimod.

Det sidste er måske det mest interessante: DREAM-modellens monopol synes at være brudt. Den realpolitiske nødvendighed er måske slet ikke så nødvendig, men blot en mulighed, et politisk valg? Og at påstå at There Is No Alternative derfor er ren manipulation?

Ligesom at kalde "skattelettelser til erhvervslivet" for "jobskabelsespakke" er ren manipulation?

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Jarl Artild: Du går meget op i meningsmålingerne - næsten lige så meget som Peter Mogensen fra Politiken, der godt nok er skadefro, så det vil noget.

Kan du virkelig ikke huske dengang, hvor Løkke var leder af VK-regeringen, og de borgerlige konstant var ca. 5%-points bagud den røde flok bestående af S, F, R og Ø?

Måske bortset de få gange, hvor det lykkedes BT at overdøve alt og alle med deres "afsløringer" af et bestemt ægtepars skatteforhold?

Nå, det var et sidespring - idet artiklen her jo handler om det at skabe jobs - eller spæde til fra Regeringens side, så især den private sektor får lyst til at forny sig, skabe nye produkter (for de gamle sælger åbenbart ikke så godt mere ;-))

Thomas Bendner

Sæt skatten på virksomheder ned til 10% - så har vi afskaffet arbejdsløshed på et halvt år, givet danske virksomheder alle muligheder for at ekspandere i udlandet, og skaffet en væsentlig indtægt på alle de udenlandske virksomheder der lige pludseligt vil være interesseret i at have hovedsæde i DK.
Drop tilskudsordninger til skabelse af jobs, som alle skal være financierede ... hvilket jo bare betyder at der kommer en eller anden afgift med et fantasinavn, som vi andre kan financiere.